Regnvejr mere eller mindre hele dagen har gjort, at vi ikke har været i haven i dag. Susanne Heaven og jeg ønskede regn til formiddag og sol i eftermiddag, men et eller andet gik galt, ellers har vi ikke de rette forbindelser, så det blev regn og kulde det meste af dagen.
Derfor kommer her først to billeder som Bent har taget i går.
Jeg syntes da lige I skulle se de fine billeder, han tager :o)
I stedet for at gå i haven, har jeg været i Netto to gange i dag, tilbuddene som gælder fra i morgen var nemlig ikke lagt ud i formiddags, så måtte vi tage en ekstra tur.
På den første tur havde jeg Ida min haveveninde med, vi gik en tur i hendes have for at se, hvor meget der var tæt på udspring hos hende.
Pludselig mødte vi disse to kammerater:
Da hun har flere af dem fik jeg lov til at få dem med hjem, så nu bor de i min have. Dvs den ene er allerede blevet væk for mig, men jeg håber jeg finder den igen.
Anden gang vi var i Netto var det for at købe denne her
En plantegaffel, jeg har haft en før, men den blev væk for mig. Den har lige den rigtige vinkel, synes jeg, så nu håber jeg, at den er lige så god, som den der blev væk.
Nu skal I se billeder fra i sommer, billeder hvor haven er fyldt med vand.
I kan godt se, at det er et rimeligt stort problem, derfor har vi besluttet at lave et regnbed
Først gravede Bent dette hul
Nu er han så begyndt at fylde det med sten til nedsivning
Bagefter gravede han en rende
Som I kan se bliver renden også fyldt med sten
Stenene får han herfra sammen med de marksten, han henter fra en stendynge hos nogen han kender.
Fra renden løber det ud i en grøft udenfor haven, her graver han så grøften bredere, så jeg har masser af jord i overskud nu.
Her kan I se renden udefra, til venstre for renden er det stykke jord, jeg skal have tilplantet. Indtil viderere bliver det med surbær, blåbær og geranier.
Ja det var historien om vores regnvandsprojekt, i dag har vi kun fået 5½ mm, så det var ikke noget alvorligt problem, men grundvandet står højt på vores grund, derfor er der næsten altid vand i hullet, vi har i hvert fald ikke oplevet andet, siden han gravede det. Som I kan se er Bent en flittig mand, alt foregår med håndkraft. Han synes nu heller ikke, han har tid til at gå på arbejde i morgen, eller måske er det lysten, der mangler :o)
Nu lidt andre billeder fra i dag
Lupinen Blossum med regndråber
Påskeklokkerne
Nok var det koldt og vådt i dag, men ingen tvivl om, at jorden og planterne var glade for vandet. Jeg kunne næsten se forskellen fra i går, nu kommer der nok lidt mere gang i det hele.
Se bare tulipanerne her, hvor de venter på lidt varme, så de kan blomstre
Solhatten er også i fuld gang
Den fregnede viol er vokset godt i potten, mon ikke den snart kan plantes ud.
Til slut to hvide lyng
De er hvide begge to, men der er stor forskel på det hvide, men de er kønne begge to lige nu.
Det var alt for i dag, heldigvis er det en kortere arbejdsuge, håber den bliver god, fortsat god aften.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
mandag den 9. april 2012
Regnvandsbedet og havens dyr
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Bent er altså en flittig mand, og det var spændende at se hele forløbet i regnvandsbedet. Jow-jow I er sandelig med på noderne...! ;o)
SvarSletDe to vinbjergsnegle er da skønne, håber du støder på dem igen.
Hej Fru Friis
SvarSletJa han er en flittig mand, det har jeg også sagt til ham, at du synes. Så blev han lidt stolt :o) han er lidt fornærmet over, at jeg ikke bruger så mange af hans billeder på bloggen. Jeg har foreslået ham at lave sin egen fotoblog. Ja her i Høneballehaven er vi med på noderne :o)
Jeg håber sørme også jeg ser vinbjergsneglene igen, den en var ikke rendt nogen steder, jeg må ud og lede i morgen. Det kan være jeg skal give dem en klat med noget selvlysende, så jeg kan finde dem i mørket.
Ja, jeg ved heller ikke helt, hvad som gik galt. Men vores aftale lykkedes heller ikke her - øv. Men som du skriver, så har havens planter helt sikkert haft godt af lidt væde, så de rigtig kan komme i groning.
SvarSletDet lyder som en god idé, at Bent laver en havefotoblog. God fornøjelse til ham :-)
Hej Susanne
SletVi må prøve aftalen igen til weekenden, denne gang kun med sol og så håber vi planterne får regn nok i løbet af ugen. Det vi fik i går var lige i underkanten, men de blev glade for det.
Desværre synes Bent ikke selv, at det er en god idé med en fotoblog.
Ja her har det også regnet og rgnet, 6 graders varme hvis man kN Kalde det varme...
SvarSletHvor er han utrættelig din Bent,fine billeder han har fanget i haven.,
Hej Jonna
SletJa det har været kedeligt og regnfuldt i dag og just varmt har det ikke været.
Ja Bent er en knag både til at grave og tage billeder :o)
Ja, her har det også bare regnet hele dagen, men uden at det faktisk blev til så meget vand som vi kunne bruge. Haven ser nu alligevel også allerede gladere ud her :-)
SvarSletJeg havde været snedig og gemt de sidste dages 'arbejde' i drivhuset og det overdækkede arbejdshjørne til idag. Så jeg har været dernede i et par timer idag, med vinterjakke og de lange underbukser. For man bliver jo også hurtigere kold, når det mest er prikling og oppotning.
Det er flotte og klare billeder, Bent tager, og jeg synes da også at han skulle lave en fotoblog. Hvis han altså kan få tid for alt gravearbejdet. For det er da noget af et projekt. Men jeg håber at det kan hjælpe, så din stakkels have kan undgå at soppe på den måde igen.
Jeg har også 'importeret' vinbjergsnegle for år tilbage, og de formerer sig fint her nu. Jeg tror jeg hentede et par to gange, så vidt jeg husker.
Hej Hanne
SletJa i forhold til at hele dagen gik med regn, så blev det til for lidt. Men det er rigtig planterne livede vældigt op, selvom de godt kunne have brugt noget mere vand.
Ja så har du rigtig været snedig bare stå der i drivhuset og arbejde, men varmt var det selvfølgelig ikke, når solen ikke skinnede.
Jeg siger til Bent, at I synes han skal lave en fotoblog, lidt tid kan han nok få, han kan jo ikke holde til at grave hele tiden :o)
Jeg håber også hans nøje udtænkte plan vil hjælpe på haven.
Vinbjergsneglene skulle gerne blive her hos mig, ikke noget med at rende deres vej :o)
Kære Lisbeth.
SvarSletJa, jeg skal da love for, I havde vand i haven, mon planterne overlevede?
Det er da vist et stort arbejde din mand er igang med, bare det så hjælper, som i regner med.
Dejlige billeder din mand tager!
Det er en fin plantegaffel du der fik, har de dem hos Netto nu? Jeg har nemlig også forlist min!!!!!
Håber alt vel hos dig Lisbeth, mon du har fået spist dine fine æg!!!!
hilsner jessie
Kære Jessie
SletJa der var meget vand og ikke alle planter overlevede, men næsten vi har kun sat planter, som
kan tåle at stå i vand. Ja det er et kæmpearbejde for Bent, nu har han lige holdt fri i 14 dage, så han er nået et pænt stykke med det.
Ja plantegaffelen kan fås i Netto fra i morgen, den koster 40 kr. Jeg har ikke prøvet min endnu, men håber, den er lige så god som den gamle. Var din der blev væk også med sort skaft?
Ja alt er vel her, jeg har ikke spist alle æggene endnu, prøver at spare og nyde :o)
Kære Lisbeth,
SletTænk du kan gemme chokolade!!!!!
Nej min plantegaffel var med grønt skaft, det er vel derfor den er blevet væk!!!!!!
Jeg må i Netto i morgen, for den du viser, ser god ud!!!! og prisen, OK
PS Jeg kan fornemme du har en meget stor have!!!!!
hav det godt, og pas på dig selv
hilsen jessie
Hej Jessie
SletDet holder også hårdt at gemme den, vi har en helt æske stående, som ikke er lukket op, for hvis jeg først lukker den op, går det galt :o)
Min gaffel ved jeg lige hvor jeg havde, men pludselig var den væk, har ikke set den siden.
Ja min have er pænt stor, ca. 2000 m2, derfor overkommer jeg heller ikke så meget såning og prikling, der er nok at se til med alle de bede. Og selvom vi ikke fik meget regn, skal ukrudtet nok komme op.
I lige måde Jessie.
Kære Lisbeth
SvarSletSikke et sø-projekt I har gang i. Det bliver spændende at følge.
Du må give dine snegle numre med neglelak, så du har styr på dem :o)
Påskeferien har været alt for kort - kunne godt bruge en mere, når vejret bliver lidt varmere.
Hilsen Gitte
Kære Gitte
SletJa det er noget af et projekt. Jeg har også overvejet at kalde sneglene Knold og Tot, så kan der stå K og T på dem :o) og så kan jeg kende dem igen.
Ja sådan en ferie er altid for kort, ærgerligt at det blev en kold en af slagsen.
Hilsen
Lisbeth
Som altid gode billeder både dem din mand tager og ikke mindst dine.
SvarSletHåber du finder den fine snegl igen. Jeg har en veninde fra skoletiden der har mange af disse smukke snegle. Hun skriver nr. på dem for at se, hvor mange hun har. Sjov ide`.
Her har det også regnet det meste af dagen.
Hej Aase
SletTak skal du have. Jeg må ud og lede efter sneglene og få skrevet nummer på, der skulle jo gerne komme flere af dem :o)
Ja og i dag regner det også og blæser.
Ja det var fint at se billeder fra i sommer og nu, for at se forskellen - det er et stort projekt med det regnvandsbassin. Men spændende at følge, og ret nødvendig for hold op, der er meget vand.
SvarSletDen er sød den lille fregnede viol.
Sjovt jeg har også importeret vinbjergsnegle fra min ældste datters have. Det fortalte jeg naboens søn, og han kom en dag og ringede på, og spurgte om jeg ville gå med ham, for så havde han noget til mig. Det viste sig at være endnu en vinbjergsnegl, men jeg måtte selv tage den, for han ville ikke røre den! HA
Hej Bente
SletJa de billeder siger lidt om, at det ikke er forgæves, han laver det store arbejde.
Der har kun været den ene blomst i violen, men det grønne gror flittigt, så til næste år kommer der flere, håber jeg.
Ja har heller ikke rørt ved mine snegle endnu :o) jeg lod Bent sætte dem ud, men mon ikke jeg vænner mig til dem, nu skal jeg først ud og finde dem.
Hold da op et gravearbejde :O Godt gået af manden din!
SvarSletHej Marlene
SletJa det er et stort arbejde, vi har nu meget gavn af vores mænder :o)
Det ser ud som om at Bents graveprojekt er af stor nødvendighed.
SvarSletangående kobjælde har jeg lært/hørt at de skal såes med det samme for at spire.
Jeg fik 2 planter med som ikke var helt synlig ,men der skrev hun at jeg skulle vende tilbage hvis de udeblev( de står så også stadig og venter) så var ganske tilfreds med varene fra Staudestedet.
Ja fint med regn for fik jo tømt min 1000 liters regnvands beholde da jeg skulle vande alle mine roser, og burde måske også have vandet alle rhodoerne men nu går det jo af sig selv.
Men fra næste weeken m¨å det sandelig geren bliver varmer og tørrer.
Hej Helle
SletJa vi må sige, at det gravearbejde er af stor nødvendighed.
Ja så er det i orden, hvis de skriver, at man skal vende tilbage hvis de udebliver. Jeg har fået fra flere staudeplanteskoler, hvor der ikke var liv.
Jeg har prioriteret omvendt og vandet mine rhodoer, men ikke roserne. Rhodoernes rødder er mere overliggende, så de trænger mere end roserne i hvert fald her hos mig. Men godt vi får lidt vand nu, selvom der skal meget mere til, men solskin ser vi gerne til weekenden.
Jeg har lige været en runde, alle planterne ser glade ud nu :o)
Gad vide om din Bent er gammel soldat ?? Min kæreste er eminent til at grave huller, og han tilskriver det alle de skyttehuller, han har gravet i sine unge dage ;))
SvarSletDet ser dæleme godt ud. Glæder mig til at se det i virkeligheden den 19. maj !! :))
Hej Lena
SletNej det er han ikke, han har faktisk aldrig været soldat, så det kan ikke være derfor med Bent :o)
Ja det bliver sjovt, når I kommer over og ser det irl.
en ganske fornuftig løsning med regnvandsproblemet ;) og din nye plantegaffel har jeg også, den er faktisk meget go' :) :)
SvarSletfortsat go' dag
Hej Tim
SletJa håber løsningen er fornuftig, ellers ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Jeg er også tilfreds med plantegaflen, jeg prøvede den i formiddags :o)
I lige måde.
Jeg taber da også helt pusten over det gravearbejde. Ikke just min favoritbeskæftigelse, så hatten af for det.
SvarSletTak for nogle fine sneglebilleder på en regnfuld dag :-)
Hej Karina
SletJa jeg kan også tabe pusten, når jeg ser ham stå og grave derude. Sådan noget kan jeg ikke.
Selv tak :o)
Det ser rigtig godt ud med jeres sø/regnvandsbed, det er en rigtig fin måde at få løst et problem samtidig med, at i får en masse glæde af det på anden vis.
SletJa, det har da bare været heldagsregn vi har haft i dag, og min søde mand har trodset uvejret og kørt på genbrugspladsen med 36 sække haveaffald 8 spande med grus og små sten samt en stor mængde afklip fra vores elefantgræs. Det har givet mig nogen dårlig samvittighed i løbet af dagen, når jeg har kigget ud af vinduet på arbejdet.
Tak for kigget og held og lykke med hr. og fru snegl.
Mange hilsner
Anita
Hej Anita
SletTak skal du have, ja det er en rigtig fin måde at løse problemet på, og det håber jeg det bliver.
Jeg kender godt det med at kigge ud på den anden, der arbejder hårdt i dårligt vejr, og de er ikke til at stoppe igen, selvom det regner. Drop den dårlige samvittighed, selvom det er svært, det hjælper jo ikke manden alligevel :o)
Tak jeg håber jeg har både hr. og fru snegl endnu.