onsdag den 14. december 2011

Solopgang og stedsegrønt

Ja vi fejrer godt nok fødselsdag her i huset i dag, men der er jo håndbold. Så vi spiste allerede kl. 17, og Bent og gæsterne er fortrukket til øverste etage. Så har jeg det helt for mig selv ved brændeovnen, det er skønt.
Nå men i morges da jeg lige sad og kommenterede på saltmandler og bamser, opdagede jeg pludselig at hvis jeg skulle vise billeder fra solopgangen i dag, så skulle jeg løbe stærkt. Desværre nåede jeg det ikke helt, det var kønnere inden jeg kom derud, men I får det alligevel.




Ja så skal I da også lige se, at vandet er sunket lidt igen, og der er da også en fin spejling.
Mens jeg gik rundt derude kom jeg til at tænke på Birgitte på nettets indlæg om stedsegrønne planter. Jeg synes egentlig ikke, det lige er noget, jeg har tænkt over, det er bare når jeg har set et godt tilbud på stedsegrønt, så har jeg købt det. De første vi fik var på Bents foranledning, jeg havde nok også lidt af det der kirkegårdsplanter, men jeg vil nu ikke undvære en eneste af dem. Nu kigger vi os bare omkring og tænker, hvor mangler der noget stedsegrønt, ja og det lægger man jo mest mærke til om vinteren. Jeg tog lige lidt billeder af de stedsegrønne.


Balsamgran

Dette fyrretræ så til at begynde med sølle ud, men så tog Bent sig af det og flyttede det, det hjalp kan I se.

Her er også et fint lille et, købt ved plantestedet.dk

Her er min eneste buskbom, det er ikke lige dem, der interesserer mig mest.
Til sidst skal I lige se, hvad jeg fik i dag.

Det må I høre mere om i morgen, for kampen er slut.

20 kommentarer:

  1. øv håndbold hvert år i dec. er smadder irriterende,det fylder alt for meget sådan en turnering burde ligge i Januar istedet for ,,,rigtig god fødselsdag

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth. Rigtig hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Glæder mig til at se, hvad du har fået!
    Det er nogle skønne billeder du viser at det stedsegrønne. Haven kommer jo til at se helt anderledes ud, ligesom om, at der er lidt mere liv i haven. Tak for inspirationen. De billeder kigger jeg nok lige lidt mere på den næste tid!

    SvarSlet
  3. Tillykke med fødselsdagen.
    Smukke billeder fra solopgangen. Her har vi haft gråvejr i dag og fået regnbyger.

    SvarSlet
  4. Jeg synes nu stadig at din solopgang er smuk. Men jeg ser dem jo heller ikke så tit i virkeligheden ;-)
    Jeg elsker også mine stedsegrønne om vinteren. Jeg er nødt til at holde lidt igen, så der er plads til det hele. Og jeg kunne endda så godt tænke mig en fyr. Men det kan selv jeg nok få svært ved at klemme ind i min lille have :-D
    Har du slet ikke kirsebærlaurbær? Det er nok min yndlingstedsegrønne. Jeg har ihvertfald tre, og den ene er et helt træ. Den er så flot.
    Jeg har også kun en buksbom, og så et par babyer rundt omkring som jeg selv har lavet. Jeg kan jo ikke nære mig for at prøve sådan noget :-)
    Jeg håber at Bent havde en god dag, trods håndbold :-D

    SvarSlet
  5. Rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen.
    Håber du har haft en god dag.
    Fødselsdagshilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  6. Ups sorry jeg har lige opdaget, at det er Bents fødselsdag. Så tillykke med ham.
    Kvajehilsner fra Marianne i Hvam. ;-D

    SvarSlet
  7. Hej mig & amp; ipsen
    Ja det er lidt træls med det håndbold, men jeg nød freden så længe :o) Det var Bent, der havde fødselsdag.
    Hej Birgitte
    Kig du bare, jeg er glad for, at jeg kan inspirere dig :o)
    Hej Aase
    Det har også været mest gråvejr her i dag, men ingen byger.
    Hej Hanne
    Godt du kan lide min solopgang alligevel :o) Synd du ikke har plads til en fyr, men de fylder godt nok temmelig meget. Jeg har bemærket, at du er til kirsebærlaurbær, det er jeg slet ikke, men jeg har dog en enkelt, jeg har fået forærende. Jeg synes, at sådan en er for tæt, der er ikke så meget spil i den, hvis du forstår, hvad jeg mener.
    Jeg ved godt man selv kan lave buskbom, men jeg tror jeg er for doven til at gå i gang med det.
    Hej Marianne
    Det er ok, jeg må have skrevet det forkert, for du er ikke den eneste, som har misforstået det.
    Men vi har haft en god dag :o)

    SvarSlet
  8. Ja jeg er stor fan af dine solopgangbilleder. Men det ved du. Spændt på dine pakker til gengæld - rart med noget der pirrer nysgerrigheden!

    SvarSlet
  9. Hej Bente
    Ja netop så er der måske flere, der læser med i dag :o) Lidt spændende skal der være i denne så stressende juletid. Du er rigtig god til kommentarer hos de stressede :o)

    SvarSlet
  10. Det er godt nok spændende, hvad der er i dine julegavepakker.
    Venter spændt på udpakningen :o)
    Hvis du skulle have en Kirsebærlaurbær i haven kunne en af dem med både blomster og frugter til fugle og snaps være en ide.
    De farverige stedsegrønne er et must her i haven, både for fugleskjul, når frosten bider og for øjet,når de løvfældende står nøgne.
    Har lige været ude og dufte til den lille stedsegrønne Sarcoccoca, der blomstrer nu.
    Modviljen mod kirkegårdsplanter har varet ved siden i 80'erne's hårde vinter, hvor mange tog skade og blev grimme. Og overflod af dem i 70'ernes haver.
    Men trenden vender.
    Anne Marie

    SvarSlet
  11. Ja, det er her om vinteren, at man opdager, at de stedsegrønne buske mangler. Det er dog langt fra alle, jeg kan lide, men specielt buksbom - som du ikke er så vild med - er helt klart en af mine favoritter. Den er så smuk med stauder og roser.

    Ja, Flemming (Plantestedet) har mange spændende træer og buske :-)

    Er lidt spændt på, hvad der er i kasserne ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. P.S.: Tillykke til din kære mand :-)

    Og håndbolden - uf, den kunne jeg godt undvære ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Hej Anne Marie
    Er den at sammenligne med en kirsebærlaurbær? Den lyder i hvert fald spændende. Hvor høj bliver den? Du ved jeg er nem at friste, især når de dufter :o)
    Jeg skal nok røbe hemmeligheden om pakkerne i aften :o)
    Hej Marlene
    Ja Flemming staudestedet har meget, men jeg går nu også efter alle de mange hostaer, han har.
    Ida og jeg har været der en gang, hvor han ikke var hjemme. Vi var så frække, at vi gik rundt og kiggede, tog nogle planter og puttede penge i postkassen. Det var den dag, vi fandt alle de små gran- og fyrretræer.
    Tak for hilsen til manden, håndbold gider vi ikke, men det gør han, så det var jo godt nok, det var på hans fødselsdag :o)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  14. Det havde han nok heller ikke noget imod :-) Jeg tror sjældent, han er hjemme, da de næsten altid er afsted på plantemarkeder. Han var en af de første, jeg lærte at kende, da jeg begyndte på plantermarkederne i 2001.

    Ja, det var meget heldigt, at der var håndbold på mandens fødselsdag :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Planteslægten er omtalt i Haven jan.nr.
    De lave typer er fuld hårdføre,men S.confusa klarer sig ikke så godt i DK. Mistede mange sidste år.
    Men humilis og digyna gror fint som skovbundsplante (ca.30 cm høj) eller i skygge. I sol kan de godt misfarves ligesom buksbom, som er i samme familie.
    Er ved at afprøve S.orientalis, som ser rigtig lovende ud.
    Anne Marie

    SvarSlet
  16. Hej Anne Marie
    Det lyder spændende, den må jeg studere lidt nærmere :o)
    Hej Marlene
    Jeg tror nu han var på arbejde, da det var en almindelig arbejdsdag. Vi besøgte ham til åben have i juni, hold da op, der er mange hostaer. Rent tilfældigt vi kørte forbi, men vi fortrød det ikke. Bilen var i forvejen fyldt op med rhododendron, men det lykkedes os at klemme nogle hostaer ind også :o)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  17. Hej Lisbeth.
    Flotte billeder du viser.
    Håber at du er fisk igen.
    Ønsker dig en god torsdag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  18. Tillykke med og til Bent.
    Stedsegrønt er heldigvis "mange ting" og liver altså op i vinterhaven - så ingen kirkegårds-stemming der ;o)
    Er det mon dine roser fra England, der er landet der?
    Pak nu op og ud Lisbeth.....vi vil se det :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  19. Åh nej, jeg fik ikke ønsket tillykke i går.....undskyld Bent, jeg håber du havde en god dag!!

    Pakker......luuuuk nu oooooppp.....

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  20. Hej Helle
    Tak skal du have. Nej det er ikke roserne fra England, de blev plantet i sidste uge. Men nu er pakken pakket op, så nu kan du set det.
    Hej Anne Mette
    Det er ok jeg sender dit tillykke til ham. Vi havde en fin dag og jeg har pakket pakken ud nu :o)
    Kh

    SvarSlet