lørdag den 17. december 2011

Vand, vand og vand og billeder

Dejlig solrig dag men lidt kold. Jeg synes, I skulle se billeder af noget andet vand end det, der er i min have.

På marken ved siden af os, står der masser af vand. Min skygge er også med ;o)


Og vand mellem brombærrankerne lige ved siden af, så der er ikke noget at sige til, at der er vand i vores have, grundvandet står højt.
Da jeg var færdig med at fotografere vand og andet, gav jeg mig til at arbejde lidt mere med min laurbærkirsebær, så der kommer lige et par billeder.
Kan I se træet har en fin stamme efter opstamningen.

Her er så det meste af træet, nu vil jeg gerne have gode råd til beskæringen, da dens grene er meget lange. Måske er der flere, som har lyst at vejlede.


Stadig fine knopper i mine dagliljer, ærgerligt at de ikke bliver til noget.

De gror og gror de krokus

Cornus Controversa med den smukkeste farve på stammen. Håber råbukken lader den være til foråret, nu er den lige kommet sig. Sidste år fejede rådyret stammen, så den knækkede, heldigvis var Cornus ikke sådan at slå ud.

Rhod. Edelweiss

Sol på min skimmia

Rosen Mm. Alfred Carriere, billedet er taget i dag.


Dronningen på sin balkon og Dronningen tygger på en guf :o)

Til slut billede af en solnedgang, Bent tog den anden aften.

Ha´ en god aften.

12 kommentarer:

  1. U nas nie jest tak mokro i śniegu też jeszcze nie ma. Jest ciepło, jak na tą po roku i coś tam jeszcze nie zmarzło, a coś innego wychodzi już z ziemi lub zakwita na krzewach. Pozdrawiam

    Vi er ikke så våd og sne heller ikke eksisterer. Det er varmt, som det efter et år, og alligevel noget zmarzło, og noget andet kommer ud fra land eller blomster på buske. Med venlig

    SvarSlet
  2. Du og Bent kan virkeligt det der med solop- og nedgange. Man skal huske at klikke på billedet for at se det rigtigt; ja, det gælder vel for alle blogbilleder. Hilsen Marie

    SvarSlet
  3. Sikke en masse vand, puha. Vi svupper også lidt her, men slet ikke så galt.
    Jeg tør ikke rådgive dig med beskæring, for det er jeg selv på begynderstadiet med. Men jeg tror ikke jeg ville beskære den nu. For så risikerer du at den fryser, tror jeg. Jeg er dog sikker på at du nok skal få et smukt lille træ ud af det.
    Hvor er hun herlig, dronningen på sin balkon. Det ser ud som om hun griner :-)
    Ja, det er ærgeligt at knopperne ikke springer ud. Jeg har også knopper i en daglilje, de har overhovedet ikke ændret sig i flere måneder, men måske når lyset vender tilbage.
    Jeg spejder dagligt i den lange vejrudsigt, og der er stadig ikke udsigt til rigtig vinter, så dine krokus vokser nok støt videre :-)
    Fortsat god weekend herfra :-)

    SvarSlet
  4. Jeg vil nok vente med afkortning af de lange grene til foråret, som Hanne skriver. Så kan du jo sætte dem som stiklinger til den tid.
    Din ligner en del sorten 'Zabeliana', men det er et skud i tågen.
    Var det den kornel, du havde en gren med bær på med herover i okt.?
    Dronningen ligner en rigtig 'morhund'.
    Anne Marie

    SvarSlet
  5. Ja vand har vi nok af!!! Der står også blankt vand på marken ved siden af os. Og vores lille sø er gået over sine bredder...
    Jeg kan ikke hjælpe dig med laurbærkirsebær, men det er der sikkert andre der kan :)
    Sikke en skøn hund... dronningehund :) På det sidste billede ser det ud som om den er ved at knække af grin.... :)

    SvarSlet
  6. Hej Giga
    I er heldige, at I ikke har så meget vand, og heller ingen sne.
    Tak Katy
    Og så havde du ikke en gang en kommentar til hunden :o)
    Tak for det Marie. Jeg har da ikke skrevet noget i dette indlæg om at klikke på billedet. Det var det sidste, hvor jeg vidste man ikke kunne se de fine blomsterknopper uden at klikke.
    Hej Hanne
    Ja det er noget værre noget med alt det vand, men det ser jo også flot ud på de rigtige steder.
    Jeg venter med beskæring af træet indtil foråret.
    Og Vickie ser ret sjov ud på det billede, jeg var lige ved at slette det, men så syntes jeg alligevel I skulle have lov til at grine af det.
    Ja dagliljerne kunne godt springe ud, tja hvem ved om de kommer, når det bliver lysere. Det er fint, at der ikke er udsigt til vinter, det kan vi snildt undvære :o)
    Hej Anne Marie
    Jeg venter med at afkorte til foråret, så må vi se om jeg får sat stiklinger af den.
    Jeg havde ikke en gren med bær på fra kornellen. Den der købte jeg hos dig sidste år. Den jeg havde en gren med af var jo den store sommerfuglebusk Alternifolia.
    Dronningen er en rigtig morhund :o)
    Du hara helt ret Bettina, den ser ud som om den er ved at dø af grin, så kan vi alle grine med :o)

    SvarSlet
  7. Sikke en masse vand - bare det bliver der ude på markerne.
    Da du viste Rhododendronen Edelweiss, synes jeg at kunne kende faconen, bladene og størrelse fra en fra mit eget Rhododendron-bed.
    Det er jo min svigerfar som har etableret alle Rhodoerne i hans tid, så jeg aner ikke en hujende fis om hvad de hedder - men jeg glæder mig til at vise dem på bloggen i maj-juni stykker og jeg håber og tror, at du har nogle troværdige bud på deres navne :o).
    God weekend Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth. Flotte billeder. Med hensyn til beskæring, så tror jeg, at Hanne har ret i, at man nok ikke skal beskære nu. Jeg beskar mine i foråret, det var dog mest bare grene, jeg klippede af og ellers klipper jeg dem i bunden, så jeg kan komme til at luge under dem. Jeg tror, de er ret hårdføre og jeg tror også, mankan beskære dem kraftigt. Men hvis jeg var dig, ville jeg vente til foråret!
    Jeres hund er sød. Den følger godt med i, hvad du laver. Det må være lidt hyggeligt!

    SvarSlet
  9. Hej Helle
    Ja vand er der nok af. Jeg skal nok hjælpe, hvis jeg kan til foråret med navnene. Har du mange og var han meget interesseret i surbundsplanter?
    Har du nogen sinde været i Peter Hansens have, den må da ligge i nærheden af dig. Det er min store ønskedrøm at komme ned og se den.
    Hej Birgitte
    Jeg har også bestemt mig til at vente til foråret med at klippe i den.
    Ja det er hyggeligt med en hund, som følger med i, hvad jeg laver. Hvis ikke jeg er ude, er der ikke noget ved det. De venter troligt på at jeg skal gå ud, så de kan komme med. Jeg har to for at den ene ikke skulle blive ensom, når jeg var på arbejde, men de sover mest, når jeg ikke er der.

    SvarSlet
  10. Hej igen
    Jeg ved ikke lige hvormange der er løst slag på tasken "15-20 stk" fordelt i 2 bede.
    Min sviger far var for sine Rhododendroner men jeg tror også de blev valgt aht. dyrene som kommer og gå i haven, som var den deres lysning i forbindelse med skoven.
    Jeg er meget spændt på hvordan det vil gå med mine planer om stauder og urter i haven og de sultne rådyr.....


    Peters have ligger ikke så langt væk fra hvor jeg bor.........og skammeligt er det faktisk at sige at jeg endnu ikke har været der - er det ikke bare typisk.
    Tror jeg vil besøge den til sommer - så skal jeg nok lave et indlæg derfra.

    SvarSlet
  11. Det lyder spændende Helle, jeg glæder mig til at se billeder. Ja rådyrene er ikke rare at have inde i haven, her kommer de desværre ofte og spiser rosenknopper og fejer geviret på mine små nye træer.
    Det der ligger tættest på får man ikke set. Jeg boede som barn i nærheden af H.C. Andersens hus, men kom der først, da min yngste var 12 og gerne ville ind og se det :o)
    I øvrigt har du vel ikke boet så længe i nærheden? Vil meget gerne se billeder derfra, men endnu hellere derned. Bent har lovet mig at tage med, så må jeg se om jeg kan løsrive mig min egen have.

    SvarSlet