søndag den 21. april 2013

Der står en bænk i haven - plænen slået første gang

Udsigt fra skoven
Også i dag har det været en dejlig dag, jeg har efterhånden været rundt i det meste af skoven, luget mælkebøtter og græstotter væk og fjernet visne blade. Det var hårdt arbejde, men nu er der dukket tre trillium op, to juleroser, som jeg troede var døde, og hostaer har jeg også set flere af, så gør det ikke så meget, at det er hårdt.
Hornviolerne bliver flottere og flottere, sikken nogen pletter og farver, der er i dem.
Se bare hvor højt nogen af hostaerne er oppe
Her inde mellem træerne har jeg kravlet rundt det meste af dagen, jeg tror det er en god investering for der er ikke noget, som jeg kommer til at rykke eller hakke op af små frøplanter eller andet godt.
 Allerede nu kan man se tydelige knopper i Hundetanden/Erothronium Pagoda
Også i den sidste nye hundetand aner man en knop, den hedder ErythroniumToulumnense


Der er flere forskellige primulaer i skoven


Der er også forskellige påskeklokker, flere end jeg regnede med, det er dejligt.
Endnu en gang R. Olive her skinner den helt sølvagtigt ligesom sidste år.
De små påskeliljer står i udkanten af skoven

Forleden viste jeg nøddebusken for enden af regnvandsbedet. Jeg kom i tanke om, at det var et godt sted at placere den gamle bænk, som var blevet i overskud et andet sted i haven. Det fik Bent ordnet, den blev klodset op, så nu er der en fin udsigt. Han har også slået græs i dag for første gang i år.
Her er udsigten fra bænken, der kan man da godt dvæle lidt og nyde det.
I regnvandsbedet sender Ligularia sine fine røde blade op.
Kobjælderne står i ørkenbedet
 Så gik solen ned, Bent tog billeder med sit nye hipster kamera :)
Fortsat god aften.





30 kommentarer:

  1. Dejlige billeder. Jeg tror desværre at mine kobjælder er gået til i vinters. Martin fik fjernet en masse mos, og gravet et bed til mig, dejligt.
    Mine hosta er ikke så langt fremme som dine endnu, men ellers synes jeg det går stærkt nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Det var da ærgerligt med dine kobjælder, men lad os nu se, om de ikke bare er lidt sene på den. Det har jo været koldere hos jer.
      Skønt med nye bede, ja det går rigtigt stærkt nu.

      Slet
  2. Non voglio ripetermi ma il tuo giardino mi colpisce ogni volta. È grandissimo ma tutto in ordine, con delle piante bellissime. Complimenti per il sentiero in mezzo a quegli alberi, è un'idea bellissima :)

    Un saluto!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello Pontos
      Thank you very much, I am glad you like my garden.
      Sorry I am not able to speak Italian :)
      Un saluto

      Slet
  3. Hej Lisbeth. Jeg synes dine kobjælder er helt fantastiske. Det eretgodt stedbænken er flyttet hen. Sikke meget arbejde du har fået lavet. Jeg kan også godt se at du haremet iskovbunden. Det må være som at gå på opdagelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja jeg synes også, at de er fantastiske, der kommer mange flere billeder af blå og lyserøde. Jeg synes også bænken står et godt sted. Ja jeg har meget i skovbunden, det er spændende at se, hvad der dukker op.

      Slet
  4. Hej Lisbeth -

    Øh, hvad er dog et hipster kamera? :)
    dejligt at du fandt lidt gode planter - Mine bede er jo temmelig meget mindre så jeg er lykkedes med at holde dem stort set ukrudtsfri - så det jeg mest går rundt og er spændt på er det der endnu ikke er kommet op, og hvornår mon det sker?

    Erythronium er en klar favorit - jo, jeg har da en enkelt eller 2 men tror de får for meget sol så de er ikke så imponerende som dine!

    Du må have en dejlig aften:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg tænkte nok, at du ville være nysgerrig :) Det er et Olympus em 5, det ligner et gammeldags kamera, så derfor siger min ældste, at det er hipster :) Han har selvfølgelig diverse linser til det.
      Jeg kan godt forstå, at du er spændt på, hvad der kommer op, flot at du har kunnet holde dem ukrudtsfrie, vi er jo først rigtigt begyndt at kunne gå i haven her den sidste uge.
      Du må have flyttet dine Erythronium i skyggen. Jeg er imponeret over den sidste, som jo blev plantet lige inden kulden kom. Der er kun en af planterne, som jeg fik dengang, som ikke er i gang, det er da flot.
      I lige måde.

      Slet
  5. Tak for de dejlige billeder.
    Hvor er du altså bare flittig.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Selv tak det er jeg nødt til, ellers gror det fra mig, det er på vej.
      God dag til dig.

      Slet
  6. Hvor ser det dejligt ud i din have. Jeg er også tilhænger af at kravle rundt og håndluge, for så kommer man ikke til at fjerne noget forkert :-)
    K.H. Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er nemlig en god idé :)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  7. Jeg har også kravlet rundt ude i haven. Desværre ser det ud til at både min hundetand og min hvide kobjælde er gået til de evige blomstermarker!
    Nå med så må jeg på den igen!
    Det er en dramatisk aftenhimmel! Det blev køligt sidst på eftermiddagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er hårdt arbejde at kravle rundt, men lad os nu se, om de ikke dukker op, I er jo ikke så langt fremme hos jer.
      Men ja heldigvis kan du "bare" købe nye :)
      Ja det var en dramatisk himmel, men smuk. Det var ikke så galt her, det blev mere stille vejr.

      Slet
  8. Så langt du har kommet og så vårlig det er hos deg. Her er plenen fortsatt helt brun... Men den som venter på noe godt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Furulunden
      Ja det skal nok komme også hos jer, dejligt at vente på noget godt.

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Hvor det et flot billede Bent fik taget - og med nyt kamera!
    Mine Hostaer har slet ikke vist sig endnu, de plejer nu også at være længe om det.
    Fin udsigt fra din "gamle" bænk, den er sikkert fin, jeg kan godt lide, når man kan se tingene bliver brugt.
    Hvor har du været flittig, det er dejligt når tingene er gjort.
    Jeg har også fået "gjort" en del i dag.
    Fint fad med med Hornvioler, de er nu søde.
    Jo tak, en lille bid hvide violer, vil da være dejligt.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var en fantastisk himmel, som hans nye kamera fangede godt.
      Det er heller ikke mange af mine hostaer, der har vist sig endnu, der er meget forskel på, hvornår de dukker op.
      Dejligt at nå noget i haven. Du får da en lille bid hvide violer, jeg skal alligevel sende til en anden.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Dejlige forårssteminger. Det er bare skønt at være igang igen. Sikke imponerende hostaskud - mine er slet ikke synlige. Hvornår mon de kommer. Vi er bare så meget bagefter her i Greve.
    Jeg har nydt dagen i haven. Hvor er det dog en berigende hobby vi har! Føler mig som en der har vundet i lotteriet efter en dag med solen i ansigtet, og sorte fingre, som er ømme efter en ordentlig skrub. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva
      Ja det er så godt at komme i gang igen og med forårstemning. Jeg tror ikke I er bagefter i Greve, men at vi er foran på Samsø :) Der er vist ikke mange, der har set hostaskud endnu.
      Det har været en dejlig dag, og du har ret, bedre hobby kan vi ikke have, synes vi selv :)
      Mine fingre blev mere ømme af at trække græs op.

      Slet
  11. Skal si at hostaene har kommet langt hos deg. De er så glad i varme, at her kommer de ikke før det er mye varmere. Olive er så flott! Bildet din mann tok var vakkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja hostaerne er kommet meget langt her. Det er heller ikke alle mine, der er fremme endnu. Ja jeg synes Olive er flot og billedet af solnedgangen også.

      Slet
  12. Jeg sværger også til at luge på alle fire og ved hjælp af klør 5. Det tager længere tid, men man kommer rigtig tæt på .

    Fint, at I fandt et nyt sted til 'overskudsbænken'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det tager meget længere tid, men man ser meget mere, og fjerner ikke det forkerte.
      Ja det var et godt sted til overskudsbænken :)

      Slet
  13. Og jeg kan slet ikke finde mine hostaer :-) Men græsset vokser og skal slås lige straks. Det gør husbond, imens jeg kravler rundt i bedene fuldstændig som dig.
    Smukke billeder af din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Johanne
      Godt det er et mandejob at slå græsset, så kan vi imens kravle rundt i bedene :) Hostaerne skal nok komme.
      Tak

      Slet
  14. Hej Lisbeth.Der er da godt gang i den hos dig.Både hosta og primula.......de
    har slet ikke vist sig her på matriklen.
    Weekend vejret har jo været helt fantastisk,men lige nu regner det en lille smule.
    Men har fundet en lille fin lilla kobjælde som jeg helt havde glemt.
    Nu skal jeg ud på min planteskole og købe roser,så jeg kan få plantet mine nye bede til God i haven knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja hosta er tidligt, men det undrer mig, at du ikke har primula i blomst endnu.
      Ja det har været et skønt vejr, her regner det også lidt.
      Godt du fandt din kobjælde.
      Jeg er spændt på, hvilke roser du køber. Jeg hepper stadig på Penny Lane, den er så smuk, det vil du ikke fortryde. Og ikke så voldsom som mme Alfred Carriere.
      I lige måde
      Knus

      Slet
  15. Dejlige forårsbilleder fra din have. Du har helt klart mere i blomst end jeg har. Det dufter og lyder af forår nu, så nu er det bare om at nyde det max.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henrik
      Ja vi er nok lidt længere fremme.
      Jeg nyder det alt det jeg kan :)

      Slet