tirsdag den 25. april 2017

Bregner, knopper og skilte

Tja vi kan heller ikke prale af vejret i dag, koldt og blæsende med mange byger af forskellig art.
Det lykkedes mig dog at være ude det meste af formiddagen.

Jeg fandt denne smukke bregne i aftes, derfor måtte jeg i dag ud og fjerne de visne blade.
Skovbunden er snart helt dækket af skovmærker, hostaer og bregner, det ser smukt ud.
 trillium er også ved at brede sig
det må de meget gerne
 i det hele taget er det godt med det rigtige bunddække, her er det hasselurt, høststenbræk og biskophat, der ivrigt forsøger at fylde bedet. Biskophat/Tellima grandiflora sår sig selv i den grad, måske lidt rigeligt.
 Dicentra/hjerteblomst er også god til at brede sig
her har vi Epimedium waleyense /Bispehue, ved siden af står Epimedium Black Sea, men den var ikke fotogen i blæsten.
 Helleborus/påskeklokker er bestemt også gode
som bunddække, de sår sig i den grad, jeg flytter lidt rundt med de små frølinger, så jeg med tiden får flere påskeklokker rundt omkring.
Fritillaria/Vibeæg står fint sammen med Sciadopitys verticillata/ parasoltræet
sidste år til blogtræf fik jeg heucherella og Corydalis/lærkespore foræret, de skal også nok brede sig godt.
snart er skoven igen en rigtig skov med blade på træerne og en fin skovbund




Der er store fede knopper i rhodoerne, måske på grund af den megen gødning, som jeg var inde på i går. Mange planter deres rhodoer i ren spagnum, det gør vi ikke hos os, vi kan ikke fragte så meget spagnum herover, derfor er vi nødt til at gøde noget mere, det må være konklusionen på gødnings- spørgsmålet. Desuden er vi nødt til at vande meget - regnvandet slår ikke til, så det er med vandværksvand vi vander. Vi blander jord i spagnummen for at drøje på det, efter råd fra Claus i Rhododendronhaven

 i det lille bed her står Bent rosen og en kobberbirk/Betula albosinensis, den er 6 år gammel her på matriklen, men først nu er den ved at blive til noget.
 Regnvandsbedet

Når solen skinner, ser det helt fint ud, men koldt var det, for koldt.
Det var ellers planen i eftermiddag at sætte navneskilte ved roserne, men det var så koldt for fingrene, at det var svært at finde det rigtige skilt, så det må jeg fortsætte med i morgen, hvor det forhåbentlig er bedre. Håbet er ligesom haven lysegrønt :)
I går så jeg den første rosenknop i en af de nye roser fra Jas, det er en Kinarose Hermosa.
Det var alt for i dag, jeg har lige været ude og tage en ny omgang billeder, så der er håb for i morgen, hvis I kigger ind. Det var den flotteste himmel med mørke skyer, regnbuen nåede jeg ikke.
Dejlig aften til jer.

mandag den 24. april 2017

Høj solskin, kold vind og rhodoer på spring

Men iflg. DMI er der håb for mindre vind i morgen. Det har ikke været helt så koldt i dag, men her til aften var det igen så koldt, så jeg foretrak at gå hurtigt ind efter min aftenrunde.
 Det ser fantastisk ud med dejlig blå himmel og solskin
 men man bliver noget skuffet, når man stikker næsen udenfor og mærker kulden og vinden
 Rosenbedene blev revet igennem i dag og tulipanblade uden knop gravet op, regn fik vi ikke meget af, højst en mm, mange af jer har haft regn det meste af dagen, vi har haft sol og blæst.
 R. P. J. Mezitt
 Trådbladet kastanie
 Bærmisplen er tæt på udspring, til højre det endnu nøgne kejsertræ/Paulownia Tomentosa
pavillionbedet forrest og stenbedet bagved. Som I kan se, er der endnu plads til planter i bedet.
 Camelliaen fik jeg ikke meget glæde af, det blev for koldt og blæsende for den, der er få knopper tilbage, måske kan jeg få glæde af dem.
 Fritillaria Pallida
 Høststenbræk Saxifraga cortusifolia er også køn lige når den kommer op
 Der er knop i de første haveiris
kalkkarsen blomstrer overdådigt flere steder i stenbedet
 I dråbebedet står P. suffruticosa Souvenir de Maxime Cornu, som I kan se, er der en fin knop i
her kan du se, hvor jeg har købt den, billedet er lånt hos Stovby Stauder, det bliver spændende at se den udsprunget.
overfor står min yndlingsjasmin Philadelphus Areus, den har en skøn lysende grøn farve, indtil den har blomstret.
 Smukt står R. Jacksonii
 tættere på kan man godt se at kulde og vind er hård ved den
 R. metternichii er netop begyndt at blomstre så småt
 Det kniber for R. orbiculare, jeg håber blomsterne springer ud, der var en i FB gruppen, som var bange for, at hans ikke sprang ud på grund af kulden. I Rhododendronforeningens gruppe hører jeg lidt af hvert. Nogle gøder ikke deres rhodoer, de blomstrer fint alligevel. Så kan man godt blive i tvivl, når jeg gøder med dyr gødning tre gange i foråret. Der er masser af knopper i, men det har de andre også i deres. Gøder I, der har rhododendron jeres?
 R. orthocladum
 R. Snipe
 R. Tholasma
R. wiltonii
 R. Big Smile
 R. Elisabeth Lockhart
R. Festivo
Forhåbentlig bliver der mindre vind i morgen og lad os så håbe, at frosten bliver væk, ellers bliver det en alvorlig sag for de af mine rhodoer, som er parat til at blomstre.
Rosen Mandarin i krukken klarer sig fint trods kulden, den er i gang med en ny blomstring.
God mandag aften