fredag den 27. februar 2015

Silende regn og en pakke

Her på øen midt i Kattegat regner det. Lige fra morgenstunden har regnen silet ned, det må vi tage med. Der er jo også ting, man kan foretage sig indendøre. Snart skal der gang i såning af tomater og sommerblomster. Forleden fik jeg sået lathyrus udenfor i potter med en plastikpose over, det plejer at lykkes.
Heldigvis var jeg forudseende, så jeg gemte et par billeder fra den flotte dag i går. Dem kan vi jo starte med:

vi vil ikke snydes for solopgangen :)

Her er et par billeder taget d. 22.2. tja det ser jo lidt bart ud, men det bliver det heldigvis ikke ved med
 Det her er noget helt andet, billedet er fra 7.6.
 29.7.
 29.7.
29.7.
Rosenpræsentationen kommer her
 Julie Renæssance er meget yndig lyserød
 men ender ud i næsten hvid
hvid er også Karen Blixen, en smuk rose uden duft
 King´s Mac har en overdådig blomstring lige til frosten kommer                        
                            
 en af de flittigste med changerende farver
Kronprinsesse Mary, en smuk fyldt buketrose, som desværre ikke er så sund her hos mig.
 Lady Emma Hamilton
er en skøn engelsk rose med dejlig duft
 Denne smukke Little Mermaid rose
er ny hos mig, den var ikke nem at få fat i, men heldigvis lykkedes det mig at få den  hos Jas roser, den er lidt sart, jeg håber, den klarer det. Den skal flyttes til noget rionet, for den vil gerne klatre.
Jeg har set den på Signes blog .http://signesvals.blogspot.dk/ desværre klarede den det ikke i hendes gamle have.

Louise Bugnét blev jeg også forelsket i på en anden blog, nemlig Lise Lottes
En skøn nem, ikke sart rose næsten uden torne, som ikke skal beskæres, det kan jeg godt lide :)
Den sidste rose, jeg vil præsentere i dag er Louise Odier, den er endelig nået op til toppen af pælen i det lyserøde bed. Det har taget rigtig lang tid, hos mig har den tendens til stråleplet, men når den endelig vil klatre, er den rigtig fin og dufter godt. Det er en Bourbon rose.
og pakken?
Jo også jeg fik bestilt lidt hos Blomsterverden

Jeg må sige, at det er flotte store knolde, man får her. Desuden opdagede jeg, at de havde iris, de ser også flotte ud.
Her ses ordren og priserne, hvis nogen skulle interessere sig for det :)
Royal Banner. Iris
1
27,50
Louisiana Black Gamecock. Iris
1
27,50
Creme de Cassis
0
16,50
Lavender Perfection.
2
16,50
Edge of Joy.
2
16,50
Clair de Lune
2
18,50
Canary Fubuki.
2
18,50
Så blev det weekend igen, lad os håbe på, at solen vil skinne på os i morgen, iflg. DMI bliver det træls vejr igen søndag.
Efter kl. 15 stoppede regnen, så jeg gik en runde i haven, helt stille var det, og fuglene legede forår.
God weekend

24 kommentarer:

  1. Dejlige billeder :)

    Husk at se dine iris efter, for jeg opdagede desværre i går, at de 5 jeg havde modtaget har noget svamp :( De var heldigvis hurtige til at beklage og sender nye på mandag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandie
      Jeg havde plantet,inden jeg så din besked her, men de så nu fine og tørre ud, så jeg tror ikke, der var svamp i dem, jeg fik.
      Men tak fordi, du skrev.

      Slet
    2. Det er bare dejligt at høre :D Glæder mig til at mine nye kommer, så skal de også i jorden med det samme ^^

      Slet
  2. Kære Lisbeth.
    Dejlige roser du viser igen i dag. Her har det også regnet det meste af dagen.
    Jeg skulle også se, hvad man kunne få for billige penge hos Blomsterverden og jeg er dybt skuffet. Jeg købte 2 dahlia Eveline og de er på størrelse med en halv tommelfingerlængde. Vi købte også 2 Stolze von Berlin som er en anelse større, men stadig meget små.
    Vi har købt de samme planter i Bilka og de er meget store og flotte.
    Jeg giver gerne 30 kr for så store knolde, og så kan man blande dem og vælge én af hver.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Tak skal du have, ja der var et pænt udvalg af rosenbilleder i dag.
      Vi fik rigtig fint vejr, dog uden sol efter at regnen var ophørt.

      De knolde jeg fik fra Blomsterliv er jeg bestemt ikke skuffet over. Aldrig har jeg set så store flotte knolde som disse her, du har da været noget uheldig. Som du kan se i det Sandie skriver betaler det sig at klage, så det synes jeg, du skal gøre.
      Jeg vil ikke købe i Bilka netbutik, de er jo meget dyrere end dem vi får ved Blomsterliv, hvor kvaliteten er udmærket.
      Sidste år købte jeg pæonrødder i Bilka, de gik ud, da jeg plantede dem, så mine erfaringer med Bilka er ikke så gode.
      Men godt du er tilfreds med deres varer, det er der sikkert mange som er. Jeg er fuldt ud tilfreds med Blomsterverden.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth.
      Du kalder nogen steder web-butikken for blomsterliv, er vi enige om at det er blomsterverden?? Ellers skal vi jo ikke sammenligne kvalitet og pris.
      Du har da fået en rabat, hvis du , som du skriver, har fået 2 dahlia for 18,50 kr. De står på hjemmesiden til 18,50 pr stk og mindste køb er 2 stk.
      Ja, jeg vil prøve at klage over min levering.
      Kærlig hilsen Eliane

      Slet
    3. Kære Eliane
      Du har helt ret, det er selvfølgelig Blomsterverden. Jeg har ikke fået 2 for 18,50, det er selvfølgelig pr. stk. Jeg har kopieret ordren direkte, og sådan står der på den. Jeg var da også lidt ked af, at jeg var nødt til at købe to af hver, men man kan jo altid købe sammen med en anden, hvis man har en at dele med. Kvaliteten på disse var der i hvert fald ikke noget i vejen med.
      Ja det synes jeg bestemt du skal gøre.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
    4. I øvrigt viser billedet helt tydeligt, at jeg har handlet med Blomsterverden, sorry jeg fik skrevet Blomsterliv, det kan jeg desværre ikke rette.

      Slet
  3. Hej Lisbeth, hvor det dejligt at modtage en pakke på en regnvejrsdag :-) Jeg har været inde og kigge på deres iris, de er godt nok flotte. De Dahlia knolde jeg har modtaget er flotte og større en dem i Bilka.
    Til efteråret skal jeg købe mig fattig i tulipanløg og krokus, nøjj hvor er der mange fine.
    Tak for dine dejlige rosenbilleder :-) jeg bliver altid i så godt humør når jeg ser på din blog.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det var rigtig fint med en pakke i dag. De har rigtig fine iris, jeg har mange af de germanske, men Iris Ensata fristede meget. Det glæder mig at høre, at du også er tilfreds med dahlia knoldene, jeg har aldrig set nogen større end dem jeg modtog, så jeg er også godt tilfreds.
      Jeg købte en del hos dem i efteråret også, de var rigtig fine, så nu venter jeg bare på, at de skal komme op. Det var Fritillaria og Hundetandsliljer, spændende.
      Selv tak - det glæder mig, at du bliver i godt humør, når du kigger ind her :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Godt at du tok noen bilder i går, for de er veldig fine disse soloppgangene hos deg :)

    Ja, det er smart å sette ut frø som trenger kuldebehandling nå. Flott pakke du fikk i posten med masse knoller. Du får nok flott blomstring i år også :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var godt, der var et par solopgangsbilleder i overskud fra i går :)
      Ja mon ikke jeg får noget blomstring i år, det vil jeg tro og håbe :)
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Godt vi lige kan ta' solopgangen fra igår en gang til for det var da et trist vejr at vågne op til idag. Dejligt du så har fundet lidt sol billeder frem og så gør det ikke så meget hvornår de er fra :-) Håber da at Little Mermaid klarer den. Mon ikke det har jo ikke været så meget vinter. Lækker pakke. Jeg har kun gode erfaringer med Blomsterverden. De gange jeg har fået fra dem har det været fin kvalitet. I år har jeg ikke bestilt noget fra dem for jeg manglede jo ikke noget. Lige indtil jeg kom i Euro Spar idag men nu må det være slut ja lige indtil næste gang :-) Glæd dig til Canary Fukubi den er en af yndlingene her.
    Øv så bliver der ikke så meget havearbejde til mig i denne weekend. Skal have gæster til aften imorgen så skal der jo gøres rent og laves mad. Må se om jeg kan snige mig lidt ud imorgen formiddag. Kan da bruge som undskyldning at de der stauder er nødt til at blive plantet i nogle potter :-)
    Fortsat god fredag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var godt, jeg havde ekstra billeder af solopgangen i går, for det har været træls vejr i dag. Little Mermaid ser ud til at have det godt, jeg har lige kigget til den i dag. Det har jo heller ikke været vinter af betydning hos os. Godt du også har gode erfaringer med Blomsterverden. Næ vi mangler jo ikke sådan noget :) men alligevel køber vi. Jeg var lidt misundelig på de fine ting, du havde købt i dag, sikken dejlige mørke farver. Den vil jeg glæde mig til Canary Fukubi.
      Ja det var da træls, at der ikke bliver tid til havearbejde i weekenden for dig, du kan jo ikke nå at lave invitationen om til søndag :) Ja det var en god undskyldning, at du skal have stauderne plantet i potter, men jeg er bange for, at det er dig selv, det går ud over :)
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Her regner det stadig!
    Sjov rose din "little Mermaid" en sport af en Rosa bracteata hybrid, der bare hed "Mermaid" og det er afstamningen der gør den sart. Men i varmere lande er den overfrodig og super sund - så de 2-3 virkelig nyskabende roseforædlere der findes, har alle et godt øje også til netop disse!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nå da vi har heldigvis tørvejr nu. Jeg har lige set vejrudsigten, foråret er ikke lige om hjørnet, selvom vi skriver 1. marts på søndag.
      Det lyder spændende med Little Mermaid, det vidste jeg selvfølgelig ikke. Jeg har blot læst, at den er død i flere haver, bl.a. i Hugo Lykkes læste jeg i hans bog. Men foreløbig lever min heldigvis i bedste velgående.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Sikke flotte himmelbilleder du starter med.
    Elers fine billeder fra haven, og dejlige roser, hvor er roser dog smukke.
    Og så har du rigtig købt ind. Netto havde ikke det jeg gik efter, var 2 steder.
    Her regner det NU, men hav en god weekend.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have.
      Ja roser er smukke, det har du ret i.
      Det var da ærgerligt, at du ikke fik stauder i Netto, herovre er der stadig nogen tilbage, men ikke hosta den var udsolgt bare fordi, jeg gerne ville have flere af dem :)
      Jeg har hørt, at regnen er nået jer nu.
      Tak i lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Altid dejlig at få noget nyt til haven.
    Fine billeder som altid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det kan vi lide :) Tak skal du have.

      Slet
  9. Hej Lisbeth.
    Sikke mange skønne roser du har med i dag, super flotte billeder der frister;-))
    Tror da lige jeg også må prøve Blomsterverden, smugkiggede den anden dag og de har også nogle rigtig spændende frø.
    Go dag til dig <3
    Knus Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Dejligt med en kommentar fra dig, jeg tænkte netop på dig, da jeg satte alle rosenbillederne ind :)
      Blomsterverden er et godt sted, der kan du roligt lade dig friste :)
      Tak i lige måde <3
      Knus

      Slet
  10. Det er altid dejligt med pakker....især dem der har med haven at gøre.... ;)

    Her er jeg totalt snottet på tredjedag, så det er vist en ordentlig omgang jeg har raget til mig...kikke desto mindre skinner solen, så vi SKAL have lavet noget udenfor i dag... Godt jeg har min kæreste, der ikke fejler noget...så kan jeg stå og dirigere.. det er ikke nær så anstrengende...haha :) God lørdag.

    SvarSlet
  11. Hej Esther
    Ærgerligt med sådan en gang snot, men godt du ikke har smittet kæresten, så du kan dirigere med ham :)
    Ja pakker til haven er et hit for havenørder.
    Der kom skyer for solen her, så desværre ingen sol, men stille vejr og frossen græsplæne.
    God bedring

    SvarSlet