søndag den 29. april 2012

Dårligt weekendvejr og billeder af bl.a. tulipaner

Ikke at vejret i april har været noget at prale af, men denne weekend slår da alt, hvad der hedder dårligt weekendvejr. Vi går ud af april med kulde, lad os håbe, at det betyder lune majdage, for april har været skuffende i år. Jeg føler med dem, som skal på arbejde i morgen efter en så dårlig weekend.
Hele formiddagen havde vi regnbyger, som afløste hinanden. Eftermiddagen var kold og blæsende, men da jeg sad på knæ og lugede i min lille skov, så gik det an. Der kom også ind i mellem et solstrejf, og jeg fik faktisk lavet en del.
Vi fik omplantet to små rhodoer, den ene var ikke til at grave op, der var tykke rødder igennem klumpen, hvor de så kom fra. Det resulterede desværre i et par knækkede grene, men den overlevede, og jeg tror den har godt af flytningen. Der var ikke meget lys der mere, en af dagene får I at se, hvor de kom hen, det varer nemlig ikke inden den ene blomstrer.
Her kommer lidt billeder fra dagen.
 Fritillariaen igen igen
Frytlen i nærbillede
Japansk ahorn, den var ikke ret stor, da jeg købte den, men den er kommet godt efter det. Sidste efterår blev den flyttet til det nye staudebed.
Gren fra rosenmandlen
Saxifraga

Nu til dagens blomstrende rhododendron, der springer et par stykker ud hver dag nu.
Festivo en enkelt blomst er nu sprunget ud
Great Dane er bare fortryllende smuk
Ja og det er Lilly Dance også
Og Helen Martin
Og her Rocks Form
Song Bird de to sidstnævnte har duft i bladene
Tholasma
Til sidst dejligheden Schlippenbachii
Nu kommer der tulipaner
Jeg holder meget af de liljeblomstrende tulipaner, mon ikke det er Elegant Lady
Dette her er Sherley, den er smukkest i starten, inden den bliver meget lilla.
Så er der denne smuksak, den står lige ved siden af Apricot Beauty og kommer trofast hvert år med 4 blomster. Jeg ved ikke, hvad den hedder, men jeg er vild med den. Den er fra Bakker, tror jeg, er der
har et bud på navnet? Der er en hvid kant på bladene.
Til slut Spring Green som stadig står uberørt af vejr og vind.
Til allersidst plakaten, som Bent har lavet til mig i dag, så er der en dag til åben have. Er den ikke fin?

Fortsat god aften

27 kommentarer:

  1. Det ser ud til at der virkelig bliver noget at vise frem til Åben have.
    Selv vejret ser ud til at arte sig. Håber du får en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Ja der sker meget lige nu også i min have, så der er nok at se på. Jeg håber det bliver mere end en god dag, der er åbent fra 1.5.-30.9., så der kommer nok nogle stykker, men det behøver ikke at være hver dag, jeg skal jo også nå at bestille noget :o) Men tak for det.

      Slet
  2. Her har det også været koldt og blæsende vejr i dag. Jeg går helt og savner et par rigtig lune og vindstille dage.

    Da jeg gravede rhododendroner op i efteråret knækkede der også en gren af min Orbiculare, den stak jeg i jorden, og jeg tror den har slået rod, da den er fin og grøn endnu, så de nye ejere får en, selvom jeg egentlig havde taget den med der var her :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja jeg savner også et par rigtig lune og vindstille dage, forhåbentlig kommer de nu, hvis det de har lovet er rigtigt.
      Det var en god oplysning du kom med, jeg stak nemlig også grenene i jorden, de var godt nok lidt tykke, men det skader da ikke, og hvis de gror igen, skal de ikke høre noget for det :o)

      Slet
  3. Ja nu kan det snart være nok med det møjvejr, men vi fik heldigvis lidt sol i eftermiddags ;o). Selv om du er gået på efterløn, så er det da vist fast arbejde, du har påtaget dig med åben have hele sommeren ;o).Din have ser i hvert fald superflot ud, så pøj pøj med det ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja somme tider tænker jeg også, at min arbejdstid er længere nu end da jeg gik på arbejde og tjente flere penge :o) Nå pyt jeg kan lide det, hvis vi så også lige får lidt sol og varme, så skal jeg ikke klage.
      Tak for det :o)

      Slet
  4. Hold da helt himmel, Lisbeth, der er da allerede vildt gang i dine Rhododendron. Nu gemmer du lidt til os ikke? Måske dit 'møjvejr' netop vil sikre os haveblogger-gæster et skønt skue?

    Mht. Turen er jeg på vej i planlægningsmode. Skal nok sige til.

    SvarSlet
  5. Hej Marianne
    D. 19.5. plejer at være det tidspunkt, hvor der er flest i blomst, datoen er nøje gennemtænkt, så I skal nok få et skønt skue :o)hvis bare møgvejret ikke bliver til frost for så :o( Nå vi krydser fingre for lune dage.
    Det er fint, jeg skal nok hjælpe hvis jeg kan.

    SvarSlet
  6. Nej vejret har da ikke været noget at råbe hurra for. Og lige som man troede at denne weekend skulle være både varm og solrig. Vi må håbe på en bedre maj-måned.
    Hvor er Bent da bare dygtig. Dejligt med sådan en hjælpsom mand:-)

    SvarSlet
  7. så flot en plakat, jeg ¨åber du får rigtig mange gæster i din have, et er helt sikkert, det liver en oplevelse for dem der besøger din smukke have.
    Mærkeligt med det vejr, hele dagen har vi haft sol her på Sj.

    SvarSlet
  8. Frittilariaen og den japanske ahorn er da bare for skønne :-) Ja det er dine rodoer også - utroligt så mange du har og at de er så tidlige.
    Håber du får mange gæster i løbet af din lange 'åbningstid' - skiltet indbyder ihvertfald til at komme forbi og se :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Tak skal du have, der er i hvert fald gode muligheder for at komme ind og se min have, så må vi se, hvor mange der har lyst :o)

      Slet
  9. Ja, ærligt talt - vejret er da ikke noget at råbe hurra for. Jeg har nu kun været i haven et par timer i dag og slet ikke i går pga. familiefest.

    Hvor skønt at se dit billede af Schlippenbachii - den er også blandt de nye jeg købte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      I går var det slet ikke vejr til at være i haven her hos os, det samme har nok gjort sig gældende hos jer, vi plejer at have nogenlunde ens vejr.
      Så det behøver du ikke at ærgre dig over :o)men forhåbentlig kommer varmen nu, og den må gerne blive lidt.
      Ja det er første år min blomstrer, den er bare smuk. Den kan du godt glæde dig til.

      Slet
  10. Jeg har ikke lavet det mindste i haven i dag. Vejret indbød ikke til det. Jeg har i stedet for givet køkkenet en ordentlig omgang.
    Hvor er i dog flittige.
    Som altid gode billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nej det har bestemt ikke været det bedste havevejr denne weekend. Men så fik du ordnet køkken, det var jo heller ikke dårligt.

      Slet
  11. Ja som altid er du flittig både i haven og med indlæg!
    Den Tholasma er da helt speciel at skue. Sådan en har jeg aldrig set før!
    Selvfølgelig må vejret da ændre sig nu til det bedre. Vi sad ude i eftermiddags og nød kaffen, da vi fik hentet børnebørn fra overnatning her. Så er man altså godt brugt, også selvom det ikke handlede om havearbejde.
    Det er en flot plakat Bent har begået!! Hils ham og send rosen videre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Tholasma er speciel, måske ikke så køn som mange af de andre, men så har den også fine blade.
      Ja det kan da kun blive bedre vejr, det startede stille her i morges, men nu lufter det noget igen.
      Det kan godt være hårdere at passe børnebørn end at gå i haven. Havearbejde kan man gøre i sit eget tempo :o) Jeg har ingen erfaring, men kan gætte, at det er sådan.
      Jeg skal nok give rosen videre til Bent.

      Slet
  12. Søndag var helt fin hos os, det var først hen ad aften, at det begyndte at blæse op.
    Hvor er det flot med de blomstrende rhododendron.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Så var I heldige med fint vejr, det håber jeg også vi får et par dage eller mere nu.
      Tak ja rhodoer er skønne lige nu.

      Slet
  13. Fin plakat, den skal nok lokke folk ud i din have :o) Og hold da helt op du har da virkelig åben have i en laaaaang periode og så HVER dag....gulp, hatten af for det :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja det er længe, det er også derfor mit telefonnummer står der, jeg kan jo ikke gå der og vente på, at der kommer nogen. Ikke en gang selvom jeg er efterlønner :o)

      Slet
  14. Ih Lisbeth - den der Great Dane er virkelig et hit hos mig. Den kunne måske fylde et hul ud her i haven.
    Dejlige billeder og Bent har da ramt plet med plakaten.
    Håber på solskin hele ugen på Samsø for jer derovre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det kan jeg godt forstå, den er også dejlig.
      Det er i hvert fald dejligt solskin i dag. Det håber jeg også I har.

      Slet
  15. I have said it before but I'll say it again. Lovely, lovely flowers. Happy gardening.

    SvarSlet
  16. Thank you very much. Same to you.

    SvarSlet