fredag den 6. februar 2015

Frost, rim og solopgang og planter med L

I aftes faldt temperaturen til 5 grader, derfor blev jeg lidt bekymret for nogen af de planter, som står i pavillionen. Vi flyttede dem ud i Bents værksted, som er frostfrit, jeg regner med, at det er sidste gang i denne omgang, at jeg skal bekymre mig om det. Sneen er ved at tø, det er fint med mig, for kønt er det ikke mere, og hvis vi ikke skal have frost, så klarer planterne sig nok uden sneen.
Frostgraderne i nat og i morges og det stille vejr gav igen fine billeder:




Sjovt at betragte udviklingen på himlen efterhånden som solen kommer højere op.

Der var masser af rim på træer og buske.
Det var mest til morgen, vi så solen, men hen på formiddagen kom den lidt igen.
Det kom der et smukt billede ud af.
Billedet her er taget i dag, jeg er forundret over, at jeg allerede kan se knopperne, selvom de ikke er højere oppe.
Planter med K
 Kæmpeskælhoved er et par år gammel, den bliver meget høj og har sået sig selv, så jeg har nogen planter af den rundt om i bedet.
 Kæmpeverbena / Bonariensis kommer normalt også igen, selvom det tager lidt længere tid, end når jeg selv sår dem.

 Kæmpe ærenpris Veronica virginica Lavendelsturm, en af de smukkeste stauder
Kærmindesøster Jack  Frost har jeg haft to af, nu er der kun en tilbage, den har det ikke så godt her åbenbart.
Planter med L
Lathyrus,  jeg sår dem i marts i et par potter udenfor, det er det, jeg har mest succes med.


Dette er en staudelathyrus sammen med phlox

 Lavendler er ikke min største succes, men jeg har da en del rundt om i bedene
 Limurt/Silene har jeg fået af Malene med bloggen Lad romantikken blomstre
 Linaria har jeg en del af, dette er Apricot Beauty
 som har krydset sig med Linaria Canon J. Went. Krydset kalder jeg Høneballelinaria :)
Linaria Purpurea? har jeg fået af Anne Mette med bloggen Cugina K
 Den orangegrenede lind står så fint, både vinter uden blade
og i udspring om foråret
Liquidambar også kaldet tyggegummitræ, får heller ikke hos mig smukke efterårsfarver.
 Lobelia Hadspen Purple viste jeg under H, men den er så smuk, så den nok tåler en gentagelse med nyt billede under L.
Lonicera versicaria tror jeg, det er. Købt hos Lønbæk Planteskole, den har spændende behårede grene. Opret busk med brune lodne grene og mørkegrønne blade. Creme blomster, der dufter om aftenen og natten. Store lodne frugter, der åbner sig til røde blanke bær. Hårdfør.  Anne Maries tekst
Roserne i dagens indlæg
Augusta Loise har jeg de seneste år ikke været heldig med, derfor har jeg prøvet at give den noget Rhizo Bio, jeg håber det hjælper, for den er både smuk og velduftende.
RhizoBio er et produkt til biologisk udbytteforbedring, som øger plantens produktivitet gennem effektiv udnyttelse af næringsstoffer og vand. Det er et mikrobielt supplement, som er formuleret i granulat og designet til potte- og jordbundsvækstmedier. 
Det kan købes hos Ernst Jensen, mailadressen fås hos mig, hvis du skriver i kommentarerne.


Den sidste rose i dag er klatrerosen Barock, som det ses her, har den forskellige farver på blomsten afhængig af vejr og vind. Bemærk det smukke løv.
Til sidste et billede af udsigten lige her udenfor i går, da solen skinnede.
Så blev det weekend igen - I ønskes en god weekend.

21 kommentarer:

  1. Fantastisk himmel. Også god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder.
    Dit sidste billede er bare smukt.
    Tak også god weekend til dig.

    SvarSlet
  3. Du bliver altså bedre og bedre med det kamera Lisbeth, hold nu op nogle fantastiske billeder du får af solopgangene.
    Om sommeren er jeg ikke så god til at se billederne fra Høneballehaven hver dag, til gengæld så nyder jeg billederne dobbelt så meget nu. Nogen af de planter du viser i dag har jeg ikke set hos dig før, hvor i mod rosen den er genkendt med det samme :o) den er så smuk.
    Rigtig god weekend derovre på Samsø
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak for ros, men det er Vorherre, der sørger for motiverne :)
      Godt du nyder mine billeder nu, jeg nyder at tage dem. Jeg gennemgår gerne mine planter her om vinteren, hvis jeg nu skulle have glemt, hvad jeg har. Det er desværre heller ikke alt, der overlever vinteren, så er der plads til noget nyt.
      Roserne har du rimeligt tjek på :)
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Her var vi nede på 8,6 minusgrader i de tidlige morgentimer. I den isolerede ende af drivhuset hvor det sarte står havde jeg tændt et par bloklys så kunne det holdes frostfrit lige over 0 grader :-). Nu blir det så plusgrader så skal der åbnes lidt op for der blir hurtigt fugtigt når det er pakket ind i bobleplast. Skal da vist lige ud og lure på påskeliljerne imorgen. Så er det meste af sneen nok væk. Hvis jeg har heldet med mig så får jeg en del verbena i år. Ud over de sædvanlige har jeg sået spydverbena i lilla rosa og hvid :-) mon ikke kæmpeverbenaerne klarer vinteren igen jeg har dog også sået lidt af dem. Er Jack Frost mere sart end den alm kærmindesøster? Håber da at den lille tot jeg fik af min haveveninde klare sig. Linariaerne har været fine grønne hele vinteren også høneballelinarien har det godt. Purpuria følingen står fint i drivhuset (frø fra Anne Mette Cuginak) fik også nogle hvide men de er ikke spiret endnu. Jeg har også nogle gule (frø jeg kom til at låne da jeg var i den økologiske have) fy fy :-) Lobelia Hadspen Purple kan jeg godt tåle at se endnu engang. Fantastisk farve. Spændende om Rhizo Bio hjælper dine roser. Det vil da være dejligt hvis der er et vidundermiddel der. Mine har jo fået nogle fjer så må vi se hvordan det går. Barock rosen ligner næsten mere et maleri end et foto :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg så godt, at du havde skrevet 8.6 minusgrader på fb, så langt tror jeg ikke vi var nede. Den var på 5, da jeg gik i seng. Jeg kan ikke tænde bloglys i pavillionen, det er for farligt, synes Bent. Jeg blev meget forbavset over mine påskeliljer, de skulle da nødigt springe ud, når de ikke er nået længere op af jorden. Det lyder godt med spydverbena, gad vide om ikke jeg har fået en hvid af Hanne. Jeg købte en kæmpestor Jack Frost for nogen år siden, den er bare væk, så de må være lidt sarte, jeg håber den jeg viser kommer igen. Godt Høneballelinariaen har det godt endnu. RhizoBio plejer at hjælpe, nu får vi se. Ja Barock rosen er lidt speciel :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Tak for fine billeder, skulle selv have haft kameraet med på job i dag, den fineste rimfrost og blå himmel!! Æhm, du har så mange fine linaria typer, er det sådan at du tager frø fra dem? ( fiske, fiske) bedste hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      Ja det var vist smukt mange steder, også på Fyn. Talte nemlig med min søn, mens jeg tog billeder, han sagde også, at det var en smuk solopgang, ærgerligt at du ikke havde kameraet med. Ved du hvad, jeg har så mange småplanter af Linariaen, men det er nok ikke lige nu, du kan få af dem, men mind mig om det, når det hele gror igen, så sender jeg gerne til dig. Jeg har nemlig ikke taget frø.

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth

    Det ser da godt ud med sne og rim - imorgen i vinden, forsvinder det nok - og nu pludselig er der ikke meget frost i udsigterne...
    Var det virkelig den vinter?
    Spændende med din koreanske kaprifolie - Lonicera versicaria - Og dit eget Linaria kryds "Høneballelinaria" alletiders!

    Hr Liquidambar burde da tage sig sammen og give lidt høstfarver, det er han jo kendt for!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja sneen er godt på vej væk her nu, det kønne er gået af det.
      Ja det er meget spændende, om det var den vinter, det skulle nødigt vende tilbage i marts.
      Ja det er godt, at planterne og bierne selv kan finde ud af at lave kryds :)
      Ja ham Liquidambar er lidt træls, men det er han åbenbart alle steder, har jeg set. Også hos Marie og Anne Marie i Lønbæk.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. Mon det er den Høneballelinaria som jeg fik af dig, eller var den mere gul i det? Den blev så fin i sommers og passer godt sammen med mine mørke planter.
    Du har mange dejlige blomster iblandt disse, kæmpe skælhovede selvsår sig helt vildt og jeg har efterhånden ret mange, så nu bliver det luget med hård hånd.
    Det var godt at du fik planterne ind for frosten, det er en balancegang med overvintring og bestemt ikke nemt, synes jeg.
    Flot solopgang. Der var så smukt på vej til mit arbejde til morgen at jeg var tæt på bare at parkere midt i en rundkørsel og stige ud:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg kan ikke huske, om der var dukket så mange op af Høneballelinariaen, da du var her. Ellers har det været Apricot Beauty du fik af. Det har nok været den, vil jeg tro, den er flot med mørke planter.
      Ja kæmpeskælhoved skal man vist være over, den bliver hurtigt til mange.
      Jeg håber, jeg nåede at redde planterne, men de ser fine nok ud i dag.
      Det var en smuk solopgang ja, jeg kan godt forstå, du var ved at parkere og stige ud i rundkørslen :)

      Slet
  9. Husk nu at tage frø af hønseballerinaen. Det må bestemt blive en landeplage engang.
    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  10. Det var så smukt i går morges, dejlige billeder. I dag er der så næsten ikke mere sne, men solen er her heldigvis. Den hedder Purple Violet den lilla Linaria. Dit eget kryds er godt nok fin. Frede og jeg går på listesko her til morgen, Michael har arbejder henover natten, heldigvis ikke noget normalt, men lige nu har de travlt. God weekend, knus herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette
      Ja det var meget smukt i går morges. Vi har også set solen til morgen, men nu er den ved at blive dækket af skyer, det blæser og koldt er det. Tak for navnet så ved jeg det.
      Ja så må du og Frede liste :) det kan I nok også.
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Sikke mange smukke billeder du har lagt op denne gang :-)
    Især dem med solopgange :-)
    Der har været smukke farver på himlen den sidste tid, både ved solnedgang og solopgang :-)
    God weekend og håber dine planter klarer sig i værkstedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria
      Ja det er flot med solopgangene. Hos os ser vi ved vintertide kun solopgange, da vi bor i et hul, men de er jo også flotte.
      Tak - planterne ser ud til at have det fint.

      Slet