Så er vi heldigvis hjemme igen, efter 10½ time væk hjemme fra. Alt gik godt, der var meget trafik på hjemvejen, men også det smukkeste vejr. På sådan en tur kan man nå og tænke mange tanker, når man nu ikke kan gå i sin have og tænke dem :o) Har I tænkt på, hvor smukt et land vi lever i, det var fantastisk at køre i den lave vintersol og se den skinne på tagene i byerne, på skovene og markerne, jo Danmark er et dejligt land. Jeg kunne have taget en masse smukke billeder, men for det første var der ikke tid og for det andet havde jeg ikke kameraet med. Især lige i mørkningen var det smukt med mørke skyer og lyse områder mod vest, ja men jeg kan jo ikke beskrive det, men hvis nogen af jer så det, ved I hvad jeg mener.
Og så en bemærkning om Armandii til Hanne. Den der gik til for dig i driverhuset var det en krukkeplante? I aftes sad jeg jo og svælgede i smukke clematis på den engelske side Taylor Clematis. Der kom jeg til at læse om Armandii, at den skal have god plads til rødderne, derfor dur det ikke at plante den i en krukke. Så derfor spørger jeg om din stod i en krukke?
Til slut nogen billeder som Bent tog den anden dag.
Meget omtalte New Dawn
Efeu
Efeu i den bornholmske røn
Her er jeg omkranset af paradisæbler, jeg opdagede ikke, at han tog billedet.
Til slut et sommerbillede af Scepter d´isle
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
fredag den 30. december 2011
Vel hjemme igen og Armandii
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Lisbeth. Det var godt, at turen gik godt. Jeg synes også, Danmark er et smukt land og især kan jeg godt lide de skiftende årstider. Der er noget til hver årstid, lige nu er det for mig meget med forventningens glæde om at det bliver lysere og varmere. Der er lidt egen stemning i hver årstid og det kan jeg rigtig godt lide!
SvarSletVelkommen hjem igen.Nu er vufferne glade igen,mor er hjemme!
SvarSletJa, Danmark er et dejligt land. Vi nød også turen til Aarhus juleaftensdag i det strålende solskin.
Håber din mor havde det godt og har glæde af jeres besøg.
Bent's bispehue ligner en efeu?? Skal dens blade se sådan ud(tykke og trelappede).
Hilsen
Anne Marie
Ja, Danmark er et skønt land også på denne årstid.
SvarSletGodt nytår til dig og dine :-)
Godt i kom godt hjem.
SvarSletGode billeder.
Tak for kigget.
Kan kun tilslutte mig at Danmark er et smukt land, så store naturforskelle på så korte afstande :-)
SvarSletRigtig godt nytår :-)
jep der er mange skønne steder i Danmark.
SvarSletgodt nytår
Annette
Tak for de dejlige fotos, det er dramatisk, at din Bent har fanget dig der midt i Guds skønne natur.
SvarSletFor JA, Danmark er bare så smukt et land. Kørte næsten turen sammen med dig, da du beskrev, hvad du så.
Kom godt ind i det ny år og tak for det gamle og alle dine varme kommentarer på min blog.
Jeg har ikke været nær så flittig med tasterne på din, men det kommer vel.... Håber jeg.
Haveklub og på (gen-) syn i det nye år
Marianne
Den Helbredende Have
Du har ret Birgitte de skiftende årstider er noget af det bedste ved Danmark. Lige nu kan jeg her ved min computer se ud på månen, det er også dejligt.
SvarSletHej Anne Marie
Du har som altid ret, det er selvfølgelig en efeu, jeg lod mig snyde af farven har ikke kigget på den for nylig. Kigger lige i morgen :o) Ja du kan tro hundene blev glade for at vi kom hjem igen. Og min mor var også glad for vores besøg.
Tak for alle jeres kommentarer, jeg vidste jeg kunne regne med jer, når jeg sagde Danmark er et dejligt land, for det mener alle vi havenørder for sure.
SvarSletMarianne det er ok du ikke kommenterer, jeg tror du læser alligevel, og jeg læser helt sikkert hos dig :o)
På gensyn næste år
Jeg bliver også ofte betaget af de skønne landskaber, man kommer igennem på sådan en tur ud i det danske land :-)
SvarSletJeg var selvfølgelig lige inde for at se din Rosenresli. Den ser skøn ud, men efter lidt surfen rundt fandt jeg frem til, at den vist ikke egner sig til en nordvæg. Til gengæld faldt jeg over "Jolly Dance" på rosenposten.dk - den tror jeg sørme godt, jeg kunne falde lidt for. Og så må jeg jo evt. flytte husnummeret, hvis den fylder for meget :-)
Men jeg tænker lige lidt videre - og tak for inspirationen :-)
Knus Signe
Det var godt at høre at I havde en dejlig tur :-) Og ja, jeg elsker også det danske landskab og på alle årstider. Det er så hyggeligt med en biltur, når vejret er godt, så man kan se det hele.
SvarSletMin Armandii var plantet i en krukke. Og jeg kan heller ikke garantere at den måske også døde lidt af tørst. For den er jo stedsegrøn, og jeg vidste ikke dengang at man skulle holde øje/vande de stedsegrønne om vinteren. Det første år jeg havde den boede den i den sammen store krukke, men kom i det opvarmede drivhus. Men der fyldte den for meget, og dengang var vintrene stadig milde, så derfor chancede jeg den i driverhuset den næste vinter, og det klarede den altså ikke. Jeg skrev det heller ikke for at afskrække dig, mere for at du ved at den er lidt sart. Blomsterne er jo skønne, og hvis du måske har mod på at dække den lidt med f.eks. fiberdug når det er koldest, så kan det jo sagtens være at den kan klare det hos dig i det lidt mildere klima. Hvis jeg en dag får mere opvarmet plads, så skal jeg helt sikkert have en igen. Jeg mistede bare så meget i de kolde vintre, så jeg holder mig til det sikre i nogle år nu :-)
Hej Lisbeth.
SvarSletJeg vil gerne ønske dig et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Tak for 2011.
Knus Hanne Bente ♥
Ja Danmark er altså et dejligt land - vi er heldige.
SvarSletGode billeder fra Bent.
I ønskes begge et godt nytår.
Hanne Bente og Helle
SvarSletGodt nytår også til jer.
Knus
Hej Hanne
Jeg har helt forstået, at det ikke var for at forskrække mig, men jeg var glad for at vide det.
Planten har jo ikke været dyr, så jeg satser og planter den ud ved næste tøperiode. Den gror i en voldsom fart, så jeg kan ikke blive ved at have den i soveværelset :o)Hvis jeg dækker den godt med grangrene og fiberdug, visne blade og hvad har vi, ja så håber jeg, det går. Den kommer til at stå op ad husmuren, det skal lykkes.
Tak for i år, der kommer lige et sidste indlæg fra mig senere i dag :o)
Og til Signe
SvarSletJeg mener at have læst, at Rosen Resli kan plantes i skygge, min er i hvert fald plantet mod nord og gror fint, dog ikke op ad en væg, men op af vores store moreltræ. Jolly Dancer ser nu også fin ud, så det er da også en mulighed.
Ellers må du lytte til Dorthe, det lader til at clematis er taknemmelige selv for en nordlig placering og de er da også smukke.
Godt Nytår og tak for god underholdning med rigtig mange inspirende indlæg.
SvarSletSelv tak og i lige måde Berit. Godt nytår også til dig og dine.
SvarSletHej Lisbeth,
SvarSletDu ønskes et godt nytår.
Jeg har linket til dit træf næste år, og glæder mig meget til at se din store have.
Gitte