søndag den 17. januar 2016

Samsø under en stor sky og flere nye roser

Ja jeg tror, at vi ligger under en stor sky for tiden. Når jyderne har solskin har vi skyer ligesom Sjællænderne. Og når sjællænderne har solskin, har vi skyer som jyderne. Ikke noget med at Samsø er solskinsøen i øjeblikket. Jeg forventede at se solen her til morgen, men det ser lidt blakket ud endnu.
tja - det var, hvad det blev til i går.
sne har vi ikke noget af, jo på nordøen ligger der et pænt lag. Billedet er lånt af en fb ven.
 Der er lidt krokus på vej op
billedet af James Galway er fra i går, som I kan se, ingen sne på sydøen.
Da jeg var på rundtur i haven, opdagede jeg, at den store smukke himalayaceder stod skævt, da jeg tog fat i den, kunne jeg godt mærke, at den ikke stod fast. Der er meget fugtigt, hvor den står, og den stærke vestenvind har gjort sit. Nu må vi se, hvordan vi skal redde den, gode idéer modtages gerne. Bent er gået i tænkeboks.
Lidt farve er der dog, lyngen blomstrer så fint.

Så er det tid til de sidste nye roser:
Den engelske rose Lady of Shalott bestilte jeg i foråret på anbefaling fra flere. Desværre kunne Jas ikke skaffe den.
Da jeg kom en tur i sommer, stod den der pludselig, straks røg den i kurven. Næste gang jeg kom havde han en tilbage, den snuppede jeg også, så nu har jeg to. De står selvfølgelig begge i det gyldne bed.
 Rosen Mia
blev købt her, den glæder jeg mig til at se, jeg tror, den bliver stor. Den er plantet i det nye dråbebed.
 Den engelske rose Molineux har jeg haft før, desværre gik den ud for mig, men Jas havde den, så nu har jeg den igen i haven, den står i det gyldne bed.
 The lark Ascending står i pavillionbedet
 Den fik jeg foræret af Birgitte og Ulla, da de var her til blogtræf. Det skal lige siges, at jeg også har tænkt mig at holde blogtræf i år, man behøver ikke have gaver med til mig, jeg er glad, bare I kommer.
 Zonta stod også hos Jas, han havde opgivet at sælge den, derfor købte jeg den, det har jeg ikke fortrudt, jeg håbede, at jeg kunne overtale andre til at købe den, den blomstrede smukt langt hen i efteråret.
I kan læse mere om den her
 Alberic Barbier er en remonterende klatrerose
 jeg har fået den foræret af Eliane, jeg glæder mig til, at den kommer til at klatre op af hegnet og rigtigt blomstre, den har ikke stået så godt, så den har været langsom starter.
La Paloma er en buketrose, som jeg har fået foræret fra Tina med bloggen L&E Blomster

jeg fik faktisk hele denne flotte krukke af hende, desværre kan jeg ikke lige finde et billede af hele krukken, men jeg havde glæde af både krukke og indhold langt ind i efteråret.
Til slut et billede af en svag solnedgang, det kunne ikke blive til mere, når vi ikke så solen.
God søndag - fortsættelse af roserne i morgen.

Til slut lidt på samsk, kan du læse det:
Ingeborg kaem ing te kømannig år sku hå ledt forskelligt ? Da hon sku betål, sa kømannig at de bløw tratten krone år femten øre. Jamen a wol gern hå år skrøwe ? Wie do ha Ingeborg do hå jo ent betålt di sist tow uwdaw, så do kå ent fo skrøwe meje. Så mo do fanen galmæ howse, sa Ingeborg år tow kåri år gik !!!
På dansk:
Ingeborg kom ind til købmanden og skulle have lidt forskelligt. Da hun skulle til at betale, sagde købmanden, at det blev tretten kr. og femten øre. Ja men jeg vil gerne have det skrevet, sagde Ingeborg. Ved du hvad Ingeborg, du har ikke betalt til de sidste to ugedage, så du kan ikke få det skrevet. Så må du fanden gale mig huske det, sagde Ingeborg og tog kurven og gik.

44 kommentarer:

  1. Godmorgen Lisbeth

    Jeg er jo glad for træer - også dem der står skævt. men hvis i frygter at næste storm måske kan vælte det hele, så kunne kronen måske gøres mindre?
    Her skinner solen nu - og det er temmelig koldt -8, men heldigvis ikke megen vind så det går nok:)
    "The Lark Ascending" har nu en flot form!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Tak for idéen, men den er så smuk, så jeg tror, det er synd at tage af kronen. Bent tænker nok på at tøjre den, når der er kraftig vestenvind, men det kræver jo, at man husker det hver gang. Lad os se, hvad han finder på, jeg giver ham dit forslag.
      Ja vi nøjes med mellem - 3 og 4, så selv her er det blevet koldt, heldigvis skinner solen for en gang skyld.
      Ja The Lark Ascending er en flot rose.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Øv - jeg tror, jeg forstår det hele - undtagen 'howse' - så jeg forstår alligevel ikke pointen!!
    Her har vi -8 grader og højt flot vejr med sol og blå himmel - så skønt, vores yngste fylder 9 i dag og er sikker på det er hendes fortjeneste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Jeg forstår godt, at du ikke forstår pointen, howse betyder huske, mon du så ikke forstår den?
      Det er heldigvis også dejligt vejr her, solskin og minus 3-4 stykker. Tillykke med din yngste, hils og sig tak for det gode vejr :)

      Slet
  3. Så har kulden kommet til Danmark også! Jeg leste akkurat at det kan bli ned til -15 enkelte steder hos dere, og det er jo fruktelig kaldt. Her er det -17, men det skal bli mye kaldere enn det til uken. Jeg er trett av hele kulden :(
    Hyggelig å se krokus på vei opp!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er den, men her på øen er det ikke noget at tale om, bare minus 3-4 grader, men jeg kan godt mærke på kinderne, at det må være koldt med 16 grader, du savner nok at komme ud, det forstår jeg godt.
      Ja dejligt med krokus
      Klem

      Slet
  4. Hejsa Lisbeth
    Nu fik jeg læst op på de sidste 2 indlæg. Åhhh de skjønne Roser. Og jeg er en af dem der kender det med roser ved JAS, man behøver bare at åbne bagagerums klappen så hopper de selv ind. Det er altid så spændende at komme hjem og se hvad det er er hoppet ind. Det bliver altså spændende at se hvor højt roserne kommer på Rosenlysthuset i år. Det er da noget værre noget med det træ,jeg tro det bedste vil være at give det noget støtte, evt ved opspænding eller med nogle stolper det støtter stammen,på samme måde som man ser træerne bliver støtte ved vejkanterne.
    Håber det lykkedes.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja du må jo følge med, når det drejer sig om roser. Din beskrivelse er så fin, jeg kan lige høre dig sige det. Du har helt ret i, at det er spændende at se, hvad der er hoppet op, for vi kan ikke huske det, før vi ser det igen :)
      Jeg er rigtig spændt på rosenlysthuset, men jeg tror de tager et ordentligt tag opad.
      Med træet tror jeg også, at det sådan noget, der skal til, vi må se, hvad Bent mener.
      Tak for det.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Åh glæder mig til at krokus begynder deres fremfærd her hos mig også....mon ikke de er på vej under sneen - jeg håber det ;0)
    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja dejligt med krokus, jeg har nu ikke set mange endnu, men vi ved jo, at de kommer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Flot billede du indleder med, også på trods af skyen.
    Det er jo fantastisk din James Galway stadig står i blomst, og dejlige gyldne roser du viser, men jeg er nu lidt vild med din Alberic Barbier.
    Jeg ville som dig se at få træet tøjret på bedste vis, det ville godt nok være øv hvis det blev lagt ned.
    God søndag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak skal du have, ja det blev da ok.
      Ja det er fantastisk med James Galway, men vi må huske på, at den måske er frysetørret, den har været der længe :) Alberic Barbier er rigtig fin ja.
      Det tror jeg er en god idé, Bent har frist til næste gang vestenvind :)
      Tak i lige måde
      Hilsener til dig
      Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth.Lidt surt hvis i ikke har haft det samme smukke solskinsvejr som os i dag.
    Men synes da at det er fantastisk med en rose i blomst her i januar måned.
    Og glæder mig da til at vi igen skal se alle roserne i blomst........har jo nogle nye der står i drivhuset.Men håber da også at besøge JAS når jeg skal til Gitte.
    Ærgeligt med dit træ,håber det lykkes at redde det.
    God aften på Samsø Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja men i dag har vi haft solskin til kl. 14, det var i går vi ikke havde det.
      Ja det er fantastisk med James Galway. Det bliver dejligt, når det hele blomstrer igen. Ja du må se, om du kan komme ind omkring Jas en gang, men så skal du vist have lavet et nyt bed :)
      Jeg håber, vi får reddet træet.
      God aften til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hvor ærgerligt med Himalayagranen. Håber I finder en løsning.

    Mht. samsk så forstår jeg det meste...men som Frede ikke helt pointen.....haha :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det er rigtig ærgerligt.
      Pointen er, at når han ikke ville skrive det, så måtte han jo i stedet huske det :)

      Slet
  9. Jeres Ceder er rigtig flot, så det er da det forsøg værd at prøve at rette den.
    Ceder har en elendig rod især i fugtig jord, så at tøjre den i et eller to år i mod vest vil måske give ro på, så den kan gro fast igen. Det er bedst med en bardun 1.5m oppe på stammen og en pæl i jorden, så vinklen bliver ca.45 grader.Brug cykelslange el.lign. om stammen.
    Håber det kan kamufleres med buske m.m.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Godt jeg fik råbt dig op :) Hvis ikke du kan give råd, så er der nok ingen, der kan. Bent tænkte nok, at den havde en dårlig rod. Han bruger altid cykelslange, men den bliver ikke nem at kamuflere, busken der stod tættest på har jeg lige foræret væk :( Nå pyt, hvis den bliver tøjret, får den ekstra opmærksomhed. Flot er den jo. Tak for rådet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Sådan har jeg haftbåde et blommetræ og enkoreagran stående med tøjr siden Allan huserede voldsomt i min have. Har dog løsnet blommen i efteråret og granens er knækket her i vinter blæse vejret, men tror de har rettet sig, så det kan godt betale sig, selv om det er trælsmed snore og pæle i haven ( jeg har gulvtæppe i mellem så den ikke blev skrammet i barken )

      Slet
  10. Godt Anne Marie kan give jer et godt råd om jeres ceder. Sidst vi havde en plante, som stod skævt, var det, fordi mosegrinene havde ædt alle rødderne; men sådan nogle skabninger har iI vel ikke på Samsø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var lige, hvad jeg håbede, at Anne Marie ville give sit besyv med, det er jo ikke hver dag hun kigger forbi bloggen. Nej mosegrise har vi heldigvis ikke på Samsø.

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Altså, hvad er det for noget med solskinsøen under en sort sky, når vi har haft det smukkeste solskinsvejr her hos os? Håber, I så er heldige i morgen. Sikke noget bras med din Himalayagran. Efter stormen Allan var vores gamle æbletræ også rykket skævt - jorden var jo sjaskvåd - og vi rettede det op ved at binde det stramt med reb og talje, der blev strammet ind, til et andet træ i haven. Vi lod det være bundet fast i den position i et års tid for at sikre os, at det ikke faldt tilbage til den skæve stilling igen - kønt var det ikke, men træet står fint lige igen :) Igen i dag disker du op med de dejligste roser :) Jeg er helt pjattet med Alberic Barbier, som fint kunne få en plads her - mon ikke den også er fra Jas? Kan godt forstå, du glæder dig over Mia - den har en skøn farve. Ellers er der jo Lady of Shalott, som er en af mine absolutte favoritter - det er den absolut mest blomsterrige rose her - er den første efter Aicha til at starte ballet, og også den, der lukker og slukker, når festen er slut. La Paloma og The Lark Ascending er også meget smukke!Jeg mener at have forstået din lille samske fortælling, men den får du lige pr. mail, så jeg ikke ødelægger det for andre, hvis jeg altså har ret ;)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja men vi har haft solskin i dag, der står jo, at det var i går, der ikke var sol. Ok jeg skrev, at det ikke så så godt ud i morges, men heldigvis kom den frem, det får I at se i morgen. Ja der var jo en mulighed at rette det op ved at binde det til et andet træ i haven, så pyt med det ikke er kønt, hvis det hjælper. Tak for rådet.
      Alberic Barbier har næsten ingen blomster haft endnu, men i sommer var jeg heldig at få billeder af de par stykker, der var. Den står lidt uheldigt op af hegnet ud til vejen, der kan rådyrene stadig mæske sig lidt, håber den kommer godt i gang i år. Ja den er købt hos Jas, vinteren 14 tror jeg, det var.
      Jeg er også spændt på at se mine to Lady of Shalott i år, de står sammen Lady Emma Hamilton, som blomstrer lidt senere, så kan de afløse hinanden. Der har ikke været så stor interesse for den samske fortælling, men nu må jeg se, hvad du har fået ud af den :)
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  12. Altså, den samske fortælling bliver nemmere at forstå når man forsøger at sige den højt. Jeg vil påstå at jeg har forstået hvad der bliver sagt.

    Men til noget helt andet alvorligt - himalyacederen, åh nej... hvor skrækkeligt. Jeg håber at den kan reddes, men har ingen gode forslag.
    Dejligt billede af Lark Ascending - er glad for at den trives.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det tror jeg, du har ret i.
      Ja det er trist med himalaycederen, vi har fået flere råd, så nu må vi se, hvad Bent siger til det.
      Ja Lark Ascending trives heldigvis fint, og jeg er meget glad for den.
      Knus

      Slet
  13. Kære Lisbeth Jeg tror at vi nu skal kalde Samsø den lysegrønne ø ;-). Jeg ville også putte bardun som Anne Marie forslår og måske fylde noget i jorden der kan dræne vandet lidt, måske noget groft barkflis.
    Jeg nyder så meget dine rosenbilleder, Der er så mange smukke. Jeg er glad for at høre, at du havde glæde af krukken. Det samske forstod jeg det meste af. Men gik død på de sidste sætninger, som jo indeholder det sjove. Håber du kommer med pointen :-) knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      God idé - så kan jeg synge, jeg vil leve, jeg vil dø på min Lysegrønne ø :)
      Dejligt du nyder mine rosenbilleder, du kan tro jeg har haft glæde af krukken, nu står den i værkstedet, så den ikke går i stykker, selvom det ikke fryser så meget hos os.
      Her kommer sidste sætning på dansk: hvis ikke du vil skrive mig, så må du fanden gale mig huske det.
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Nej jeg kan ikke læse sidste afsnit.
    Med godt Bent er i tænkeboks, for det er da træst hvis det flotte tær bliver alt for skævt.
    Igen flotte roser.
    Puha hvor er det koldt, jeg har dækket min tidlige rhodo, om det hjælper vil tiden vise.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Det var synd, jeg skriver det på dansk efter det samske lige om lidt.
      Ja vi har fået flere gode råd med hensyn til træet, så vi håber det går, det er så smukt.
      Ja hos jer er det meget koldt, jeg håber, det hjælper, at du har dækket den. Det kommer lidt an på, hvor langt den er i knopperne. Er det Calophytum? Det håber jeg ikke.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Ja, Lisbeth, det er Calophytum. den har jo store knopper, dog ikke begyndt at springe ud. Så nu må jeg se, det er jo meget koldt her.
      hilsen jessie

      Slet
    3. God morgen Jessie
      Jeg tænkte nok, det var den, men jeg tror og håber, det går, hvis den ikke er begyndt at springe ud.

      Slet
  15. Hej Lisbeth
    Hvor er det længe siden at vi har haft så flot vejr som idag men udendørs sysler er temperaturen ikke lige til.
    Det er nok også lidt koldt for dine krokus. De er da pænt langt fremme. Uh ha det ser ikke godt ud for Himalayacederen håber sørme at Bent kommer op med en god ide til at stive den af for vi kan jo nok ikke regne med at vi slipper for blæst ud i fremtiden.
    Ja Zonta stod of fristede hos Jas og du var jo ikke den eneste der gik i fælden :-) min står med et par forfrosne knopper som desværre ikke kunne nå at springe ud.
    Mon ikke du fik en fin solnedgang idag den så fin ud her inde mellem husene.
    Py det er sørme godt at du ikke er indfødt for det der sprog det er ikke lige noget der falder lige for :-) men det er jo sjovt at vi vores lille land har så mange dialekter.
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været fantastisk vejr i dag, det blev nydt med en gåtur til havet, det var skønt. Men havevejr nej det er det ikke, kun til at gå ud og tage billeder. Jeg har ikke set solnedgangs billederne endnu, men solopgangen var ikke tosset, får du at se i morgen :)
      Ja Zonta fortrød vi ikke købet af, den bliver flot til sommer.
      Ja det var lidt svært at forstå for en fynbo de første år, nu går det helt godt, det er en sjov dialekt, det minder om vendelbomål og vestjysk.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. Hej Lisbeth, ja vi har haft blå himmel og masser af sol og frost her på Sjælland i dag.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Det har vi også, det var lørdag, det var gråt hos os.
      Vh Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth.
    Sjov historie. Det var først da du skrev "skrøwe", at du hægtede mig af. Jeg er heller ikke helt uvandt ud i dialekter, da min farmor var meget Sønderjyde og min mormor er Vestjyde.
    Her i Hjerting/Rødding har vi heller ingen sne, og det har været noget kedeligt vejr i mange dage. I dag har solen dog skinnet fra en skyfri himmel. Jeg har ikke flere roser i blomst længere, så du er heldig at have enkelte tilbage endnu. Mine er frosset væk, men nogle stauder, som fx Storkenæb, er ikke frosset helt væk (endnu).
    Dejlige roser du viser frem.
    Lyder hyggeligt med blogtræf. Det vil jeg prøve at se om jeg kan komme med til.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Malenebemærkede du rosemageren, der kan lave en Malene rose. Hi hi så du kan få den.. Jeg har jo hans Sara

      Slet
    2. Hej Malene
      Samme vejr her, men vi havde heldigvis også solskin i dag. Tak skal du have, jeg må have sat en dato på blogtræf.
      Knus Lisbeth

      Slet
  18. Kære Lisbeth. Min bondemand ville sige et par hegnspæle, og så lidt snøring, kan gøre en stor forskel. Herude vestpå starter alle nye træer med lidt støtte det første års tid eller to. Flere skønne roser, jeg kan ikke få nok af dem. Hvor er det dejligt med billeder fra en have og ikke bare noget i et fint katalog... Desværre har solen også her været ikke mindre en fantastik. Herlig lille samsø historie.. Jeg tror vi skal holde ved vore dialekter, så du får et... Mojn :-) Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete
      Ja støtte skal der til, det her er så ikke et nyt træ, men den får noget støtte nu. Jeg kender godt træerne ude vest på, har boet i Lemvig )
      Godt du nyder mine roser, du har ret, det er bedre at se dem IRL. Vi har også haft sol her i dag, det var i går vi ikke havde det.
      Ja det er godt med dialekter.
      Mojn :)

      Slet
  19. Hej Lisbeth. Skønne roser du har købt og ikke mindst Zonita. Alberic Barbier er en af dem jeg planer om skal på mit nye rio hegn, det bliver 10 meter. Tror Malene skal med til Vejle så hun endelig kan få hendes Malene rose. Tak fordi du lige mindede mig om ham, kender ham godt har Sara købt for mange år siden. Men han er jo blevet til meget mere siden kan jeg se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det er skønne roser, det er de jo alle hos Jas. Jeg venter også med spænding på at Alberic skal komme ordentligt i blomst. Ja hun må have en Malene rose :) Ja der er gang i Rosenmageren, og hvor han snakker :) men det var spændende at besøge ham.

      Slet
  20. Kære Lisbeth.
    Ja jeg kan bare sige at vi har haft solskin hele dagen, så det har jeg nydt meget. Har brugt dagen på at sy tæppe sammen med min niece, så jeg har nærmest flyttet rundt bare for at få solen ind på kroppen, så det er ikke blevet til meget andet. men en rigtig skøn har det været.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Her har været solskin til kl. 14, så jeg er fint tilfreds. Det lyder hyggeligt, jeg kan godt forstå, at du har flyttet efter solen.
      Kh Lisbeth

      Slet