Vores glansbladede hæg er blevet skåret ned i dag, den var så smuk sidste efterår, men den har fået prunussyge eller hvad det nu er.
Så smuk var den sidste år ved denne tid
Sådan endte det for den. Op i træet gror min clematis Warszawska Nike, heldigvis skal den klippes helt ned om foråret. I kronen groede montana Rubens, så den måtte klippes, men den kommer nu nok igen, den var meget livskraftig.
Se bare her er clematissen, jeg skal love for, at der kom lys ind i skoven efter den fældning.
Jeg har fået planter fra iriseksperten i dag. Så nu er der plantet 3 stk. Iris Ensata og to stk. Iris Sibirica og en enkelt Germanica. Håber der kommer blomster til næste år, så jeg kan vise dem til jer.
Hos Mamses oase er der lupiner i blomst, det er der også i min oase :o)
Den blå lupin har jeg haft i mange år, den er trofast
Denne her er den, der skulle have været lyserød, men som hos vist stort set alle blev blå.
Den gule er købt ved Staudestedet.dk Der har jeg også bestilt planter til afhentning i Århus d. 16.
Denne her er den jeg har fået fra Marianne, Den helbredende have
Fatal Attraction har jeg to steder i haven, jeg tror denne her er en frøplante. Den er lidt mindre end den anden, som ses her nedenfor.
Indianermynte
Lige et billede af min kæmpehosta, som Krealone kalder Big Daddy, jeg har den fra min fars have.
Mit lyngbed, i det står min store sølvlys, som snart blomstrer.
Regnvandsbedet hvor jeg nu har plantet de 5 iris.
I det våde område står også min fine sumpcypres
Denne clematis er lige sprunget ud, iflg. navneskiltet er det Ville de Lyon, men jeg synes nu mere, at den ligner Niobe.
Lige et billede fra mit staudebed.
Så kommer der som sædvanlig en del roser, der er ingen tekst på resten, så I kan evt. gøre billederne større ved at trykke på dem, og så ellers bare nyde synet, duften kan jeg desværre ikke sende med:
Fortsat god aften og god weekend.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
fredag den 7. september 2012
Timber - lupiner - en pakke
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Lisbeth, hvor var det dog ærgerligt med hæg'en, som var så smuk sidste år. Kan den skyde igen? Clematisserne skal nok klare sig.
SvarSletSølvlyset er flot, glæder mig til at se den i blomst. Jeg købte jo også en lille sølvlys i Kolding, men den er ikke vokset ret meget og får vist ikke blomster i år.
Skønne roser som altid.
God weekend :)
Hej Ulla
SletJa det var rigtig ærgerligt med hægen, jeg ved ikke om den skyder igen, men den har sørget for at formere sig, så jeg har mange børn efter den.
Hvis ikke du kan se noget på vej i sølvlys, er der ingen blomster i år, blomsterstanden er meget tydelig.
Tak og i lige måde.
Held og lykke med de nye planter, de skal nok klare sig i det fugtige Danmark :)
SvarSletDet er nogle lækre orange roser du har på idag!
Hej Jan
SletTak skal du have, ja det tror jeg også de skal, når jeg så har plantet dem i regnvandsbedet må det være ekstra gode.
Tak, ja de orange er også skønne.
Dine lupiner er smukke.
SvarSletIgen skønne billeder af dine dejlige roser.
Held og lykke med dine ny planter.
Ha´ en god aften.
Tak Aase
SletOgså god aften til dig.
Ærgerligt med dit træ :-/ øv.
SvarSletSmukke Lupiner du viser Lisbeth :-D Jeg har lige læst, at Lupiner ofte bliver blå med tiden, sjovt fænomen, men træls hvis man har sat den et sted, hvor den ikke må være blå.
Den sarte orange Rose du viser er vel nok yndig.
Ha´en dejlig aften.
Knus :-D
Hej Marianne
SletJa det var rigtig ærgerligt, men den har fået unger, så en gang får jeg nok et andet et eller andet sted i haven. Der står en i rosenbedet :o)
Ja lupinerne er fine, håber ikke de bliver blå.
Ja det er en fin orange rose.
I lige måde.
Knus
Pragtfulde roser!!
SvarSletHjerteligst
Tak Zep
SletSikke et farveorgie, du viser - du har virkelig noget at vise frem i din have :-)
SvarSletJa, lupinerne er da helt fantastiske. De blomstrer jo nærmest hele sæsonen.
Rigtig god weekend :-)
Kh. Marlene
Hej Marlene
SletJa der er heldigvis stadig lidt af hvert og vise frem. Staudesolsikken fra dig er næsten lige begyndt at blomstre. Jeg blev lidt skuffet over blomsterne, de er ikke ret store, er det normalt?
Dejligt at lupinerne blomstrer hele sæsonen, du ved godt dem kan vores mænd godt lide :o)
I lige måde og godt salg på søndag.
Kh
Lisbeth
Nej, blomsterne på staudesolsikker er ikke ret store. Mine er også begyndt at blomstre, og sjovt nok blev jeg vildt begejstret, fordi de er så underspillede ;-) De minder mig om mine en-årige solsikker 'Vanilla Ice', der er placeret ved siden af staudesolsikkerne - disse har også små blomster. Jeg synes, det er lidt befriende med så enkel blomst :-)
SletJa, mændene er jo altså vild med de der lupiner ;-)
Tak :-)
Kh. Marlene
Det er nok fordi, de virker store, når man ser billeder af dem, det snyder jo tit. Jeg troede de var store, nu er jeg blevet klogere, så er det ok :o) Vanilla Ice troede jeg også havde store blomster, men det er nok Italian White, jeg tænker på. Gad vide om den har større blomster.
SletKh
Lisbeth
Det er jeg faktisk ikke klar over - har aldrig haft den. Såede den sidste år, men de var SKRIG gule!!!
SletKh. Marlene
Det er altid ærgerligt når et træ går ud, men som du skriver giver det en masse lys i skoven, så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.
SvarSletHej Vivi
SletJa det er rigtig ærgerligt, men er lige kommet til at tænke på, at de flotte farver sidste efterår, måske var en advarsel om, at den havde det skidt. Jeg husker ikke så fine efterårsfarver de tidligere år, desuden havde Anne Marie fra Lønbæk advaret mig, fordi jeg havde vist billeder af meget harpiks på stammen, så det har nok været galt længe.
Og lyset ind er rigtig dejligt, man skal bare lige vænne sig til det :)
Ærgerligt når planter og træer får sygdomme, men det kan jo ikke undgåes, jeg har lige fældet et træ jeg havde stående i en whisky tynde, det var undermineret af myrer,
SvarSletHeld og lykke med dine nye planter, jeg nyder dine roser, mine skal graves op, de er grimme
Og sølle....ha en dejlig week- end
Hej Jonna
SletJa det er en skam, når planterne får sygdomme, men vi kan ikke altid undgå det.
Det er mere ærgerligt med dine roser. Tror du ikke, det kan hjælpe at sprøjte, det har i hvert fald hjulpet på mine
Din lupiner er da helt uforlignelige. De lyser virkelig op. Har haft dem i haven, men de er forsvunet. Nu har jeg fået frø tilsendt fra Haverose, så til næste år skulle de gerne dukke op her igen.
SvarSletDu har stadig en masse flotte blomster at vise frem! Synd med din hæg, den var eller flot.
Hej Bente
SletJa lupinerne er gode at have, når de oven i købet remonterer. Jeg såede nogle fra en almindelig pose sidste efterår, de blomstrer ikke endnu, så det er ikke sikkert dine komme næste år. Forhåbentlig har du mere held med dine nysåede fra Rose.
Ja jeg har mange blomster endnu, men som I plejer at sige, så har jeg også en stor have :o)
Ja det var ærgerligt med hægen, men den har afliggere rundt omkring i haven, så i løbet af nogle få år, har jeg nok en igen.
Åh det giver et stik i hjertet når et træ af den størelse må bukke under for sygdom. Hvor er det trist Lisbeth.....men jeg er sikker på at noget godt kommer ud af det hos dig alligevel :0)
SvarSletSkønt blomsterflor.
Knus Dorthe