torsdag den 29. december 2011

Solskin, regn og blæst

Det lykkedes solen at trænge igennem i dag, så det var dejligt lyst, men der kom nogle ordentlige byger ind i mellem. Det lykkedes også for mig at få taget nogle få billeder af solen, som trænger igennem skylaget.

Solen prøver at komme igennem, nemt er det ikke

For her kommer skyerne og regnen, så jeg måtte løbe ind.


Ja her lykkedes det så, det ser da helt godt ud.
Bagefter gik jeg i haven i ca. en time, jeg beskar en hel del buske, idet jeg havde opdaget, at det var meget nemmere at se at beskære, når der ikke er blade på. Håber ikke buskene tager skade af det. De fleste var nu jasminer, de skal nok klare det, tror jeg bestemt.
I formiddags var jeg i banken og bestille et visa dankort, hvordan mon det skal gå. Jeg har allerede været inde og kigge på forskellige muligheder, lige nu står jeg på Taylors Clematis, meget spændende.
Jeg troede at jeg kunne tage et billede af en solnedgang, men der var ingen sol. Billedet er dog meget pænt, så I får det alligevel.

Jeg stod ovenpå, for vejret var ikke så indbydende at komme ud i.
Da jeg nu var ovenpå, kom jeg til at tage et billede af juletræet, men så kommer der heller ikke mere jul på min blog i år :o)

Jeg regner med, at vinden er løjet af til i morgen, så vi tager lige et smut til Fyn og tilbage igen. Rejsetid ca. 6 timer og besøg hos min mor ca. 3 timer.
Rigtig god aften og dag til jer.

10 kommentarer:

  1. Det har været et mystisk vejr idag (også), et kort øjeblik troede jeg på længerevarende solskin men jeg skal da lige love for, der så kom regn!!

    God tur til Fyn imorgen og god fornøjelse med dankortet... ;o)

    SvarSlet
  2. Ja solen har kæmpet idag, og den vandt ikke overvældende... men nogle strejf har der da været :o)
    Uhh det er farligt med et dankort... hører vi snart om nye clematis til haven ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth,
    Velkommen til den store netshopping-verden! Man kan købe ALT. Men mon ikke du ved, at man bliver mest lykkelig, når der er dækning!
    God tur til Fyn.
    Selvom jeg ikke skal nogen steder, glæder jeg mig til at vinden lægger sig!!!
    Blog-hilsen Skipper

    SvarSlet
  4. Hej fru Friis og Bettina
    Hos os har der været sol og byger, der er ikke kommet så meget regn,heldigvis.
    Og Skipper
    Det er et visakort jeg har fået, jeg handler meget på nettet, har bare ikke prøvet at handle i udlandet. Så skal man jo have visakort. Jeg har endnu ikke haft et kort uden dækning, så det får jeg nok heller ikke nu. Mine drenge siger, at jeg er meget nærig, så jeg kan nok også styre et visakort :o)
    Jeg har ikke fået det endnu, så det varer lidt, inden I hører om nyindkøb :o)
    Tak for gode ønsker til Fyns turen.

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth. Uha, hvordan skal det gå med dit visakort! HIHI. Du bruger det sikkert fornuftigt! Her hos os har været også været helt tosset i dag, det har stormet og lyset har været underligt, som om at der ikke kunne blive helt lyst, når solen tittede frem mellem bygerne. Det var som om, der var en skærm for solen!
    Dagen er vist tiltaget med et minut, det går langsomt fremad her i starten!

    SvarSlet
  6. Ja, vi har også haft det underligste vejr idag. Jeg overvejede at gå ud, men så kastede jeg mig over rengøringen istedet. Der er ikke gjort rent siden før festen, så der trængte lidt :-D
    Uha, jeg er ikke i tvivl om at du nok skal kunne styre dit visa-kort. Men det er fristende. Jeg har allerede bestilt de første frø fra England forleden. Der var gratis fragt et par dage, og det kunne jeg jo ikke misse, vel :-D
    Rigtig god tur over til din mor imorgen. Jeg håber at I får nogle dejlige timer sammen :-)

    SvarSlet
  7. Hej Birgitte
    Vejret har åbenbart været værre i Jylland, jeg synes ikke det har været så slemt her. Jeg gik endda og tænkte, at jeg godt kunne se, at dagen var tiltaget, men det er nok, når jeg sammenligner med i går, hvor det var mørkt hele dagen. Et minut er jo ikke meget.
    Hej Hanne
    Det ender da med, at du bliver forfalden til det rengøring :o) Nå jeg har nu også støvsuget i dag, to hunde og fem mennesker støver da noget og ikke at forglemme en brændeovn.
    Ja det er fristende med visa kortet, men det går nok. Jeg er lige blevet færdig med at svælge i clematis. Der blev lige noteret 3 til at kigge på igen senere. Der er da nogen penge at spare, kan jeg se, ca. 72 kr. for en montana, det er da ikke galt.
    Tak for ønsket om god tur :o)

    SvarSlet
  8. Det skal nok gå galt, ha, ha, ha, ha - ikke fordi jeg tror at du ikke kan bestyre sådan et kort, men altså det frister jo at bruge det og her taler jeg om min egen erfaring:O)
    Dejlige vilde billeder, Lisbeth - jeg har ikke meget gang i kameraet for tiden - det er ofte så gråt-i-gråt når jeg er ude.
    God tur til din mor i morgen.

    SvarSlet
  9. Ja vejret er ikke særlig jule- december agtigt......nærmere lidt efterårsagtigt men lavtryk på lavtryk på lavtryk ;0)

    Rigtig god tur/retur

    SvarSlet
  10. Tak Lisbeth og Dorthe for hilsener og kommentarer. Så vil jeg begive mig af sted ud i mørket. Det ser ud til at blive fint vejr i dag, håber I alle må nyde det :o)

    SvarSlet