fredag den 9. december 2011

Storm, vand og dekoration

Ja jeg er altså ikke blæst væk, men voldsomt er det også her på vores lille ø. Jeg har lige gået hundetur, det var ingen spøg. I formiddags tog jeg et par billeder af vejret og vandhullet.

En mørk og stormfuld dag, solen har dog skinnet ind i mellem, men det har ikke just været udevejr.

Min lille cypres er ved at blæse omkuld :o(

Jeg er ikke vild med denne kæmpe snebær, som breder sig helt vildt, men lige nu er den da meget køn.


Nu er det ved at være sket med vandhullets kapacitet, men vi har også fået over 30 mm på en uge. Så Bent skulle egentlig have været ud og grave videre for at se, hvad der så ville ske med vandet, men vejret var ligesom ikke rigtig til det.

I dag kommer der ingen rose på, men prøv at se denne rosengren, er den ikke smuk?

I aften skal vi byen, så vi skal have en gave med til værtinden. Jeg købte tre hyacinter og så gik jeg ellers i gang med at være kreativ. Jeg tror jeg slap rimeligt fra det. Mos er altid godt til dekorationer :o)

Rigtig god weekend

7 kommentarer:

  1. Dejligt billeder. Jeg er vild med din rosengren! Den er kommet i julehumør! Det er en sød dekoration du har lavet. Der er en der bliver glad.
    Godt week-end og fornøjelse.

    SvarSlet
  2. Det er du da sluppet rigtigt godt fra.
    Dejligt når man kan finde ting og sager i haven.
    Den røde snebær er bøvlet at have i haven, men den er guld værd for insekter og natsværmere. De flokkes om buskene i sommernatten.
    Håber i kommen godt igennem den fortsatte storm.
    Anne Marie

    SvarSlet
  3. Jeg er helt sikker på, at værtinden bliver glad for den dejlige dekoration. Håber I får en dejlig aften :-)

    Snebær er jeg altså heller ikke vild med i haven. Jeg har nogle stående i kanten af rododendronbedet - eller det vil sige, det VAR i kanten af bedet. Og de er skisme ikke til at komme af med igen!

    SvarSlet
  4. Jeg ville ihvertfald også blive rigtigt glad for din dekoration. Hvor er den bare sød :-)
    Der er godt nok meget vand i jeres vandhul, hold da op. Før I ser jeg om, så flytter der nok et par ænder ind der :-)
    Fungerer det så helt efter planen, så dine bede ikke bliver oversvømmede, for så er det da ret smart.
    Og bliver det stående længe, så du evt. kan bruge det til at vande med om sommeren, hvis der er tørt?
    Godt I ikke er blæst væk derovre :-)

    SvarSlet
  5. Åh den stakkels lille cypres, den kæmper garanteret en hård kamp... håber den vinder :)
    Det er da utroligt med alt det vand i får 'samlet sammen'... men en rigtig go løsning :)
    Ja nu har du jo nok givet værtindegaven, håber hun blev glad for den - det ville jeg i hvert fald blive :)

    Go weekend

    SvarSlet
  6. Kære alle
    Tak for jeres søde kommentarer til min dekoration. Det var jeg rigtig glad for, for der skal havenørder til at se, at den er fin. Værtinden er ikke havenørd, så den blev såmænd knap kommenteret. Bortset fra det havde vi en hyggelig aften :o)
    Sådan en snebær breder sig godt nok vildt, men den bliver ikke nem at komme til livs. Så må jeg jo glæde mig over, at insekterne kan lide den.
    Hanne:
    Vandhullet fungerer efter planen indtil nu, men i det øjeblik vandet løber over, er det sket. Derfor skal Bent have gravet et hul et andet sted, som vandet kan løbe videre til.
    Hvis der bliver tørke i sommer, er der ingen vand i hullet, derfor kan vi ikke lave det til en permanent sø.
    Det blæser også rimelig meget i dag og så er det meeeeget koldt.
    God lørdag

    SvarSlet