I formiddags var vi besøg hos venner, så der var for en gang skyld pause fra haven.
De har en ret stor foldblad i deres have, tænk jeg var heldig at få en bid. Jeg har godt nok fået en fra Bente Elmbjergs Eden, men to i sådan en stor have, kan ikke være for meget, vel? :)
Hele eftermiddagen er gået med at luge, denne gang opdagede jeg knopper i tulipanerne, ikke store endnu, men nu ved jeg, de er der.
Anemonerne er nu ved at udkonkurrere krokus, som er ved at hænge med hovederne.
Jetfire narcisserne er endelig sprunget ud
Påskebedet
Endelig har jeg fået et billede af klokkehøjen, der kan være meget på den endnu, men der kommer også stadig nye i bedene, men det varer jo lige lidt, inden de små spirer vokser til.
Bærmisplen springer snart ud
Clematis Jan Lindhardt er også ved at gøre sig klar, det går stærkt nu.
Engforglemmigej breder sig rundt omkring, det gør ikke noget.
R. Isola Bella er ved at åbne knopperne lidt.
I går kom jeg til at sige på en blog, at mine kærminder ikke blomstrer endnu, som I kan se, passer det ikke. Det er ikke nemt at holde øje med det hele.
Liljerne er godt på vej op
Perlehyacinterne er kommet op uden jeg har opdaget det
Mon ikke dette er småhjerte/Dicentra, jeg har ikke haft dem før, men fik en del forærende sidste år, derfor har jeg ikke set dem komme op før.
Åkanderne er på vej op af vandet
Jeg har næsten kun hvide violer
Den trådbladede kastanie er meget tæt på udspring nu
Helleborusbilleder, den mørke her er bare så skøn, nu er den endelig i blomst
Til slut den dejlige kobjælde/Pulsatilla
Jeg har haft en dejlig dag i haven, håber at I også har det.
Fortsat god aften, jeg skal ud og vande det nyplantede.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
lørdag den 20. april 2013
Solskin og kun halvt så meget vind
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
nej, det er slet ikke let at følge med derude. Det er bare skønt. Især kobjælder, men også helleborus er simpelthen så fotogene.
SvarSletHej Marie
SletNej det går stærkt nu. Ja begge dele er meget fotogene, det har du ret i.
Kære Lisbeth.
SvarSletDin Kobjælde ser spændende ud - ja det har været et dejligt havevejr i dag. Jeg har været til et Distriktsmøde i Lionsregi hele dagen, så jeg har ikke været ude i det dejlige vejr.
Mange flotte billeder af alle dine fine planter - du viser. Hvide violer - det har jeg aldrig set.
Fortsat god weekend
hilsen jessie
Kære Jessie
SletKobjælden er så smuk, også frøstanden er smuk, sådan en må du have.
Jeg har som sagt kun hvide violer, som har været her i haven alt den tid vi har haft den. De breder sig som ukrudt. Jeg vil gerne forære dig nogen, men er bange for, at du vil synes, jeg gør dig en bjørnetjeneste :) Sig til hvis du vil have nogen.
Hvor ærgerligt at du har siddet til møde hele dagen i sådan et fint vejr.
Tak i lige måde
Hilsen Lisbeth
Så flotte påskeliljer du har. Jeg er veldig glad i narcisser av alle slag. De blomstrer så lenge og kommer trofast igjen. Påskeklokkene dine er så vakre. De mørke liker jeg veldig godt. Ha en god aften.
SvarSletHej Marit
SletJa narcisser er trofaste, det er mange år siden, jeg satte Jetfire, de kommer troligt igen og bliver til mange flere, og de er så kønne.
Jeg kan også godt lide de mørke påskeklokker, men også den helt lyse jeg har er smuk.
I lige måde.
Hej Lisbeth
SvarSletDet går da bare stærkt nu!
det er der ikke noget at sige til i denne sol!
Men du er jo stadig noget foran, mine liljer har kun lige stukket hovedet op.
Håber alting klarer nattens frost!
Du må have en dejlig aften!
Hej Karsten
SletJa det går næsten for stærkt, men det skal vi vel ikke klage over. Det har i hvert fald været dejligt vejr i dag.
Jeg tænkte nok, at jeg hellere måtte vise dig, nogen af mine liljer, de myldrer op mange steder, men det er nu slet ikke alle, der er oppe endnu.
Jeg tror ikke på, at vi får frost hos os, men måske tager jeg fejl. 5.3 grader er der nu, vi er lige kommet ind, og det er helt stille, så man kan nok ikke være helt sikker. Min R. Isola Bella er heldigvis ikke nået så langt, at der sker noget med dem.
I lige måde.
Det går rigtig stærk i haven nu. Man får øje på noget nyt hver dag.
SvarSletVi har også knopper i tulipanerne. Jeg viser billeder af dem i morgen.
Foldeblad er en smuk plante. Dem kan man da godt ha` flere steder i haven.
Ha´ en god dag.
Hej Aase
SletJa det går rigtig stærkt lige nu, ja næsten fra morgen til aften, får vi øje på noget nyt. Det er dejligt at opdage knopper i tulipanerne. Ja foldblad er smuk, så håber jeg sneglene holder sig fra dem.
I lige måde.
uha det myldrer frem hos dig ,,,skønne billeder
SvarSletHej Jonna
SletJa det gør det, dejligt :)
Dejligt med sådan en plante bid :-)
SvarSletDet ser skønt ud i din have, med alle forårsblomsterne og træer og buske på spring.
Her har det været en rigtig dejlig solakinsdag.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have
Hej Anette
SletJa den blev jeg glad for. Det er en dejlig tid og ovenikøbet med solskin hele dagen.
Kh
Lisbeth
Ja, det er ikke ment at følge med i haven i disse dag - det går stærkt med planterne......hvor er det dejligt.
SvarSletJeg må desværre arbejde i denne weekend, så det bliver kun til en rundtur med en kop kaffe i hånden - men næste weekend skal jeg ordenlig husere derude :o)
God weekend
Hej Helle
SletNej det er nærmest umuligt at følge med, og så går jeg der endda hele tiden og skal ikke på arbejde, som du skal. Jeg håber det bliver godt vejr næste weekend, så du kan komme ud og husere.
I lige måde.
Hvor er det et godt billede, du har taget af kobjælderne.
SvarSletDer sker bare så meget derude for tiden. Først sukkede vi efter forår, og nu er det næsten ikke til at følge med :)
Tak Ulla
SletJa der sker så meget, at vi slet ikke kan følge med, men herligt er det, at der endelig sker noget.
Jeg er ret enig med dig i, at det er småhjerter du har på vej. Det er så smukke i løvet her i denne tid.
SvarSletDe engforglemmigej som jeg fik af dig trives også rigtig godt - dem glæder jeg mig til at se i blomst :-)
Kærmindesøsteren har sådan nogle smukke små blomster og selvom den breder sig godt, så vil jeg nødig undvære den. Mine sprang ud i forgårs, så dem er der ikke så stor forskel i udspringstidspunktet på.
Det har været skønt med et mere stille vejr. Her har solen skinnet det meste af dagen, så mine kinder er fint røde :)
Hej Susanne
SletTak for det, jeg mente nok, jeg havde sat dem der, så det var det eneste, jeg kunne komme i tanke om.
Det glæder mig, at din engforglemmigej trives godt, den skal nok komme til at brede sig godt i haven.
Nej det er åbenbart samme tidspunkt landet over at kærmindesøsteren blomstrer.
Jeg synes også mine kinder gløder nu :)
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletSå kunne det være sjovt om din foldblad, måske har en anden farve. Så er det da virkelig en helt ny plante.
SvarSletKærminden blomstrer ikke her endnu. Men nu sker der heldigvis også noget her. Jeg er så småt ved at fjerne det dække af både blade og gran, jeg med rund hånd har fordelt i bedene. Så nu dukker alle ting op. Men det skulle blive frost her i nat. Lige nu ser det ikke sådan ud, men det er jo set før!
Skønt vejr i dag, så har man virkelig lyst til at være i haven.
Hej Bente
SletJa det kunne være sjovt, men det tror jeg ikke, at den har.
Jeg har også fjernet blade og gran i dag, det er så skønt at se, hvad der dukker op under dækket. Det er stille vejr, så man kan aldrig vide om frosten kommer. Her er der kun 2.4 grader nu, så det kan godt være, at det er hvidt i morgen tidligt.
Det har været et dejligt vejr i dag. Så jeg har kun lyst til at være i haven :)
Utroligt som du når både at luge, tage billeder og lave indlæg og det hele, du har en masse dejlig energi ;) Jeg har tænkt på både Bente og dig flere gange i dag, når jeg kom forbi min egen foldblad ;). Den skyder lige så vildt som alt det andet, hold da op. Tog i sideskud fra i dag, jeg nemlig se at min også et? I dag har jeg fundet mine rølliker og en Jacobsstige med brogede blade. Det var dejligt, for den troede jeg var fortabt. Nu kalder sengen ;)
SvarSletHej Anne Mette
SletJa det kniber også at nå det hele, så køkkenskabene bliver det ikke til i denne tid :) endsige anden form for rengøring. Ja vi tog et sideskud, spaden skulle langt ned for at befri skuddet, men det gik. En mand med en spade og en med en grev, så gik det.
Jeg har også Jakobsstigen med broged blade, Stairway to Heaven, hedder en af dem. Godt du fandt den. Ja min seng råber da også noget af mig :)
Wouw hvor det myldrer op med skønheder hos dig!!Jeg er total vild med den hvide Viol, den har jeg aldrig set før! Den er jeg nød til at skulle eje til min samling.... Har du et navn på den, udover hvid viol?
SvarSletHej Bente
SletJeg har ingen navn på den, men for mobilporto sender jeg gerne nogen til dig. Jeg har rigeligt af dem.
Hej Lisbeth.
SletEj hvor sødt, det vil jeg blive meget glad for :-)
Jeg ved ikke om jeg har noget du kunne tænke dig til gengæld?? Har du Viola Sororia freckles?
Kan vi ikke udvekslet mobilnumre på en mail. min adresse er h2@fibermail.dk Ihh en hvid viol :-)
Som forårstegnene dog myldre frem Lisbeth.......det er bare skønt. Endnu mere skønt var det næsten at den forbistrede vind endelig lagde sig igen :0)
SvarSletKnus Dorthe
Hej Dorthe
SvarSletJa det er dejlig - og til det sidste er vi helt enige.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth.Ja! jeg tror vi er mange der knokler på i denne tid for at nå det hele.Rigtig mange skønne ting der er kommet op hos dig.Den lille skønne kobjælde har jeg også lige opdaget.....havde helt glemt den.
SvarSletRigtig god dag i haven knus Jette
Hej Jette
SletJa det er med at udnytte det gode vejr og nyde alt det der kommer op. Kobjælden kan man ikke undvære.
I lige måd
Knus Lisbeth