Ja er det ikke lige den følelse vi havenørder har. Forelsket i foråret vi kan slet ikke få nok, det dejligste solskin og vi går bare rundt og nyder og arbejder, mens vi nyder. Her er lidt forårsglimt fra min have:
Tulipanen hedder Apricot Beauty det helt rigtige navn til den
Er det ikke en fantastisk farve mine franske anemoner har, jeg er vild med den.
Aronia/surbær de er meget smukke i udspring her i solen
Buskene ind mod haven, billedet er taget ude fra vejen
Jacksonii nu viser alle knopperne snart farve
Purissima er ikke til at stå for
Vi har været i gang med klokkehøjen i dag, Bent har kørt 3 trailerfulde jord derud i dag, han synes ikke den første bunke var stor nok. Så nu står jeg med en stor bunke med nogle få påskeklokker som ikke fylder meget på den. Jeg har også plantet nogle af de små påskeliljer over på den og et par andre småplanter, men det syner ikke af meget, akkurat som når man står med et nyt bed.
En gang bliver det forhåbentlig et kønt syn, men det er ikke lige nu.
Dette her er heller ikke noget kønt syn, et rådyr har skamferet en af vores koreagraner
Derfor passer vi godt på vores små babyer, heller ikke noget kønt syn, men forhåbentlig hjælper det til, at rådyrene holder sig fra dem.
Dette her billede er også taget ude fra vejen, tænk så kønt et syn, de forbipasserende har. De er heldige :o)
På hjørnet ud til vejen står min røde hyld, den må gerne vokse lidt mere i år.
Ude fra vejen kan man også beundre de fine syrenknopper
Det var lidt om foråret i min have, det er bedst at klikke på billederne, hvis I vil se det, jeg forklarer.
Det blev en skøn havedag, men til aften blev det koldt.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 15. april 2012
Forelsket
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke skønne franske anemoner du har. Jeg har sat en masse løg i potter. Nogle af dem er kommet op nu og de skal så plantes ud, men jeg tør ikke gøre det endnu hvis frosten kommer igen. Du har ret, man bliver så glad når solen skinner og man ved at der er så meget på vej i haven.
SvarSletHej Gitte
SletJa er det ikke en fantastisk farve, jeg var bange for, at den var rød, men det er den heldigvis ikke. Mine er sat i bedene for længe siden, jeg har ofte nogen som har overvintret, så jeg kan ikke tro, der sker noget ved at plante dem ud nu.
Sol og forår er lig med glæde for os havenørder :o)
Dejlig overskrift :) ja, i godt humør bliver man når solen skinner og det hele pibler frem. Og du har allerede franske anemoner. Jeg satte nogle få stykker i efteråret, og de har længe stået med knop, men der sker ingenting. Det er dejlige blomsterbilleder i dag, ja og de forbipasserende må de påskønne blomsterne.
SvarSletSynd med den koreagran, som rådyret har skamferet. Vil den hele igen?
Ja jeg synes overskriften var perfekt :o) Mine de franske har også stået længe med knop, men pludselig var de der, næsten uden jeg havde opdaget det.
SletJa de burde da påskønne den udsigt, men der er såmænd mange som ikke opdager det.
Ja det er en skam med koreagranen, jeg ved ikke om den heler igen, vi er også spændt på, om den kan klare det.
Du har rigtig mange dejlige blomster at glæde dig over allerede, og så er der forventningen om alle dem, der også er på vej.
SvarSletHej Marie
SletJa og som du kan se glæder jeg mig meget både over det, der er, og det der på vej :o)
.....ja ikke mærkeligt at foråret er kærlighedens højtid ;0)
SvarSletKnus (med U - se tastaturet kan godt ;0) Dorthe
Hej Dorthe
SletNej det har du helt ret i.
Godt at tastaturet også har et u, selvom det kan smutte en gang i mellem :o)
Knus
I har sørme ikke langt fra tanke til handling. Den skal nu nok blive fin, når den gror til. Har du set Spirens i virkeligheden? Det er bare et flot syn,
SvarSletHej Ulla J
SletNej det har du ret i, men Bent ville jo gerne af med jorden, derfor gik det så stærkt. Nej jeg har aldrig været i Spiren, det er sikkert noget andet end min lille høj, men hovedsagen er, at jeg kan se klokkerne lige ind i ansigtet :o)
Dine Apricot beauty er langt fremme, mine står kun i knop endnu.
SvarSletDen står også sydvendt, det er nok derfor.
SletGode billeder af dine smukke forårsblomster.
SvarSletTræls når rådyrene finder vej ind i ens have og ødelægger noget.
Vi har heldigvis ikke haft dem i haven endnu. Jeg håber de bliver i skoven.
Tak Aase
SletJa det er rigtig træls, det er du heldig med, måske holder kronhjortene dem på afstand ved deres tilstedeværelse.
Jeg tror også at din høj bliver flot med tiden, ellers må du rundt og nuppe lidt bidder af andre stauder som kan dække den så længe, feks geranium :-)
SvarSletNå, hos dig er det rådyrene som hærger haven. Det er noget værre noget med alle vores 'vilde' dyr :-D
Vi havde nu regn det meste af dagen, og næsten ingen sol, så jeg fik kun et par timer derude. Det var lidt mod planen.
Det er bare synd for dem selv, hvis de forbipasserende ikke påskønner skønheden i din have.
Hej Hanne
SletJeg har allerede været i gang med at sætte noget andet der også, for den ser altså ikke specielt køn ud lige nu :o) så må vi håbe, det vil gro. Skal have fundet noget mere i dag, solen skinner, men det blæser rigeligt.
Synd I ikke havde godt vejr i går, det var så i Jylland, de havde det, det er sjældent at hele landet har godt vejr på samme tid.
Ja de har chancen for et dejligt kig, kan de ikke lide det, kan de jo bare lade være :o)
Vi må sætte et skilt op i vores haver: ingen adgang for vilde dyr :o)
Ingen tvivl om at foråret er en skøn tid, og det er med at nyde hver eneste gode havedag for det går så forbistret stærkt alt sammen.
SvarSletHej Susanne
SletJa foråret er skønt, og inden vi ser os til er det sommer, så vi nyder alt det vi kan.
Hold da helt op en flot påskeklokke :O Den er så flot.
SvarSletTak for endnu et kig i din dejlige have :)
Hej Marlene
SletJa det er en flot flok påskeklokker, jeg har været så heldig at have der.
Selv tak :o)
Dejlige forårsbilleder.
SvarSletTak Helga :o)
SletJa tænk at vejret er så uens i vores dejlige lille land!
SvarSletSådan et stykke jomfrueligt jord. Mums det bliver spændende, hvad der skal være i det men påskeklokker i sehøjde er da helt vidunderligt. Havde du ikke en masse små babyer fra påskeklokken? De skal vel flytte derhen, så du får en vidunderligt tæppe af helleborus. Det var det jeg var så facineret af i Central Park NY. Der var en kæmpetæppe af Helleborus. Sikke en fest.
Jeg har brugt lørdag med solskin på at rydde et stort stykke i forhaven med vintergrønt/vinca pyh de havde helt overskygget forårsløgene. Jeg er ikke helt i bund, men har allerede plantet lidt forårsløg igen, så jeg skal finde en god bunddække, som ikke overtager det hele.
Hej Bente
SletJa det er helt utroligt med det vejr, vi var heldige begge dage i weekenden, men jeg havde indtryk af, at jyderne havde godt vejr igår og I havde det lørdag. Jeg flytter en masse frølinger ud på højen, jeg har rigtig mange, men det varer jo nogen år, inden de bliver til et tæppe.
Så er spørgsmålet, hvad skal jeg mere sætte der, i hvert fald ikke Vinca kan jeg forstå :o)
Jeg har også Vinca, men det er i diget ind mod en mark, så det gør ikke så meget. Hvad med hasselurt har du dem? Jeg ved ikke om de overtager det hele, mine er først ved rigtigt at komme godt i gang efter mange års forsøg, men de er nu fine med deres grønne blade.
Jeg er ikke så god til bunddække, men jeg har tre andre slags, som du kan se, når du kommer.
Men jeg har opdaget noget godt ved Vinca, nemlig at der ingen snegle er i det stykke, hvor de har groet. Planterne må ikke smage godt eller være særligt gode for sneglene! Så hvis man kunne lukke sin have af med en række Vinca'er, var det det måske ikke så tosset endda.
SletHasselurt har min bror, så dem kan jeg hente der og dem vil jeg også have nogle af. Men jeg har lige købt nogle skønne blåpuder med brogede blade - og to gule anemoner og lidt andet godt. Jeg skal nok lave et indlæg - men fik lige gæster, da vi kom hjem fra planteskolen, så det fik jeg ikke lige nået i dag.
Kære Lisbeth. Jeg kan godt forstå, at du er forelsket. Sikken en masse skønne blomster og de anemoner er da pragtfulde. Jeg har lige været en runde i vores have og der er så småt begyndt og ske ting her også. Og solen skinner så det er en lyst. Syntes altså også der er noget på vej, jeg ikke kan huske noget om.
SvarSletJeg skal lige høre dig Lisbeth om du evt. kan anbefale en Rhododendron eller Azela i svag gul. Har en lille drøm om sådan en gul plante, men måske det ikke kan lade sig gøre for jorden, hvor den evt. skulle stå er fyldt med rødder fra et grantræ, vi nødig vil af med.
Ha´ en rigtig skøn dag. Håber I får/har sol over hos jer også.
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletJa kan man blive andet i sådan et smukt vejr og med så mange skønne blomster. I dag blæser det dog rigeligt, men jeg har gået med næsen HELT ned i skovbunden for at luge og se, hvad nyt der kommer. Jeg har også opdaget flere ting, som jeg ikke kan huske, hvad er, så det er spændende :o)
Uha som du lokkede mig, gik lige ind på www.rhodobutik.dk der kan du vælge farven hvid/gul og kigge. Jeg blev selv fristet, men skal heldigvis dertil på torsdag :o)
Nu ved jeg ikke, om det skal være en høj eller en lav, der er en del lave lysegule. Af almindelige rhododendron kan jeg nævne Flava, den kan du nok få ovre hos dig også. Man kan jo købe og få sendt fra Rhododendronhaven, men så bliver det lidt dyrere, de har mange specieller slags.
Hvis det skal være en løvfældende kan jeg anbefale Daviesii, den er skøn og med duft.
Jeg er ikke helt sikker på, om I kommer d. 19.5. for så vil jeg anbefale dig at vente og så kigge hos mig først. Eller kig på siden jeg anbefaler og find ud af, hvad for en du bedst kan lide, så kan jeg tage den med herhjem til dig og du kan få den d. 19. hvis I kommer.
Hold da op er det til at finde ud af? Skriv lige igen, hvad du mener om alle mine fantastiske råd :o)
Skøn dag også til dig,nu må jeg ud og kravle igen
Kh
Lisbeth
Jeg læste lige at du skulle til Tørring kan du have en dejlig tur.
SvarSlet