fredag den 6. april 2012

Solskin har vi ikke

Men på denne kolde våde dag, vil jeg gerne sende lidt solskin til jer, forhåbentlig kan det opmuntre lidt.
Det er ikke udenfor, at man får lyst til at gå i dag, men så må vi jo hygge os indendøre med familie, bloglæsning eller armchairgardening. Ja så er der jo også dem, der bruger tiden til prikling, det kan også være hyggeligt.





Alle disse påskeliljer må da kunne skabe lidt solskin i stuen
Jeg tror at denne her er en Rip van Winkle, jeg har kun den ene af dem
Mere solskin
Engkabbeleje
Lupinen Blossum er smuk med regndråber på
Fritillaria Persica er tæt på
Også med regndråber på er kobjælden smuk
Den lilla lærkespore kunne jeg heller ikke stå for, selvom den er nærmest overalt i haven
Denne her er heller ikke tosset, det er en frøplante
Den halvt udsprungne primula vokser i mit stenbed ved siden af en rhododendron
I samme stenbed gror denne her på trappen
Trådbladet kastanie
Vinget benved på spring, læg mærke til de sjove grene, på tysk hedder den korkspindel
Nu er det snart tulipantid :o)
Til slut Purdomii som også tog skade af frosten, så jeg sætter min lid til de få knopper, som endnu ikke er sprunget ud.

Godt jeg har været ude og tage billeder, for nu øser det ned.
Fortsat god Langfredag.

34 kommentarer:

  1. Det hjalp med lidt solskin, ihvertfald fik vi tørvejr her i Sønderjylland :)
    Men selvom det ikke passer så godt ind i haveplanerne lige nu, så trænger vi nu til lidt regn.
    Det er en meget intens lilla farve din lærkespore har. De er da heldigvis nemme at hive op, hvis de frøsår sig for meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg har såmænd heller ikke noget mod regnen, vi trænger også her, men det varede noget, inden det blev ordentligt regnvejr. Her regner det stadig væk, og så er det godt nok lidt koldt.
      Lærkesporerne forsvinder af sig selv, når de er afblomstret, jeg synes bare det ser pænt ud med alt det lilla lige nu.

      Slet
  2. Åh hvor det gror og ser dejligt ud. Selvom det måske ikke er rigtig havevejr, så er det nu en fin regn til haven. Stille og roligt falder den og fuglene pipper i kor, helt dårligt er det nu ikke.
    Jeg må tilbage til min vaniljeisbrygning... Hyg dig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Det er koldt at være ude i, men regnen er fin, vi trænger også, her lufter det nu noget, men regnen gør nok gavn alligevel.
      God brygning af is og hygge hejsa til dig :o)

      Slet
  3. Det er ikke for at være Rasmine modsat, men jeg har altså tilbragt et par vidunderlige timer i regnvejr og kulde i min have! Jeg har nemlig været lukket inde i næsten en hel måned pga pollen- og medicinallergi, så jeg jublede, da jeg vågnede i morges ved, at regnen trommede på ruderne. Altså nul pollen i dag.

    På tirsdag rejser jeg til Florida i nogle uger og glæder mig til at se, hvordan det står til med familiens subtropiske have, men først er der nogle småting, som skal ordnes her. Jeg har færdigsoigneret nogle højbede i dag, og i morgen skal der bredsås nogle staudefrø - Echinacea bl.a. - i håb om, at de har spiret pænt, når jeg kommer hjem igen.
    'I am singing in the rain ....'
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte
      I den situation må du gerne være Rasmine modsat, pollenallergi lider min Bent også af, så jeg ved nogenlunde, hvordan du har det. Hans er græspollen, så det er ikke startet endnu. Så kan jeg godt forstå, at du nyder regnen og kulden, det er vel også bare et spørgsmål om rigtig påklædning, men jeg må indrømme, det frister ikke mig i dag.
      Jeg har sået echinacea inde, de spirer fint, men kun de frø som har overvintret ude på planten, men pyt bare de kommer.
      Rigtig god tur til Florida og fortsæt du bare med at synge i regnen :-)
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Jo tak for solskin, i virkeligheden ser det hele meget dejligere ud når de får et skud vand og lige nu har løgplanterne en dejlig grågrøn farve. Jeg har gået derude og ryddet en smule op og det er fint nok når man først er udenfor og igang, men besværligt med regntøj.
    Jeg er forelsket i den lærkespore, den vil jeg gerne have i min skovhave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Lisbeth. Du har da ret, det pynter meget med lidt vand. Jeg plejer heller ikke at være pjokket med at gå ud, men i dag er det for vandkoldt, synes jeg.
      Skal jeg sende nogle løg af den lærkespore til dig? Så vidt jeg husker, kommer du ikke d. 19.5., men jeg vil godt sende eller evt. sende nogen med Hanne hjem, hun skal også have en pottefuld. Jeg har så mange af dem, så jeg deler gerne ud :o)

      Slet
    2. Nej Lisbeth dem kan Lisbeth fra Bagsværd få at mig, jeg har dem nærmest også i hele haven, men de forsvinder jo hurtigt igen. Lisbeth fra Bagsværd og jeg, ses jo nok til Gladsaxe's plantebytterdag, så skal jeg huske, at får gravet nogle løg op til da!
      Du må også hjertens gerne komme forbi og hente løg hos mig.

      Slet
  5. Det ser dejligt ud, tak for lidt "solskin" fra din blog.Her er det regn regn regn, dog startede dagen med lidt sol.Ipsen var lidt i haven men kom ret hurtigt ind igen ,det var koldt på både hænder og fødder, kun Maggie er ligeglad ,hun går gerne ud hvis vi gider lege med hende.Jeg blev inde i lunet og strikkede kanter på en trøje.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Det er godt med lidt regn, men det behøver nu ikke samtidig være så koldt.

      Slet
  6. Dejligt med solskinsbilleder, dem er du nu gavmild med :) Her har det regnet det meste af dagen og jeg har slet ikke været ude i haven, men trodsede vejret i morges og løb en tur. Tænk bagefter føltes vejret helt OK. Men haven har godt af vandet, jeg synes der var begyndt at se noget tørt ud en del steder, så det glæder mig med lidt regn.

    Din lærkespore er meget fin, jeg er vild med den lilla farve.

    Den lille Rip van Winkle er vist den samme som Berit fra Irishaven i dag skriver om som sin "Pjuskelilje" :) Den er rigtig sød og anderledes.

    knus...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja solskinsbilleder kan jeg godt være gavmild med. Flot at du har været ude og løbe, det har min søn og svigerdatter også i regnvejr. Det giver sådan en sund kulør.
      Ja vores haver kan godt lide at få lidt vand, der måtte gerne komme mere, bare det ikke er sne og slud, det gider vi ikke.
      Skal jeg også lave en potte lærkespore til dig?
      Ja jeg tror også, at min lille pjuskelilje er magen til Berits, den ene jeg har. De stammer fra Bakker i Holland, men er ved at være udryddet nu af alle de andre.

      Slet
  7. Tak for dejlige solskinsbilleder. Her regner det også og i morgen er der udsigt til lidt sne - nej nej nej.
    Sød lilla lærkesporer du har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte H
      Vi VIL IKKE have sne, det har du helt ret i.
      Jeg har mange lilla lærkesporer, skal jeg sende nogen løg til dig?

      Slet
  8. Tak for solskinsbillederne, de kom meget belejligt :) :) - vi har da ikke tid til at sidde her inde og kukkelure.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Selv tak, nej det har vi ikke tid til, men jeg har alligevel snydt lidt for haven i dag. Håber på bedre og lunere tider, så må jeg ud og indhente det forsømte.

      Slet
  9. Det ser jo godt ud det hele, og jeg kan se dine Påskeliljer har klaret frosten alligevel selv om de så lidt slukøret ud forleden :-D
    Efter som lægen har givet mig besked på, at tage den med ro, passer det mig fint, at det ikke er havevejr. (Selv om jeg savner det, og der er masser af opgaver der skal ordnes.) Så jeg sidder lige og strikker på et barnevognstæppe til det barnebarn, der kan se dagens lys, hvornår det skal være :-D
    Rigtig god Påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja heldigvis gik det godt med påskeliljerne, det var da en trøst, når nu Isolabella ikke klarede det.
      Ja men så må du sidde og strikke og glæde dig til den lille ny kommer, det bliver da dejligt. Ellers er du nødt til at høre efter, hvad lægen siger eller din krop. Men for pokker hvor er det svært, når man gerne vil lave en hel masse, så det er meget godt med det dårlige vejr.
      God påske

      Slet
  10. Hej Lisbeth, her har det også været vådt og gråt hele dagen, men vi trænger til regn, så må vi bare nyde påskedagene på anden vis, men i morgen kommer der vist lidt sol igen ;o) Jeg glæder mig til at følge din lupin blossom, den fik jo ret meget omtale sidste år, men jeg kan ikke huske at jeg har set dem i blomst nogen steder. ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det gør ikke noget at få lidt regn, jorden og planterne trænger, men kommer der sol i morgen, vil vi nyde det, desværre vist også blæst.
      Jeg skal nok vise Blossum, når den begynder at blomstre, jeg har selv store forventninger til den :o)

      Slet
  11. Tak, det var dejlige solskinsbilleder :-)
    Hér har det også regnet hele dagen. Jeg tror nu ikke at der er kommet mange mm. Vi trænger efterhånden også til vand i overfladen, så det er ok med mig.
    Jeg har gjort hovedrent på badeværelset, så burde det kunne holde indtil det værste 'ræs' i haven er overstået :-)
    Jeg så også at de lovede sne imorgen tidlig, og de sagde endda at måske nogle ville synes at det var smukt! Næ nej, sne i april er godt nok alt andet end smukt :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Selv tak, nej jeg tror du har ret, det blev ikke til mange mm, selvom det regnede det meste af dagen kom der ikke meget i regnmåleren.
      Flot at du har gjort hovedrent i badeværelset, sådan noget har jeg ikke vovet mig ud i.
      Sne i morgen nej tak, det vil vi ikke have.

      Slet
  12. Tak for en tår solskin. jeg er enig med alle dem, der siger, at regnen gør godt og frisker op.Frost og sne vil jeg dog gerne undvære. Den lilla lærkespore har vi også både her og der; men du har ret, den er ganske dekorativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Marie, det var fint med regnen, men frost og sne nej tak.
      Ja sådan lige en uges tid, ser den lilla lærkespore fin ud, når det er koldt måske lidt længere .

      Slet
  13. Så afslørede du lige en samling mere... hvor har du mange dejlige påskeliljer ;o)
    Og jeg kan slet ikke forstå at nogle ikke bryder sig om den fantastiske gule farve... jeg ville ikke undvære den :o)
    Tak fordi du spredte lidt solskin på denne våde dag :o)

    Ha en go påske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Ja der var lige lidt flere påskeliljer, jeg havde også næsten glemt, jeg havde så mange.
      Selv tak det er dejligt at kunne sprede lidt solskin :o) også god påske til dig.

      Slet
  14. Det kan du bare...Igen igen rigtig dejlige billeder af de smukke blomster i din have.
    Håber du har en god langfredag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase ja det er en trøst i denne kulde med skønne blomster i haven. God påskelørdag.

      Slet
  15. Nå og så til min egen kommentar. Der er da sket noget på de par dage jeg ikke har være på.
    Den lille lyslilla primula er vel nok sød! Ja og så dine skønne gule påskeliljer... igen.
    Jeg vil sige, at der er også er sket en masse her i haven og det skyldes ene og alene den regn, vi har fået. Det har vel nok fået planterne til at skyde og gro! De har stået og sukket på regn og jubiii nu er mine nye tønder fyldt op med vand!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja sjovt nok, så sker der noget hele tiden trods kulden. Jeg må ud at se om mine er vokset mere på grund af regnen. Vi fik nu ikke meget regn, selvom det regnede hele dagen ser det kun ud til, at der er kommet 3 mm. Så vi kan godt bruge mere, men det lover de jo i næste uge.

      Slet
  16. Hej Lisbeth. Endnu engang flotte billeder. Især af påskeliljerne. Men din lupinus Blossom er også langt fremme, mine titter kun lige opad jorden, men man kan næsten se, at de vokser fra dag til dag. Jeg tror faktisk haven har godt af regnet, jeg har måttet vande mine løgkrukker de sidste par dage, da de hang noget, så selvom det er trælst er det alligevel godt!!! Fortsat rigtig god påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Påskeliljerne er så taknemmelige at fotografere, så jeg kan slet ikke lade være.
      Ja det går stærkt derude nu trods kulden, og regnen var en god ting, men ikke sne og ikke så meget kulde. Vi fik snebyger i morges og hvor er det dog koldt.

      Slet