søndag den 30. november 2014

Slut på efteråret

Jeg synes godt, vi kan mærke, at efteråret slutter i dag, det er ærlig talt noget vinteragtigt. Selvom vi ikke har haft frostgrader, har kuldefaktoren alligevel ligget på 2-3 minusgrader, så det er ret koldt, men jeg kan nu godt lide den prikkende fornemmelse i kinderne, når man kommer ind efter en kold luftetur med hundene.
 Da solen gik ned i aftes sendte den de sidste stråler op på marken bag haven
himlen blev også flot
der var sus i trætoppene
      

solnedgangen kan vi ikke rigtig se, vi ligger for lavt, den var ellers flot har jeg set på fb.
 kejserbusken har flotte blomster, indtil frosten for alvor kommer, det lover de så i næste uge.
 bøgen står stadig med smukt løv
også her
ørkenbedets lyngfloks får efterårsfarver, i baggrunden en delvis løvfældende rhodo
her har jeg været helt ned i knæ for at tage et billede i nordbedet, jeg synes, det er så flot med løvet i forskellige former og farver.
min Pieris med broget løv er blevet ret stor nu
Den står i stenbedet i den gamle have, det bliver det næste, som skal præsenteres en af de nærmeste dage.
 men først har vi R Donator, som ses t.h. for trælupinen. Den har en lidt utraditionel form, fordi den strækker sig efter lyset. Jeg har endnu ikke bestemt, om den ene høje gren skal klippes, når den har blomstret.
her er de smukke mørke blomster.
Til venstre for den er nu plantet
 R. Bureavii
som desværre fik brændt bladene af solen, da den stod i nordbedet, jeg håber, at denne placering er bedre, men har mine tvivl.
 Den 3.  rhodo i dag er delvis løvfældende, men før den taber bladene, får den det smukkeste efterårsløv.
den har flotte dobbelte blomster
I morgen er det første december, det kommer nok ikke bag på nogen
jeg har fundet en fin gren oppe ved skoven, den er der nok mange af jer som rigtigt pynter op, som kunne tænke sig. Den ligger nu foran nordbedet
jeg har hentet lanternen, som vi fik for to år siden af søde havebloggere, den er kommet hen og stå ved døren. Kurven derimod er flyttet ind i værkstedet og cyklamen i pavillionen
og jeg har lavet en lille kalenderlysdekoration, adventskrans har jeg ikke
Til gengæld har jeg pyntet dette fad med materialer fra haven. Det er ikke noget til at holde på dem, så det må blive en indendørs dekoration, så må vi håbe, der ikke er nogen, der piller ved den.
Vi skal nemlig have besøg af gutten her, så der er dømt pause indtil onsdag på bloggen, for det skal nydes..
Rigtig god 1. søndag i advent og start på december

 I anledning af starten på julemåneden vil jeg slutte af med et digt, skrevet at en af mine gode venner.
Det er meget rammende.
Tanker omkring julen  :
"Så kom da an jul, du hykleriets højtid
den tid, hvor vi alle skal vise ekstra godhed
mod gamle og hjemløse, mod dem der er syge i sindet, mod soldater, grønlænderne og søens folk (har jeg glemt nogen).
Den højtidsfest , hvor forskellen mellem rig og fattig tydeligt viser,
at nogle har alt for meget og alt for mange har alt for lidt.
En følelsernes tid, hvor svigt og savn gnaver i de menneskesind,
der alt for tidligt i livet mærkede
"uønsketheds-smerten".
En højtid med lys på gaderne - med butikker,
der bugner af ting, ingen rigtig har brug for.
Med Frelsens Hærs musikkorps, der spiller julens salmer,
mens vi i hast nynnende går forbi.
Højtiden, hvor vi bytter gaver med hinanden,
gaver som igen byttes i butikkerne,
når det bliver hverdag.
Men:
Jul er også duft af hjemmebagte småkager,
og julen er julehjerter og flettede guldstjerner.
Julen er andesteg, fed sovs, rødkål og brune kartofler,
ris a la mande, konfekt og ondt i maven.
Julen er dans om et smukt pyntet træ,
hvor store og små holder hinandens hænder,
mens levende lys spejler sig i forventningsfulde barneøjne."
Ovennævnte er skrevet med det håb, at alle børn må opleve at være trygge, må få lov at leve i fred og må få lov at være forventningsfulde.
UR.




lørdag den 29. november 2014

Havvejr og Gunnera

I dag gik jeg en tur til havet, med den østenvind vi har, vidste jeg, at der var godt med skumtoppe. Selvom vi bor et stykke fra havet, kan vi godt høre dets brølen. Den blev højere og højere jo tættere, jeg kom på - naturligt nok :)
 Dette billede er taget fra skrænten
 her skal jeg ned. Jeg slipper altid hundene først, for de har jo travlt med at komme ned. Mit tempo er noget mere astadigt og forsigtigt.
 mod nord
 Bølgerne ruller
og havet bruser - den tur nyder vi alle tre. I dag var der jægere med hunde, der hvor vi ville gå ind i landet igen, det var knap så godt.
 så blev det tid til at dække Gunneraen
 alle bladene blev lagt hen over planten
herefter kom der halm, fiberdug og presenning, den fylder noget mere i år.
 græsserne flagrer godt i vinden
selv uden sol lægger man mærke til deres hvide frøstande
 forleden skinnede solen så smukt på hortesiaerne
det ligner næsten guld
 nu er vi nået til det bed, hvor Syrenga Pinatifolia, Sieboldii og havefuchsiaen står
Egentlig er den del jeg viser nu mit hvide bed, men der er vist lidt for meget lyserødt imellem, til at man kan kalde det et hvidt bed.
der står 5 rhodoer
her kommer billeder af de 4, den 5. blomstrede ikke sidste år
 R. Schneekrone
blomsten
lidt nærmere kanten af bedet står R. snehvide
 R. Simona har kæmpe knopper allerede nu
 sidste år var der kun en
men den var også flot
 bagved den står R. Hachmanns Picobello
den er også meget fin
roserne klarede heldigvis blæsten i går
 Astrid Lindgren
 Golden Celebration
 Peace
 Morten Korch
Odyssey
Billederne af roser er alle fra i dag.
God lørdag - vi skal i byen i aften, så jeg svarer ikke lige på kommentarer.

fredag den 28. november 2014

Oversigtsbilleder

Her har vi en kold blæsende dag med enkelte solstrejf. Jeg er kun ude en ½ time af gangen, ellers bliver det hurtigt for koldt. I dag har jeg luget lidt og flyttet rundt med nogen græsarter.
 Billederne er fra i går, hvor der var solskin i haven, lige rigeligt på dette billede
Her kan I rigtig se placeringen af rosenlysthuset
 her kigger vi ned i den gamle have og mod vest
jeg zoomede også ind på trælupinen, så I kan se, hvor stor den er
Jeg har taget et billede af stammen med sol på, den er utrolig flot
nordbedet set oppe fra, det er Bents udsigt, når han sidder ved sin computer
Nu vi er ved Bent, så er det ikke så tosset at gå på efterløn, når man får sådan et bordfuld gaver
nå det var et sidespring, vi fortsætter lidt i den gamle have her uden for hvor jeg sidder
Der er dannet nye knopper i træpæonerne, også i den der ikke har blomstret endnu.
Skimmia Rubella bemærk den røde bagside på bladene, den var så fin der i solen
R. Bureavii har også en flot bagside
ligeså R.Hydon Velvet
nu vi er ved rhododendron, kan vi ligeså godt tage rhodoerne for i dag
 R. Blue Peter
og i blomst
R. Bernstein
 den fylder rigtig meget i nordbeder, der er nemlig to planter og grene som er lagt ned
smuk er den. Så er alle rhodoerne i nordbedet vist for i år. Det vil sige, der er kommet et par nye, men dem har jeg ikke billede af endnu.

Der er mange blomster i primulaen
 Benved har stadig bær

 Astrid Lindgren
Der sker desværre ikke meget med iris knoppen, det er for koldt. Kuldefaktoren er 1 nu, det er meget koldt, når det blæser så voldsomt.
Roserne:
 Eden Rose er ikke meget for at springe ud, jeg har hjulpet lidt til
 Golden Celebration har en enkelt blomst
vinderen i år må være Morten Korch, hele tre blomster d. 28. november
 smuk er den
Den ene blomst i William Morris er snart helt færdig
Så kan vi vist godt holde weekend, I må have en rigtig god en af slagsen.