torsdag den 21. april 2022

En tur i Rhododendronhaven og hvad deraf følger :)

I går var vi en tur i Rhododendronhaven, tja det er jo ikke som, det var i gamle dage. Ikke noget med en fyldt bil, min rhodoveninde vil nemlig ikke med mere, men det er der vel ikke noget at sige til, når den næste fødselsdag siger 85 år, hun har ellers holdt godt ud. I stedet havde jeg Mette med, hun skulle til tandlæge i Horsens, vi kendte ikke hinanden før vi mødtes ved færgen. Vi havde en hyggelig tur og delte udgifterne til turen. Mette kendte ikke meget til Rhododendron, men hun blev begejstret for det forskelligartede løv.

I Rhododendronhaven mødtes vi med Dorte, som er bidt at en gal rhododendron, hun har over 600 rhodoer i sin skov, det er ikke så store endnu, men det bliver de. Jeg har besøgt hende to gange.
Der er et stort udvalg, jeg kan kun anbefale en tur til Rhododendronhaven, de har også netbutik, tryk på linket og se alle fristelserne.
det er spændende at gå rundt der
der er et stort udvalg
og høje træer
med flotte stammer, så store er de gamle rhododendron, som har stået der i mange år
R. taurus er ikke lige noget for mig,  flot er den, men den har røde blomster

og servicen - ja den er i top, her står Claus - altid klar til at pakke bilen for en ældre dame :), ja han hjælper  nok også andre. Her til venstre står Dortes køb.
Bent havde lavet spagnum klar til jeg kom hjem med mine tre rhododendron. R. Tinkerbird med duft anbefalet af Dorte, det er den store. Desuden købte jeg en ny R. Isola Bella, den andet er blevet lang og ranglet, den blev klippet helt ned i aftes efter anbefaling fra Claus, så må vi se, om den vil skyde igen. 
Den sidste var en lille sag R. lanathum Rh´s form, meget smukt løv. 2 spagnum og en gødning var det jeg kørte efter, så var pengene brugt. Jeg havde et gavekort fra min fødselsdag fra mine drenge, det skulle jo omsættes. 
Vi havde en fin tur, Mette og jeg fik mange gode snakke på turen, skønt vi ikke kendte hinanden før, men det gør vi nu, Mette kommer og ser min have inden længe. 
Vi var hjemme 15.30 godt trætte, men jeg måtte lige ud og se, hvad der var sket derude, selvfølgelig havde jeg kameraet med.
Bispehue/Epimedium
Den røde camellia er ved at blomstre, ved siden af står et par Trillium
Nedenfor kommer billeder af nogle af bedene, som ser godt ud nu.
Nordbedet med R. racemosum
lærkespore og primula
her er det Anemone blanda og hyacinter, stativet er til en clematis, men den har ikke vist sig i år.
R. Wheatear
Narcis Thalia
endnu en narcis,  Barret Browning
Rhododendron
R. Serendipity
R. Everred
R. Jacksonii
R. Queen Bee x R. rex
R. Songbird
Men de smukkeste blomster i dag er disse:

kobjælderne/Pulsatilla er endelig i blomst her hos mig
jeg nåede lige et billed af solnedgangen i aftes. 
I må have en dejlig dag, nu må jeg i have igen. 








22 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig hyggelig tur du var på. Og sikke fin haven ser ud med alle farverne i solskinnet. En dejlig tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det var en fin tur, vi nyder denne skønne tid, der sker så meget nu.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Jeg er glad for at Rhododendronhaven ikke er i nærheten av meg, for det hadde blitt dyrt ;)
    Nei, røde rhodoer er ikke noe for meg heller. Vi er helt enige der :)
    Kubjeller er så vakre. Flott epimedium også.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er vist heldigt nok, der kan du bruge rigtig mange penge :)
      Ja vi er enige, de røde vil vi ikke have, men kobjælderne er fine.
      Klem

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Ikke så sært, at du får special treatment. Alt har de dog ikke, selvom de har meget. Vores gamle orbiculare trænger til en afløser, og den måtte jeg til udlandet for at finde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg synes nu alle dem, jeg ser får special behandling, men jeg laver jo god reklame for ham. Det undrer mig meget, at du ikke kunne få orbiculare hos dem, den plejer de at have.

      Slet
  5. Hm Marie
    Er du sikker på det, jeg gik da lige ind og fandt den på Rhododendronhaven.

    SvarSlet
  6. Godt vores jord er absolut uegnet til rhodoer. Sikke med fristelser der ellers vil være, uha uha.
    Kobjælder er så fine og dunede.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Hvor ved du fra, at din jord er uegnet til rhodoer? Vi blander godt med spagnum i vores, så går det fint, men ja så bliver du ikke fristet.
      Ja kobjælderne er lækre.

      Slet
  7. Hej Lisbeth,
    Ja det var rigtig hyggeligt at mødes med jer i Rhododendron-haven, hils Mette hun virker rigtig sød, så jeg er sikker på i kan få glæde af hinanden.
    tirsdag skulle der komme assistance til plantning af alt det der står. Er lige kommet hjem fra Varde, og der var en planteskole som hed Nielsens planteskole, der var tilbud på de fineste små narcisser 18stk for 50,-kr, hvem kan stå for det, 18 stk stedmoder planter i sort også til 50,- kr, de kom selvfølgelig også med på vognen, desuden var det helt umuligt at stå for den fineste Clematis pixie, samt Leucote Curly red, her nøjedes jeg med den lille udgave for de er lidt dyre.
    Skønne kobjælder du viser, mine blomstrer også nu. Jeg må ned og se til min R. songbird om den er sprunget ud, jeg har adskillige af dem. Rød camelia og R. everred, hvad sker der lige der.
    Ja der er fin service i Rhododendron haven og masser at vælge imellem.
    Husk der er plantemarked i Struer 7/5, det plejer at være godt, masser af planter og sort af mennesker.
    Har modtaget de flotteste lilje løg fra Lenes liljer, dem glæder jeg mig til
    der kommer i blomst.
    God aften til dig.
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja det var bestemt hyggeligt at mødes, jeg regner med at se Mette inden længe, når hun skal med på havevandring.
      Godt du kan få hjælp til at få plantet alle dine planter - ja ikke mindst alle rhodoerne. Jeg tænkte da nok, at du skulle finde en planteskole på din vej til Varde :) Du gjorde et vældigt køb igen, kan jeg forstå, godt du fik fat i en Clematis Pixie, så har du lidt mere, der skal opbevares inden. Leucote kender jeg ikke.
      Jeg kan godt huske, at du har en del af de blå rhodoer.
      Begge røde har jeg en god forklaring på :) Rhodoen fik jeg foræret af Claus for nogle år siden. Cameliaen skulle have været Brushfield Yellow, men jeg fik byttet om på navneskiltene :)
      Nej Struer bliver det ikke til i denne omgang, jeg ved, det er et meget populært marked. Der har en gang været en blogger, der boede i Struer.
      Det bliver lækkert med liljer, det kan jeg godt forstå, at du glæder dig til.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Lyder som en god idé at få følgeskab på turen (tænk bare på benzin-priserne), og selvom man ikke er rhodo-nørd ville jeg til hver en tid foretrække Rhodondendronhaven for tandlægen:) Godt du var tilfreds med turen og udbyttet!
    Og sikken en dejlig tur rundt i haven! Uha der er gang i meget forskelligt nu, men kobjælderne tager helt sikkert prisen i dag! Sådan nogen kan ikke gro her hos os, men jeg holder så meget af dem.
    Jeg plantede bispehuer sidste år, og havde efterhånden næsten opgivet dem, da de endnu ikke viste livstegn, men i dag fandt jeg faktisk et par enkelte knopper på vej op, så nu krydser jeg fingre for dem.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er godt med følgeskab, vi har jo også færgen, som koster 146 kr. hver vej. Mette skulle have været med bus til Horsens, derfor var hun glad for at komme med, det var en sidegevinst, at hun var haveinteresseret. Ja det var en god tur.
      Ja det myldrer frem nu hos de fleste tænker jeg, men jeg har jo meget forskelligt. Synd du ikke kan have kobjælder, når du holder af dem, men hvem gør ikke det, de er så flotte.
      Du kan få bispehue af mig, jeg har mange, når først de har fået ved, er de nemme.
      Knus

      Slet
    2. Rart at vide hvis nu mine bispehuer opgiver ånden! Måske manler de simpelthen vand? Tror jeg vil give dem en tår.

      Knus

      Slet
    3. God idé - men ellers kan man ikke få for mange bispehuer, så du kan sagtens få af mig.
      Knus

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Det var da dejligt med en lille tur selv om du ikke skulle have en hel masse :-) og skønt med en ny måske kommende haveveninde, og samtidig at møde en ande havebekendt, det er jo ik’ så ringe.
    Jeg mangler og et par nye Rhodoer, men lige hvornår jeg får tid til en tur ved jeg ikke, syntes at forårsprogrammet her allerede er mere eller mindre besat. Tænker at turen til Samsø i år nok først bliver en sommertur :-)
    Hvor er din Wheatear flot, min blomstrer også men er noget mere åben i det. Den er jo heller ikke så gammel så måske det bliver bedre med alderen.
    Jeg lagde også mærke til i weekenden at kobjælderne næsten var i blomst, men kun en lilla og en lys rosa trives her, har både haft en hvid og en rødlig, men de er gået til. De er vidst nogle drillepinde :-)
    Smuk solnedgang, det er jo en dejlig sidegevinst til det flotte solskinsvejr vi holder os for tiden.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var en fin lille tur med et lille køb, men det løber jo op, når jeg både skulle have spagnum og gødning. Det var rigtig hyggeligt at følges med en og møde en mere, det var selvfølgelig aftalt.
      Det er da gevaldigt, så travlt I har, måske skal vi snart skrive sammen om, hvornår det kan blive.
      Ja Wheatear er blevet flot, den stod jo i nordbedet, men det ser ud til, at den bedre kan lide sin nye plads, men måske har det også noget med alderen at gøre.
      Sjovt med kobjælderne, jeg kan heller ikke få den rødlige til at gro, den lyserøde er heller ikke glad for det. De sår sig selv, men kommer alligevel ikke igen, altså frøplanterne.
      Ja det er nogle fine dage med solnedgange, i aften så vi den ikke så fint her. Vi bor jo ikke mod vest.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Rododendron kræver meget plads, hvilket jeg ikke har - jeg nøjes med staudebede, men jeg kan godt se, at der er virkelig meget at vælge imellem, hvis man har den interesse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det gør de og ja der er meget at vælge imellem.

      Slet
  11. Det lyder som en hyggelig tur. Godt du fandt en, som du kunne slå følge med - og dele udgifterne med. Planter er jo temmelig dyre i sig selv, og når der så skal lægges både benzin og færgebillet til, kan det jo hurtigt løbe op.
    Kobjælder hører til mine forårsfavoritter. De små uldtotter er bedårende, når de blomstrer, men frøstandene er også fine. Sår dine sig selv?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Det var en hyggelig tur, og jeg var glad for selskabet og at have en at dele udgifterne med, for det bliver halvdyrt med det hele, det skal vi jo lægge oveni planternes pris.
      Ja kobjælder er skønne, dem holder jeg også meget af. Førhen såede de sig fint, men jeg synes ikke de har gjort det de sidste år, jeg håber, de gør i år
      Hilsen Lisbeth

      Slet