fredag den 28. september 2012

Den dejligste dag og nye plantekøb

Dagen startede med højt solskin,
Se bare her, ser det ikke skønt ud.
Men ved I hvad, det allerbedste er? Vores Hanne i haven fik den bedste besked hun kunne få, hun er raskmeldt, hvor er det fantastisk og dejligt, vi glæder os til rigtig mange blogindlæg og kommentarer, efterhånden som du kommer helt til kræfter igen. Du har kæmpet og stridt for det Hanne  og du har fortjent det i den grad. Vi har alle været med dig hele vejen, tror jeg godt, jeg tør sige.
TILLYKKE HANNE nu kan havelivet begynde for dig igen. :o) :o) :o)

Og så til noget helt andet:
Mine plantekøb, flere venter spændt på at høre, hvad jeg har købt
Ser det ikke godt ud. Rose og Jette vil straks registrere, at pennisetum setaceum rubrum er imellem planterne, den blev købt i Family Garden i Odder, det var dejligt. Den er nu plantet uden for mit vindue her ved computeren, så jeg kan sidde og kigge ud på dens vajende aks til vinter, når det er for koldt at være i haven.

Ved Solhøj købte jeg en kastanie med røde blomster, den har jeg længe ønsket mig.
Og en rødel fligetbladet, den er til venstre, til højre ser I den kvæde, jeg fik af min yngste i foråret. Den er groet pænt.
Og et epaulettetræ og en rød trompetkrone. Epaulettetræet er spændende, det er hurtigtvoksende og skal stå fugtigt, så ned til sumpcypressen med den. Det har fine hvide blomster i juni/juli
Jeg købte også en sumpcypres mere, som I kan se er den allerede plante her ned ved regnvandsbedet.
Der var meget arbejde til Bent, for at sumpcypressen kunne plantes måtte denne røde kornel væk. Det bed var begyndt at se lidt rodet ud, så nu blev kornellen flyttet op i diget, så den kan læ lidt deroppe.
Denne her røde hassel var ikke så pæn mere, så den blev også flyttet op i diget. I stedet blev epaulettetræet sat der.
Sådan ser den ud i blomst, billedet er lånt på nettet
De fleste af rhododendronerne er også plantet, her får I kun navnet på nogen af dem, for det er nok ikke så interessant :)
Jeg købte bl.a. en lille rhododendron til en krukke, den skal stå i koldhus
Den er plantet i krukken nu, men jeg glemte at tage billeder, så det kommer senere.
Her et billede lånt på nettet, ser den ikke skøn ud?
Jeg købte 5 andre, hvoraf de to af dem var verdensnyheder, man kunne få 3 stk. for 395 kr., det kunne jeg ikke stå for. Sjove navne havde de: Big Smile og King Lion, den sidste hørte ikke med til verdensnyhederne, den hedder Satsop Sunrise. Jeg købte også en løvfældende Soire de Paris, den har en dejlig duft og skal stå i det nye bed ved regnvandsbedet mellem to nøddetræer.
Hvis jeg havde uanede mængder af penge, havde jeg købt meget mere, men nu må jeg spare lidt igen, inden næste tur :o)
Nok om plantetur, her kommer lidt andre billeder fra morgenen her:
Den japanske blodgræs strålede om kap med solen


Det samme gjorde georginerne
Mine ensian købt i England er lige på spring
Et lille kig i haven stadig med solskin
Roserne er ikke værd at prale af mere, men I får lige et par stykker





Rigtig god aften og weekend til jer alle.

22 kommentarer:

  1. Ja, tillykke til Hanne :)

    Det er fine, gedigne ting du har hjembragt til Samsø og ligefrem verdensnyheder fra rhododendronhaven, det bliver spændende at se til foråret.

    Nu kommer efteråret, men det er skønt nok, hvis bare vi kan blive fri for den evindelige regn. Her har solen skinnet meget i dag, man skulle tro at det var en formidling af Hannes gode nyheder.

    God weekend, Lisbeth :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var en skøn nyhed, som jeg syntes jeg ville gratulere med også her på min blog, vi har jo alle fulgt åndeløst med i hendes kamp.
      Ja det er fint nok med efterår, men vi kan godt klare os en uge eller to uden regn, det ville være dejligt med lidt solskin.
      Ja det bliver spændende med de verdensnyheder til foråret, har du læst om dem på han hjemmeside? Det var i hvert fald billigt.
      I lige måde
      Knus

      Slet
  2. Du går sørme til den, når du køber ind :)
    Der er mange spændende ting imellem, og den lille rhododendron ser rigtig godt ud.
    M.h.t. den røde lampepudsergræs, så er det ikke lykkedes mig at overvintre den. Jeg er da spændt på at høre andres erfaring, for den er noget så flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Ja jeg går til den til pengene er brugt :)
      Ja jeg går lige som dig efter de spændende ting, rhodoen er rigtig fin synes jeg.
      Det var en kedelig nyhed du havde med den røde lampepudsergræs. Jeg håber selvfølgelig at min klarer det, hvor er din plantet? I bedet eller i en potte?

      Slet
    2. Jeg havde dem plantet ud i staudebedet på et beskyttet sted. Men begge døde. Året efter prøvede jeg i en krukke, som jeg tog ind i drivhuset vingen over. Den gik også til. Jeg ervrigtig spændt på at høre, hvad andre gør, for som jeg skrev, så synes jeg den er utrolig flot.

      Slet
    3. Hej igen
      Jeg googlede min græs og kom ind på Kridvejsplanter http://kridtvejsplanter.dk/sites/catalog/pennisetum-setaceum-firework-roed-lampepudsergraes-p-6703.html
      Der stod at denne ikke var vinterhårdfør, mon det er den du har, tænker jeg, mest fordi du skriver at den er rød, min er jo mere mørkebrun, synes jeg.
      Ærgerligt at dine gik til, det er lidt halvdyre, synes jeg. Jeg krydser fingre for mine.

      Slet
  3. Utroligt en forskel det gør på humøret og havebillederne, at solen skinner. Hold da op, hvor har du købt ind, og så oven i købet mange pladskrævende planter. Jeg kan ikke lade være med at grine i skægget, når jeg læser om de planter, du forviser til læbæltet. Den manøvre kender jeg rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja solen kan gøre rigtig meget for humøret og planterne, når først de har fået vand :) Du kender mange af planterne og ved de er pladskrævende, kan jeg forstå.
      Ja men man kan da ikke smide noget ud, der gror godt vel? Så er det jo godt, vi har steder, hvor de godt må gro.

      Slet
  4. Hvor er du bare sød, Lisbeth, sådan at nævne min gode nyhed hér på din blog. Det blev jeg meget rørt over.
    Hvor er det nogle spændende planter du har købt, og en masse :-)
    Og hvor ser der bare dejligt ud i din solskinshave. Vil du tænke dig, jeg kan ikke engang huske om solen skinnede i formiddags, så jeg må have været helt inde i en boble inden jeg fik svar.
    Rigtig god weekend til jer ovre på jeres lille ø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne
      Ja men det ER da dagens begivenhed her i bloglandia. Jeg sad såmænd også og var rørt, da jeg skrev det og er det stadig. Jeg har husket at sige tak til dem, der har hjulpet til :)
      Ja jeg har købt en masse spændende planter, og vi nød at plante dem i dag i solskin.
      Jeg kan godt forstå, du ikke har registreret at solen skinnede i formiddags, men hvis den skinnede i eftermiddag har du nok lagt mærke til det.
      Tænk til foråret så kan du forhåbentlig komme med til haveblogmøde på Samsø, det vil jeg glæde mig rigtig til. Du har det jo til gode endnu.
      Tak i lige måde god weekend på jeres store ø, den kan jo ikke blive andet.
      Knus

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Sikke en indkøbstur du har været på.Jeg så selvfølgeligt straks den rebrun.Håber at vi kan få den til at overvintre.Spændende indkøb du har foretaget.Og rigtig gode nyheder om Hanne.Godaften til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var en skøn tur, vi var på. Ja det vidste jeg, du ville gøre, jeg har googlet lidt på den og læst, at det er den røde, som kun kan overvintre frostfrit.
      Ja det var det bedste med de gode nyheder Hanne fik, hvor var det godt.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Ja det var virkelig dagens gode nyhed da jeg læste, at Hanne nu er raskmeldt. Jeg blev bare så utrolig glad på hendes vegne :-D
    Hold op nogle spændende planter du har købt Lisbeth :-D
    Den græs er da helt vild flot, bliver den højere? ellers var det måske en´ jeg skulle overveje at bruge i haven. (Så skal jeg lige have den skrevet ned.)
    Hvor er den fin din Rhododendron. Tror da det er sådan nogle de reklamerer for i denne uge i Plantorama. Er det ikke det kan kalder Bjergrhododendron? Den er virkelig smuk, og speciel.
    Det er også nogle spændende træer du har købt.
    Knus Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja det var alle tiders nyheder, vi glæder os nok alle mon ikke, det er bare så godt.
      Ja det var spændende planter, jeg har købt.
      Græssen var jeg vild med allerede før jeg købte den, jeg skulle nok have købt to. De bliver 60-70 cm, så den bliver ikke vildt høj.
      Er den med i Plantorama i denne uge, det må jeg ind og se efter. Jeg synes også den er meget smuk og speciel, den passer lige ind i pavillionen.
      Træerne er også specielle, det er det jeg går efter :o) og så skulle de også kunne tåle at stå fugtigt, det var et must.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hvor har du dog købt mange spændende ting. Held og lykke med det hele.
    Kastanie med røde blomster, det har jeg aldrig hørt, at man kunne få. Det glæder jeg mig godt nok til at se, når der kommer blomster.
    Stort arbejde at flytte store buske.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg kan godt lide at købe sjældne planter. Tak skal du have. Der er en by på vej til Horsens, hvor der er kastanietræer med røde blomster i begge sider af vejen, det ser vældig flot ud. Det varer nok nogle år, inden min lille kommer i blomst.
      Ja det var et stort arbejde for Bent at flytte de store buske, men han er sej.
      I lige måde.

      Slet
  8. Det må jeg nok sige, der er vist ingen smalle steder. Det var da nogle spændende planter du fik med dig hjem.

    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helga
      Jo lidt smalle var de, ellers havde jeg købt flere :) Jeg går altid efter de spændende, fordi det er spændende, og fordi der skal være noget at se på for besøgende.
      I lige måde

      Slet
  9. Ja HANNE er da dagens gode nyhed! Jeg er helt enig. Man bliver så glad, når kampen mod sygdom, ender så godt!!
    Hold nu op ...... den klikfinger kan jeg ikke leve op til ..... skal lige love for, at du har fået købt en masse lækre ting. Du har jo også fint plads til både træer og buske. Det er nogle fine træer du har købt. Det bliver spændende at følge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det må vi sige, det var en dejlig nyhed.
      Vi graver lidt af græsplanen, så er der plads til mere, jeg er allerede i gang med at spekulere på nye indkøb :) Jeg er også spændt på at følge træernes udvikling.

      Slet
  10. Dejlig nyhed, selvom jeg ikke kender Hanne. Men nu må jeg se at få kigget på hendes blog.
    Flotte planter, du har købt. Må sige, at mine planteindkøb blegner i forhold til dine. Hold da op - noget af en høst (på den gode måde) :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej også her Christel
      Ja det var en dejlig nyhed, du må ind og kigge på Hannes blog, den er virkelig god, men har desværre stået lidt stille i år. Nu er hun heldigvis ved at være klar igen, hun har været savnet. Det var en af de første, jeg skrev med, da jeg begyndte at blogge, vi startede næsten samtidig.
      Som sagt er vi nødt til at købe meget, når vi endelig er af sted fra øen, men det er så skønt :)

      Slet