fredag den 19. april 2013

Den anden halve pelikan og et spørgsmål

I går blæste det en halv pelikan, det gør det også i dag, så må den pelikan vel være barberet, så vi kan få noget stille vejr. Hos os kom der ingen regn, så her er godt tørt mange steder. Der var sandstorm på min tur i morges med hundene et helt lag sort sandjord lå der, så mine spor kunne tydeligt ses.
I dag starter vi med den engelske rose Braithwaite. Det gør vi, fordi jeg har været flittig og gødet mine roser med mycostart, du kan læse om det her. Jeg håber så, at de stakkels helt nedklippede roser får en god start, så de blomstrer flot, når jeg får bloggerbesøg d. 29.6. Det var egentlig ret nemt, jeg har en staudespade, som jeg satte i bund, vrikkede jorden lidt væk og hældte en portion ned i jorden. Det skulle gerne komme ned og gøre rødderne godt. Så nu krydser jeg fingre for, at det hjælper.
Da jeg var færdig med det, gav jeg mig til at luge alle uvelkomne græstotter væk, der var mange. Jeg lå på knæ og lugede, der var lidt mere læ nede ved jorden :)
Det er et spændende arbejde, for så får man rigtigt øje på det nye, som er på vej op.
 Akeleje
Astilbe
Disse to ved jeg ikke hvad er, er der nogen, der kan genkende dem? Evt. Trillium eller?
Fritillaria camschatcense gror godt, den blev købt lige inden kulden kom i marts og plantet med det samme, det har den klaret fint.
I eftermiddag skinnede solen så fint, at jeg måtte tage et overbliksbillede
Der blev også tid til en kaffepause, og nej ingen is i dag :)
Regnbedet ses her, helt nede i hjørnet til venstre for birken
står denne kæmpe hassel, Bent har klippet en del grene af, så nu er der plads til at plante lidt under træet, der gror ellers kun kvik og brændenælder. Så lidt storkenæb og løvefod kan altid pynte der. Knæpuden var blæst fra mig, derfor ligger den der.
Bent er snart hele vejen rundt med kanterne, ih hvor det pynter, men jeg har ikke rigtigt haft tid til at nyde det endnu. Det er en ret god idé at håndluge, for der er mange små frøplanter, jeg kan nogenlunde finde ukrudtet, men alt det jeg ikke kender får lov til at stå, indtil jeg kan se, hvad det er.
Blomsterne på min ene kejserbusk er mere lyse end dem Signe viste på sin blog Signes Vals.
Her et forsøg på et billede af hele R. Olive, det er ikke nemt, men jeg håber, I kan se blomsterne.
Jeg har en del fjeldribes, de har nu fået grønne blade.
 Påskeklokker er hvad vi har, denne her kan jeg ikke stå for
 Jeg havde slet ikke opdaget, at denne her var en af de prikkede
De sidste billeder er fra min klokkehøj
 fra den ene side
og fra den anden side
Jeg tog lige et billede i dag også af mine judaspenge, her kan man vist bedre se bladene.
Til slut en blæsende hilsen fra mine påskeliljer, det ses vist tydeligt her, at det er blæsevejr.
Rigtig god weekend med forhåbentligt stille og solrigt vejr.

29 kommentarer:

  1. Nå nå Lisbeth - når man sidder i læ indendøre i sådan et solskinvejr kan man da godt nyde lidt is!

    Og det er da fantastiskt som alting grønnes, nu bliver det snart svært at bevare pessimismen;)

    Dine 2 skud, eller er der ikke 3? Kunne godt ligne noget liljeagtigt - måske fritillaria?

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det kan man, men ikke hver dag, det går ud over taljen :)
      Ja det er skønt så hurtigt, det går nu, min pessimisme er nu begrænset til et lille ønske om stille natregn og ingen blæsevejr :)
      Jeg kan ikke huske,hvad jeg har sat der, der var et skilt, men teksten var væk, så det må blive en overraskelse, måske er det fritillaria, det ville da være en god overraskelse.
      I lige måde.

      Slet
  2. Så flittig du har vært i dag! Det er smart å luke tirlig, men også litt dumt hvis en luker opp noe som skal vokse opp. Jeg har selv gjort det noen ganger, ja ;-)
    Olive og påskeklokkene dine er så vakre. Her blåser det kun sjelden, og det er jeg glad for. Ha en deilig aften, Lisbeth!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg har nået meget i dag, jeg luger kun græs og mælkebøtter væk, eller hvis der er ukrudt jeg kender, resten får en chance.
      Jeg kan godt forstå, at du er glad for, at det kun sjældent blæser. Her er det modsat, det er sjældent, det ikke blæser.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Kære Lisbeth.
    Dejligt at kunne nyde det i jeres pavillon.
    Her stormer det forfærdelig meget. Fine billeder af dine Påskeklokker og al det andet du har.
    Overbliksbilledet giver et godt indtryk af din store have.
    Og godt du fik set blomsterne i R. Olive.
    Tror du ikke der er knopper i min R. Calophytum som er begyndt at åbne sig i dag, så nu må jeg se, hvor meget "kulde" den kan tåle, sidste år gik den jo til da det blev frostvejr.
    Hav en god weekend
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er dejligt at sidde i læ i pavillionen, for det blæser stadig voldsomt her.
      Jeg er meget glad for blomsterne i Olive, dejligt at det lykkedes at få dem at se.
      Har du ikke noget fiberdug, du kan lægge over knopperne om natten. Den er så smuk i udspring, så det er slet ikke til at tænke på, hvis de bliver ødelagt igen. Får jeg billeder, hvis det går godt?
      I lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Hvorfor er du bekymret for frost Jessie, det lover de ikke hos jer og på Bornholm, som de eneste steder det ikke skal blive nattefrost. Det skal nok gå med din Calophytum. Glæder mig til at se den i udspring.

      Slet
  4. Uhh jeg kunne ikke få mig selv til at gå i haven i dag, det var alt for blæsende og KOLDT ;-) Men isen skal jo trindes væk på en eller anden måde hehe!
    Jeg kan slet ikke komme mig over at du har en Rhodo med blomster i nu!!! Det er jo helt vildt lækkert.
    Mange flotte blomster, især påskeklokkerne er flotte.
    Ha' en dejlig varm weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Jeg havde vindtætte bukser ovenpå tykke bukser, så det gik an, det var værst med håret, der fløj om ørerne på mig. Netop jeg er nødt til at lave noget, så jeg kan spise is :)
      Ja det er vildt lækker med rhodoer i blomst bare ikke, hvis det bliver frostvejr, så kommer de ikke i blomst, men falder af i stedet.
      Tak ja jeg er glad for mine påskeklokker.
      Ja lad os håbe, vi får en dejlig var weekend, det kan kun blive bedre end i går og i dag.

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Blæsten her hos os holdt mig også inde idag.Mine akelejerne er også godt på vej.
    Men der er da god gang i den hos dig.Skønne påskeklokker.....har kun en enkel.Fint billed af Bent der slapper af i jeres dejlige pavillion.
    Håber vejret bliver lidt bedre i morgen.For vi vil da gerne være færdige med vores pergola,så vi kan koncentrere os om alt det andet i haven.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Sådan en smule blæst kunne ikke holde mig inde :)
      Spøg til side det var nu ikke nogen fornøjelse at være ud i, men jeg gjorde det alligevel. Du må besøge Spiren, så du kan få nogle flere påskeklokker.
      De lover bedre vejr i morgen, så mon ikke.
      I lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Mon ikke blæsten løjer af til i morgen, det kan vi da altid håbe. Håndlugning på knæ er en god beskæftigelse i disse uger, for man må jo gå forsigtigt til værks og som du selv siger, så får man rigtigt set, hvad der rører sig lige i jordoverfladen. Skønne billeder af både påskeklokker og alt det andet. Dejligt at se Bent slappe af :)

    God weekend, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      De lover i hvert fald at den løjer af, så det vil vi glæde os over. Jeg plejer at bruge hakkejernet, men i år vil jeg være mere forsigtig, så må vi se, hvad der kommer op.
      Ja kaffen skal der være tid til, så vi tog en slapper i pavillionen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hvor er du altså flittig. Ligge på knæ og luge. Det kan jeg ikke. Jeg står med rumpen i vejret.
    Et hyggeligt billede fra Pavillionen.
    Smukt overbliksbillede.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg fik også lidt fra hånden i dag trods blæsten. Jeg kan til gengæld ikke holde ud til at stå med rumpen i vejret, så får jeg ondt i ryggen.
      Tak for det og i lige måde.

      Slet
  8. Ja også jeg er imponeret over Olive…tænk at blomstre så tidligt!
    Det ser hyggeligt ud i Pavilionen, når solen er fremme, er der også dejligt varmt, tænker jeg.
    Jeg fik sået en masse i udestuen i dag. Det blæste så meget, at naboen kom med noget af mit vasketøj, der var blæst af tørresnoren.
    Men det blev ikke til neget havearbejde i dag heller!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Olive var den der blomstrede 29. februar og hele marts sidste år, det gik ikke helt så godt i år, hvor blomster og knopper frøs, men heldigvis er der lidt blomster tilbage.
      Der er lunt og godt i udestuen, når solen skinner. Vi lod være med at vaske i dag, så var vores tøj også bare blæst væk, men vi gik i haven alligevel, det var ok med lidt ekstra tøj på.

      Slet
  9. Her til morgen er der igen dejligt stille udenfor, og solen skinner - måske får vi en fin haveweekend. De to javerter kan jeg ikke genkende, men mener ikke, at trillium starter op på den måde. Deres blade er jo tredelte, mens dem du viser, mere kunne ligne liljeblade ell. lign.

    SvarSlet
  10. Hej Marie
    Ja det er da blevet noget bedre vejr, men det blæser stadig her hos os.
    Jeg havde sat min lid til, at du kunne sige, hvad det var, nu må jeg så vente og se :) Du plejer og være god til at genkende. Jeg holder jer opdateret.

    SvarSlet
  11. Ja, i dag har vi ogsa mindre vind, håber Samsø ligger stiller. Jeg synes jo at din påskeklokke med fregner er sød, den kan min dig lidt om mig, fregner har jeg også rigeligt af - de er bare ikke helt så kønne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette
      Dejligt med sol og mindre vind, selvom det blæser lidt her endnu, er det meget bedre i dag. Jeg vil tænke på dig, når jeg kigger på min fregnede påskeklokke :)

      Slet
  12. Billederne viser slet ikke blæsten, men det var sikkert som her og den gik gennem marv og ben, synes jeg. Er det ikke bare skønt at komme gennem haven på knæ bed for bed? Det er en skøn fornemmelse når man får fjernet græs og frøukrut som ikke skal være der;)
    Det ser dejligt ud i din have, jeg er sikker på at roserne bliver flotte til du får bloggerbesøg d. 29/6.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var et fælt blæsevejr, nu er det bedre. Jo det er hårdt, men også skønt for hele tiden dukker der nyt op. Håber der kommer mere, for det er noget bart endnu.
      Ja roserne får en god behandling, så mon ikke det bliver godt til d. 29.6.

      Slet
  13. Hej Lisbeth. Det ser jo dejligt ud det hele, ja det har blæst rigtig meget også her - en hel pelikan i to dage! Hvor ser det hyggeligt ud i jeres pavillon! Dejligt at jorden ikke længere er frossen, nu glæder jeg mig også til at komme igang udenfor, jeg har lidt, jeg skal. Jeg har ikke så meget ukrudt endnu, men det pibler jo nok også op sammen med alt det andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja endelig kan vi komme i haven, det er dejligt. Det er rigtig hyggeligt og lunt i pavillionen nu.
      Her er masser af græstotter, jeg har taget en del, men der er lang vej rundt endnu.

      Slet
  14. flittige Lisbeth,,,
    Selv om det blæser og stormer vokser ukrudt ufortrødent videre,,,,
    godt i har havestuen til en lille pause når det blæser så voldsomt, i dag er vejret rigtig flot ☀så det er med at nyde det

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det er ukrudtet lige glad med, også selvom det er tørt, skal det nok komme op.
      Ja det er heldigvis dejligt vejr i dag, så vi nyder.

      Slet
  15. Hej søde Lisbeth. I dag er pelikannen halvt barberet her. Det blæser næsten ikke, men solen er forsvundet lige nu. Øv, for Michael og Cristina henter mig om en halv time, og triller mig hjem en tur. Vi har kun 20 min hjem herfra. Jeg har været lidt betænkelig, for jeg vil bare ikke være syg lige nu. Men nu tager vi altså chancen. Jeg kan ikke komme ind i huset endnu, men pyt, for det er haven jeg savner mest :-D Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre fra dig Hanne. Solen må da skinne, når du kommer hjem i din have, det kan ikke være andet. Jeg kan godt forstå, du savner din have, jeg håber solen kom til at skinne igen. Det blæser stadig lidt her, men solen har skinnet hele dagen.
      Tak for din hilsen.
      Stort knus til seje Hanne
      helt fra Samsø :)

      Slet