tirsdag den 24. november 2015

historie del 4


men først et par smukke himmelbillede
Malusbedet
Hvad er malusbedet? Det er bedet modsat skoven, hvor vi flyttede rundt med planterne forleden.
Her kommer førbilleder:
her langs hegnet blev der i 2003 plantet Malus Sargentii, vel nærmest som hæk.
flot var det, når de blomstrede, men de lange strittende grene gjorde det umuligt at holde stykket, som ikke var blevet ordentligt befriet for kvikgræs. Græsset groede højt op i træerne, det så forfærdeligt ud. Efterhånden fjernede Bent dem en efter en, de sidste to kom væk forleden i forbindelse med omflytning af planterne i bedet. Hvorfor valgte vi Malus Sargentii, fordi de ikke blev så høje, og fordi der nogen gange er havudsigt fra bunden af haven. Det var Bents valg og hans bed, men han er ikke meget for at luge, så det groede til i senegræs. Nu har vi dug og flis i bedet, og det er mit ansvar, så går det bedre :)
 gradvis er der kommet andet i bedet, her er det platanen
og her høstrønnen og længere til venstre et moreltræ, det blev gravet op her i efteråret, fordi det så ud til at have en smitsom sygdom specielt for prunusfamilien, nemlig gummiflåd.
2011
 sådan ser bedet ud i dag, som I kan se er det Hydrangea Limelight 3 stk, flere hydrangea og et lille fyrretræ samt platanen til venstre. Til højre står læderkrone/ Ptelia og jasminen Belle etoile. Bagved den brede fyr til venstre står Mariesii og Deutzia, som blev flyttet for nylig.
Der står også tre rhododendron og rosen Summersong, som jeg har fundet en anden plads til, de står for klemt og skygget i det bed.
Læhegnet ud mod vejen
blev gradvis udvidet, først med et par småplanter, som jeg købte i Lille Malund. Trådbladet kastanie og en konvalbusk
her et billede fra 2014 med bl.a. magnoliabladet pil som står lige ved siden af de ovennævnte
senere udvidede Bent bedet helt ind i græsplænen
i udkanten er plantet birk, gran og fyr som barrodsplanter i 2003
de er vokset godt til, senere plantede Bent nogle barrodede bøgetræer i mellem
og den fine Acer grisseum
også himalayacederen har fået plads her
og fyrretræet som vi opstammede, den groede meget langsomt de første år, men nu er den godt med.
Det er svært at finde gamle billeder af det bed, for det er først i år, jeg rigtig kan se, hvor fint det er blevet.
Her kommer et fra 2014
nemlig min smukke tretorn/Gleditsia Sunburst, den er så smuk sammen med rødhaslen, desværre blev den ikke nær så flot i år, hvad det så skyldes. Når jeg kigger i mine billeder fra 2014, kan jeg godt se, at det meste stod flottere sidste år og der var flere knopper i rhodoerne, til gengæld er det groet en del mere i år.
Her lidt aktuelt fra i går, nemlig frosne blomster:
 Penstemon Raven
 og riddersporen som knækkede og nu er plukket ind i pavillionen
Compassion med rim
God dag til jer - her er det gråt og regnfuldt.

20 kommentarer:

  1. Selv om jeg kun har set din have på billeder er det altså ret sjovt at se, hvor meget der er sket.
    Her er der også finregn og jeg kan høre at vinden igen er ved at hidse sig op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig Rita, du må se, om du ikke kan få tid til at se den næste år, du er i hvert fald velkommen.
      Ja her er den også hidset lidt op, det bliver nok værre.

      Slet
  2. Fantastiskt så mycket vackra träd ni har, Gleditsia `Sunburst´ tillhör mina favoriter men jag har inte riktigt vågat mig på den på grund av tveksam härdighet men man måst ju våga chansa ibland.

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja Gleditsia Sunburst er et skønt træ, jeg er meget glad for den. Jeg håber, den kan klare sig hos dig, den må ikke stå for fugtigt, men ellers har den det fint her.
      Lisbeth

      Slet
  3. godmorgen Lisbeth

    herovre venter vi på regnen - det har været tø hele natten.
    Jeg forstår egentlig godt dem-uden så meget tid, der anlægger deres have helt uden græs, sene og kvikgræs er noget rod at få ind.
    Den tid og omtanke der lægges ind i selve etableringen af nye bed kommer bare så godt igen!
    Alletiders med den fortsatte gennemgang.
    Der var meget der var mere imponerende sidste år, men det var også et helt ekseptionelt år - i år var sommeren ikke så varm og markant.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Det er kun småregn her, men en del vind, så det er ikke havevejr i dag.
      Vi var også arbejdsramte, da vi startede haven op, så det var ikke nemt at nå det hele, og senegræs er noget værre skidt. Der er masser af det overalt i haven, men heldigvis har vi ikke så meget skvalderkål. Der blev gjort meget, inden vi startede op, men ikke nok. Landmanden som solgte os jorden pløjede, såede og sprøjtede, men der skal mere arbejde til.
      Sidste år manglede vi vand, men fik masser af sol, det giver en stor forskel.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Som altid gode billeder, men hvor er dit sidste billede bare smukt.
    Der er sket meget i din have.
    Her blæser og regner det et rigtigt kedeligt vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja der er sket meget her i haven.
      Vejret er ligesådan her, kedeligt.

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Tak for gode billeder fra din have gennem årene.Sjovt at se udviklingen.
    Og man blive jo aldrig færdig med at fælde og flytte om i sin have.
    Her kæmper vi stadig med alt det sne der ligger rundt omkring.
    Og vore store opstammede forsytia må klippes godt ned
    Imponerende arbejde du har med at finde alle billederne frem.
    Har lidt småtravlt ............skal have 8 gæster til frokost om et par dage.Så den står på indkøb-rengøring og forberedelse.
    God dag på Samsø Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Selv tak, jeg er glad for, at du kigger med. Nej man bliver aldrig færdig, det ville også være kedeligt.
      Træls med alt jeres sne og med din flotte opstammede forsytia, måske er det tegn til forandring, så du kan have noget andet der i stedet?
      Hyggeligt med gæster - men der er lidt forberedelser ved det.
      Også god dag til dig.
      Knus

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Smuk og dramatisk start på endnu et skønt indlæg med herlige gensyn. Jeg havde da helt glemt den store petntanque bane midt i haven, og hvor er din skønne himalayaceder vokset meget, de år jeg har fulgt med i din have ;)
    Godt du kunne overtage bedet for Bent, han har til gengæld styr på så meget andet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak skal du have, godt du siger gensyn, så kan du huske lidt af det og i hvert fald petanquebanen :) ja himalayacederen er vokset utrolig meget.
      Ja så må Bent holde styr på andre ting, for lugning er ikke hans kæphest. Det var også kun fordi, det var ham som bestemte, hvad der skulle være der. Ret kedeligt :)

      Slet
  7. Du har så mange flotte busker og trær! Har du noen gang laget en oversikt over de plantene du har? Det måtte ha blitt en imponerende liste ☺

    Her har det regnet i hele dag :(

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg har en hel del, jeg nåede kun halvvejs med at lave oversigten, det var alt for uoverskueligt :)
      Vi har også haft regn hele dagen her :(
      Klem

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Et par rigtig flotte himmelbilleder :-) her har det nærmest været mørkt en stor del af dagen med små regn og blæst. En ret kold fornøjelse, syntes at jeg har små frosset hele dagen. Vinden har været lige på forretningen og kulden er kommet med ind hver gang døren blev åbnet.
    Nej det er ikke altid det går som man forestiller sig men så må planterne jo væk igen. Det er jo heller ikke særlig pænt når det er indgroet i kvikgræs og lignende. Så ikke noget at sige til at Bent løb skrigende væk og overlod det til dine kyndige hænder. Man kan så godt ærge sig lidt over de penge der er blevet brugt men det må bare glemmes hurtigst muligt.
    Måske der også kommer lidt rim på planterne de næste dage kan jo se at de lover nattefrost. Det er da også koldt nok til det kun 3 plus grader da jeg kørte hjem fra arbejde :-(
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have :) godt du bemærker dem. Det har også været mørkt her hele dagen, jeg har gået med hunde tre gange i regnvejr i dag, det var surt. Jeg kan godt forstå, at du fryser, jeg kender godt det med vinden, når døren bliver lukket op, det er ikke rart. Og den skal jo helst lukkes op tit hos jer, så der kommer kunder i butikken.
      Ja heldigvis kan man fjerne planterne igen, men det var et større arbejde for Bent. Det var heldigvis barrodsplanter, så de har ikke stået i mange penge. Det er værre med det, jeg har sat efter, men pyt det er mere spændende. Det er vist kun en enkelt nat med frost, ser det ud til, det er ikke sikkert , det rammer så tæt ved kysten, men varmt er det ikke. Til gengæld lover de masser af blæst igen :(
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth. Hov I har da fået en del sne! Det er flot, lige den mængde, der gør haven rigtig vinterpæn. Sjovt at se dit skovbeds forvandling. Det er helt utrolig vellykket, synes jeg. Tænk at dine solhatte kan endnu, mine er visnet for længe siden og står nu med store knaphoveder. Jeg lader alle stauderne stå uden at klippe dem ned - for fuglenes skyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja vi fik noget sne på kort tid, heldigvis forsvandt det meste igen ret hurtigt. Det er kun mine nye solhatte, som kan endnu, de gamle er væk for længst. De gule her har jeg købt hos staudestedet i år. Jeg lader også de fleste af stauderne stå, men nogen er så grimme, at jeg fjerner dem.

      Slet
  10. Kære Lisbeth
    Her har det også været gråt og mørkt hele dagen, og jeg har haft lyset tændt hele dagen. Udenfor har det regnet og været iskoldt og blæsende - en rigtig sur novemberdag! Jeg vidste ikke, at I nærmest havde haft en hel hæk med Malus Sargentii, men forstår godt beslutningen om at fjerne den, hvis det hele groede til med kvikgræs under den - det er jo også mere spændende med alt det forskellige, I siden har plantet :) Her har frosten og sneen fået gjort kål på alle mine hortensiaer i krukker, og der var ellers en del blomster i. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik plukket nogle ind i tide, men det må jeg så bare huske næste år.
    Skønne himmelbilleder - de muntrede op på en lidt træls dag - opgaven driller :(
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det har været en mørk og trist dag. For en gang skyld kan du være glad for ikke at have hund, tre ture i regnvejr er rimelig træls :) Nej den hæk med malus Sargentii var ikke nogen god idé, når der var kvikgræs i mellem. Det var også en masse god plads, de tog op, så jeg er svært tilfreds med beslutningen, kan du nok regne ud.
      Ærgerligt med dine hortensiaer, jeg har blomster endnu, men vi bor jo lidt langt fra hinanden, ellers måtte du gerne få af mine.
      Godt himmelbillederne kunne muntre lidt op, håber du får hul på opgaven, heldigvis er det kun tirsdag, så du har et par dage endnu.
      Knus Lisbeth

      Slet