tirsdag den 27. december 2011

Jeg holder af hverdagen

Nu har jeg på flere haveblogge set, at vi alle længes efter hverdagen. Julen er så hyggelig, og vi nyder hinandens selskab og den gode mad, som der er alt for meget af, men heldigvis er der også hverdagen:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter


Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Dan Turell

Nu ligner huset igen sig selv, bortset fra nisserne og julepynten. Bent og jeg er igen alene i det stille hus, og det er i grunden ikke så galt. I nat var drengene til bal, og til trods for, at de er voksne mennesker, lukkede moderen ikke et øje før de kom hjem. Da var klokken 3.45, så måske er hun lidt træt i dag. Tosset idé men sådan er en høne(balle)pylremor, knægtene rystede selvfølgelig på hovedet af deres skøre mor, og mente ikke, det var deres skyld, og det må jeg jo nok indrømme, at det ikke er.

Dette fine skilt er det, jeg vandt på CuginaK´s blog, Per min yngste blev glad for det.

Kejserbusken blomstrer også i min have, ligesom i så mange andres :o)


New Dawn

Louise Odier



Bare solskin på skønne planter


Sol på det stedsegrønne er også smukt

Grøn staudelathyrus på denne årstid!!!


Tusmørke stemningsbilleder.

Husk at nyde hverdagen :o)

20 kommentarer:

  1. Det er jo egentlig ikke så tosset at holde af hverdagen. Der er flest af dem :-) - og jeg har det på samme måde. En hyggelig, hyggelig jul, men dejligt, at hverdagen i dag indtraf sig. Det hjælper muligvis, at det er en ferie-hverdag ;-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Nej det er ikke så skidt at holde af hverdagen, men selvfølgelig er det nemmere, når det er en ferie-hverdag eller en efterlønshverdag :o) Måske er det også fordi både vi og bukselinningen ikke kan blive ved med at klare al den megen mad.

    SvarSlet
  3. Det er så godt sagt af Dan Turell og jeg kan ikke være mere enig :-)

    Thi hi - nej det er vist ikke deres skyld, at du ikke fik sovet i nat - du sad jo og læste Hemmelige haver ;-)

    Mon ikke du skal tidlig i seng i aften? Håber du får en god nats søvn i nat.

    SvarSlet
  4. Er absolut mest tilhænger af feriehverdage end arbejdshverdage. Skønt med alt det man kan nå på sådan en hverdagsfridag helt uden at blive rigtig træt :-)

    Arbejdet tager jo alt for meget af ens tid og energi, men jeg vil selvfølgelig gerne have at der går løn ind på kontoen hver måned, så selvfølgelig går jeg på arbejde ;-)

    SvarSlet
  5. Nasze dzieci, nawet dorosłe, będą zawsze naszymi dziećmi i będziemy na nie czekać i denerwować się. Święta minęły i wróciła szara, ale miła rzeczywistość.Miło popatrzeć, że coś kwitnie w ogródku.Pozdrawiam

    Vores børn, selv voksne, vil altid være vores børn, og vi vil ikke vente og blive ophidset. Julen gik og vendte tilbage til grå, men en dejlig hverdag. Rart at se på noget, der blomstrer i haven. Med venlig.

    SvarSlet
  6. Han kunne jo sige tingene den gode hr. Turell, og helt enig er jeg.

    Nu håber jeg du får en god og rolig nattesøvn, når du kommer dertil :o)

    SvarSlet
  7. Håber du får en go nats søvn... det er ikke nemt at være høne(balle)pylremor :o)
    Dejlige billeder du har taget... jeg har også nydt solen i haven idag :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Susanne: Nej jeg sad ikke og læste i Hemmelige haver, men det var dumt, når jeg alligevel ikke kunne sove :o) Jeg håber på bedre held i nat.
    Vivi: Ja arbejdet tager alt for meget af ens fritid, men desværre ingen løn uden arbejde, med mindre man er så heldig at få efterløn, og det er desværre også snart slut for de yngre årgange.
    Hej Giga
    Tak for din hilsen, du har ret lige meget, hvor gamle de bliver, vil de altid være vores børn. Ja det er skønt, der stadig er noget, der blomstrer i haven.
    Tak for det gode ønske fru Friis. og Bettina. Ja det har været skønt med solen i haven i dag.

    SvarSlet
  9. Velkommen til ny læser på min blog mitlilleparadis. Desværre kan jeg ikke kommentere hos dig, man skal være teammedlem for at kommentere. Kan du rette det mon?

    SvarSlet
  10. Hvor er det et dejligt udtryk 'feriehverdage'.Ingen kunder,ingen tlf.ingen brok,aldrig mere juletræer!
    Lige efter mit hoved sådan en skøn solskinsdag at gå i haven og få plantet lidt og dækket andet,nu de melder om en anelse frost.
    Har endda slået græsset idag,den 27 dec.!!!
    Dejlige billeder fra en solskins-ø :o)
    Fik et Digitalt foto-mikroskop i julegave, så nu kan jeg også tage billeder! Bare af bittesmå ting som støvknapper o.l.til bestemmelses-nøgler.
    Hyg jer i det stille hus.
    Anne Marie

    SvarSlet
  11. Hej Anne Marie
    Jeg kan godt forstå, at du nyder feriehverdage uden tlf. kunder og brok og at nusse rundt og plante osv. Slået græs, det er da vildt.
    Det lyder spændende med din julegave, sådan et har jeg ikke hørt om. Ja vi hygger os :o)

    SvarSlet
  12. Jah, jeg elsker også hverdagen :-) Det er dejligt med lidt fest og farver, men det er også skønt at kunne vende tilbage til sine hyggelige sysler, som have og blog, ikke?
    Mon ikke sønnerne synes at det også er lidt hyggeligt, at du stadig bekymrer dig om dem, det tror jeg.
    Det var et flot skilt. Jeg kan godt forstå at sønnen blev glad. Jeg glæder mig også til at få mit, som jeg vandt hos Gitte. Men jeg bestilte et navneskilt (mod merbetaling) så det tager lidt længere tror jeg.
    Suk, min kejserbusk har ikke engang svulmende knopper endnu. Den skal vist flyttes :-D

    SvarSlet
  13. Hvor er dine tusmørke stemningsbilleder dog smukke.

    Jeg venter bare efter forår.

    SvarSlet
  14. Hej Hanne
    Ja det er dejligt, når der sker noget, men også dejligt når det hele bare er hverdag og fred og ro. Du må især nyde januar, specielt hvis den bliver ved at være grøn. Nu har du jo knoklet med rengøring og fødselsdag.
    Jeg synes også det var et flot skilt, de havde selv valgt det, men heldigvis havde han lige glemt det, så han blev overrasket, da det lå under juletræet.
    Det er underligt som planterne opfører sig forskelligt i vores haver. Mine kejserbuske har blomstret i måneder. Til gengæld har jeg en kirsebærkornel, der ikke viser tegn på knopper foreløbig. Marie fra Hortofilia
    viste en busk frem med store knopper i går. Underligt.
    Det kan da være, det hjælper at flytte din kejserbusk, men den ene af mine står ret mørkt, den blomstrer stadig fint. Den er godt nok gammel fra før vi flyttede hertil.
    Aase: Tak for ros til billederne, jeg synes også de er ret smukke de tusmørke billeder.

    SvarSlet
  15. Ha ha Lisbeth høne-mor - det glæder mig, at du også har det sådan! Når jeg passer mine børnebørn, vågner jeg også ved det mindste host, og min datter siger: »Mor i din alder har man ikke amme-hjerne!« Hø hø - så jeg kender det!
    Fantastisk tusmørkebilleder, det er altså også en fin måne. Jeg er også ved at blive forelsket i kejserbusken. Kan man tage stiklinger af den, eller skal jeg på planteskole?
    Jeg holder også af hverdagen, men havde lige gæster i dag igen, men i morgen skulle det gerne ebbe ud.....

    SvarSlet
  16. Ja hverdagens rytme er skøn.......men jeg vil nu lige nyde ferie dagende lidt endnu.

    Trisse rundt i nattøj og kigge ud på himlen i håbet om at se den lysne for senere at bevæge mig ud i livet på en helt og aldelse rolig og afslappet måde - uden hverdagens stress og jagen ind og ud af dørene til alverdens aktiviteter, skole og arbejde.

    Hverdagen må gernevente lidt endnu sådan cirka indtil på onsdag ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  17. Det er altid dejligt at få ryddet lidt op efter julefesten - som flere andre holder jeg også mere af ferie-hverdagen end af den egentlige hverdag også selvom jeg har et godt job.
    Jeg har netop her til morgen lyttet til Michael Falck's udlægning af hvorfor Dan Turell holdt af hverdagen på lydbogen Trækruter - interessant.
    Skønne billeder som sædvanligt, Lisbeth, ha nu endnu en dejlig hverdag:O)

    SvarSlet
  18. Hej Bente
    Jeg har ingen børnebørn endnu, så jeg må nøjes med at pylre om mine børn.Det er ikke ofte jeg får ødelagt min nattesøvn af dem :o) næste gang bliver nok til festival i sommer.
    Jeg har ikke så meget erfaring med stiklinger, heller ikke fra kejserbusken. Måske ved Hanne noget om det.
    Hej Dorthe
    Med hverdagen mener jeg nok også mest, at man ikke skal varte op og spise en hel masse, men bare gå rundt og hygge sig og lave det, der passer en. Jeg kan godt forstå, at både du og Lisbeth holder af ferie-hverdagen, det er klart den bedste.
    Tak for jeres hilsener og god ferie-hverdag til jer begge
    Knus :o)

    SvarSlet
  19. Hej Lisbeth
    Helt enig. Dejligt at hverdagen vender tilbage på mandag. Jeg har stadig juletræ, adventskrans og andet julepynt stående fremme endnu, men på søndag/mandag er det slut hos os, så pakker jeg det hele væk.
    Dejlige billeder fra din have. Ikke til at forstå, at det stadig er december.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  20. Hej Kirsten
    Jeg har pakket en del af pynten væk i dag, men venter også med resten til søndag. Det plejer at være nytårsdag, jeg pakker det hele væk, men i år blev jeg træt af at se på de røde nisser, så nu er de lagt hen og sove :o)

    SvarSlet