lørdag den 23. april 2022

Se nu er det forår og spirene foldes ud

 fuglen bygger rede og skoven står brud. Ja er det dog ikke et fantastisk vejr, det eneste jeg savner er regn ca 20 mm, det får jeg vist ikke, så jeg har nu vandet en del af rhodoerne i aftes og i forgårs aftes. Det er lidt surt at skulle være nødt til det allerede nu, men april er ofte tør, så må vi se, hvad maj byder på. 

Jeg byder på billeder fra haven og fra mine morgenture:

Torsdag morgen mødte jeg to rådyr, som ikke var helt enige, så de stod med stive ben og var lidt sure på hinanden. Til sidst løb de brølende væk, det var da de fik øje på mig. 
næsten hjemme - så smukt
vi har en mirabelle med lyserøde blomster
er den ikke bare flot
fascinerende at kigge op i kronen
morgenturen fredag morgen gik til havet, det blæste en hel del, vinden var i øst, det har blæst hele dagen, forhåbentlig bliver det bedre i dag.
på hjemvejen blev jeg igen fascineret af den smukke lyserøde mirabelle, nu set fra den anden side.
Der kommer flere anemoner frem nu
de lysegule
og den fyldte gule
den fyldte blodblomme dufter fantastisk
camelliaen - nu også den med lidt brune blomster, selvom vi ikke har haft frost de sidste nætter
nyplantning af en af planterne fra Rhododendronhaven
kanterne er taget
og græsset slået af min flittige mand
se bare hvor fint han har lavet det her ved ørkenbedet, så mangler jeg bare at få det luget, desværre kan jeg ikke overkomme det. 

to gange magnolia Soulangeana og Susan i forgrunden
også min lille stjernemagnolie blomstrer nu
i aftensolen
se en smuk knop fra R. Great Dane
R. Jacksonii
R. Patty Bee
R, Queen Bee x R. rex
min nyerhvevelse R. Tinkerbird, bemærk den fine behåring på bladene
denne skønhed købte jeg sidste år af Jan Brodersen, den har ingen navn, men smuk er den, når solen skinner på den.
Jeg slutter af med denne smukke himmel fra i aftes. 
I må have en dejlig weekend - det er igen havevejr, og jeg skal ud på min morgentur. 



18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja, nå har vi også et fantastisk vær her. 18 grader nå i flere dager. Det som virkelig bekymrer meg nå er tørken. Vi har ikke fått skikkelig nedbør på evigheter. Det er akkurat som dette værsystemet høyt oppe ikke flytter seg. Camelliablomsten ble nok skadet for lenge siden da du hadde frost vil jeg tro.
    Flotte rhodoer, og den siste du kjøpte var veldig fin.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er varmere hos jer nu end her, vi kommer ikke over 14 grader, vi har jo vinden. Vi har heller ikke fået regn her siden de 17 mm vi fik omkring 1. april, i marts fik vi ikke. Ja den tørke bekymrer os.
      Tror du, at knopperne bliver skadet af frosten? Den har været fin hvid, men bare efter 2 dage bliver de brune.
      Ja den sidste rhodo er så fin.
      Klem

      Slet
  2. Ja, det er flotte dage og flotte solnedgange vi kan nyde her for tiden. I går en kold blæst, men i dag er det stille og fint, og måske lidt regn i morgen!
    Mirabellerne lyser godt op nu og så oven i købet en lyserød... Det er jo op mod sådan en blå himmel man skal nyde frugttræernes blomstring, og der er flere på vej.
    Bent har haft travlt i haven med alle de fine kanter osv. og du planter naturligvis de seneste anskaffelser:) Med magnolier og rhodoer er blomstringen gået i højden, men de søde små anemoner er nu altid en fornøjelse.

    Rigtig god dag Lisbeth!
    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er det, her er stadig en del vind her, men solen skinner da, selvom vi ikke har så høje temperaturer som hos Marit i Norge.
      Ja det er specielt med en lyserød mirabelle, sammen den blå himmel er den bare fin.
      Ja Bent har travlt med fine kanter, og han skal også hjælpe med plantning af nye planter, jeg klipper visne hortensiablomster væk og beskærer. Jeg bliver så glad, når jeg opdager en ny anemone, det har jeg nu gjort i flere dage.
      Tak i lige måde Ulla
      Knus

      Slet
  3. Den lyserøde mirabelle er helt sin egen, og det må være en oplevelse at stå og kigge op i kronen mod den blå himmel.
    Det er i det hele taget dejligt at nyde foråret, der kommer væltende højt som lavt i både naturen og haverne, men tørt, ja. Jeg har også vandet nogle af de nyplantede og dem, der står mest udsat.
    God weekend. Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja den lyserøde mirabelle er helt speciel, jeg nyder den hver gang, jeg går forbi.
      Ja hvor vi nyder forårets solskin, men ja vi ønsker os regn snart, så gerne solskin igen.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. ja tak meget gerne en 15-20mm regn. Jeg har osse været rundt og vande de nyplantede.
    Rådyr, hmm søde på marken, men nogle labander i haven.
    Søde anemoner, jeg har ikke set den lysegule. Jeg har nogle mørkegule, der er kommet af sig selv, sået af en fugl formodentlig. Og dobbelte hvide, men egentlig kan jeg bedst lide de enkle.
    Når kanter og græs er ordnet ser man da ikke lidt ukrudt inde i bedet.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det kan vi vist alle bruge, det er surt at skulle rundt og vande.
      Heldigvis kommer rådyrene ikke ind til os.
      Jeg har også dobbelte hvide anemoner, det hele kommer først frem nu, så det er spændende at se, hvad der kommer i år.
      Nej selvom der er meget ukrudt, betyder det ikke så meget, når kanterne er ordnet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth,
    Hvor er dit lyserøde mirabelle træ flot, det har jeg ikke set andre steder. Jeg er nu næsten færdig med at vande det hele første gang, så i morgen tidlig starter jeg på anden gang, for det blæser meget og sammen med solen tørrer det rigtig meget.
    Min dobbelte blodurt blomstrer nu, den er fin, håber også dine springer ud.
    Jeg så at min anemone robinsoniana var sprunget ud idag, den er også vældig fin, og så har jeg luget fra tidlig morgen til aften, så mine fingre kan næsten ikke mere. Hvordan går det med dine martagon liljer? Jeg troede at mine næsten var forsvundet men nu kommer de lidt efter lidt.
    Det er en streng tid her i foråret at passe have, men vi ville jo nødig undvære en have. Vander du ikke med slange?
    Om lidt skal jeg ned på engen og slukke for pumpen, men så lufter jeg Zulu samtidig.
    Fortsat god weekend.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja vi nyder synet af det specielle lyserøde mirabelle træ, jeg har heller ikke set det andre steder.
      Ja mine rhodoer får kun en gang, jeg vander med slange, her blæser det også meget, ja og solen tørrer, men de må klare sig med en gang.
      Den blodurt du havde med blomstrer snart, hvis du kommer forbi din pusher og ser hun har flere, må du meget gerne købe nogle stykker for mig, min gamle har ikke vist sig igen.
      Sjovt nok har jeg også set min anemone robinsoniana i dag, ja den er fint. Mine martagonliljer har været oppe i lang tid nu.
      Ja nu mørkner det, så du er nok gået ud med Zulu.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja vejret er en fryd, men du har helt ret. 20mm ville gøre underværker. Tænker også at jeg skal tjekke om rhodoerne skal have noget vand tilført.
    Den er virkelig smuk den lyserøde mirabelle. Anemonerne er også så fine, gule findes ikke her, men de lyseblå er sprunget ud og de hvide er på vej. Den fine lyserøde jeg har fået af Hanne er afblomstret da den har overvintret i drivhuset kan nu blive plantet ud. Alle den type kalder kalder for skov anemoner :-)
    Det ser da bare så flot ud som Bent har ordnet ørkenbedet, det overstråler jo ukrudtet :-) så fred da være med det.
    Uhh der ef mange knopper i Patty Bee.
    Jeg har været til kaktus komsammen, med nørderne i eftermiddag. Vi var på besøg hos et ægtepar i Odense hvor mandens passion er kaktus i mange afskygninger og haven er konens domæne, den var sørme også værd at vise frem. Ikke så stor men der var virkelig mange fine planter bl.a. en del træpæoner, desværre var det lidt for tidligt til at se blomsterne.
    Fortsat god aften
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må vi sige, men for meget blæst og sol uden regn er ikke godt, slet ikke for rhodoerne. Jeg har vandet stort set alle mine bortset fra dem i skoven. Skovanemoner ja jeg har flere forskellige, det er først nu, de rigtigt begynder.
      Ja det er flot med ørkenbedet, godt fundet på af Bent. Ukrudtet er mest store græstopper, det er ikke nemt at styre og slet ikke til at få op.
      Vi har skam også en kaktussamler her på øen, de bor lige ved Sælvig Havn. Han har vist blomster nogle gange. Ja ærgerligt med træpæonerne, mine står med store knopper, men det varer lidt endnu, før de blomstrer.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Selvom min have ikke er nær så stor som din, kan jeg heller ikke følge med til at luge. Ukrudtet kan også lide det varme vejr, og det kommer væltende op. Vi må fokusere på de planter, vi selv har plantet, og som vi ønsker at have i haven, og så siger vi pyt med, at der kommer lidt ukrudt. Jeg tager tit en spand med, når jeg går mine ture rundt i haven, og så rykket jeg det største ukrudt op. Det hjælper en del.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak for trøstende ord, ørkenbedet er særligt besværligt, det er græstotter der ikke er til at fjerne, men jeg har vænnet mig til det. Lige nu kommer der ikke så meget ukrudt i haven, det er for tørt, så det der er er nemt at hakke om. Desværre er det hundekoldt i dag, så det frister ikke at komme ud. Det mest træls er egentlig alle de ahorn, der dukker op nu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Uha ja vandslangen har været i gang flere gange til det nyplantede. Meget flot billede op gennem mirabel til den blå himmel. Det siger bare FORÅR! Dejligt med nogle lange kig gennem haven - den ser rigtig godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det er nødvendigt med vandslangen, når vi ingen regn får. Ja forår er det, men hvor har det været koldt meget af dagen, især i morges.
      Tak skal du have.

      Slet
  9. Fin blomning hos mirabellen! Jag har också vattnat rhododendron men också planterat ett antal nya sorter. Hoppas det kommer rejält med regn i maj :)

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja mirabellen er flot. Det er nødvendigt at vande rhodoerne, når vi ingen regn får, foreløbig er der ikke meget udsigt til regn, vi får se.
      Kram

      Slet