onsdag den 21. december 2011

Solen holdt i den grad fest i dag

En kølig morgen, mon solen kommer frem? Den kom lidt forsigtigt ikke alt for overbevisende



Men så skal jeg da lige love for, at den kom, og den blev hele dagen, så det blev rigtig solhverv, så skønt.
Men den stod jo på julekonfekt i dag, så jeg fik lavet træstammer af marcipan med hakkede valnøddekærner og rom. Det var ikke dårligt, tror jeg, jeg har næsten ikke smagt på det :o)
Bagefter gik jeg rundt i haven for at finde materiale til juledekorationerne.

Denne gang var det med ler, undtagen den med det røde lys, det var genbrug af oasis. Hm det ene lys står vist skævt, ikke noget nyt for mig. Håber Bent har rettet det op, det plejer han.
Mens jeg gik rundt i haven, så jeg mange skønne ting: vintergækker og tulipaner er allerede et stykke oppe af jorden. Og se her:

Påskeklokkerne er på vej !!!!

Paradisæblerne stod med fine vanddråber
Roser og clematis havde fine grønne knopper, som godt kunne tænke sig at springe ud til blade meget snart.
Snart var solen på vej ned igen, men inden da var der lige et par rosenknopper, der blev fanget af kameraet

New Dawn og solen, der spejler sig i ruden

Penny Lane har også en knop

Solen på vej ned
Men det var ved at blive koldt, så jeg gik ind og op oven på og tog de sidste billeder

Solnedgang
Deroppe fra fik jeg også lige taget et billede af min lille skov.


Det sidste sted solens stråler ramte i dag, smukt ikke.
Så er det god aften til alle :o)

16 kommentarer:

  1. Lækkert med hjemmelavet konfekt :) Jeg fik også lavet en træstamme i søndags, huha - det er med at passe motionen i denne søde juletid..

    Det mest fantastiske billede jeg længe har set hos dig er nu det med solens stråler i din lille skov. Uovertruffent!

    Ha' en god aften.

    kh Ulla

    SvarSlet
  2. Jeg kan kun være enig med Ulla omkring billederne, de er fantastiske.

    Tak

    Gitte

    SvarSlet
  3. Uhmmm. Jeg kunne sagtens nyde en træstamme og sådan en solnedgang. Flotte billeder. Det er noget af en oase du har slået dig ned i (og skabt ikke mindst) :-)

    SvarSlet
  4. Hej Ulla
    Ja det er lækkert, men smart at lave det i træstammer, for så kan man ikke tage af den, uden det bliver opdaget. Og jeg kan ikke motionere så meget desværre, så jeg må passe på.
    Det er det sidste billede du mener, tror jeg. Det er ikke min skov, men bare en mark med træer udenfor min have. Men lige meget smukt var motivet alligevel.
    Tak Gitte H.
    Hej Karina
    Ja jeg føler mig også meget heldig at bo sådan et sted. Håber mine billeder kunne hjælpe på din nedtrykthed :o)

    SvarSlet
  5. Skønne billeder fra årets korteste dag :-)

    SvarSlet
  6. Tak Vivi
    Ja og så var det årets korteste, så skønt :o)

    SvarSlet
  7. Ja, solen holdt fest i dag... og det gjorde vi i den grad også. Fra i morgen lysner det igen ;-)

    Hurra............

    SvarSlet
  8. Ja hurra det kan kun blive bedre nu :o)

    SvarSlet
  9. Skønne billeder - og fantaskiske farver på solnedgangsskoven.

    Og ja: Hurra, hurra, HURAAAAAA!!! Nu er der lysere tider på vej :-)

    Knus
    Signe

    SvarSlet
  10. Som altid gode billeder. Hvor er dine dekorationer fine.
    Godt billede af spejling i vinduet.'Tak for kigget.

    SvarSlet
  11. Tak Aase og Signe
    og endnu en gang hurra, fordi det går den rigtige vej igen :o)

    SvarSlet
  12. Helt fantastisk billede det sidste... der er noget 'magisk' over det :)
    Flotte dekorationer du har lavet - jeg springer over hvor gærdet er lavest og køber mig fra det... men jeg er nu heller ikke særlig kreativ hvad det angår... :)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  13. rigtig flotte billeder..
    En glædelig jul til dig og din familie - :)

    SvarSlet
  14. Tak Bettina
    Jeg er nu heller ikke særlig kreativ, til gengæld er jeg nærig, når pengene ikke skal bruges til planter :o)så må jeg jo selv lave dekorationerne. Det er et spørgsmål om at have mos nok, så bliver alt pænt.
    Hej Tim
    Også glædelig jul til dig og din familie. Nu har jeg også en Tim i huset. Min mellemste på knap 29 hedder også Tim :o)

    SvarSlet
  15. Sikke dejlige billeder, du viste igår. Jeg elsker også tanken om at det går mod lysere tider nu :-)
    Jeg var på et forum for år tilbage, hvor de fleste såede et eller andet slags frø den 21/12 for at fejre vintersolhverv. Hvis ikke min mand havde fødselsdag lige den dag, så ville jeg også gøre det. For det er virkelig værd at fejre :-)
    Træstammerne lyder lækkert. Vi har slet ikke lavet konfekt iår. Men vi havde lavet den lækreste chokolade konfekt kage til isen igår, så det må være nok for denne gang :-)

    SvarSlet
  16. Hej Hanne
    Ja det er bare så skønt, at det nu går mod lysere tider. Det var nu ikke i dag, men det skal nok komme. Sød tanke at så et andet frø netop den dag. Det må du gøre næste år.
    Ja man skal jo ikke have for meget af alt det der konfekt, men uhm hvor det smager og feder :o(

    SvarSlet