onsdag den 4. juli 2018

Et valg man må tage

Også hortensiaerne på vandes i denne tid, hvis de ikke bliver vandet - ingen blomster.  Denne her er nok den smukkeste jeg har lige nu, den står så godt, at den klarer sig uden vand, mens andre skal hjælpes med vand mindst hver anden dag.
Rhodoerne skal også vandes, de viser tydeligt, når de trænger til vand, egentlig er det vel så næsten for sent, men de får en tur med haveslangen alligevel.
haveslangen bliver brugt hver eneste aften i denne tid, den ligger permanent ude, der er hele tiden brug for nødhjælp.
 R. hodgsonii må jævnligt have hjælp
og det hjælper. Lige bagved står R. rex, jeg har forsøgt at mindske fordampningen ved at lægge flis og thuja grene over jorden. I går klippede Bent græs, hvor der var lidt grønt, det er lagt mellem roserne, det kan dels fungere som gødning og dels begrænse fordampningen, håber jeg. Rådet er fra Anne Marie, hvis man har en busk, man gerne vil bevare er det klogt at klippe den ned og dække jorden med græs- eller hækafklip eller flis. Rådet er hermed givet videre. 
R. orbiculare er stadig frisk og grøn i toppen, men hvis vi ikke vander den, bliver de nye skud bløde, som I kan se, har den allerede mange gule blade. Det får de hvert år, men i år er det særligt slemt.
Jeg er nødt til at vælge, hvilke jeg vil vande, derfor står mange nu og hænger, en del af de små har bukket under for tørken. En af dem det er vigtig at vande er
R. Hydon Velvet, her ses dens smukke nye skud, de er smukkere end blomsterne, et helt kapitel for sig
en pryd for hele haven, jeg er vild med de nye skud, de er særligt smukke i år.
 Høstanemonerne blomstrer allerede, men godt har de det ikke.
 lavendlerne er i fuldt flor
fuglene tager ikke mange af morellerne i år, det gør ikke noget, de smager godt :)
 
 kattehale/Lythrum salicaria
Echinacea er sprunget ud
Bierne er er ret glade for dem

Det er de også for stokroserne
Roserne:
 Blue for you
 Gertrud Jekyll
 Louise Odier
 Mme Louis Levique i sol
 og i skygge, her kan man se, hvorfor det er min yndlingsmosrose
Nil Bleu holder rimeligt længe i blomsten, temperaturen taget i betragtning
 Compassion
 Eden Rose
 Lady Emma Hamilton
 Lady of Shalott
 Mandarin rose
 Sofia Renæssance
William Shakespeare
Clarét som virker meget rød i solen, den har en smuk form og en fin duft.
I det store hele har roserne det godt, det er utroligt, når de fleste ingen vand får, nogle få har det ikke godt, mens andre står i stampe. Resten kan I se her dagligt :)
De lover foreløbig regn på mandag, vi får se - og tager gerne imod. Det kan DMI nå at ændre sig flere gange inden da.
Dejlig solskinsdag til jer. 

21 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Blev helt oplivet ved at høre om regn på mandag og har efterfølgende tjekket tre langtidsudsigter, men desværre ikke udsigt til noget her de næsten 14 dage. Det ville ellers have været skønt, for der går meget tid med at vande, og alligevel hjælper det ikke rigtig noget. Her er jeg nødt til at vande hele haven hveranden dag, så godt den ikke er så stor 😊 Du er heldig med jeres høje grundvandsstand - det profiterer dine smukke roser af, og det ser ud til at være et helt normalt år for dem med alle de mange blomster, de har. Dejligt, at jeg kan nyde dine 😊 Mme Louis Leveque er så smuk - den står fortsat på ønskelisten, men bliver først købt, når tørken er overstået. Nil Bleu er også smuk - var det en af dem fra Polen?
    Fortsat god dag til dig 😊
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Det kan jeg godt forstå, desværre er det væk igen her hos os, sådan er det ofte, man kan ikke regne med det. Ja det ville være skønt at slippe for at vande, men så heldige er vi ikke. Vi kan ikke vande som et ordentligt regnvejr. Ja roserne klarer sig godt her, det var ikke sjovt, hvis de alle hang, men det ved du jo alt om.
      Cecil havde jo lavet Mme Louis Levique til dig, desværre har jeg ikke passet den ordentlig, så den klarede ikke opholdet i potten. Vi må prøve igen uden Cecils hjælp. Nil Bleu er fra Polen ja.
      Tak i lige måde
      knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, det er vanskelige valg i en sånn sitvasjon. Det er så trist for oss hageeiere, men det er likevel bagateller å regne i forhold til de som driver landbruk. Det må jo komme regn snart håper jeg. Jeg har en nabo som tok over moen jorder i nærheten her nå i vår, og han har satset mye både tid og penger i å dyrke korn. Han er her hver dag og ser på disse spirene som bare blir mindre og mindre. Det er bare så trist å se på.

    Dine rhodoer har så flotte nye skudd, og jeg håper de overkever tørken!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er det, jeg vander de flotteste og mest sjældne først og fremmest. Ja det er bagateller i forhold til dem, der har landbrug. Trist for din nabo, han må være ked af det, føler med ham.
      Jeg vander dem med de flotte skud, de skulle helst ikke dø.
      Klem

      Slet
  3. Hej Lisbrth

    Ja prognoserne ændrer sig som vinden blæser, her lovede de i morges 8mm på lørdag - nu er det kun 2mm...
    det er også min erfaring med roserne de er super robuste og klarer tørken flot - især selvfølgelig de der ikke er gødet.

    Flot rhodoløv du kan vise!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det gør de, nu er regnen blæst væk :( her hos os.
      Mine roser er jo gødet et par gange, men de klarer det godt alligevel.
      Ja rhodoerne er meget flotte nu med de nye skud, de er flottere i år end de plejer at være.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Her meldes der ikke om regn, så langt øjet rækker, så vi må fortsætte med at vande der, hvor vi synes, det trænger mest. Vores surbundsbede har et lag nåle øverst oppe, og jeg regner med, at det beskytter mod udtørring i hvert fald i et vist omfang. Det er spændende, hvor stor rosernes genblomstring bliver. De må da mangle noget vand for at kunne danne normale, nye knopper. De mest udsatte buske er vel vores rhododendron med de flotte nye skud; men dem kunne jeg altså ikke drømme om at klippe ned. Det må være de løvfældende buske, Anne Marie tænker på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nej de har også trukket den lovede regn tilbage her. Jeg går dagligt en tur med slangen, men nogle gange får jeg ikke øje på det, der trænger mest. I dag var det R. wiltonii, der havde krøllede blade. Jeg har også lagt lidt på mine rhodoer, men du har ret, det var løvfældende buske Anne Marie mente. Ja jeg er også spændt på genblomstringen, de har gjort det godt, mon de kan blive ved?

      Slet
  5. Her lover de ingen regn, selvom det ville passe godt ind med mandag. Vinterbyggen er høstet, og de kommende dage skal halmen under tag - så må det hjertens gerne regne! Som noget nyt er der knopper i mine kransblomstrende hortensiaer - de plejer at fryse væk - der er dog ikke så mange, velsagtens pga. af tørke. Men jeg glæder mig til et gensyn med dem, for det er mange år siden sidst! Din smukke hortensia er en fryd for øjet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nej de lover heller ikke regn her mere. Godt I har fået vinterbyggen høstet, så må vi godt bede om regn, når I har fået halmen ind. Hold øje med dine hortensiaer, pludselig mangler de vand, du skulle gerne se den i blomst i år. Ja hortensiaen er så fin i år.

      Slet
  6. Tror vi på regn Lisbeth. Jeg gør det ikke.......
    Blomsterne har det godt nok hårdt og der bruges lang tid på at vande hver dag. Men vi mennesker blomster i varmen..... eller jeg gør. Jeg stor trives og det samme gør AA. Det er længe siden vi har haft sådan en ro på. Så vi nyder hver dag med varmt vejr, det er lige med ro og velvære.
    Vi skal på ferie om en uge. Der må der gerne komme regn. Men vi orker ikke før :)))))))
    Din hortensia er flot. Mine er gravet op. Nu er det et slut kapitel!

    Smuk aften
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Næ jeg tror heller ikke på regn, men jeg ville ønske, at vi kunne få en masse regn, det er ok, hvis det bliver om natten, hvis du og AA har det bedre i solskin. Og så ønsker vi regn, når I tager på ferie :)
      Gad vide hvorfor du ikke har hortensia mere?
      Tak i lige måde
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  7. Hm ... De har fjernet regnen fra vores lokaludsigt igen!
    Jeg tænker på alle de rododendron og hortensia vi plantede på vores forrige gård. Mon de nye ejere orker at vande dem? Her er der heldigvis ikke ret meget der skal vandes, men jeg føler med dig - og med alle de andre med store, lækre haver ... og landmændene.
    Den dér Lady Emma Hamilton er der helt fortryllende at se på! Er den sund?
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja også her har de fjernet regnen, sådan er det hele tiden. Det kan jeg godt forstå, at du tænker på, godt du ikke kan se dem, hvis de ikke vander dem. Ja det er ikke sjovt med tørke.
      Ja det er en af de sundeste engelske roser, den kan jeg anbefale.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja, det er svære valg, og det er trist, når noget går ud. Jeg har heldigvis (endnu) kun et par enkelte af de større ting, der ser tvivlsomme ud. Stauder, roser, hortensiaer o.l., der kan komme nedefra hvert år, er det lettere at erstatte. Det mest triste er tørken i naturen og hos alle planteavlere. Lidt uhyggeligt, at vi ikke har prøvet det før og derfor ikke ved, hvad der kommer til at ske.
    Du må nyde dit høje grundvand, så roserne klarer sig - de ser vældig flotte ud :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er meget svært at vælge, men jeg kan jo ikke blive ved, jeg er også mest ked af at se på tørken ude omkring, det er meget trist og ja også uhyggeligt, for hvad sker der.
      Ja det nyder jeg også, hvis det er det, der er skyld i rosernes gode blomstring.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Ja det er noget hårdt at skulle vælge ud hvilke planter man kan holde med vand og hvilke der må klare sig selv, dvs nok visne helt ned.
    Jeg har fået noget delvist omsat svampehalm, det skal jeg have lagt ud i urtehaven for at holde bare lidt på fugtigheden.
    det med at klippe sin buske ned?? det bliver da med stor sorg og besvær osse. Jeg har en mega dronningebusk i gårdhaven. Hvis den bliver skåret ned forsvinder noget af charmen,. Men det er faktisk den der ser mest lidende ud, og jeg har overvejet at give den livredning i weekenden. Meen saksen, det må lige overvejes.
    Vi ha heller ikke udsigt til regn.
    knastørrehilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er hårdt at vælge. Dronningebusken ser trist ud her også, men den skal nu nok klare en nedskæring og tørke, det tror jeg, jeg skal vist have kigget på mine. Jeg klipper min hvert år, den kommer fint igen og fylder rimeligt meget.
      Nej ingen regn hos nogle af os.
      Knastørre hilsener tilbage
      Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Ja vandslangen er vores bedste ven for tiden, for vand fra oven ser der ikke ud til så langt øjet rækker. Idag har der dog være overskyet fra i eftermiddags og noget køligere. I aften har det nærmest været koldt :-) har ikke været i haven i aften, har også en hovedpine der driller lidt så sofaen har været svær at komme op af, men den skal vidst byttes ud med sengen inden længe.
    Smukke roser som altid, men rhodoløvet er som du skriver "et kapitel for sig" det er meget smukt.
    Moreller mums, jeg fik lige en skålfuld i dag af en veninde, hendes træ bugner også så jeg tog glædeligt imod.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vandslangen kan vi ikke undvære, ingen vand i sigte. Jeg talte med Per, han sagde også, at det var overskyet, men ikke på Munkebo Bakke hvor han var oppe og høre foredraget om vikingetiden.
      Her har vi haft blå himmel hele dagen, men det har også blæst, skyerne er først kommet her til aften.
      Moreller er lækre.
      God bedring og sov godt
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Good morning dear Lisbeth,
    A lot of work to do for you watering the garden. Fantastic to see how many beautiful roses you have.
    Have a wonderful day.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet