onsdag den 17. april 2013

Sol og sommer i dag og et spørgsmål om kvan

Sikken et skønt vejr, det lufter lidt, men det har været dejligt varmt. Ingen jakke på i eftermiddag, det har sikkert været varmere andre steder, jeg gætter på, at vi har nået de 15 grader hos os. Dejligt har det været. I skrivende stund er det overskyet, men jeg skal ud lidt igen.
Jeg har plantet mine kameliaer i krukker i dag, og klippet sommerfuglebuskene ned. Her i eftermiddag er jeg begyndt at fjerne visne blade fra skovbedene, det er hårdt arbejde, jeg har ikke fundet så meget spændende under bladene udover mælkebøtter, det er ikke så spændende.
Kameliaerne er foreløbig placeret i mit nye bed ved nordbedet, så det ikke ser så tomt ud.
Cedertræet blev plantet i bedet mod øst, så den om vinteren kan stå i kontrast til de røde kornelgrene.
Jeg regner med at dette er Judaspenge den brogetbladede, det lader jeg Bente fra Elmbjergs Eden afgøre
Kvan har jeg rigtigt mange af, nogen der kan svare på, om de kan komme ud i bedene nu, eller de skal prikles over i en anden potte? I morgen lover de blæst, så da skal jeg prikle mange af mine planter.
Anemoner i ørkenbedet
og anemone hepatica i skovbedet
Forglemmigej kommer mange steder i bedene, det er første år, jeg har de selvsåede sådan rigtigt for alvor

Krokus har vi stadig, den sidste med humlebi, de er så smukke, så jeg kan ikke lade være med at fotografere dem, selvom de er på alle blogge nu.
En lilje er på vej op
Denne specielle lungeurt/pulmonaria har jeg fået af Rikke Due. Den får helt sølvfarvede blade, det er løvet, der gør den interessant.
Den gule lupin er godt på vej, den var længere om at komme i gang end de andre.
Den gule lupin 31.5.2012
Den lilla lærkespore er næsten over hele haven.
Igen R. Olive, jeg glæder mig hver gang, jeg går forbi den over, at der kom blomster.
Primula
 Skovmærker
og rosenskovmærker, begge på klokkehøjen
 Påskeklokker de først udsprungne
og her nogen nyudsprungne i en lidt anden farve
En smuk knop fra trådbladet kastanie
Dagens rose er den engelske rose Pegasus.
Fortsat god aften.

28 kommentarer:

  1. Mit bud er at lade kvanen være til der kommer et par gode dage så den kan etablere sig på voksepladsen - det er godt nok mange kvan laver du urtesnaps???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tony
      Jeg venter lige et par dage endnu med at plante kvanen ud. Nogen gange er man bare heldig med, at alle frø spirer, det var jeg så. Vi laver ikke urtesnaps. Jeg skal have åben have hele sommeren, så måske kan jeg sælge nogen af planterne.

      Slet
  2. Her synes jeg ikke, man kunne undvære jakken, selvom det var fint havevejr. Ja, de der lærkesporer kan let blive lidt for meget. Selvom jeg fjernede en masse sidste år, er der mange igen i år. Jeg ville nok synes, at det er meget tidligt at plante de små kvanplanter ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      så har vi haft det varmere, Bent gik rundt i skjorteærmer, jeg var lidt mere forsigtig og havde lange ærmer og vest, men det blev for varmt med vesten om eftermiddagen.
      Jeg har opgivet at bekæmpe lærkesporerne, de er jo meget søde, og alt jorden er alligevel bar nu, så pyt og de visner heldigvis væk igen.
      Jeg venter lidt endnu med kvanplanterne.

      Slet
  3. Her har været ret varmt, så jeg har stået ude og priklet tidselkugler, salvia violet queen, prydtobak m.m. i en let sweater. Jeg synes du skal prikle dem i pottemuld og vente til de er noget størrer. Det var mine sidste år før jeg plantede dem ud.
    Det er en spændende kastanie med fliget løv og jeg har aldrig set en før. Jeg kan ikke få nok af krokus heller, så bare vis løs :)
    Hvad hedder sortene på kameliaerne du har købt og hvilken farve?
    Skøn farve Pegasus har.
    Man sover godt om natten i disse dage efter en lang dag i haven, ikke!
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps. Hvis det er, vil jeg meget gerne have frø af din lyse gule lupin, når tid er. Den har jeg nemlig ikke i min kollektion.

      Slet
    2. Hej Rose
      Jeg vil prikle dem ud i pottemuld i morgen, så går det nok.
      Den kastanie er meget flot især lige i udspring. Jeg fyrer løs med krokus lidt endnu, de er så flotte, når solen skinner på dem.
      Sorterne hedder: Japonica Noblissima (hvid), det er den lille af dem, den anden hedder Interlude (lyserød), du kan nok se dem på http://www.hotplants.co.uk/category/296/Camellia/page/2.
      Ja du har ret, man sover godt om natten, jeg er først kommet ind 20.15, så jeg er godt mør nu.
      Vi finder ud af noget med den gule lupin, når du kommer d. 29.6. Skal I overnatte her og i så fald hvor?
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth - Super placering af cedertræet, det bliver spændende at følge dets udvikling.
    Selvom vi er mange der viser billeder af de fotogene krokus i disse dage, så kan vi ikke få for mange.
    Her har det været en jakke af - jakke på dag, vinden har været lidt køllig men lidt fik jeg da fra hånden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak ja jeg synes også, det var et godt sted, den er flot sammen med de røde grene.
      Jeg fortsætter med krokus til de vælter, i dag trådte jeg på nogen, de væltede :(
      Jeg synes, jeg har fået meget fra hånden i dag, så jeg føler mig lidt mør nu.

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Tror også at jeg ville vente med kvanen, sol og vind vil tørre stiklingerne ud. Hvad med på mandag ligefør den lovede regn?

    Det var da ellers årets første liljeskud! der er intet kommet op hos mig endnu - til gengæld har jeg set (og mast) den første liljebille:(

    Her har vi haft en pæn vind og max en 19 grader - bare en flot solrig dag. men det skyer til nu fra vest.

    Kan du have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg prikler dem i pottemuld i morgen, så går det nok lidt endnu. Lover de regn på mandag, hm der kommer nok ikke noget på Samsø.
      Jeg har liljeskud oppe flere steder, men ikke set liljebiller, jeg må nok til at holde udkig efter dem.
      Skyerne kom her ved 18 tiden, men det var fint at arbejde ude til kl. 20, dog med jakke på :)
      I morgen lover de stærk blæst, så tørrer det endnu mere.
      I lige måde.

      Slet
  6. Jamen Lisbeth det er judaspenge, den ser godt nok ikke broget ud endnu, men det skal nok komme.
    Olive er skøn og dejligt at den foldede sig ud!
    Men du har mange ting meget længere fremme end hos os.
    Jeg siger som Karsten - det var en flot solrig dag, og først meget senere kom skyerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja tænkte nok, det var judaspenge, jeg venter bare pænt til de bliver brogede. Vedbenden er ikke kommet op tror jeg. Jeg har desværre mistet overblikket over et par stykker af dem, jeg har sået. Jeg har lidt småting i nogle bakker, som jeg ikke ved, hvad er, kun en eller to frølinger.
      Jeg nyder simpelthen Olive hver gang, jeg går forbi og ærgrer mig over, at det ikke er til at tage billeder af hele busken, så den kan ses ordentligt.
      Ja det har været en dejlig dag, men i morgen får vi kuling :( det har jeg ikke brug for.

      Slet
  7. Jeg har også sådd kvann, og jeg har plantet mine over o større potter. Når frøplantene er så små, så er det som Karsten sier at de tørker hurtig ut. Jeg vil ikke plante mine ut før de er mye større. Vakre krokus du viser. De tåler å blir sett mange ganger :-)
    Dine cvamellia, planter du de helt ut i hagen eller tar du de inn om vinteren? Det samme med cedertreet, klarer det seg ute hos deg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Alle siger det er for tidligt at plante kvan ud endnu, så jeg venter lidt og prikler dem i pottemuld.
      Cameliaerne er købt for at stå i pavillionen om vinteren, det burde de kunne holde til, om sommeren skal de stå ude. Cederen forventer jeg kan klare sig ude om vinteren.

      Slet
  8. Vi har også klippet sommerfuglebusken ned, den hvide ser ikke for godt ud, men det plejer den nu heller ikke.
    Jeg har også de lilla lærkesporer over det hele, men det gør bestemt ikke noget, den er så sød.
    Det er kun i drivhuset mine liljer ser sådan ud.
    Jeg tror også du skal vente med kvanen, de ser lidt sarte ud, det vil være træls, hvis de får det for koldt, når nu du har så mange fine planter.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Sommerfuglebuskene skal nok klare sig, selvom de ser sølle ud.
      Jeg synes også, at lærkesporene er søde, det er først, når de visner ned, at de bliver lidt træls at fjerne.
      Jeg venter lidt med kvanen, det lyder til at alle anbefaler det.

      Slet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Hvor er dine anemoner smukke.
    Den lilla lærkespore kender jeg slet ikke.
    Jeg har heller ikke haft jakke på i eftermiddag.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase jeg er glad for mine anemoner. Den lilla lærkespore er det mærkeligt du ikke har, den kommer overalt her. Jeg plantede en i potte sidste år, gad vide hvad der sket med den.
      Det har været en dejlig dag.

      Slet
  11. Det ser meget forårs-agtigt ud,dejlige krokus og anemoner,der skal nok komme en masse de næste dage:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt med alt det der kommer nu. Desværre er det gråt og meget blæsende i dag, så jeg må vist i gang med at prikle.

      Slet
  12. Ja vent med at sættte kvanen ud. Jeg havde rigtig mange selvsåede i bedet omkring nytår, de er døde hver og en, så frost kan de ikke lide. Der kan jo nok komme lidt nattefrost endnu.
    Hvor bliver det smukt med dine forglemmigej. Jeg havde rigtig mange selvsåede, men den hårde vinter har kostet de fleste af dem livet.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Efter alles anbefaling venter jeg og må i gang med at prikle. Ærgerligt at dine kvan og forglemmigej er gået til i den hårde vinter.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  13. Sikke en masse der gang i på Samsø.
    Lærkespore er nu ikke det værste at have over det hele, de står smukt nu :o)
    Glædeligt forår flittige Lisbeth :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Lærkesporerne er der ikke ret længe, men de er søde så længe det varer.
      Ja der er gang i meget her, men det er der nok også i Karlelunden.
      Tak i lige måde Helle :)

      Slet
  14. Jeg er enig med de andre - vent med kvanen, så den vokser sig stor og stærk i en potten inden den skal klar sig som voksen.

    Hvor må det være skønt med de blå anemoner. Dem har jeg ingen af, men jeg kan se, at det ikke varer længe inden de hvide springer ud her. Det er altså så skønt alt det dejlige vi har i vente i haven :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Jeg har plantet kvanen i pottmuld, så må vi se, hvordan det går.
      Jeg er rigtig glad for de blå anemoner, især Hepatica, dem skal jeg have flere af.
      Ja det er en dejlig tid, jeg ser næsten kun mod jorden, når jeg går derude :)

      Slet