torsdag den 25. august 2022

Himlens 7 sønner

 er så småt begyndt blomstringen:

fine hvide blomster med duft - en rigtig bimagnet
Heptacodium miconioides er en mellemstor busk i Gedeblad-familien med en kegleformet vækst. Hovedgrenene er oprette, mens sidegrenene er overhængende. Wikipedia 
her er den i forgrunden med den gule vandgran i baggrunden man kan nu ikke sige, at det er en busk, hos os er det et træ
se bare her, stammen er også flot
gennem stammen ses denne fine phlox

nu vi er ved det himmelske:
Himmelsk bambus har tre fine blomster som denne nu
hortensia i det snoede bed, de er så fine nu

her set fra en anden vinkel
Sumpcypressen med Ligularia przewalskii til at lyse op omkring den
Abutilon står i en potte, jeg har to, der blomstrer fint
Magnoliabedet med rosen Olivia, der også har en god blomstring nu
også pergolaen har lidt blomster nu, det er Perpertually yours, der blomstrer flittigt
Rosenresli kan også
Pirouette i figentræet
Britannia har smukke næsten selvlysende blomster
Chippendale
St. Cecilie
Darcey Bussell
Rose de Rescht har aldrig været så flot som i år
Fighting temeraire
Koko Loco
Louise Odier blomstrer på pælen sammen med Madame Alfred Cariér
Madame Anisette´s knop i det rigtige øjeblik
Peace
Wild Edric
Wild Eve

Jeg har skruet ned til hver 3. dag, der er ikke så stor interesse for tiden, men der er stadig motiver. Jeg kan godt se, at jeg ikke skal sige noget om tørke, alt ser jo flot og frodigt ud i min have. Problemet er bare, at jeg har planter, som ikke tåler tørken - f.eks rhododendron, men ellers er jeg heldig med mine roser. Det er godt at have højt grundvand, når vi har tørke, så må vi klare problemerne med at pumpe, når det regner rigtig meget, hvornår det så sker igen. 
I må have en skøn dag/weekend




12 kommentarer:

  1. Hvis bare alle haver kunne være så flotte som din, når det var tørt - men jeg kan godt se, at vi andre ikke kan se hvad der også burde have været der 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja jeg må jo erkende, at min have ser flot ud i forhold til mange andre, men det er nu trist, når der er brune pletter på bladene allerede, og når rhodoerne hænger med løvet. Uanset hvad må vi leve med det.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Himmelens 7 sønner er en busk/ tre jeg ikke kjenner til. Den tror jeg ikke at finnes rundt her.
    Flotte roser som vanlig hos deg. Det er tørt nå igjen ja, og det er trist at plantene allerede nå får brune blader.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej Himlens 7 sønner kender du måske ikke, jeg har vist den hvert år i mindst 10 år, men hvis I ikke kan få den i Norge, hjælper det jo ikke. Ja det er så trist med den tørke, man bliver deprimeret over at se, at selv ukrudtet er vissent :(
      Klem

      Slet
  3. oh, jeg skal liige finde 5 min. og ud og se min 7sønner... Hans sitter i stolen med foden oppe, og må ikke støtte på den. Så jeg er hente bringe støttestativ.
    Ja, din have ser meget mere grøn ud end fks. min. Selvfølgelig kommer det vel osse an på vinklen billedet er taget. Der er enkelte steder der er lidt grønne her i skyggen, hvor duggen ligger længere om morgenen. Men resten uha. Der er ikke flere blade på hjertetræet. Mon det regnvejr de lover i weekenden vil blive til noget, krydser fingre, men jeg tvivler.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er ikke nemt, når du skal varte Hans op også, håber det er gået godt med operationen.
      Du har jo heller ikke fået regn længe, så det er ikke nemt at få en frisk have, kun når grundvandet står højt som hos os. Trist med hjertetræet, jeg må ud og se til mit. Vi skulle have haft meget regn i morgen, nu har de trukket det tilbage igen, vi tvivler hele tiden på, at vi får regn.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja det er jo dejligt med en relativ grøn have her i tørken, men der er jo nok lidt malurt i bægeret med alle de rhodoer der ikke kan tåle at være uden vand og at de ikke har glæde af det højtstående grundvand. Jeg ved jo hvor mange rhodoer du har og at det er et kæmpe arbejde at komme rundt med slange og kander.
    Himlens syv sønner er så fin og dejligt at der stadig er masser af blomster til bierne. Bambussen måtte jeg lige zoome lidt på og den ser også ret fin ud. Det er jo blomster jeg ikke har set live, måske jeg engang skal prøve at lægge mit besøg her i sensommeren :-)
    Nyder synet af dine flotte roser.
    Hver 3. dag er da helt fint, hvis der ikke er så mange der ser med pt. så må du gemme billeder til det bliver mørkt og koldt, for mon ikke der bliver flere der kigger indenfor når det bliver mørkt og koldt og det bliver til mange indendørs timer :-)
    Rigtig god weekend til jer.
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er vi heldige med, det er pænere end en afsvedet græsplæne, dem er der mange af på Fyn, men det er rigtigt, det hjælper ikke rhodoerne. Vi vandede nordbedet fra tanken i går med slange, så nu fik de lidt at leve af. Hvis vi kunne stole på forudsigelserne fra DMI skal vi have 50 mm på lørdag, vi vil se det, før vi tror det. Ja men I må gerne komme i sensommeren, desværre er her også lidt trist, når vi har tørke, men roserne kan jeg da glæde mig og andre med.
      Tja man kan ikke regne med noget eller nogen om vinteren, vi får se, om det hjælper med mange indendørs timer.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Vores heptacodium har også udviklet sig til et lille træ. Hvis vi ikke havde fjernet diverse grene, ved jeg ikke, om ikke den var blevet mere buskagtig. Vores blomstrer ikke endnu. Selvom roserne genblomstrer, synes jeg godt, man kan se, at de gerne vil meget mere vand, end de får.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja din var også ved at vokse godt til, så jeg, da vi besøgte jer. Sjovt at så er vi tidligere herovre, du er ellers ofte først med mange ting. Ja jeg tror bestemt også, at roserne vil være glade for mere regn. Jeg har nogle, der står så tørt og skygget, at de kun blomstrer med få blomster, hvis de overhovedet blomstrer.

      Slet
  6. Ja, så ved man at efteråret snart banker på, når himlens-7-sønner lægger an til blomstring, men på den anden side er det det jo også den, der hjælper dig igennem overgangen med sin utrolige blomstring. Busk eller træ kan vel være det samme, når den står så flot hos dig. Det ser fantastisk flot ud med de mange spændende træer i baggrunden, og sommer er det vel stadig i bedene:) Måske kommer der en spand vand til os allesammen de næste dage, og jeg må sige at jeg glæder mig! Hos dig ser der stadig frodigt ud, og det må være dejligt.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det har du ret i, den blomstrer på et godt tidspunkt, må vi sige. Den har det rigtig godt der, hvor den står. Vi håber på en stor spand vand, men tror vi på det. Først skulle vi have 69 mm :))) det er nu blevet til 23 mm i morgen. Vi får se, selvom det ser frodigt ud, trænger haven rigtig meget til regn.
      Knus

      Slet