Alle de mest røde ting som nisser o.l. blev pakket væk i dag. Tilbage står træet, det får lov at være der indtil Nytårsdag. Ikke at det var noget hit hos drengene, men nu er de jo taget hjem. Mit pynt var som altid noget gammel skidt, men jeg har jo minderne, så kan de selv købe sig noget fint Karen Blixen julepynt sammen med kæresterne.
Imellem alle minderne var der disse her pakkekalendere, som min mor har lavet til dem, i dag kan hun desværre ikke en gang holde på en nål, men kalenderne er små kunstværker, som kan minde dem om hende, og de skal ikke smides ud, dem får de, når de har lyst til at få dem med hjem.
Det første barnebarn, min ældste fik denne her.
Kreativiteten var ikke blevet mindre, da det næste barnebarn, min næstældste kom.
Det næstsidste barnebarn (min yngste) fik denne her, stadig flot, men der var ikke så meget stof tilbage, så hans blev til hans store fortrydelse mindre end de andres.
Jeg er glad for disse ting fra min mors hånd, det tror jeg også drengene bliver ad åre. Min mor har syet og broderet rigtig meget, og jeg har mange ting liggende fra hende. Både duge, pudebetræk, og babydynebetræk. Hun blev som 14 årig ansat i en broderiforretning, senere blev hun landmandskone.
Nu til noget helt andet
Vores julegave fra drengene. Vi ønskede os en vejrstation og den fik vi. For to år siden fik vi også en, desværre gik den i stykker, viste vinden til dobbelt så høj vindhastighed, som der var. Efterhånden var vi blevet afhængig af skidtet, så vi ønskede os en ny. Den kan vise temperaturer og luftfugtighed ude og inde, vindhastighed- og retning, chilfaktor og hvor meget det har regnet. I kan godt se, at sådan en tingest er ganske uundværlig, når man er havetosse og bor på en ø.
Den lover storm forude lige nu, det er ikke godt, vi skulle gerne besøge min mor på fredag, men hvis færgen ikke sejler, så er det jo desværre ikke muligt:o(
I vores soveværelsesvindue står denne her. Det er Clematis Armandii, den vokser ret hurtigt, så jeg må nok opgive at have den i soveværelset hele vinteren. Den skal blomstre i februar/marts. Jeg overvejer at få den plantet ved siden af en syrisk rose helt ind til husmuren. Så håber jeg, den klarer at komme ud og stå. Den skal helst stå i drivhus eller vinterhave, det ejer jeg ikke, så jeg krydser fingre for, at det går.
Til slut får I lige et billede af min smukke orkidé.
Rigtig god aften.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
onsdag den 28. december 2011
Og julen sluttede "næsten"
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Smukke pakkekalendere du har gemt.
SvarSletDejlig at have gode minder. De dukker jo frem hvert år, når man henter sine gamle ting frem. Minder kan ikke købes for penge.
Skøn Orkide.
Tak for kigget.
De syede julekalendere er skønne, min svigermor syede også en til vores datter´s aller første jul, nu er det hendes datter der har glæde af den...
SvarSletKaren Blixen julepynt er da smukt , men har bare ikke fået sjæl endnu ,det kommer når det bliver
gammelt nok, præcis som alt vores gamle julepynt har fået sjæl med årene .....
Julen er en dejlig tid, men det er også skønt at få pakke julepynten væk igen. Det bliver gjort i morgen her i huset. Og så venter hverdagen igen, som du beskriver i dit forrige indlæg.
SvarSletVad bra med en väderstation. Kanske man kan bli lite förvarnad av dåligt väder så man hinner ut och rädda saker och ting i trädgården.
SvarSletHa en skön kväll
Annika
Herligt med julepynt, men pludselig får man nok... eller jeg gør i hvert fald :o) så jeg er også så småt begyndt at pakke sammen...
SvarSletJeg har også sådan en broderet ting til pakkekalender... ikke nær så fine som dem du viser, men fin er den :o) Den har jeg haft siden jeg var 5 år. Det var en min barnepige dengang broderede til mig. Den har været fremme en gang imellem, men nu har jeg to børn, så har fundet to ens i genbrug :o)
Ha en go aften...
Jeg er sikker på at dine sønner en dag vil sætte stor prise på deres kalendere. Her er vi ikke nået så langt med at få pakket væk endnu. Det kommer nok i morgen.. måske :-)
SvarSletFortsat god aften.
Mange hilsner
Anne-Mette
Tak for jeres søde kommentarer til pakkekalenderne, jeg er glad for dem, og det bliver drengene nok også med tiden, om ikke før så når de selv får børn.
SvarSletJa og så pakker vi julen væk, og starter på et frisk år med masser haveplaner og forhåbentlig solskinstimer.
Hej Lisbeth. Det var nogle søde pakkekalendere. Jeg tror helt sikkert, at dine børn vil værdsætte dem og selv hænge dem op, hvis der kommer børn. Jeg tror, at alle kan lide gode minder og finde det frem engang imellem!
SvarSletDet er et spændende projekt du har med klematis'en. Jeg håber, det lykkes dig at få den til at blomstre i februar.
En anden ting er, at jeg kan se, du har fået et diasshow på din side. Må man spørge, hvordan du har lavet det?
Tak Birgitte
SvarSletTja det diasshow var ikke helt nemt, og jeg er ikke god til den slags, heldigvis hjalp min ældste mig, og han havde da også lidt besvær med det.
De billeder, der bliver vist i diasshowet er alle nogen som ligger på Picasa, og det er billeder som jeg tidligere har sat ind på min blog, som altså alle er smuttet ind på Picasa uden jeg vidste det. Så det var lidt svært at finde ud af at få dem ind. Men du skal tilføje en gadget der hedder diasshow og så skal du finde billederne på picasa og føre dem over, det er det, der er det svære :o)
Slut med DMI - nu tjekker jeg bare din blog og får nyt om den kommende vejrsituation! NÅ, spøg til side - tillykke med den flotte gave.
SvarSletJa, nisserne huserer stadig her, men det er nok lidt fordi jeg har været på arbejde i dag og i går, så jeg ikke har haft lyst at gå i gang med oprydningen. De hygger sig nok til den 30. så må de puttes samtidig med at juletræet skal ud i haven og gøre gavn.
Jeg er meget imponeret over de flotte julekalendere. Dem skal du værne om og holde ved, indtil dine sønner en dag ønsker at få dem selv.
God hverdag til dig :)
kh Ulla
Hej Ulla
SvarSletJeg vil ikke love, jeg husker at skrive hver dag om vejrstationens vejrudsigter, men i morgen lover den storm :o)
Klart når du skal passe dit arbejde, må nisserne hygge sig lidt længere i stuen.
Jeg skal nok værne om julekalenderne. Jeg har lige fortalt min mor, at de nu er sat på nettet. Hun forstår selvfølgelig ikke helt, hvad det betyder, men blev ikke imponeret, jeg tror hun syntes det var ok :o)
I morgen bliver det rigtig hverdag, Bent skal på arbejde, så har jeg huset for mig selv, det er længe siden sidst. Også god hverdag til dig.
Hvor er det smukke pakkekalendere din mor har lavet. Du skal ikke give dem til drengene før de lover højt og helligt at passe godt på dem :-D
SvarSletMine børn havde også én som min mor havde broderet til mine brødre og mig. Hendes far havde en broderi-forretning, så hun var også dygtig :-)
Uh, nu er jeg nødt til at være en lyseslukket. Men jeg ville altså ikke sætte Armandiien ud. Jeg havde en, og den døde i driverhuset for to vintre siden. Men jeg kan selvfølgelig godt se at det er et problem, hvor du så skal gøre af den.
Hvor dejligt med en ny vejrstation, sådan en kunne jeg også godt tænke mig en dag. For det er sjovt at følge med i vejret :-)
Jeg håber stormen holder sig væk, så I kan få besøgt din mor på fredag.
Hej Hanne
SvarSletDu har nok ret, drengene skal ikke have dem, før de selv er rigtig interesserede og lover at passe godt på dem :o)
Sjovt at din mor også var dygtig til at brodere.
Det er værre med Armandii, hvis den ikke en gang kan overleve i et drivhus, ja så ved jeg snart ikke. Den kan blive op til 4 meter, det kan jeg jo ikke have i soveværelset. Desuden er der duft i blomsten, så er Bent nødt til at flytte ud :o) han har jo allergi. Noget må jeg finde på. Jeg havde en plan om, at den skulle ud i det nye havehus, når det en gang bliver aktuelt, men indtil da???
Jeg håber stormen blæser af i morgen, så vi kan komme af sted fredag.
Hej Lisbeth
SvarSletNu har jeg været på en lille rundtur på din blog, og her bliver jeg hængende!
Jeg synes din blog er meget hyggelig og informativ! Her er virkelig gang i den, med mange gode blog-venner.
Hej fra Line
Så har DMI fået kamp til stregen af Lisbeth fra Samsø. HA HA.
SvarSletJeg synes det er nogle fine pakkekalendere du har fået til dine drenge. Dem bliver de glade for, når de selv får børn - bare vent og se. Min yngste har lige fået alle vores nisser, så de kan bo hos mine yngste børnebørn. Det vakte glæde.
Jeg har ikke nisser mere, men nogle fine juleting som får lov at hænge/stå lidt endnu. Træet ryger inden nytårsaften. Så skal der anderledes knald på brillen!
Hej Line
SvarSletJa men velkommen her og tak for ros :o) Jeg har også meldt mig som fast læser hos dig.
Hej Bente
Ja DMI får kamp til stregen hos mig, så må vi håbe, at min vejrstation er bedre :o)
Jeg tror også, at drengene bliver glade for kalenderen, så snart de selv får børn.
Ja så må træet ud og gøre gavn i haven.