torsdag den 28. januar 2016

Tillykke med to år Arthur

I dag er det Arthurs fødselsdag
hurra hurra hurra - her er han med en af sine julegaver, der vanker nok flere gaver i dag.
 Endelig fik jeg taget et ordentligt billede af nogen af mine erantis
Narcisserne her er nået langt, så langt er de kun her i pavillionbedet
min pieris har masser af blomster på vej
Prognosen på februar lover efterårsvejr og måske vinter omkring 1. marts, suk ja det er jo ikke lige det, vi har ønsket os, men vi må tage det, som det kommer.
Arkivbillederne kan de ikke tage fra os, minderne har vi da lov at ha´ :)
Jeg har forskellige Deutzia buske, måske lidt inspiration til Anette
 Deutzia Magnifica Defica
 D. Mont Rose
 ?
D. Strawberry Field
Digitalis er der mange af i haven her
Rhododendron:
 En stor flot knop på R. China
blomsterrig var den i 2015, i år er der desværre ikke mange knopper i den.
 R. cinnabarium blomstrede for første gang i 2015, smuk er den
 R. Cita dækker hele planten med hvide blomster
 R. Conny var ved at gå ud for mig, nu har vi flyttet den, håber den klarer sig.
Den plejer at have smukt løv om efteråret.
R. Crane en krybende rhodo, som har bredt sig godt her i stenbedet overfor pavillionen
Roserne:
 Constance Spry er engangsblomstrende
den vokser op af et hjortetakstræ, indtil videre ikke den store succes, men mon ikke den snart kommer efter det, ellers må vi finde et andet sted til den.
Jeg har to Crocus Rose (Austin)
det er ikke spor for meget, den er meget smuk
 Crownprincess Margareta, Austin rose
vokser op af pælen i det gyldne bed.
 Rose de Quatre Saison har smukke knopper
og blomster, en meget gammel damascener rose, som normalt remonterer. Dog ikke i år hos mig.
I må have en god dag blæsende dag. I det mindste er det klart vejr.




32 kommentarer:

  1. Tillykke med Arthur`s 2 års fødselsdag. Ja tiden flyver hurtig.
    Fint billede af dine smukke digitalis.
    Hvor jeg glæder mig til sommer.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase, ja det går så stærkt.
      Ja det bliver dejligt, når vi får noget forår, men vi må nok vente lidt endnu.

      Slet
  2. Til lykke med Arthur! De vokser til disse barnebarna. Vi hadde besøk av eldste barnebarnet i weekenden, og hun gikk på ski i hagen :)
    De melder om vinter til mars her også, og så får vi se om det stemmer. De tar jo ofte feil...
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja det gør de. Hyggeligt besøg af barnebarn, mon der er sne endnu hos jer?
      Ja når vi skal have sol, tager de ofte fejl :)
      Klem

      Slet
    2. Ja, det er stadig snø her, men halvparten har smeltet. Så nå er det så glatt ute at det er farlig å bevege seg ute :(

      Slet
    3. Uha ja det er farligt, jeg faldt i lørdags, fordi der var sne ovenpå isen. Jeg kan mærke det endnu, men brækkede heldigvis ikke noget.

      Slet
  3. Stort tillykke med Arthur, tænk at han allerede er bliver 2 år.
    Ja det bliver spændende hvordan vejret arter sig :-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak skal du have - ja det er ikke til at forstå.
      Det må gerne blive bedre i år end i 2015.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Godmorgen Lisbeth

    den prognose så jeg også - og et par frostdage i marts vil jo ikke være usædvanligt - vi får se. Og så iøvrigt håbe på at det der kommer igang forinden klarer et tilbageslag!
    Rhododendron cinnabarinum er jo en favorit - i alle dens variationer!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Nej helt hen i maj kan vi få nattefrost, og vi har før haft frost i marts ja, det husker vi godt.
      Ja R. cinnabarium er fin.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Tillykke med barnebarnet...solen er ved at komme frem så det tyder på en god fødselsdag til den lille fyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Tak for det, ja her har den skinnet siden før klokken 9, så det er godt, men det blæser en ½ pelikan.

      Slet
  6. Stort tillykke med Arthur! Ja, det er godt, vi har dine arkivbilleder - selvom solen skinner her lige nu, så truer skyerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase.
      Her skinner solen flot, men nu du siger det, kan jeg godt se skyer mod vest.

      Slet
  7. Kære Lisbeth.
    Tillykke med "de gode barn" sådan kalder vi de små i min familie. Tiden går hurtigt, det er med at nyde ham, når du kan.
    Flot knop i R China, ærgerligt der ingen er i år, det er ellers nogle fine blomster den har.
    Det har de andre du viser jo også, R. Conny har da en fin blomst.
    Roserne er jo også skønne.
    Ja, det blæser godt i dag, men solen er her da.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, det lyder godt med "det gode barn" :) Du kan tro, jeg nyder ham, når det kan lade sig gøre. Jeg er så heldig, at vi skyper sammen hver mandag, det er hyggeligt.
      Jeg er ærgerlig over R. China, den plejer ellers at være godt til at blomstre.
      R. Conny har været dobbelt så stor, men den har stået for klemt ved en større rhodo, det kan de ikke tåle.
      Vi må glæde os over solen, så længe den vil skinne for os, det kniber vist de næste dage.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Tillykke med Arthur :-) hvor blev de 2 år lige af det er da godt at det kun er vores tøj der blir gammelt :-)
    Ja lige pludselig så vrimler erantis og vintergækker op af jorden. Narcisser er jeg ikke stødt på endnu.
    Digitalis ja dem kan vi ikke undvære og hvis de dukker op de forkerte steder så er de heldigvis nemme at fjerne.
    Mon ikke R. Conny klarer skærerne nu når den har fået en ny plads.
    Nej Crocus rosen er ikke spor for meget. Det er jo charmen ved roser at vi kan få alt fra de helt enkle til de overfyldte :-)
    Jeg har valgt at fokusere på solen frem for blæsten idag. Det er dejligt med besøg af den. Det må være Arthurs fortjeneste.
    I aften er der strik så jeg er lidt tidligere på færde idag.
    Fortsat god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak for det, ja du har ret, det er godt, det kun er tøjet, der er blevet ældre. Jeg synes også lige, han er kommet til verden.
      Ja det er dejligt, narcisserne myldrer op her sammen med de sidst plantede tulipaner.
      Jeg håber, at R. Conny blev flyttet i tide.
      Ja det er det gode ved roser.
      God idé at sætte fokus på solen, den har også været dejlig, selvom det har blæst, og der i eftermiddag har kommet enkelte byger.
      Jeg tænkte nok, at det var fordi du skulle til strik, det er også bedre end på en mandag :)
      Tak i lige måde, god strikkeaften.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. I dag er det Arthurs fødselsdag hurra hurra hurra var det eneste jeg kunne tænke på gennem hele indlægget, stort TILLYKKE med den skønne knægt:-))) tror jeg nu kan huske hans fødselsdag for altid;-)
    Krammer til dig fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak for det :) jeg spekulerer på, hvad særligt der er i dag, siden du nu altid kan huske hans fødselsdag :) Så fik du ikke set alle buskene, som jeg tænkte var noget for dig og din have :)
      Krammer tilbage fra mig til dig

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Stort tillykke med Arthur, det er da helt utroligt som tiden flyver, godt vi andre ikke ældes i samme tempo ;)
    Hvor er det nogle skønne forårsbebudere du finder i haven, jeg har slet ikke været ude og kigge i flere dage, men nu er det snart weekend og så vil jeg også på skattejagt.
    Fantastiske knopper Rose de Quatre Saison kan præstere, blomsterne er også rigtigt fine ;)
    Fortsat god fødselsdag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak skal du have, ja det har du helt ret i, det går heldigvis ikke så hurtigt med os, tror vi da.
      Ja så må du på skattejagt, håber vejret bliver, så du kan komme ud og kigge efter skattene.
      Jeg synes også, at knopperne i Rose de Quatre Saison er ret præsentable, desværre blomstrer de ofte på forskelligt tid, så der bliver visne i mellem de fine.
      Tak skal du have.

      Slet
  11. Kære Lisbeth. Tillykke med barnebarnet, det må være en ganske særlig glæde at blive "bedste", som det jo hedder her sydpå. Solen har skinnet på smukkeste vis hele dagen her, det har været så dejligt, så pyt med at det blæste lidt. For solen pustede til forårsfornemmelserne. Skønne billeder af erantis og narcisser, uh hvor jeg glæder mig til at den tid kommer. Igen må jeg skrive navne på listen til næste havedel skal indtages og laves til bed! Tak for skønne billeder. Mojn fra Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete
      Tak skal du have, ja det er en helt særlig glæde at blive bedste, det blev jeg lidt sent. Jeg ville have været bedste, men de unge syntes, jeg skulle være farmor, så det blev jeg. Ja vi har også haft dejligt solskin her, men med blæst og byger. Jeg var ude en time i formiddag og klippe lidt igen. Nå der var mere, der kunne friste, dejligt at høre, jeg glæder mig til at høre mere om det til foråret.
      Selv tak og Mojn her fra :)

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Da jeg så det var Arthur fødselsdag så måtte jeg altså finde en PC så jeg kunne ønske dig tillykke med ham :O)
    Skal du så til fødselsdag i weekenden ?
    I morgen aften kommer min PC hjem fra skole, så kan jeg være med igen og ikke kun sidde og læse blogge men også kommenterer.
    Hvor forårsblomsterne kommet langt frem hos dig :o) og tak for fine billeder af både rhodoer og roser.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak skal du have, dejligt at høre fra dig igen, du er savnet. Ja men ikke til Arthurs :)
      Godt at du får din PC igen, den er ikke til at undvære.
      Ja nogle af forårsblomsterne er ret langt fremme. Selv tak :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth. Tillykke med Arthur - tænk at han allerede er to år! Dine narcisser kan jeg godt se, er langt fremme. Jeg var lige ude en tur i haven inden det blev mørkt og jeg bilder mig ind, at jeg kunne se at løgtoppene er blevet højere. (Kan måske bare være ønsketænkning, men jeg syntes, det så sådan ud!)
    Det er da frygtelig trælst, hvis vinteren kommer til marts. Det håber jeg godt nok ikke. Det er bedre, at den kommer nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, ja det er utroligt, som tiden går. Ja nacisserne er ikke alle lige langt fremme, men der er en del kommet op. Jeg synes, der er sket meget de sidste dage, så det skal nok passe.
      Ja vi gider ikke vinter til marts, så hellere nu, men vi kan ikke bestemme selv.

      Slet
  14. Stort tillykke med den bette mand, dejligt at fejre noget dejligt midt i den noget kedelige tid. Her har solen skinnet herligt, så det har været dejligt - aå pyt med en enkelt byge og meget kraftig blæst. Bare solen er her.
    Jeg vil gerne læse din invitation til blogtræf på samsø, men jeg ikke åbne den, når jeg klikker på billedet som du skriver man skal.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Kirsten
      Ja det er skønt med sådan en lille guts fødselsdag. Solen er blevet nydt i dag ja.
      Du får invitationen at læse i morgen, jeg fik lavet linket lidt for tidlig, mit næste indlæg handler om blogtræffet, og du er en af dem, det er henvendt til :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  15. Tillykke med junior. Nyd ham, for tiden løber stærkt.
    Den ukendte Deutzia kunne godt ligne kalmiflora.
    Mange hilsner
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anne Marie
      Ja jeg nyder alt hvad jeg kan, når jeg ser ham.
      Tak for navnet på den ukendte Deutzia
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet