mandag den 30. august 2021

Besøg i Svend Aage Askjærs have

 Den 27. maj var Bent og jeg på besøg i Haderup hos Dorte. Dorte havde inviteret os med en tur til Svend Aage Askjærs have. Hun kommer der selv jævnligt og havde fået lov til at invitere os med. Det var en stor oplevelse. 

Hvem er så Svend Aage Askjær? Da jeg startede med at interessere mig for rhododendron havde han Hvidbjerg Planteskole, den blev lukket ned for nogle år siden. Askjær er lægeuddannet og passede i mange år sin planteskole og have, mens han stadig var læge og arbejdede på hospital i Århus, der var lang vej på arbejde. Jeg nåede desværre ikke at besøge planteskolen, men fik nu lov til at se alle herlighederne, det var jeg meget glad for. 

Der er i øvrigt kommet en ny rhododendron, som er opkaldt efter Svend Aage Askjær, den er lavet af Hachmann Hamborg. Det kan du høre mere om her

Her kommer Bents og mine billeder fra haven:

Til højre ligger Askjærs hus
smukt ser det ud, nyd turen - det gjorde vi, de fleste billeder er taget af Bent





men disse trillium
og denne fine sag har jeg taget, jeg har desværre ikke navne på planterne.





Da vi havde gået rundt alene et stykke tid, fik vi  Askjær til at komme og fortælle om planterne, han er en travl mand, så han havde ellers ikke tid til at gå rundt med os. 







Papirbarkløn

Tak til Bent som tog med mig, der er langt fra Samsø, jeg havde en aftale med Rikke, desværre blev hun syg af corona, så Bent var så sød at tage med, selvom han var klar til at tage på cykeltur. Også tak til Dorte for at arrangere det og til Askjær og frue for at tage imod os. 

Vi havde ikke solskin i går, så det var dejligt at gense disse billeder, det var lige før, jeg kunne høre biernes summen og fuglenes kvidren :)
God start på ny uge.


23 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Det er dog et mageløst sted, hvor de store træer og bugtede stier skaber en særlig stemning. Hvor var I heldige at få sådan en mulighed. Jeg ved, I har sat stor pris på det.
    Tak for foto-turen.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var det, det var helt specielt. Vi føler os også meget heldige, og du kan tro, vi satte pris på det.
      Selv tak fordi du gik med :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Det er jo fedt at besøge en rododendron-fælle, og sådan en tror jeg du har i Askjær!
    Jeg kan sagtens forestille mig, at det besøg kunne gøre dig helt høj :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det var en herlig oplevelse, desværre havde Askjær ikke opdaget, at jeg var lige så nørdet som ham :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Så flotte bilder fra den hagen. Det må jo ha vært en fantastisk opplevelse for dere å se den hagen full av rhodoer, og også at de var i full blomst når dere var der.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det var et rigtig godt tidspunkt, vi var der, det meste blomstrede, solen skinnede og fuglene sang, vi nød det i den grad.
      Klem

      Slet
  4. Sikke en flot have I har besøgt. Dejligt at så mange flotte rhodoer var i blomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det er en meget flot have, vi nød at se alle blomsterne.

      Slet
  5. Svend Askjærs planteskole har jeg besøgt mange gange i fordums dage. Hans udvalg var stort, og faktisk mener jeg, han importerede mange af sine planter netop fra Hachmann.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er klart, du bor jo meget tæt på. Jeg er stadig lidt ærgerlig over, jeg ikke nåede derop, inden planteskolen lukkede. I videoen kan man se, at Hachmann er meget begejstret for Askjær, så det har du sikkert ret i.

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja men så blev det lige forår igen :-) det må ha’ været dejligt at bladre i de billeder i gårsdagens gråvejr. Her kom solen lige frem af skyerne da den skulle til at gå ned. Det ser bare så skønt ud i Svend Askjærs have og dejligt at I lige havde fået lov at komme indenfor med guide på, og godt at Bent kunne være stand in for Rikke. Ærgerligt for hende at hun blev syg og dermed gik glip af alle herlighederne.
    Tænk at få en rhodo opkaldt efter en, det er godt nok fornemt. Planteskolen lyder da også til at have været et eldorado for havenørder.
    Idag har det været rigtig fint vejr. Sådan nogle august/september dage er bare dejlige, desværre bliver det alt for tidligt mørkt nu, så der er ikke meget havetid i hverdagene nu. Desværre.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var dejligt med lidt forårsbilleder, jo jeg nød at kigge på dem, jeg har slet ikke haft tid til at se dem, men nu skulle det være. Ja jeg er glad for, at Bent tog med. Rikke blev meget syg, så det tog en måned inden hun kom over coronaen.
      Ja det er flot at få en rhododendron opkaldt efter sig.
      Det fine vejr lader til at fortsætte nogle dage, men ja det bliver tidligt mørkt nu og også køligere, så kniber det for dig at nå i haven om aftenen. Det er den vej, det går nu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth,
    Hvor dejligt, at gense turen hos Askjær, det er lige overvældende hver gang man kommer i hans have.
    Selv om jeg har ferie har jeg vældig travlt. Har i dag fået startet vanding op i skoven, det er på høje tid, enkelte rhodoer hænger, men hurtig hjælp er dobbelt hjælp så jeg forventer de ser bedre ud i morgen tidlig.
    Jeg synes ellers vi havde fået så meget regn, men her er allerede tørt igen,
    det er ufatteligt hvor meget vand der skal til.
    Var lige forbi Claus, da jeg skulle til Vejle og fik købt 3 Phyllis Korn, meget store og en fin stor R. Arizelum, den kendte jeg ikke før, så den glæder jeg mig til.
    Her er vejret meget sommerligt og dejligt, men som andre også skriver bliver det tidligt mørkt.
    Er i gang med at male mit køkken så jeg har ikke tid til at være ude i det gode vejr.
    kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Ja det var en dejlig tur, jeg har så kun været der en gang, godt du sørgede for det, det er jeg glad for.
      Vanding - du som har fået så meget vand. Der må jo være sandjord derinde i skoven.
      Ha ha Claus har ikke lukket op endnu, nå men det fik du alligevel fikset. Phyllis Korn er meget fin, jeg er glad for min. R. Arizelum kender jeg ikke, mon ikke det er en art? Jeg må vist lige google den.
      Ja her har det også været dejligt, jeg tænker de næste dage også bliver det, så er det jo ærgerligt at male køkken, men en gang i mellem må vi foretage os noget indendøre.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hvor er det dog smukt at se dette spændende sted. Tak fordi du deler med os herude.

    SvarSlet
  9. Jamen jeg kan også mærke forårets melodi i jeres dejlige billeder. Tænk, du har kunnet gemme dem så længe...
    Haven ser jo helt fantastisk ud midt i blomstingen, og med de store træer som overstandere synes jeg alle Rhodondendron'erne præsenterer sig allerbedst. Det må have været en god oplevelse for dig, og det er godt du lader os andre være med på sidelinjen!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var rigtig forårsagtige billeder. Jeg har ikke haft tid til at kigge på dem før. Jeg har flere billeder liggende fra en anden tur, det er rart at have noget at vise senere.
      Ja det er flot med en have med store træer og rhododendron. Bent var flittig med kameraet, så jeg skulle "bare" lave indlægget :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Selv tak Gitte, der var masser af rhododendron at nyde.

    SvarSlet
  11. Sikke en flot spændende have. Den var vist lige noget for dig med alle de rhodoer. Jeg bed nu osse mærke i der osse var træer med spændende bark? bla papirbarkløn.
    Idag har det været det flotteste vejr, og selvfølgelig så osse en tung lang arbejdsdag. Har lige været ude en runde og vande drivhus og krukker, og samle frø. Det er om at holde øje med kostbarhederne nu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det fine var, at der var meget andet end rhodoer i den have.
      Det har været så fint vejr, og jeg kom først i haven her til aften, vi var en tur i Odder her på ugens bedste dag, det var træls.
      Ja nu må du tage hånd om kostbarhederne.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Tak for turen rundt i Svend Aage Askjærs have. Det ser ud til at være et utroligt smukt sted. Jeg kan godt forstå, du nød turen. Jeg har aldrig været der, men jeg kan huske, at min mor somme tider fortalte om ham. Jeg tror, hun beundrede ham for hans store viden om rhododendron.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Selv tak ja det var meget smukt i Svend Askjærs have, og lige det rette tidspunkt, vi var på besøg. Jeg kan godt forstå, at din mor beundrede ham, han her en meget stor viden om rhododendron, det var spændende at høre ham fortælle.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. En sortrik och uppvuxen rododendronträdgård är både speciellt och vackert. Tur för er att ni fick chansen att komma dit. Fina bilder!

    Kram, Carina

    SvarSlet