lørdag den 6. april 2013

Vanding af rhododendron

I dag startede det med skyet vejr, men heldigvis kom solen frem, så det blev helt lunt. Men det blev nu ikke ved, mens jeg vandede blev det ærlig talt noget koldt, vandet i slangen var meget koldt, så selv tykke handsker var knap nok til at holde kulden ude.

Alle godt 200 rhodoer blev vandet, på nær fire, som stadig stod i frossen jord. Heldigvis var det med slange og ikke med vandkande, men jeg stod med slangen i ca. 4 timer afbrudt af frokost :) Jeg kan godt mærke det i min højre skulder nu.
Bent hjalp en gang imellem med at flytte slangen
Men han havde travlt med at save og kløve brænde, nu er han endelig ved at være færdig.
Til aften kørte han til havet og hentede sten, her ventede hundene og jeg på ham, så jeg hjalp med at læsse sten.
Der er forår på vej i clematissen
Dorothealiljerne står flot rundt omkring i haven



De smukke krokus vælter op rundt omkring i haven. På mit hemmelige sted på vej til vandet, er der fyldt med krokus, Dorothealiljer, erantis og vintergækker. De sidste er dog på retur.
De lilla lærkesporer som gror som ukrudt rundt om er på vej op nu.
En enkelt blomst i R. Olive har lukket sig op
 Trillium er på vej op
Og masser af tulipaner rundt omkring

Der er knopper eller blomster i primulaerne
 Fra påskeklokkehøjen
Denne her står i skoven, den fik lidt vand, da der blev vandet.
R. Fastuosum Flora Plenum
Og 5.6. 2012 læg mærke til de smukke dobbelte blomster
Forleden købte jeg en krukke i Netto, i dag købte jeg en Hortensia for 50 kr., jeg syntes, den var stor og flot til den pris. Hortensiaen kom i krukken sammen med hvide hornvioler og lidt lammeører.
Det skal være en gave.
Til slut kom der en dramatisk himmel.
Dagen rose Mary Magdalene
Fortsat god aften

34 kommentarer:

  1. Skønne billeder....
    Sikke langt dine klematis er fremme.
    Jeg er lidt nysgerrig omkring vandingen af rhododendron. Er det for at de kommer bedre igang eller? Min hænger også med næbbet - men jeg troede det var for at det har været så koldt.
    Kan jeg gøre det godt for den ved at gi den vand?
    Mange havehilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susan
      Det er kun få af mine clematis, der er så langt fremme.
      Omkring vanding skriver Claus Jørgensen Rhododendronhaven således i sit nyhedsbrev:

      Vanding
      Vinteren har været tør og rhododendron har tillige med ekstra brug for vand nu hvor solen skinner kraftigt. Inden du vander bør du foretage et tjek på hvor meget jorden er frossen og vand lidt ad gangen. Hvis man vander uden at vandet kan sive ned, forlænges optøningstiden. Er de plantet i ren sphagnum, skal man være særlig varsom, da det tør langsommere op. Så snart jorden er frostfri, er det vigtig at vande planterne godt igennem.

      Så hvis jorden er tøet op, er det klogt at komme ud med vandslangen eller kanden. Ellers må du vente til den er det, men det vil i hvert fald være godt for dem at få vand. Det er ikke sikkert du kan se det på dem, at de kan lide det, men det kan de :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Øv, jeg havde glemt at du i går skrev om at vande Rhododendron. Jeg må stramme mig an i morgen, for de trænger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Du kan også nå det i morgen, men husk at jorden skal være tøet op. Se mit svar ovenfor.

      Slet
  3. Hej Lisbeth.Sikke da et arbejde med at vande så mange rodoer.Mine 10 er jo ikke noget.Men jeg spørger som Susan med hensyn til at vande nu? Og hvad med gødning.
    Og sikke det pibler op med forårsblomster hos dig.
    Jeg er lidt misundelig på at i kan hente så mange dejlig sten så tæt ved jer.Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er et stort arbejde at vande alle dem, men når jeg har valgt at have så mange, må jeg også passe dem ordentligt, ellers går de ud. Jeg regner med at gøde i morgen. Læs mit svar ovenfor til Susan.
      Ja det er dejligt med alle forårsblomsterne.
      Det kan jeg godt forstå, du er, men disse her var nu bare grimme sten til at smide i renden.
      I lige måde Jette.
      Knus

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Uhadada 4 timer med vanderi - det lyder hårdt, rigtig hårdt.
    Er solen så hård ved bladene at de skal have ekstra vand nu? Senere på sæsonen er det vel ikke nødvendigt?

    Godt at se Trilliummen - er den fra i år eller ældre?

    Det ser da ellers godt ud, og nu lover de tilmed regn - mon ikke det tager den sidste sne og frosten i jorden:)

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg må indrømme, at det var lidt hårdt, men jeg har jo selv valgt. Det er mere hårdt, når de skal gødes, det bliver nok i morgen.
      De er udtørrede fra vinteren og så med solen oveni, så er det nødvendigt med ekstra vand nu. Det kan også sagtens være, at de skal have vand senere. Enten har vi for meget vand som i vinter, men det var ikke der, hvor rhodoerne står, eller også får vi slet ingen vand. Skyerne afleverer vandet i havet i stedet for i min have :)
      Trilliummen er fra sidste år, måske fra Hollandske blomster, tror jeg eller Thyboesminde, der købte jeg også en.
      Nå skal vi til at have regn, ja men lad det så ske, så sneen kan forsvinde helt.
      I lige måde.

      Slet
  5. hver en lille forårs bebuder bydes velkommen, uha det er hårdt at passe så mange rhodoer,

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det er ikke noget, jeg kommer sovende til :)

      Slet
  6. Hvor er i dog flittige.
    Jeg har bare været inden døre til marked i Tørring. Er slet ikke begyndt på havearbejdet endnu. Jeg venter til det holder op med at fryse om natten.
    Flot krukke. Smukt pyntet.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Mon ikke også snart nattefrosten stopper, så du kan komme ud og nyde din have.
      Tak for ros til krukken
      I lige måde

      Slet
  7. Godt gået Lisbeth - hvis i har det lige så tørt som os, kan jeg godt forstå du måtte give dem lidt at leve af. Her har det haglet en del i aften, så det giver da lidt væde til jorden.
    Herligt som det hele pibler frem hos dig ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Jeg tror ikke, vi har det helt så tørt, som I har, men mange af rhodoerne trængte hårdt. Hagl, nå så var det hos jer den mørke sky var :)
      Ja det går stærkt nu.

      Slet
  8. Kære Lisbeth.
    Det var noget af en tur - du var ud på.
    Og hvor har du været flittig med at vande.
    Hvor er Påskeklokken fin, en dejlig farve.
    Og så fik du set en lille blomst i R. Olive, den ville have været flot, men sådan skulle det ikke være i år.
    Sikke noget dejligt brænde i har.
    Krukken med blomsten bliver sikkert modtaget med glæde, det er rigtig fin.
    Det er noget af et dystert billede du viser.
    Hav nu en god søndag,
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var hårdt arbejde, men en nødvendighed altså at vande rhodoerne. Ja påskeklokken har en skøn farve, jeg glæder mig til den springer ud.
      Jeg håber på at se lidt flere blomster i R. Olive, der er nogen flere, som ikke har taget skade, og hvis vi slipper for nattefrost, så kan det være, de kommer.
      Bent er god til brænde, så det har vi altid rigeligt af.
      Jeg håber, krukken falder i smag. Den er til et brudepar.
      Ja et dystert billede, men hvor var det flot.
      I lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Så flink du har vært som har fått vannet dine rhododendron. Det må være litt av en jobb med så mange planter som du har.
    God natt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var hårdt job, men nødvendigt.
      God nat :)

      Slet
  10. Sikken en omgang hold op 4 timer, det er godt nok længe med så koldt vand! Ærgerligt at du allerede er nødt til at vande. Mine rhodoer har stadig sne om fødderne, så de få sikkert vand nok, når det smelter.
    Hvor er det en sød farve den hortensia du har købt!

    SvarSlet
  11. Hej Bente
    Ja det var en hård omgang. I dag skal der gødes, det er endnu hårdere, men tager trods alt ikke 4 timer, tror jeg.
    Du skal ikke regne med, at dine rhodoer får vand nok, når sneen smelter, de skal have meget, og sneen giver ikke noget særligt. Men jorden skal først være tøet op, så måske har det lange udsigter endnu. I Nordjylland sner det :( håber vi slipper for det, foreløbig er det solskin hos os.
    Ja jeg syntes også hortensiaen var rigtig sød, den farve er god.

    SvarSlet
  12. Hold da op - du må bo et meget beskyttet sted! Eller også skal jeg lige have en alvorlig snak med mine planter. De er jo langt bagud!
    God søndag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie-Louise
      Vi er lidt tidligt på den herude på Kattegatøen, men jeg har nu ofte oplevet, når jeg kører til Fyn, at alting er tidligere grønt hos jer. Jeg tror kun, det er de små ting, som kommer først her. Jeg tror du i stedet skal bede kong Vinter om at slippe sit greb :)
      I lige måde.

      Slet
  13. Det er hårde tider med al den vanding, men det er jo nødvendigt. Mine rhodo'er hænger også meget, men jorden er frossen endnu, så jeg må vente med at vande og så venter jeg også med at gøde. Der er mange ting, som bliver lidt forsinket i år, men åbenbart ikke helt så meget hos dig.

    Skønt med clematis-knoppen og alle dine krokus.

    God søndagsknus :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja man må tage det sure med det søde, jeg har selv valgt.
      Jeg har et sted, hvor jorden er frosset hos mig, der er meget skygge, måske er det det samme hos dig. I hvert fald er du nødt til at vente til jorden er tøet op både med at vande og gøde. Men det kan jeg se du er helt med på.
      Ja jeg nyder alle mine krokus, de skal deles efter afblomstring, det er i hvert fald planen :)
      Også god søndagsknus til dig.

      Slet
  14. Det er dejligt at se Bent har fået reddet, selv om det stor under vand i vinter. Her fælder vi stadig løvtræ og kører hjem til kløvning. Jorden er stenhård, så der er ikke til at lave så meget andet at få motion ved.
    En fantastisk himmel. På morgen-hundelufte-turen var der tre bi-sole om solen, men jeg havde selvfølgelig ikke kameraet med. I dag sad sangdroslen i skovens højeste top og sang i vilden sky.
    Håber på omslag i vejret inden måneskifte. Det har er bøvlet.
    Hav en god dag.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja heldigvis er Bent ved at have tjek på vandet, han arbejder på sagen igen i dag.
      Nej med frossen jord er der ikke meget at lave, så må I glæde jer over, at I får masser af brænde hjem.
      Ærgerligt at du ikke havde kameraet med, det ville jeg gerne have set. Det lyder godt med sangdroslen, her er det mest stære, der boltrer sig.
      Her var der rim i græsset igen til morgen, men ikke så meget, de lover nattefrost indtil onsdag, lad os så håbe, det så er slut, og at regnen kan jage det væk.
      I lige måde.

      Slet
  15. Det begynder også at gå stærkt her nu, det vrimler op og man se forskel fra morgen til aften, i hvert på syd og vest siden af vores hus. Der er ikke mere sjap. Så har vi en stribe forhave, som er mod nord, der ligger der stadig en del sne. Til gengæld har vintergækkerne rettet sig, de lignede ellers nogen, der havde sagt farvel.
    Men 4 timers vanding, pyh jeg synes jeg næsten mister fingrene når jeg skal skrælle 4 kartofler i kold vand;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette
      Det glæder mig, at der endelig er en, der skriver at det begynder at gå stærkt hos dig også.
      Ja mine vintergækker så også døende ud, men de har rettet sig.
      Ja men jeg skulle jo kun holde ved slangen med tykke handsker på. Jeg tror fingrene var frosset af, hvis jeg skulle have dem under vand. Det er ikke sjovt at skrælle kartofler under rindende koldt vand, det kender jeg godt.

      Slet
  16. Hej Lisbeth. Hvor er det dejligt at se dine forårsbilleder. Jeg blev rigtig glad. Lige nu er jeg på ferie hos familien - alene - Anders er hjemme og passe det hele. Jeg skal være væk hele ugen, men har forberedt nogle indlæg! Jeg er glad for, at jeg tog computeren med, så jeg kan se hvad der sker i haveblogland. Herovre er vejret det samme, kulde og solskin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Godt du har computeren med så du kan følge med i blogland. Her sner det, vi har ellers haft solskin, men det er overstået nu.
      God ferie.

      Slet
  17. Ih, hvor er der bare forår i din have. Det er slet ikke så langt fremme i min have. Jeg har også overvejet, om jeg snart skal til at vande nogle af rhododendrunerne, der er nogle enkelte, som hænger lidt med bladene, selvom det ikke er frostvejr. I dag har det dog regnet lidt hos mig, og der bringer simpelthen duften af forår freme. Der er næsten ikke noget bedre end duften af våd jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja for lidt siden var der forår i min have, nu har det sneet en time, håber snart det forsvinder igen, der er et lille hvidt lag derude.
      Nå du kunne nøjes med regn, ja så dufter det dejligt derude. Hvis jorden ved dine rhodoer ikke er frosset, er det en god idé at vande dem.

      Slet
  18. Skønne skønne billeder fra dig, Lisbeth. Hvor ser det dejligt forårsagtigt ud hos jer på Samsø. Her har vi netop haft snefald igen og nu er haven atter hvid...
    Det er da for groft :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone, ja i formiddags så det forårsagtigt ud, omend det var koldt. Men fra kl. 15 har det også sneet her. Ja det er for groft, vi gider det ikke.

      Slet