mandag den 19. december 2011

En kold morgen og et par orkidéer

Det var en kold morgen, vejen var meget glat og der blæste en kølig vind. Men endnu en gang blev der en smuk solopgang.



Bemærk den hvide vej på det sidste billede, det var rigtig glat.

Jeg har ikke været så meget i haven i dag, det var rigeligt koldt, men jeg var lige rundt med kameraet inden solen gik ned igen.

I går købte vi en Elwoodi for 20 kr., den blev plantet i nordbedet, der manglede stedsegrønt.

Grææset og kornellen klæder hinanden i vinterlyset. Græsset er blødt at mærke på A.M. :o)

Den megen snak om kejserbusken fik mig til at tage et billede.



Den dag gik hurtigt, allerede her er solen på vej ned igen.

Det sidste billede jeg tog ude var af dette magiske træ, er det ikke flot?
Nu går vi indendøre

og ser på mine orkidéer og Bents nisser

Dendrobium blomstrer nu. Jeg nævnte den på frk. Anemones blog for en uges tid siden.

Til slut fandt jeg lige et smukt billede fra september 2010, ikke noget med at savle i tastaturet ;o)
I må have en god aften

23 kommentarer:

  1. Uha, hvor jeg glæder mig til, at jeg også en dag får en kejserbusk. Den er godt nok sød med de lyserøde vinter-blomster :-)
    Ha' en dejlig aften!
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Uff,det ser koldt ud hos jer i dag.
    Billedet med træ-silhuetterne er helt fantastisk stemningsfyldt.
    Det søjleformet i højre side, hvad er det for et?
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt lide dine orkideer - jeg ved ikke med Bent's nisser :-))
    Signe: Jeg har 2 kejserbuske og skal af med den ene. Den er omkring 5 år gammel.
    Den er din, hvis du vil have den...

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Se lige hvor heldig, du er Signe, det glæder mig for dig, en rigtig julegave :o)
    Anne Marie: det må være Sorbus Dodong, hvis det er det billede af træet med den fine bark, du mener.
    Det var et af de første store træer vi fik i haven.
    Karina
    Godt du kan lide mine orkidéer så pyt med Bents nisser :o)

    SvarSlet
  5. Jeg nåede ud at gå en lille tur med Frede i solnedgangen - hvor jeg jo kiggede mod Samsø og sendte dig en tanke. Men puhhhh, vinden var kold. Dejlige billeder.

    Jeg kan nu godt li' Bents nisser. Man skal jo også passe på med at genere de små nisser, man ved aldrig.....

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  6. Hej Anne Mette
    Jeg er glad for du sendte mig en tanke, jeg kunne mærke den kom flyvende. Lige et splitsekund var det ikke så koldt :o)
    Nisser og alfer, dem skal man passe godt på, og det gør vi to så :o)
    Bents nisser er meget søde, det er nogen, han har fået foræret, når han har været på arbejde, så de står i hans vindueskarm.
    Kh
    høneballepylremor

    SvarSlet
  7. Ja den Kejserbusk begynder da at spøge mere og mere, også her ;o)
    Der kunne vel nok findes plads til sådan én Kejser i Tøsehjørnet, sammen med Dronnigebusken ........kan du lige se hvor royalt det hele kunne blive ;o)

    Dejlige billeder fra dejlige Samsø.

    Kh Helle

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Det er billede nr.9. Lidt til højre for midten.
    Anne Marie

    SvarSlet
  9. Hej Anne Marie
    Hvad du dog kan finde på et mørkt billede :o) Gad vide om det er naboens poppeltræ, du mener. Ellers er det min egen birk, men jeg tror ikke det er den du mener.
    Jeg har det store billede fremme igen og kigger på det for at finde ud af, hvad du mener. Men mit bud er altså naboens poppel. Indrømmet det er flot i modlys :o)

    SvarSlet
  10. Hej Helle
    Jeg synes helt sikkert, du skal lave dig et royalt hjørne. Hvis du så også får fat i et kejsertræ, så bliver det rigtig godt :o)ja og lilje regal imellem. Der er også mange roser med dronningenavne og kronprinsesser, jo nu komme vi rigtig i det royale hjørne, ha ha. Selvfølgelig nu har jeg det, du skal have Queen of Sweden i tøsehjørnet, den vil passe perfekt der.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  11. Ah, sikke skønne billeder igen fra dig, Lisbeth. Jeg måtte lige ind og kigge, selvom det er sent også for mig. Det er dog de pragtfuldeste solopgange du holder dig derovre :-)
    Jeg ville ønske jeg havde plads til at gå og plante små Elwoodiier. For jeg synes at det er så fascinerende at sådan en lille dims til en tyver, kan blive så stor og flot. Men jeg har jo en i en krukke udenfor hoveddøren allerede, som jeg skal finde plads til.
    Så du Søren Ryge igår, hvor han gik rundt i en Thuja på 1000m2? Det var helt vildt.
    Jeg kan næste ikke huske hvornår jeg sidst har haft overskud til at gå rundt i haven. Men min er nu ikke så spændende i denne måned, for solen når faktisk ikke rigtigt derned.
    Så jeg glæder mig også til at skyggerne kortnes :-D

    SvarSlet
  12. Dejlig solopgang, det må være skønt at bo sådan et sted :)

    Din orkide Dendrobium er rigtig fin, den kan jeg godt li'

    Respekt for nisserne! De smutter jo igen inden længe...

    Kejserbusken er altså fin. Jeg har dog både en dronningebusk og en Queen of Sweden og har vist desværre ikke plads til en kejserbusk også, med alle de rosenplaner jeg har for haven.

    Ha' en dejlig tirsdag, her småregner/sludder det, og jeg skal på cykel lige om lidt. Øv.

    kh Ulla

    SvarSlet
  13. Hej Hanne
    I dag er der med garanti ingen solopgang. Regn og slud så mon ikke jeg skal i gang med at være lidt effektiv i huset.
    Ja en Elwoodi til en tyver er ikke tosset, jeg kunne nok også have mange flere, men der skal jo også være andet her :o) Jeg så ikke udsendelsen med Søren Ryge, men så at den blev genudsendt, det var nok i går, så er det for sent.
    Heldigvis er det lige op over nu med fødselsdagen hos jer, så skal vi lige have julen overstået, så bliver der nok lidt overskud igen, så du kan komme ud og kigge i haven. Jeg har stor glæde af at gå og kigge på mine rhodoer og alle de forskellige knopper, de har. Ja og så skal vi jo også se, hvor langt forårsløgene er.

    SvarSlet
  14. Hej Ulla
    Ja det er rigtig dejligt at kunne se solopgang næsten hver dag. Det bliver dog ikke i dag, der regner og sludder, så det var ikke sjovt at gå hundetur, og slet ikke sjovt for dig at skulle cykle.
    Du lever nok uden den kejserbusk, det bedste ved den er blomsterne på denne tid, selve opbygningen af den er ikke så smuk, synes jeg. Men den har dog fine blade.
    God dag til dig også.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  15. Hej Lisbeth.
    Flotte billeder du viser - rigtig smuk solopgang.
    Ønsker dig en god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  16. Tak Hanne Bente
    Ønsker også dig en god dag.
    Knus

    SvarSlet
  17. Hej Lisbeth.
    Du må undskylde mit fjollede spørgsmål, men jeg øver mig i at spotte silhuetter her i den bladløse tid, og så er det her jo nemt, kan bare spørge dig :o)
    Ja, det ligner en pyramidepoppel's vækst. Tak for svar.
    Har lige fået grundstammer hjem, som skal pottes klar til podning i feb.bla.hjertetræer og små rødgran.
    Ha' en god dag.
    Anne Marie

    SvarSlet
  18. .............og den meget snak om Kejserbusken får mig til at begræde at jeg ikke ejer sådan en. Min genbo har en, ud til vejen, den kan jeg jo se på... men jeg ku da også tænke mig at ha' en selv - men nej, ingen plads.

    SvarSlet
  19. Som altid gode billeder.
    Hvor er dine Orkideer og nisser smukke.

    SvarSlet
  20. Hej Lisbeth. Den kejserbusk er da vist noget helt særligt. Den er i hvertfald meget flot. Det var dejligt at se dine solskinsbilleder igen. Jeg har ikke rigtig haft tid til at følge med de sidste dage, men forsøger nu at indhente det forsømte. Tusind tak for kigget.

    SvarSlet
  21. Hej Birgitte
    Ja folk er helt vilde med kejserbusken, men det er også dejligt med noget der blomstrer lige nu.
    Jeg har bemærket du ikke har været med de sidste dage, men der skal jo også være tid til andet end at blogge :o)i hvert fald her til jul.

    SvarSlet
  22. Sussi/Sussinghurst:
    Så fantastisk er den heller ikke, når du nu ikke har plads, så må du nøjes med genboens. Bare den står, så du kan sætte næsen i den, den dufter dejligt, en af dens kvaliteter, den anden er at den blomster om vinteren. Om sommeren gør den ikke meget væsen af sig.

    SvarSlet
  23. Hej Anne Marie
    Det er bare i orden, spørg du bare :o)
    Du har som vanligt nok at se til, ikke noget at sige til I springer julen over.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet