Da vi kom hjem fra to dejlige dage med bryllup og en dejlig fest (mere om det sidst i indlægget), ja da var der altså ingen forår her hos os. Det var koldt, blæsende og med lidt småregn.
Ikke noget tillokkende at gå ud i, men jeg måtte selvfølgelig lige ud og kigge, alt det jeg havde drømt om skulle blomstre var der slet ikke. Jeg kan se, at de igen lover ustadigt vejr, men det må vel komme en gang. Jeg kan dog glæde jer med at der var et lysegrønt skær over nogle af træerne i de skove, vi kørte forbi.
Disse minipåskeliljer ved muren havde dog vovet at springe ud.
Påskeliljerne her står lidt mere på spring nu, end de gjorde da vi rejste.
Påskeklokkerne i klokkehøjen stod stadig fint
Nogen havde trampet eller nippet til Conny, min lille fine japanske rhododendron :(
Iberis har store fine knopper, det kan da ikke vare længe.
Hepatica fylder ikke meget, men nu blomstrer den
Lige inden jeg tog af sted, opdagede jeg, at Foldblad er på vej op. Den fik jeg sidste efterår af Bente fra Elmbjergs Eden. Hvor blev jeg glad, tak Bente
Den hvide primula er godt på vej
og denne i fuld blomst, desværre lidt snavset.
Inde i stuen stod denne og blomstrede smukt, kun to blomster men jeg har selv fremdrevet dem.
Ja og så nåede jeg da lige en kort tur i Bilka
Her fik jeg endelig fat i mit længe ønskede Cedertræ Cedrus Libani Glauca
Clematis Alpina alba røg også i kurven
På hjemvejen nåede vi en tur i Lidl
Her fandt lidt stauder vej til kurven 2x2 hostaer, 3 akelejer og en hvid phlox
Hjemme stod der pakker i garagen
To stk. Camelia som jeg bestilte omkring 30.3. selvfølgelig kom de, da jeg ikke var hjemme.
I kan se her hvor planterne er købt. Karsten fra bloggen Grønne nedslag, hjalp mig med at finde frem til dem. Planterne er rimeligt billige, men forsendelsen var lidt dyr. De ser pæne ud, men der bliver ikke blomster i år, der er ingen knopper at se.
Nu til noget helt andet: brylluppet, jer som ikke ønsker at se billeder fra brylluppet kan med fordel stoppe her :)
Det var en dejlig dag, smukt hele vejen igennem, men især afslutningen i kirken efterlod ikke et øjet tørt. Vennerne fra Nordfyns Friluftsspil sluttede smukt af med at synge Intet i verden kan være så smukt som en morgen på Atlantis, hvis I har lyst kan I høre den her med Stig Rossen, det var selvfølgelig ikke ham, der sang for dem, men ham der sang den, sang lige så smukt. Forestil jer det i en kirke, det var meget smukt. Det var efter den forestilling, at Per friede til sin Signe.
Signe er meget romantisk og har læst Stolthed og Fordomme af Jane Austin, hun har altid ønsket sig en Mr. Darcy, det fik hun så, deres tøj er i bedste stil fra 1800 tallet, et smukt par.
En af vennerne havde bryllupsbilen
Den smukke brudebuket
Den gamle mormor på 90 år var med i kirken og til receptionen bagefter, men så var hun også træt.
Veninden havde lavet den fine bryllupskage
Jeg var så heldig at få en af borddekorationerne med hjem, dem havde brudens mor lavet. Hun er meget kreativ og dygtig til den slags.
Kjolen får I så her
Tja her er jeg så i fuld figur
Til sådan en fest fyldt med teaterfolk, skulle der selvfølgelig også optrædes.
Til slut et billede af min stolthed brødrene Klastrup
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 14. april 2013
Hvor blev foråret af? Til slut bryllupsbilleder
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nej hvor spændende Lisbeth. Herligt med det tøj det har valgt. Det ser man ikke hver dag. Fru Høneballe var også i festskrud, og det ser godt ud!
SvarSletSkøn fest ser det ud til og dejligt, at din mor også kom med til brylluppet!
Så vil jeg da sige, at det er dejligt at se at foldblad nu folder sig ud i Høneballehaven.
Din påskeliljer er da også kommet meget langt!
Her har det været fint solskinsvejr.....i går var det blæsende og koldt, men der valgte jeg at gå i haven og plante mine påskeklokker!
Hej Bente
SletNej det er ikke så mange, der gifter sig i den slags tøj :) Ja fru Høneballe kom i festskrudet, hm jeg er ikke tilfreds med resultatet.
Jeg er også glad for, at min mor klarede at komme med i kirken, det var brudeparret også.
Du kan tro, jeg er glad for foldblad, så må vi håbe sneglene vil holde sig væk.
Nå ja jeg skal da lige se dine påskeklokker, kigger forbi hos dig.
Smukke blomster, smukke indkøb, men BEDÅRENDE brudepar og gommens moder er jo så smuk, så smuk og matcher blomsternes farver - det hele ser ud til at ha' været en dejlig dag. Og sangen er min yndlings fra Atlantis (som jo lyder til også er en favorit i min 'adoptiv' familie ;) Hvor er kagen dog også fin.
SvarSletKh Anne Mette
Kære Anne Mette
SletTak skal du have, nu skal du ikke overdrive, jeg synes ikke selv resultatet er heldigt altså gommens mor, men brudeparret er smukke.
Ja den sang er ikke blevet mindre favorit siden i går, det var en fantastisk oplevelse at høre den i en kirke. Det var en flot kage, det blå smittede af :)
Kh
Lisbeth
Så mye flott du viser i dag! Dine påskeklokker ser flottere ut for hver gang du viser de. De blå anemonene er så søte. Det ser ut som du har hatt en flott helg!
SvarSletTakk for link til camellia. De er så flotte, men jeg får enn så lenge nøye meg med de jeg har.
Hej Marit
SletTak skal du have, ja de blå anemoner er søde, men dem har du jo mange flere af. Vi havde en dejlig helg, kan du tro.
Du har nok også en del Camelia, jeg havde ingen.
Smukke bryllupsbilleder. Det er altid bevægende at se den ældste og yngste generation sammen ved sådan en begivenhed, og gommens mor ser jo forrygende ud.
SvarSletTak for det Marie - ja det var dejligt min mor nåede at komme med, og at vi fik mange gode billeder, det går hurtigt tilbage med hende.
SletTak skal du have, det er vist for meget :) jeg er bestemt nået den alder, hvor billeder ikke mere er så gode, men sikkert vellignende.
Hej Lisbeth.Det har da været en rigtig dejlig weekend .Skønt brudepar,og en rigtig smuk brudebuket.
SvarSletDejligt at din gamle mor kunne være med til at opleve brylluppet.Men er sikker på at du er glad for at være hjemme i din dejlige have igen.
Et cedertræ står også på min ønskeseddel.Og kan da godt forstå at du benyter lejligheden til at handle lidt planter.Her har vejret været fint til havearbejde,og min mand knokler med vores nye pergola.
God aften knus Jette
Hej Jette
SletJa det var en dejlig oplevelse, men du har ret, det var skønt at komme hjem igen.
Så må du i Bilka, der var masser af cedertræet i Odense, og jeg synes ikke, det var dyre.
Ja I har travlt med at lave om.
God aften til dig også
Knus Lisbeth
Endnu engang, hjertelig tillykke med brylluppet, det ser ud til at I havde en god dag.
SvarSletVi håber foråret kommer, selvom det ikke ser for godt ud, men planterne gider vist ikke vente meget længere, der er godt gang i dem.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Hej Lene
SletTak skal du have, ja vi havde en dejlig dag.
Ja heldigvis lader det til, at planterne ignorerer det udeblivende forår, nu vil de ikke vente længere.
De påstår ellers at foråret er her nu... Fik en forsmag på de et par timer i dag, hvor solen skinnede. Det blæste nu også pænt meget, så det var ikke specielt varmt at være udenfor.
SvarSletHen på eftermiddagen forsvandt solen og det skyede til...men så er der næppe nattefrost...
Har lidt svært ved at forstå det skulle blive 18 grader i morgen...
Det lyder som et dejligt bryllup I var til :)
Hej Esther
SletNej sådan det helt rigtige forår lader stadig vente på sig, men vi bliver nøjsomme efterhånden. Jeg kiggede også noget, da jeg så 18 grader i morgen, vi vil se og mærke det, før vi tror det.
Det var et skønt bryllup :)
...og her nåede vi så op på 2o (TYVE!!) grader i dag. Helt vildt - og VARMT :)
SletForår eller ej - sikke et skønt indlæg.
SvarSletDet er nogle rigtigt fine køb du har fået med hjem, cedertræ står også højt på min ønskeliste, så måske skal Bilka besøges.
Flot flot brudepar, og hvor passer brudebuketten perfekt til bruden, sart, feminin og romantisk. Dejligt din mor kunne klare stabaserne, hun ser rigtig glad ud ;o).
Du ser også skøn ud i din fine kjole, jeg syntes stilen passer perfekt til dig, når du nu ikke måtte komme i dit havedress er dette helt klart en super erstatning ;o)
Skønne sønner, jeg kan godt forstå du er stolt af dem ;o)
Hej Heidi
SletJa skønne køb - du må i Bilka og købe dig et cedertræ.
Ja de er kønne de to unge, min mor blev hurtigt træt, men hun var glad for at overvære vielsen.
Tak skal du have, ja jeg er jo mest vant til at se mig selv i havedresset, det kan være det er det, der er galt :)
Tak ja sønnerne er jeg stolt af.
Hej Lisbeth,
SvarSletTillykke med de unge. Dejligt med bryllup.
Flot kjole du har på.
Dejlige billeder fra jeres have. I er lidt længere
fremme end her i de kolde Nordsjælland.
Vil sende dig en bid af den Blå anmone i denne uge.
Håber på sol for i morgen.
Hej Anne
SletTak skal du have, ja det var dejligt med bryllup.
Ja vi er nok lidt længere fremme end jer.
Det lyder rigtigt godt, det vil jeg glæde mig til.
Ja vi vil gerne bede om sol i morgen.
Tak for dit dejlige indlæg. Som altid gode billeder.
SvarSletTillykke med det unge par. Hvor er det et smukt par.
Flot kjole du har på.
Ha´ en god aften.
Selv tak Aase.
SletTak skal du have, ja det er et smukt par.
I lige måde.
Foråret har været her idag og jeg har nydt det. Noget har du da i blomst i din forårshave:)
SvarSletDet lyder som et dejligt bryllup og det er et flot brudepar - det var en god ide med bryllupstøjet fra 1800-tallet så bruden kunne få sim mr. Darcy;) Det er en sød kjole du har på og den klæder dig og så glæder det mig at din mor kunne deltage.
Hej Lisbeth
SletDejligt at I har haft forår, det har vi ikke, men ja lidt er der da i blomst.
Det var et dejligt bryllup med et utraditionelt brudepar :) Per var stolt af at være Mr. Darcy.
Tak for ros til kjolen - ja det var dejligt, at min mor kunne deltage.
Det var dejligt at høre at I alle havde et dejligt bryllup, incl. din mor. Brudeparret er smukke og blomster og kage ligeså - det lyder som en rigtig god fest, og tak fordi vi måtte se med.
SvarSletKjolen er da fin til dig, nu skal du ikke være så beskeden.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa det var et dejligt bryllup og godt min mor kunne være med i kirken. Tak ja det er et smukt par de to, det var en dejlig dag. Ja men jeg kunne jo ikke lade være med at dele med jer, dog ikke billedet af mig selv, men man skal holde, hvad man lover.
Knus Lisbeth
Tillykke med det smukke brudepar. Skønt med sådan et eventyrbryllup. Smuk brudebuket. Bryllupskagen var da godt nok også felt fantastisk fin. Gommens mor så også ganske henrivende og dejlig ud. En dag fyldt med mange minder.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Hej Anette
SletTak for dine søde ord, ja det blev en dag fyldt med mange minder.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSikke en fest - men nu veloverstået, er da vel også dejligt at være hjemme igen?
Jeg købte også hos LIDL - en tier er ikke mange penge og alt er kommet op, imponerende.
Godt du fik dine kameler (hø hø) det ser da ud til at være store livskraftige planter, blomster får du nok næste år!
Mon ikke vi får det lovede forår idag? Den er allerede 12 grader udenfor nu!
Kan du have en dejlig dag!
Hej Karsten
SletDu har den fulde forståelse :) det var en dejlig fest, men hvor var det godt at komme hjem igen.
Det glæder mig at høre, at stauderne fra Lidl er kommet op, jeg må ud og plante.
Ja jeg fik endelig mine kameler :) de ser fine ud, så jeg glæder mig til næste år.
Her er det solskin men med en del blæst, så foreløbig kun 9.3 grader, det bliver nok ikke så varmt her, men det er heldigvis heller ikke koldt.
I lige måde - nu må jeg ud og nyde det.
Det var dejlig læsning og skønne foto både dem fra haven og fra bryllupsfesten.Jeres planter er mere fremme end her hos os i "Huset på bakken langt ude på landet" men mon ikke det lige med et også begynder at gå hurtig her.
SvarSletdet var en flot indblik i bryllupsfesten,du så dejlig ud i din flotte kjole. Der var gjort meget ud af festen kunne jeg fornemme, flot! Flot! og dobbelt flot!
Ønsker dig og dine en dejlig dag. Knus Leila
Hej Leila
SletTak skal du have, ja vi er nok lidt længere fremme med planterne her hos os. Så kan du nyde hos mig, indtil dine kommer :)
Tak for komplimenten, ja der var gjort rigtigt meget ud af festen, det var en dejlig dag.
Også dejlig dag til dig.
Knus Lisbeth
Det er da også nogle flotte 'stiklinger' du har fået. Selvfølgelig er du stolt af dem.
SvarSletOg brudeparret ser så glade ud. Så kan det ikke være bedre.
Hej Ulla J.
SletJa de stiklinger er jeg da sluppet godt fra :)
Det har du helt ret i, de var meget glade.
Hvor er brudeparret smukke i det flotte 1800 tals skrud! Du ser fantastisk ud i den syrenfarvede kjole :) Det må have været usædvanligt festligt med teaterfolk og optræden også, ja, en uforglemmelig oplevelse :)
SvarSletHer var vejret heller ikke så flot men da der som hos dig, er faldet lidt regn, er meget begyndt at vokse og skyde. Du har dog mange flere blomster, hvor er det skønt at se!
Kh Rose
Hej Rose
SletTak skal du have, ja det var smukke. Jeg er jo ret vild med syrenfarven, så det blev den, jeg valgte til kjolen. Det var helt specielt festligt, fordi der var teaterfolk til stede.
Her skinner solen nu, men det er ikke så varmt som andre steder. Ja mon ikke der springer mere ud i dag. Jeg må ud og kigge.
Kh
Lisbeth
Dejligt at I havde et godt bryllup! Man bliver helt glad af at se billederne :-) Og sjovt at se dig i festtøj. Du ser godt ud! Foråret, ja, det er heller ikke ankommet hos os for alvor ... Men man kan grave i jorden, og det er vel også en slags forår ;-)
SvarSletHej Nana
SletJa det var et par dejlige dage. Tja for mig er det svært at se mig i festtøj, jeg er jo vant til lange bukser, det har jeg det bedst i :)
Vi må nyde, at vi kan komme i haven/jorden - så det vil jeg gøre.
Hej .
SvarSletHvor er det dog nogle skønne billeder af glade feststemte mennesker.
Jeg kan godt forstå at det har været en dejlig weekend.
Håber at foråret er nået over til jer i dag. Her i midtjylland har det bare været smukt vejr hele dagen.
Hilsen Bente.
Hej Bente
SletTak skal du have, ja du kan tro, vi havde en dejlig weekend.
Ja også her har det været dejligt vejr, men ikke så lunt som hos jer, vi har vandet udenom til at holde temperaturerne nede.
Hilsen Lisbeth
Det så ud til at være et festligt bryllup. Brudeparrets tøj er helt autentisk for den periode. Din mor ser så glad ud sammen med det glade brudepar. Jeg kan godt lide din kjole, den er ikke helt almindelig. Blev de gift i Otterup? Jeg har prøvet med Foldblad flere gange, sneglene har spist dem. Men jeg prøver igen, jeg har set en flot hvid på Anette P´blog.
SvarSletHilsen Hanne.
Hej Hanne
SletJa det var et festligt bryllup og brudeparrets tøj var anderledes og flot.
Min kjole er specialsyet af en designer herovre. Nej de blev gift i Ellinge kirke, der er bruden døbt og konfirmeret, så der skulle det være.
Jeg frygter også, at min foldblad skal blive spist af sneglene, men nu prøver jeg.
Hilsen Lisbeth
Romantik og blomster, hvor er det dejligt..jeg måtte lige kbibe en tåre, og se billeder endnu en gang.
SvarSletLisbeth du ser skøn ud i den kjole og så er det en du vil kunne bruge til flere lejligheder, den kan dresses både op og ned.
Hvor må det have været en stor dag.
Kh Linda
Hej Linda
SletJa man bliver lidt rørt over alt den romantik :)
Tak for kompliment til kjolen, hm jeg er ikke så vild med den, men måske kan jeg få den i brug et par gange mere.
Det var en stor dag og dejlig ja.
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth.
SvarSletEndnu engang tillykke med din søn og svigerdatter.
Hvor var de flotte, og sikke en sød brudebuket. Veninden må godt nok have en rolig hånd, for at kunne kreere sådan en fantastisk Mega Musel bryllupskage.
Er der mon et budskab med den søde barnevogn bag på bilen?
Det er sjovt at se, hvordan både gommen og din mor ligner dig. Og hvor er det skægt, at jeres sønner er så forskellige:-)
Det er nogle dejlige billeder du kan vise fra din forårshave, selvom du skriver om ustadigt vejr. Jeg har engang haft to Kameliaer ude i min udestue, men da de skulle overvintre deres 3. vinter, gik der et eller andet sygdom i dem, så jeg måtte kassere dem. Så købte jeg en ny, som skulle være hårdfør. Så jeg plantede den ude i haven, på det sted jeg kunne finde med bedst læ. Men den tog stor skade og den blomstrede ikke sidste forår. Derfor blev den gravet op i efteråret og har været inde her i vinter. Den er allerede blevet meget pænere igen og den har små knopper. Så du skal være opmærksom på, at uanset om der står de er hårdføre, så er det altså ikke sikkert de helt er det alligevel.
Kærlig hilsen Malene
Kære Malene
SletTak skal du have, jeg er glad for, at du lige kiggede på dette indlæg, så du fik set det.
Jeg var også imponeret over venindens kreative evner til bryllupskagen.
Endnu er der ingen budskab, men jeg tror de vil arbejde på sagen, bruden er næsten 29, sønnike er kun 25, så det skal jo snart være.
Min mor og jeg ligner hinanden rigtig meget, men Per plejer at få skyld for at ligne sin far. Mon ikke der er træk fra os begge.
Tak for input om Kamelierne, det havde jeg lige brug for. Jeg har tænkt mig at plante dem i krukker, og flytte dem i pavillionen, tror du det er en god idé? Jeg er blevet advaret om fra firmaet, at den ikke kan tåle meget frost, men vi har jo et mildt klima hos os, så jeg håber, det går. De var ret billige, men forsendelsen var 150 kr.
Kærlig hilsen
Lisbeth