torsdag den 20. september 2012

Der kom et brev

Postmanden holdt længe ved postkassen i dag, det undrede mig noget, men da jeg kom ud for at tømme, fandt jeg svaret. Nu var det min tur til at få brev fra søde Bente Elmbjergs Eden.
Det var skønne sager som: vortemælk, miniløvefod og zebragræs. Der var også frøposer som broget judaspenge og vedbendtorskemund, den kender jeg slet ikke. Tak søde Bente, du er fuld af gode overraskelser.
Dagen i dag er brugt på lidt havearbejde og meget snak, det er jo med at udnytte tiden og hygge, når en af drengene kommer hjem. Han hjalp mig også med at grave gyldenris op, det var dejligt.
Himlen var helt fantastisk i morges, se bare her:


Er det ikke bare en skøn himmel?
 Udsigt fra diget og ind i haven
En anden del af skovstien
På dette træ er der æbler nok, det er Ingrid Marie æbler, og hyldebær er der også.
En forvirret rhododendron

Hos mig er der stadig sommerfugleblomster. Det er de nye frøplanter, som nu viser, hvad de dur til, er de ikke fine. De andre er for længst afblomstret.
Her er lidt til de søde pelargoniesamlere, dette er en ferskenpelargonie, kender I den?
Den skønne fresia
Gladiolus fra sidste år
Hjertetræet
Japansk blodgræs har jeg meget af, så der ryger snart en pakke af sted til den søde Bente, altså ikke hønen hos Marlene, men Elmbjergs Eden :)
 Abraham Darby
Crocus Rose
 Crownprincess Margaretha
 Sutters Gold
Victor Borge
Fortsat god aften

20 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth. Er det ikke herligt med den slags havepost, det kan man da kun blive glad af... :o)

    Jeg har lige købt en japansk blodgræs og tror jeg vil plante den i en krukke. Hvis du har så meget af den må det jo betyde at den både er vinterhårdfør og breder sig pænt, - eller hvad siger fru Høneballe?? Er den dekorativ om vinteren eller klasker den bare sammen?

    havehilsen fra fru friis

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette
      Ja det er så skønt med havepost, tænk at være så heldig at være med i sådan en dejlig kreds af bloggere.
      Ja blodgræs er vinterhårdfør og breder sig pænt, men ikke de først år, der går det lidt langsommere. Så vidt jeg husker er den dekorativ om vinteren, den er ikke så høj, så jeg mener bestemt ikke, at den klasker sammen.
      Havehilsener fra fru Høneballe :)

      Slet
  2. Kære Lisbeth. Smukke billeder. Ja hun er sød hende Bente. Jeg har også fået frø og smukke frøposer fra hende. Det bliver spændende og se, når det hele engang kommer op.

    Jeg har også en Japansk Blodgræs, men det er først nu den ligesom har fået fat. Smuk er den med den røde farve.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Tak, ja Bente er fantastisk, man læser hele tiden om, at hun har sendt til forskellige bloggere, det er så sødt af hende.
      Ja det bliver spændende at se det hele, vi kan nok ikke huske alt det, vi har sat og sået :o)
      Japansk Blodgræs kan godt være lidt længe om at komme i gang, men så skal jeg også love for, at den kommer det. Den er skøn ja.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  3. Ja det er dejligt med overraskelser! Jeg kender det godt selv!
    Jeg har været på snolder i dag hos Overdam Planteskole, og han har mange jyske kunder, siger han. Hold nu op med græsser, man bliver helt blød i knæene! Jeg laver et indlæg i morgen!
    Den himmel på billede nr. 2 er da helt eventyrligt flot!
    Dejligt at få hjælp til de dumme gyldenris, vi så mange af dem på vores tur til Hørsholm i dag, fordi vi valgte at køre udenom motorvejen. Dem og bjørneklo var der desværre mange af ....UF!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Mange tusind tak for overraskelsen, det var skønt. Alt er plantet rundt omkring, og Vorherre sendte lige to mm ned over det, så forhåbentlig får det ordentligt fat. I morgen lover de mere regn.
      Jeg er også vild med himlen på billede nr. 2.
      Ja jeg var glad for at slippe af med gyldenrisene, desværre har jeg mange flere andre steder, bl.a. lige ovenpå mine skønne påskeliljer, så det turde jeg ikke bede om hjælp til, så var det nok gået ud over blomstringen til foråret.
      Bjørneklo skal da bekæmpes, gør kommunen ikke det?
      Glæder mig til at se et indlæg om det i morgen.

      Slet
  4. Dejligt med postpakkegaver :o)
    Ja, det er godt nok en smuk morgenhimmel.
    Vores hyld blev klippet ned i sommer, så vi har ingen bær - desværre. Jeg får helt lyst til varm hyldebærsaft :o)
    Hvor er sommerfuglebuskens frøplanter fine. Er de selvsåede eller er det dit værk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Ja det kan vi lide :)
      Den himmel var bare fantastisk. Synd I ingen hyldbær har, og at du bor så langt væk, jeg bruger ikke mine.
      Sommerfuglebuskene er selvsåede, de står inde i en rose, det er ikke lige min fortjeneste :o) og heller ikke noget jeg bryder mig om. Den bliver flyttet, når den er færdig med at blomstre.

      Slet
  5. Kære Lisbeth.
    Sikke nogle flotte himmelbilleder du viser, --
    dejligt med besøg af "en af drengene" -
    Det japanske blodgræs du viser, ser flot ud!!!!
    Også Hjertetræet ser flot ud----
    Ikke at forglemme dine roser, de er som jeg synes roser er smukkest!!! Jeg er nok lidt gammeldags!!!!!!
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jessie
      Ja jeg synes også det er skønne himmelbilleder, det var rigtig flot i morges.
      Ja han og jeg nyder at få en god snak uden nogen til at forstyrre.
      Tak for ros til både roser og hjertetræ og blodgræs.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  6. Smuk morgen himmel hos dig.
    Rart med hjælp i haven.
    Altid rart med ting til haven. Jeg har også modtaget brev fra Bente med frø og pelargonie stiklinger. Ja Bente er sød og gavmild.
    Ha` en delig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var en meget fin himmer, der er også andre herovre, der har taget biilleder af den, kan jeg se.
      Jeg var glad ved hjælpen til at få gyldenris op, de breder sig voldomst meget.
      Ja Bente er en meget sød og gavmild dame.
      I lige måde.

      Slet
  7. Tak for kigget på dine fine blomsterbilleder :-)

    Det er dejligt at modtage skønne gaver med posten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Selv tak, ja det er dejligt når posten kommer med plantepakker :o)

      Slet
  8. super skøn himmel og skov sti ...Hvor var du heldig at posten kom med gode sager til dig ,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja jeg er heldig med både gode sager og himmel og skovsti :)

      Slet
  9. Godaften Lisbeth.Ja! du får en sen hilsen i aften,da jeg faldt i søvn på sofaen.Var meget træt efter en lang arbejdsdag.
    Det er hårdt at anlægge nye bede.Nå! nok om mig.Hyggeligt at du har en af sønnerne hjemme.Hvor er du heldig sådan at få gaver med posten.Er også spændt på om min blodgræs bliver ligeså flot som din.

    Flot himmel du fik taget til morgen.Og sikke en masse skønne roser du stadig har.
    Godnat herfra Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Jette
      Jeg nåede at gå i seng næsten inden jeg faldt i søvn, jeg sad og blundede lidt, så gik jeg i seng. Ja det er hårdt at have projekter i haven, men også dejligt.
      Ja det er skønt at have en søn hjemme, der kommer flere i dag :)
      Dejligt med gaver fra søde bloggervenner, din blodgræs skal nok blive fin, jeg købte min får år tilbage, og nu har jeg delt den, så jeg har den mange steder.
      Ja i går var det en flot himmel, i dag har vi fået det ønskede regn.
      God dag til dig.

      Slet
  10. Hold op hvor må du gerne få noget af mit regn , har ikke fået lavet en disse i haven hele ugen, og jeg har altså gang i lidt der gerne skulle være færdig her i efteråret.Nå vejret er vi ikke herre over.

    Det var et rigtigt godt rosen foredrag med Ernst Jensen vi var til, håber de andre laver indlæg , for jeg fik ikke taget billede ( var også meget sent hjemme kl 24 )Dejligt du har fået lidt af Gyldenrisene væk.Mange regn hilsner fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Det har jeg så fået, det var ikke lige i dag, jeg ønskede det, men vejret er man jo ikke herre over, som du selv skriver.
      Godt at høre, at det var et godt foredrag, så må vi se om de andre skriver lidt om det.
      Jeg har flere gyldenris andre steder, men der er masser af løg nedenunder, så dem tør jeg ikke sætte spaden i.
      Du får regnvejrshilsener tilbage Lisbeth

      Slet