lørdag den 7. april 2012

Snebyger og lamperøg :o)

Vi startede med snebyger fra morgenstunden og hvor var det dog koldt, rigtig koldt. Heldigvis kom solen, det hjalp på det, så det blev tåleligt vejr og havevejr op på dagen.
Hvad er det nu for noget med lamperøg? Jo i går havde de unge lånt bilen og var inde og handle lidt ind til dem selv. Da de kom hjem havde de den smukkeste buket med, men det første min søn sagde var: den er altså ikke til dig. Heldigvis havde jeg ikke nået at tænke, den var til mig, så jeg blev ikke skuffet, før jeg så buketten. Den ville jeg godt nok gerne eje, prøv at se her
Er den ikke bare smuk, rosen lignede næsten Eden Rose, men jeg ved ikke om det var det. Buketten var til værtinden i aften, de skulle nemlig i byen. Den blev sat ud i værkstedet og stod lige så flot i dag.
65 kr. var hvad de havde givet for den i Superbrugsen. Jeg kørte derop i dag for at se, om de havde flere buketter, de havde nogen magen til, og nu var den sat ned til 45 kr. til gengæld stod den ikke nær så flot, som den vi havde hjemme. Så jeg sparede pengene til den og fik for øvrigt nogle fine små påskeæg af de unge her til aften, inden de tog i byen :o)
Men i går da jeg var i brugsen, så jeg noget helt andet, som brændte sig ind på min nethinde:
Nemlig denne her fine Margurit, så den købte jeg i stedet for 40 kr. Fordelen ved den var, at den kunne plantes ud i bedet.

Nu er den plantet ud i mit lysegule bed, håber den kan tåle lidt kuldegrader? Er den ikke bare flot?

Dagens påskeliljebilleder

Og påskeklokker
Heuchera
Skumblomst
Hjertetræet har nu små blade
Syrenknop mod den smukke blå himmel
Nu vi er ved det blå Perlehyacinter
Og Scilla
For resten er Queen of Sweden i fuld gang igen, men der er dog andre af roserne som stadig ikke viser tegn på liv, bl.a. min yndlingsrose Sharifa Ashma :o(
Løjtnantshjerte er godt på vej
De første røde melder er på vej op, selvsåede fra en plante sidste år, sikke en masse penge jeg kan spare, jeg gav 25 kr. for en lille bitte plante sidste år.
Nu er der masser af blomster i denne her, desværre har jeg glemt igen, hvad den hedder
Kasmirsk røn
Sorbus dodong med forsythiaen i baggrunden
Til slut en af forårets favoritter, den er så smuk, jeg må have flere af dem.

Fortsat god aften og påske.

30 kommentarer:

  1. Flot Margurit. Jeg kan godt lide farven. Tillykke med fundet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Tak skal du have, jeg synes også, at det er en smuk farve. Jeg har lige været ude og dække den til, for vi nærmer os nul grader her. Det ville være ærgerligt, hvis blomsterne var ødelagt i morgen.

      Slet
  2. Ja, der er utroligt mange forårstegn rundt omkring i haven, og du har ret, rød mælde behøver man kun købe 1 gang, så har man den til overflod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja trods kulden er der mange forårstegn, det er ikke til at forstå. Jeg købte den røde melde i Ll. Malund, han havde lige plantet den, 25 kr. Jeg synes det var lidt skrapt, da jeg altid køber meget der. Men nu skal jeg i hvert fald ikke købe dem mere.

      Slet
  3. nej hvor er den yndig den påskegule margurit, kan godt forstå du lægger en dyne over,,, jeg har sat mit oliventræ ind i mit atelier for i nat..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Jeg synes også den er skøn, så jeg må passe på den. Fornuftigt at tage oliventræet indenfor i nat.

      Slet
  4. Lamperøg eller ej - et smugkig er altid herligt :-D. De marguritter kommer til at fortsætte det solskinssind du har tyvstartet med påskelijlerne.. Håber de får fodfæste. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Dejligt at få et navn på dig :o)
      Heldigvis koster det ikke noget at smugkigge og det gjorde jeg så. Ja mon ikke marguritterne kan fortsætte påskeliljernes solskin.

      Slet
  5. Som sædvanligt kan jeg sidde og glæde mig over alle de forskellige planter du viser billeder af :-)

    Vi fik heldigvis ingen sne eller vand hos os i dag, men blæsende og køligt har det været.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Jeg er glad for at du glæder dig over mine billeder :o)
      I var heldige ingen sne eller vand, snebygen kom lige, da jeg luftede hunde, så det var en kold fornøjelse.

      Slet
  6. Hej Lisbet

    Det var da et godt køb den flotte Margurit.
    Ja man kan godt undre sig 25kr. for sådan en lille pjevs.
    Den selvsårer sig meget villig du kan jo begynde at sælge ud af dine:))))))).

    KH Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Ja jeg synes også, at den er fin, men nu hænger den med hovedet.
      Helt rigtig så kan jeg sælge mine for 25 kr. stykket ;o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  7. Marguritten er virkelig smuk.
    Hvor har du dog mange smukke planter i din have.
    Jeg nyder hver dag dine gode billeder.
    Håber du har haft en god påskelørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja den er skøn, men nu hænger den med hovedet ovenpå rimfrost i nat.
      Dejligt at du nyder mine billeder.
      God påskedag

      Slet
  8. Dejligt at i også har set solen idag, selv om det var lidt køligt, dejlig margurit fin farve ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja og sol igen i dag, skønt, men så er det nok også slut i denne omgang, men bare det så også er slut med nattefrost.

      Slet
  9. Hej Lisbeth. Den var rigtig sød den margurit, en utrolig flot farve, som jeg aldrig har set før. Jeg kan godt forstå, at du købte den! Jeg nød også dine billeder. De er gode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja den farve kan jeg også godt lidt, nu må vi se, om den klarer frosten.
      God påskedag

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Sikke en dejlig farve du fandt Margeritten i, håber den klarede natten, men kan læse at du var ude og "putte" den lidt.
    Og sikke en masse der blomstrer og er undervejs i din have.
    Håber Sharifa Ashma også snart viser dig lidt livstegn.
    God påskedag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det var en smuk farve, men måske blev det værre af, at jeg puttede den, den hænger i hvert fald noget.
      Jeg håber også, at Sharifa viser livstegn, nu har den foreløbig fået noget vand, mon det ikke hjælper.
      I lige måde

      Slet
  11. Hej :)
    Skønne billeder, men især den røde meld er jeg stor stor tilhænger af. Jeg elsker den! Vi kalder den dog for Pylre Vera, fordi vi fik et eksemplar af en dame der hed Vera og hendes have var noget virkelig Pylre små planter. Tror ikke hun havde hørt om gødning ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlen
      Tak, ja de røde melder er så flotte, jeg har ikke haft dem før sidste år, men nu har jeg da talt 5 derude, så mon der ikke kommer flere. Fint navn Pylre Vera, det må jeg huske :o)

      Slet
    2. Der skulle selvfølgelig stå Marlene :o)

      Slet
  12. Ja det var godt nok en smuk buket de unge havde købt. God smag må man sige!
    Men den fine marguerit, du havde fået fingre i var nu heller ikke at kimse af.
    Igen en masse fine planter du viser, flere jeg slet ikke kender! Rød meld f.eks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det var en meget skøn buket, men jeg er også glad for marguriten, hvis den eller vil komme sig igen. Kender du ikke de røde melder, de ligner andre melder og gror som ukrudt, forskellen er bare, at de er røde, det pynter sammen med al det grønne :o)

      Slet
    2. Jamen jeg kender slet ikke melder! Endnu et hul - og skumblomst? STORT spørgsmålstegn igen. Ja du må bære over med mig, men det er jo lige netop det jeg elsker ved at blogge, jeg ender med at blive en gammel KLOG kone. Gammel er jeg vel egentlig.

      Slet
    3. Melder gror i grøftekanterne og får en masse frø, så bliver der endnu flere. Skumblomst hedder også Tiarella og minder om Heuchera/alunroe kender du heller ikke dem? Hvis ikke må du have en med hjem, når du kommer d. 19.5.
      Fint at ende med at blive en klog kone, gammel venter vi lidt med, du er yngre end mig :o)

      Slet
    4. Jo jo heuchera alun har jeg selv i haven netop den med røde blade, fordi jeg godt kan lide den kontrast bladene giver. Derfor var jeg også vild med din melde!
      Nå så siger vi klog kone ... og venter lidt med det gamle endnu!

      Slet
  13. Hvor er det en sød lysegul margurit, du fandt igår. Jeg håber at den fik det lidt bedre op ad dagen :-)
    Jeg synes også at det er alt for tidligt at de sælger marguritter allerede, for de er jo ikke hårdføre. Men forhåbentlig fik I ikke for slem frost.
    Jeg må da ud og kigge efter frølinger fra mine røde melder. Jeg har spredt frø over flere bede, men jeg har ikke set nogle endnu. Jeg såede også nogle i en bakke som har stået i driverhuset hele vinteren, men kun et sølle lille pus har stukket hovedet op. Jeg håber sandelig at de bare er lidt sent på den ude i bedene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt Hanne her er du jo også :o)
      Den lysegule margurit ser ikke for godt ud endnu, som du kan se på billederne fra i dag.
      Det var hvid i morges, men ikke så slemt som den morgen Isolabella blev svedet. Vil det sige, at de marguriter ikke er staudemarguritter? Så den dør næste vinter, det skulle jeg have vidst, så havde jeg ikke købt den og da slet ikke plantet den ud i bedet. Ja ja hvor der handles, der spildes.
      Jeg håber der kommer mange røde melder hos mig, så kan du få en af mine, der er da nok til mange planter i en enkelt. Altså hvis du ikke finder nogen hos dig, men mon ikke de er lidt senere hos dig, det håber vi.

      Slet