torsdag den 4. marts 2021

Rimtåge og vildfart

 

Tirsdag gik jeg min sædvanlige tur til havet, det var ualmindelig tåget, men det var ingenting mod onsdag morgen, hvor jeg besluttede mig til at tage morgenlufteturen på golfbanen. Det gik da vældig fint, den tur kender jeg udmærket. Men i tåge er det ikke helt så nemt, tænk jeg gik vild. Ja det lyder utroligt, men efter at have gået en halv time vidste jeg ikke, hvor jeg var. Jeg kunne ikke finde nogle pejlemærker, heldigvis dukkede der et sommerhus op, som jeg vidste, hvor lå og så fandt jeg vejen hjem igen. 
Nøj hvor blev jeg glad, da jeg så det :)
Da jeg kom hjem, gik både Bent og jeg ud og tog billeder, det var nemlig rigtig flot med hvide isbelagte træer, her kommer billederne:

Birketræerne var så fine hvide
De første her er fra haven, ovenfor er det Himalayacederen
isen dryssede ned fra træerne, da jeg gik rundt derude
Her er Bents billeder:




Det var bare så flot, i dag har solen skinnet, men det har været koldt

Forårsblomstrende buske:
Stachyurus chinensis Celina er svær at tage billeder af, så længe den ikke er sprunget ud
her er den i marts 2020, den er købt i marts 2016
Hasselbror/Corylopsis står nu med store knopper
27.3.20 så den sådan ud, der er noget at glæde sig til
Sneforsythia/Abeliophyllum distichum har flotte rakler i år
sidste år blomstrede den 27.2. i år bliver det senere
Trælupinen ser sølle ud efter frosten, jeg plejer at prale af, at den hurtigt retter sig, jeg må indrømme, at jeg er i tvivl, det syntes jeg, at den skulle have gjort nu.
først i juni skulle den gerne se sådan ud. Den har en skøn gennemtrængende duft. Den gulgrønne busk bagved er en uægte jasmin, den dufter også skønt. 
også magnolia Soulangeana har mange knopper, den står i pavillionbedet ligesom de andre buske, jeg har vist ovenfor
17.4. 20 så den sådan ud
Lidt Helleborus:


I må have det rigtig godt og en dejlig weekend. 
I anledning af mit 10 års blogjubilæum holder jeg for en gang skyld en lille ferie. Vi ses mandag. 





39 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Tillykke med ditt bloggjubileum! Du har så mye fint som snart kommer i blomst hos deg. Magnolia soulangeana er så fin. Godt at du fant veien hjem igjen :)
    God weekend, klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak for det. Ja det bliver godt, når der kommer flere blomster i gang. Ja det var heldigt, jeg fandt hjem igen :)
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. Jamen dog. Tænk at du kan fare vild i det, der næsten er din baghave. Men hvor har det været fint med rimfrosten. Det havde vi desværre ikke herinde i byen, selv om vi bor tæt på vandet. Men tåget var det.
    Tillykke med jubilæet og rigtig god ferie.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var faktisk ret skræmmende, jeg har været der igen i dag for at se, hvor jeg gik, men jeg er ikke helt klar over det. Jeg har altid været misundelig på andre, der viste rimfrost, denne gang var det vores tur. Jeg havde ikke kameraet med, men sjovt nok var der heller ikke noget særligt rimfrost på golfbanen, det var mest tæt på os.
      Tak for det
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Good evening dear Lisbeth,
    Walking in thick fog is not nice. The world get sometimes very small. Beautiful to see your garden coverd with the ice. What spectaculair vieuw it must be to see the Magnolia in bloom.
    Happy bloganniversary and enjoy your holiday.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good evening dear Marijke
      No thick fog is a bit scarring. It was very beautiful with the ice.
      I will soon show photos of the Magnolia and all the other plants.
      Thank you I will do that.
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  4. Hvor er det smukt at se rimfrosten. Vi havde også tåge her, men tænk at du gik vild :-)
    Hjertelig tillykke med dit blogjubilæum - og rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det var så flot. Jeg havde heller ikke drømt om, at jeg kunne fare vild på golfbanen, men det var umuligt at genkende noget.
      Tak for det.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Hi hi griner lidt af at du farer vil, ja nærmest i din egen baghave :-) men heldigvis kunne andre jo heller ikke se noget i tågen, så ingen lagde mærke til at du der rendte rundt om dig selv. Mon Bent nåede at blive bekymret over hvor du blev af. Nå men bortset fra det så er det nogle super flotte billeder I har taget af isen.
    Ja det har været koldt idag, men op af dagen blev det flot solskin og det blev faktisk ret varmt i butikken da den store butiksrude lukker solen ind og det var da lige før at Aircondition måtte i brug.
    Kulden har også været hård ved Trælupin her og min Kapfakkel som stod grøn hele sidste vinter er også noget af en vissenpind, Buddleja globosa ser også ud til at have haft det hårdt. Nå men tiden må vise hvor slemt de er skadet.
    Hele 10 år på bloggen, stort tillykke med det, dejligt at du stædigt har holdt ved og stadig er der. Det er vi vidst en del der sætter pris på.
    Rigtig god ferie.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var lidt komisk, men ikke særligt sjov, da jeg ikke vidste, hvilken vej jeg skulle gå. Nej ingen kunne se mig, og jeg havde jo mobilen med, så jeg kunne ringe og sige, at det varede lidt, inden jeg kom hjem. Han ville jo heller ikke kunne finde mig. Ja de isede træer var noget af et syn. Det blev også flot her i eftermiddag, men varmt var det ikke.
      Ja Kapfakkel og globosa har det heller ikke godt her, så det er åbenbart det samme.
      Ja jeg forsøger at holde ud endnu, tak.
      Tak for det, vi vil nyde det.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Jeg kan se Marit ønsker dig tillykke med jubilæet, og det er da vist ved at være 10 år siden du lavede dit første blogindlæg. Stort tillykke! Det er et ordentligt arbejde du har lagt her gennem årene, og jeg håber du bliver ved!
    Men du bliver jo kun ved hvis du kan finde hjem til computeren igen efter dine gåture:) Hvis nogen havde set dig ville de bare have tænkt "der går endnu en golfspiller og leder efter sin bold". Tåge kan være noget så lumsk...
    I tager begge dejlige billeder og det ser jo fantastisk ud når haven er helt glaseret. Kunne I høre birketræerne? Jeg har oplevet sådan en overisning engang, og da lød det som om birkene var fulde af små klokker i den svage vind. Det er mageløst!
    Også dejlige billeder af blomstrende buske. Nu går man jo og lurer på de store knopper og følger med i alt hvad der sker. Snart må der ske noget, i hvert fald hvis vi fik lidt lune i vejret.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Ulla
    Tak for det, ja det er 10 år siden, jeg lavede mit første indlæg i disse dage. Det var da jeg gik på efterløn. Jeg bliver ved, det er dejligt, at der er kommet en med, som er lige så flittig som jeg selv, ja jeg tænker på dig.
    Ja det er vigtigt at komme hjem igen, men det er sjældent, at en golfspiller går rundt med to hunde ;)
    Det var et fantastisk syn med isen, lyden var mest, at isen faldt ned.
    Ja vi holder øje med knopperne nu.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi-hi! Nej, men måske ville det være en god idé med en sporhund til at finde golfbolde med. Tænk bare på Bellis og hendes kogler...
      - Og tak for de pæne ord!

      Knus

      Slet
  8. Stort tillykke med de 10 år som blogger, fru Høneballe. Det er virkelig godt gået.
    Utroligt og lidt uhyggeligt at du for vild i tågen. Det var vist også den dag, hvor tågen var rigtig længe om at lette. Men hold op hvor var det flot med de isbelagte grene.
    Haveknus fra fru Friis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Tak for det, ja jeg er ustoppelig :)))
      Ja det var faktisk lidt uhyggeligt at fare vild i tågen. Det var helt fantastisk med de isbelagte grene, det er vi ikke vant til.
      Haveknus til dig fra mig.

      Slet
  9. God ferie og til lykke med jubilæet. Brrr, iskolde billeder. Mærkeligt med trælupin. Jeg har ingen problemer med at så den, men den har virkelig svært ved at overvintre, ligegyldigt hvor og hvordan jeg planter den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tak for det, jeg det er kolde billeder. Jeg har ikke før haft problemer med at overvintre trælupinen, spændende om den klarer det i år.

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Tillykke med de 10 år!
    Godt du fandt hjem:)
    Imponerende med de isbelagte grene, flot - men vejene har nok været glatte.

    Ha en dejlig ferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak for det, ja jeg er glad for, at jeg fandt hjem, men når først tågen blev mindre tæt, havde jeg ingen problemer.
      Nej det var ikke glat, det sad kun på træerne.
      Tak det havde vi.

      Slet
  11. Tænk at du for vild - tågen var vist også ualmindelig tæt den morgen, men sikke nogle billeder.
    Tillykke med de 10 år - det er kanongodt gået og jeg har tænkt meget på dig og på alle de gange vi har set hinanden i de 10 år.
    God miniferie.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det havde jeg ikke troet skulle overgå mig på golfbanen.
      Tak for det. Ja der har da vist ikke været et eneste år, hvor vi ikke har mødtes siden 2012, men et år nemlig 2020, hvor I ikke var på besøg.
      Tak for det, vi kørte næsten lige forbi jer.
      Knus

      Slet
  12. Tillykke med blogjubilæet!
    Jeg hader at fare vild - har gjort det en enkelt gang i en svensk skov; det var virkelig skræmmende, for der er langt mellem husene! Efter det gik jeg aldrig mere på svampejagt uden John, som aldrig farer vild.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen
      Nej det er bestemt ikke sjovt at fare vild, det er nok værre i Sverige, jeg kendte jo området. God idé at følge med John på svampejagt.

      Slet
  13. Ugh, ja tåge er lumsk. Jeg har osse prøvet at fare vild i tåge, selvom jeg bildte mig ind jeg kendte vejen i søvne.
    Flotte isgrene. Og de gnitrer så spændende når de rører på sig. Nok har vi haft meget tåge her, men den har desværre ikke sat sig som is. Kun en let rim. I dag kom solen med det samme, flot, men rævekoldt.
    Det er spændende med den sneforsythia. Jeg har nemlig plantet en lillebitte ny i efteråret. Og er så spændt på den. Men den blomstrer nok ikke i år.
    Den trælupin stikling der sneg med hjem, ser osse noget sørgelig ud. jeg går godtnok og snakker blidt til den, nu får vi at se om det virker. Din er så flot. Men måske er den lidt sart.
    Tillykke med jubilæet. Som du forhåbentlig ved, er jeg en af dem der ivrigt følger med. God ferie.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja alt ser anderledes ud i tågen, og der er ingen pejlepunkter, jeg troede også, jeg kunne gå vejen i søvne, men niks.
      Ja grenene var flotte, vi plejer ikke at få så flotte grene, så vi var heldige. Men det har været en kold weekend.
      Jeg håber, din stikling vågner op igen, og især at mine gør, ellers kan jeg ikke levere nye stiklinge. Den har ikke været sart før.
      Tak for det, ja du er flittig til at kommentere, det er jeg glad for.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Tillykke med de 10 år. Godt gået! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange billeder du har lagt på din blog igennem de 10 år. Du laver altid lange blogindlæg med mange billeder, så det må vel nærme sig 100.000?
    Det må have været et helt specielt flot syn med isen på træerne. 2021 har allerede budt på meget forskelligt rent vejrmæssigt.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak for det. Ja der er sat rigtig mange billeder ind, jeg har ikke tal på dem. Da jeg kom rigtigt i gang var det dagligt og 30 billeder. Nu har jeg sat tempoet og antallet af billeder ned.
      Ja allerede nu har 2021 budt på lidt af hvert også hvad vejret angår.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Dimma är lurigt även i miljöer som man känner till. Rimfrost däremot är vackert. Jag har tittat på min Stachyurus som jag satte i höstas men den verkar inte ha några som helst problem trots att jag haft många minusgrader under en lång period. Och det är jag glad för - det är en vacker buske.

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja rimfrost er vackert. Stachyurus er en fin busk, den får flere blomster for hvert år. Godt din ser ud til at have klaret det.
      Kram

      Slet
  16. Hej Lisbeth - Stort tillykke med jubilæet - imponerende hvor mange indlæg det må være i årenes løb. Nyd din ferie - og tak fra en trofast læser. Venlig hilsen Else

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Else
      Tak for det og tak for din hilsen, den er jeg glad for, jeg er også glad for at se, at du er en trofast læser.
      Vh Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth,
    Tillykke med dit blogjubilæum, godt du holder ved, vi kan da ikke undvære at
    følge livets gang i Høneballehaven. Godt du fandt hjem igen, det er ubehageligt
    at fare vild, det har jeg også prøvet i en stor skov, som jeg mente jeg kendte som min egen bukselomme, men det gjorde jeg så ikke.
    Herlige frostbilleder, sådan har det ikke set ud her. Jeg plantede sneforsythia i efteråret, håber den har klaret det. Også min hasselbror står
    med store knopper, desuden står alle peberbuskene lige på spring til at blomstre, det glæder jeg mig til, de dufter så dejligt.
    Rigtig god weekend til jer.
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Tak for det, ja jeg holder ved, ellers kan I jo ikke følge med i min have.
      Ja det er ret ubehageligt at stå et sted og føle sig helt fortabt, jeg anede ikke, hvilken vej jeg gik, tænker jeg gik i ring.
      Det var så flot med frosten, vi er heller ikke vant til, at det ser sådan ud hos os.
      Min sneforsythia er ret ny, men det ser ud til, at der kommer en del blomster i år, godt din hasselbror også er med. Min peberbusk er også på spring nu.
      Tak for det.
      Kh Lisbeth

      Slet
  18. Tillykke med jubilæum. Det er ret vildt 10 år.
    Tænk jeg aner ikke hvor længe jeg har blogget. Det må da undersøges.
    Her er koldt for tiden. Rigtig kold og stormende.
    Hader vind.
    Det har vi en del af i dk, desværre.
    I dag vil jeg en tur i have og kigge mig omkring. De sidste mange dage er gået hen over hovedet på mig.
    Nu er tiden til at komme sig.

    Klem og dejlig søndag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Tak for det, ja jeg kom pludselig til at regne på det, jeg gik på efterløn i 2011, og da startede jeg med at blogge, så det var nemt at regne ud, du må undersøge hvor længe du har blogget. I dag har det været ok vejr, men i går blæste der en grim kold vind. Ja det blæser meget i lille Dk.
      Håber du hyggede dig på din havetur.
      Klem og dejlig aften
      Lisbeth

      Slet
  19. Tillykke med jubilæum, ja, det er vildt, som tiden flyver afsted, selv det her dumme år, som snart er gået. Sådan en flot rimtåge har vi ikke haft her, der må være mere væde i luften hos jer. Pu,ha du må et øjeblik være blevet lidt forskrækket. Her skinner solen i dag og det har ikke været frost i nat, så der er håb. God søndag. Hilsen Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Ulla
      Ja tiden flyver af sted selv med corona flyver den.
      Ja vi bor jo tæt på havet, det er vel derfor, vi fik rimtåge. Jeg var ikke helt tryg ved, at jeg ikke vidste hvilken vej jeg skulle gå. Ja det har også været solskin her i dag.
      God aften
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  20. Tillykke med de 10 år på bloggen, der er sket meget i din have siden dengang.
    Tænk at det var så tåget at du ikke kunne finde pejlemærker! Det var godt at du fandt sommerhuset og kom hjem, for sikke flotte rimfrostbilleder I fik taget :-)

    SvarSlet