søndag den 4. december 2011

Frøsåning af diverse buske og træer

I aftes sad jeg og mailede lidt sammen med Anne Marie fra Lønbæk Planteskole. Sidst i sin mail skrev hun: Der kom lige nogle haglbyger i vejen, så jeg smuttede ind i drivhuset for at 'vaske' nogle frø fra Bot.Have, så de er klar til foråret.
Så blev jeg lidt nysgerrig efter at høre, hvad det var for noget at vaske frø. Tilbage på mail fik jeg denne spændende tekst. Jeg ved ikke, hvor interesserede I er i det, og hvor meget I forstår af det, men jeg syntes, det var utroligt spændende. Derfor spurgte jeg, om jeg måtte sætte det på min blog, det måtte jeg gerne, så her kommer det:
De indsamlede frø fra den birkebladede viburnum er nu sorte og smattede. Frugtkødet skal vaskes af frøene, da det inderholder spirehæmmende stoffer, inden de lægges til stratificering i fugtig sand.Dvs.: i en isbox med låg blandet med sand og ud og få frost. Helt enkelt!
Nogle frø flyder ovenpå, når man vasker, andre synker til bunds. Man skal bare sikre sig at frøene er gode med frøhvide i (altså bestøvet) inden man sår eller sætter dem i 'støb'( i sand). Det er træls at vente hele foråret og så opdage at det er goldfrø, man har sået.
Alle frø af rosenfamilien skal have frost før de kommer ud af frøhvilen (spirer). Sommetider spirer de over to år.
Andre kan man så straks: kastanier,eg,ahorn,hassel o.m.f.
Duetræ skal stå i støb 12 mdr.! så man skal huske, hvor man har sat spanden med dem.
Man lærer med tiden hvordan de forskellige frø skal behandles. Som regel efterligner jeg naturens måde: fyr og gran,thuja og cypres åbner sig i det tidlige forår, altså gemmer jeg dem tørt til foråret før jeg sår.


Birkebladet betulifolium
Mit næste spørgsmål var: Du skriver at når man vasker flyder nogen ovenpå og nogen synker til bunds. Hvad for nogen af dem dur så?
Oftest er det goldfrø, der flyder ovenpå, (det tjekker man ved at gennemklippe/skære 3-5 frø om der er frøhvide i eller ej), men nogle få er naturligt 'flydere' (mest dem med hår på som roser o.l.).
Frugtkødet falder til bunds, så i en vaskebalje kan man røre rundt til det flyder op, vente et øjeblik til de tungere frø falder til bunds og så forsigtigt hælde grumset ud over kanten. Stopper når man kan se de gode frø i bunden og hælder nyt vand på. Gentages til der ikke er mere grums mellem frøene. Jeg bruger en hårsigte til det sidste skyl. Så er frøet klar til at sætte i sand, så eller tørre. Tørrer man det, skal det ud og have frost og fugt eller i fryseren tidligt forår.
Jeg lader det stå i drivhuset for at det kan følge årstiden (frost,tø,fugt) og sår tidligt forår.Men man skal holde øje med det, da pludselig en lun forårsdag spirer hele skidtet i poserne og så er det svært at vende dem rigtigt, når de skal såes :o). Hestekastanie har før snydt mig, så de skulle plantes i stedet for såes,Æv. De skal bruges til grundstammer, så de skal vende rigtigt for at blive lige i rodhalsen, hvor podesnittet skal ligge.


Da mange af jer selv frøsår, kan det måske være ganske spændende at læse om dette her. Tænk hvilket arbejde, der ligger bag det at lave et lille træ eller en busk.
Det giver måske et lille fingerpeg om, hvorfor det kan være ret dyrt at købe et træ eller en busk. Planten er gået meget igennem og er blevet pottet om mange gange, inden den blev til noget, der kunne sælges.

Til slut en rosenhilsen fra arkivet.
God aften og god start på den nye uge.

13 kommentarer:

  1. Yderst spændende indlæg :-))

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at Anne Marie ved en voldsom masse om planter og planteformering.
    Det kunne være spændende at lave en masse planter selv, men synes desværre jeg har svært ved at finde tiden, til alt det jeg gerne vil. Måske kommer tiden til at koncentrere sig om planteformering, når jeg engang får bare nogenlunde styr på den nye have. Nu får jeg ihverttilfælde mere plads, noget jeg har savnet i vores nuværende have.

    SvarSlet
  2. Hej Vivi
    Ja A.M. ved en masse og det er rigtig spændende, men vi må tage en ting af gangen. Med en stor have, der skal passes eller en kæmpe have, der skal laves næsten fra bunden, så er der ikke tid til at frøformere. Og ja du kan glæde dig over at få mere plads, det er i hvert fald skønt for dig.
    Måske en gang man får tid og lyst, det kunne i hvert fald være spændende at prøve.

    SvarSlet
  3. Hold da op! Det giver lidt respekt for frøformering, men rigtig spændende læsning :O)

    SvarSlet
  4. Rigtig spændende læsning :-)
    Jeg må indrømme at jeg tager det lidt som en udfordring, når det er svært at frø-så noget :-D For det er altså vildt sjovt når det lykkes.
    Du behøver jo ikke at kaste dig ud i at så hundredevis af frø på en gang :-)
    Det jeg gør, at jeg googler frø'et, hvis jeg skal så noget nyt.
    Men jeg har nu aldrig vasket frø, så så finurlige planter har jeg ikke sået :-)

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Ja jeg kunne lige tænke mig, at du tager det som en udfordring, når det er svært at frø-så, det kan jeg godt forstå, tænk hvis det lykkes.
    Du har ret jeg behøver ikke kaste mig ud i en masse forskellige frø, men mit problem er lidt opbevaringsplads og at få mærket, hvad det er for frø, jeg har sået. Det er jeg ikke så god til, og så står jeg der med små planter, som jeg ikke ved hvad er. Det er nok fordi jeg ikke har nogen ituklippede persienner :o)

    SvarSlet
  6. Spændende læsning og respekt for frøbehandling og frøsåning. Jeg tror, at jeg foreløbig holder mig til de lidt mindre krævende indtil jeg har fået lidt erfaring deri.

    Jeg er sikker på, at du kan finde en billig persienne på loppemarked eller i Genbrugsbutikken ;-) Og kan du ikke det, så har jeg købt hvide plantepinde på en planteskole til rimelige penge. Du skal da bare igang og vinteren er perfekt til at forberede sådan noget :-)

    SvarSlet
  7. Hej Susanne
    Ja det er spændende. Du har ret jeg skal sikkert bare i gang, det er nok bare en dårlig undskyldning. Jeg har købt hvide plantepinde, men de dur ikke til at skrive på, synes jeg. Ja vinteren er perfekt til det, og det kniber da noget med at komme i haven nu med alt den regn og blæst og nu også lavere temperaturer.
    Tak for det lille skub :o)

    SvarSlet
  8. Ja, netop skiltning i frøkasserne er mit svage punkt. Mange gange er fuglene rendt med etiketterne, eller også er de nedbrudte af sollys inden frøet er spiret:-( Så står man der to år efter med nogle småplanter, som man ikke kan huske, hvad var.
    Så er der kun at vente til de bliver så store, at man kan se, hvad det skulle have været.
    Jeg har lært, at lave et notat i en mappe på pc, hvor jeg gemmer tid, sted og evt.foto af moderplanten, så jeg har noget at støtte mig til, når skiltet er fløjet.
    Fremover bruger jeg kun hvide stiketiketter (12x2cm)som alm.blyant kan skrive på. Kan fåes hos www.hartving.dk
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  9. Spændende læsning.
    Jeg må nu i første omgang se om jeg kan få frø fra stauder til at spire. Kan jeg det så er jeg glad.

    SvarSlet
  10. Hej Aase
    Det forstår jeg godt, jeg gør det samme.

    SvarSlet
  11. Det var spændende at læse om. Jeg gad godt have lidt mere tid og plads til den slags, tror også jeg kunne blive ret bidt af det. Jeg kan ikke undvære forårsåning, uanset det fylder op alle mulige (ret upraktiske) steder :)

    SvarSlet
  12. Ja tid og plads, det er hvad vi ønsker os i julegave, ikke også?

    SvarSlet