torsdag den 26. august 2021

Flere disede billeder og nyvækst på rhododendron

 Jeg tog en del billeder af disen tirsdag, så I får lidt flere. Det har ikke ligefrem været fotovejr de sidste dage, hold da op hvor det blæser og er mørkt i vejret, regn får vi stadig ikke, så jeg har brugt tid og mængder af vand i går og i dag. Rhodoerne kunne ikke klare sig længere uden vand, så jeg måtte i gang. 

som I kan se, var det ikke spændende på morgenturen i går
men dagen før
var der gang i elverpigerne
kan I se dem :)
Her kommer billeder i tilfældigt rækkefølge
den gule buddleja sammen med de røde bær på Sorbus dodong, billedet er taget i gråvejr i går
Verbena bampton ser fin ud her
et billede mens det endnu er grønt, det varer ikke længe 
Hjortetrøst/Eupatorium
Hydrangea paniculata står så flot nu med sine smukke hvide duske. Når de bliver lyserøde plukker jeg dem ind og sætter i en vase med lidt vand, så kan de stå fint hele vinteren. Vandet fordamper og blomsterne tørrer.
Kattehale/Lythrum
Konvalbusk/Clethra alnifolia 
den sidste lilje sammen med en anden hydrangea paniculata i hækbedet
Solbrud og blærespirea er et godt match
Nordbedet i aftensolen
Rhododendron, de nye skud, som står så smukt nu:
R. Edelweiss
R. Golfer og R. Hansel klæder hinanden
R. Makiyak har også fine lange skud, den blomstrer kun hver andet år.
Flere af gæsterne ved ikke meget om rhododendron, så de tror, de er syge med den belægning. Jeg får dem til at mærke på det bløde indument, det er jo som lammeører, siger de :)
Fine røde knopper i R. Wine and roses
ja så må vi også have roser:
Compassion laver hele buketter
Golden Child
Leonardo da Vinci
Tamora står i pergolaen og blomstrer flot nu
Wild Edric
Til sidst en lille gættekonkurrence, hvad er dette? Jeg ved det godt, blomsterstandene var så fine i solen, men måske er det svært at gætte, hvad det er? :) 
Frøstandene på Dronningebusken, Karen som har læst med på min blog i flere år, har gættet det. Karen hvis du kommer til Samsø er du velkommen til at komme og se min have (kvit og frit)

I må have en forhåbentlig fortsat god dag 😍



19 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Rønnen med sommerfuglebusken er vældigt klædelige sammen.
    Man kan undre sig over, at indument ikke er mere kendt i betragtning af, at der plantes rhododendron i stort set samtlige haver, har jeg indtryk af.
    Pas! Aner ikke hvad det er, så jeg venter spændt på en afsløring.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det synes jeg også. Jeg synes nu, der er ret mange, som ikke vil have rhododendron i deres haver, og hvis de har er det som regel de helt almindelige.
      Vi venter lige lidt med afsløringen :) du vil blive forbavset, når du ser, hvad det er.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Jaja - så lærte jeg også noget nyt i dag: Indument. Det kunne ikke engang slås op i en almindelig ordbog, så det er ikke et hverdagsengelsk ord. Der stod så også, at det var archaic, altså 'forældet'. Sjovt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Godt der er lidt nyt at lære på min blog, jeg kendte heller ikke til indument de første år. Ja der står, det er forældet, men ikke hos rhododendron :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Ja, det er tørt og det blåser mye her også. Vi har ikke fått regn på lenge, så da må vi jo bare vanne :)
    Du har jo så mange rhodoer, og de krever jo mye vann.
    Det er nok ikke alle som kjenner til hva indument er nei ;)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja og I har fået meget mere regn end os, men den blæst ødelægger både det gode vejr og det gode humør :) Det skal meget vand til, nej indument er der mange, der ikke kender.
      Klem

      Slet
  4. Tja lidt regn har vi da fået nu,, 4-5 mm i småbyger og støvregn. Men det blæser godt så det tørrer lige så hurtigt. dog havde vi en superflot regnbue her i eftermiddag.
    Sese sådan er hjortetrøst. jeg troede faktisk den var hvid. Så er den sådan en jeg har fået med i mine nye brombærstiklinger. den må reddes frem.
    Flot solbrud du har. Kan du holde sneglene væk fra den?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Hej Gunvor
    Tja det er da bedre end os, vi har kun fået få dråber. Her blæser det også ½ pelikan, så nu gider jeg ikke være ude mere i aften. Heldigvis kan jeg nyde dråbebedet herinde fra :)
    Der findes også en hjortetrøst med hvide blomster (meget små) og mørkt løv. Du må have reddet den ud.
    Sneglene interesserer sig ikke for solbrud, vi ser dem nu heller ikke i denne tørke.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej hej!
    Jeg hører til en af dem der læser på din blog,hver gang,der er noget nyt .
    Og det har jeg gjort i 4-5 år unger !!! Det eren meget "givende" blog,du har.
    Og i dag kan jeg ikke dy mig for at gætte på sidste billede .Jeg tror det er frøstanden på dronningebusken?!?!!
    Havehilsener Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Det glæder mig at høre, tak for dine søde ord.
      Du har helt ret, det er frøstanden på dronningebusken, flot klaret :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja så blæser det igen, men vand kommer der ikke rigtig noget af, så det hele tørrer bare ud, og hos jer er det jo endnu værre, nær der ikke rigtig er noget at tørre ud af :-( træls at det er nødvendig at vande, nu vi er ved at være på vej ind i september. Det er jeg heldigvis ikke helt nået til endnu. Håber heller ikke det bliver nødvendigt.
    Verbena Bamton fik jeg tiltusket mig i sidste weekend, den er fin, så håber den vil gro i min have.
    De er super fine, rhodoerne med indument, jeg havde så fundet ud af hvad indument var inden jeg anskaffede mig de første Rhodoer, men det var så takket være dig ellers havde jeg heller ikke anet hvad det var :-)
    Ja så er lilje tiden ved at være ovre, det har været en dejlig tid, hvor de er blevet nydt, de fleste er også takket af her. Tror jeg har en 3 stykker der stadig er blomster i.
    Jeg et også lidt på bar bund med, gæt en plante.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja blæse det kan det, men regne niks, det sker bare ikke, øv hvor er det træls. Jeg har to gange fået Verbena Bampton foræret, første gang kom den ikke igen, så må vi se, hvordan det går med denne, jeg fik den i maj.
      Ja du havde lært om indument inden du vovede dig ud i at købe rhodoer.
      Jeg har kun den ene lilje i blomst nu, du kan nok genkende den.
      Karen der skriver ovenover dig, har gættet rigtigt :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Smukt makkerpar du lægger ud med fra haven! Røn og sommerfuglebusk... Og du har har nok ret, vi skal nyde det grønne så længe det varer, for efteråret er vist allerede på vej. Jeg er også irriteret på blæsten og over at regnen mere eller mindre bare suser forbi. 4 mm på to snuskede dage er jo ikke noget der batter, men jeg vander ikke endnu. Synes det er lidt underligt at vande på denne årstid, men jeg har jo heller ikke Rhododendron der skal sætte smukke nye skud:)
    Jeg har et par røde blærespirea på vej fra stiklinger og jeg kan godt se de vil være smukke sammen med solbrud - som jeg bare elsker. Heldigvis har jeg plantet dem i samme bed (i hver sin ende godt nok) og i år har jeg både en lys og en højere mørk solbrud der klæder hinanden og de orange potentil-buske. Det er om at finde de gode kombinationer.
    Tænk, jeg troede lige det var en stor burre-plante du viste til sidst! Godt jeg fik svaret med det samme:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja de er fine sammen i farverne rønne og sommerfuglebusken. Ja det sidste dage har været ret efterårsagtige, blæsten er træls på godt jysk, og at regnen suser forbi os er endnu mere træls. Vi fik hele 5.6 i nat/morges. Ja det er lidt underligt at vande, men jeg er vant til det, de nye skud skal man passe på med ekstra vand.
      Ja de to blærespirea og solbrud er bare så fine sammen.
      Ja det kunne måske nok minde om en burreplante, men det var det ikke :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Konvalbusken er fin. Faktisk oplever jeg lidt, at der noget forårsagtigt over dens sarte fremtoning sammenlignet med de stærke høstfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja konvalbusken er lidt mere forårsagtig og sart i den, jeg har den også i lyserød, den er mere sart, den vil ikke blomstre i år, men den er i live.

      Slet
  10. Mörka och dramatiska himlar passar bra i bild. Det ser ut som rododendron tyckt om den här sommaren åtminstone här. Nytillväxten har varit fin. Nu hoppas jag på fin knoppsättning inför nästa säsong. Rosorna var fina.

    KRam, Carina

    SvarSlet