Efter megen spekuleren frem og tilbage blev jeg enig med mig selv om at gøde rhodoerne i dag. Jeg var meget i tvivl, dels fordi de lover nattefrost de næste nætter også, og dels fordi det blæste rigeligt. Men nu skulle det gøres, så klokken 12.50 gik jeg i gang hele raden rundt, en spand på 12 kg. blev brugt. Hvis du vil se hvilken gødning, jeg bruger, kan du klikke her Gødningen er meget pulveragtig, så det er ikke godt, hvis det blæser for meget, men det gik.
Da jeg var færdig, skulle det vandes ned, så jeg var rundt med vandslangen igen, det var hårdt og tungt, men jeg skyllede bare lige gødningen ned, da klokken var 14.50, var jeg færdig. Meget heldigt.
Meget apropos viser jeg nemlig denne her R. Snowfire, klokken 15 begyndte snebygerne nemlig, det stod på de næste 3½ time, heldigvis er det ikke noget, der lægger sig, men der er stadig mørke skyer omkring os.
Vi tager lige en mere, dette er R. Simona
R. Graziella blev flyttet i efteråret, den fik for meget forårssol, jeg er spændt på, om den klarer det bedre i år, foreløbig ser den godt nok ud i løvet.
Så er der hele to blomster i R. Olive
Og til forårstegnene, de blev taget i formiddags inden snebygerne.
Akelejer på vej i skoven
Sådan ser den ud i blomst
Anemone Hepatica Nobilis er på vej, der er ikke mange, jeg håber hvert år, at den vil brede sig, men det går ikke så godt med det.
Ligularia gror støt og roligt
Og her har vi løjtnantshjerter
En rose blev beskåret lidt tidligt, se hvor den skyder fra bunden.
Ingen blomster i Scillaen endnu, men oppe i byen er der ved at være en masse
Den sidste træpæon fra Pæoneksperten, den fik jeg i efteråret som erstatning for nogen, der var gået til de evige pæonmarker.
Dagens krokusbilleder
Læg mærke til, hvordan de skyder op af jordbunken
Så er der også godt gang i de stribede på ørkenbedet
Nu kan det ikke vare længe, inden påskeliljerne blomstrer
Mon de lyserøde påskeklokker snart springer ud, jeg venter spændt, men de må nu gerne komme lidt højere op af jorden.
Ja men den er da fotogen :)
Bent laver noget helt andet i dag. Han var nødt til at tage flere af stenene op af brønden, for pumpen kunne ikke nå vandet mere, det var ikke godt. Stenene brugte han til at smide i renden, så nu er den næsten dækket til, det pynter gevaldigt. Mere om det i morgen.
Til slut dagens rosenbillede Scepter d´isle
Fortsat god aften og god start på en ny uge, hvor vi regner med, at foråret for alvor starter. Det må da ske en gang.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 7. april 2013
Så blev mine rhododendron gødet og forårstegn
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hårdt arbejde medens det står på, men dejligt bagefter, når det er overstået. Nu ved du jo, at det tager lige præcis 2 timer :)
SvarSletHer har det også sneeg lidt i dag, ikke noget der blev liggende, men store hvide totter.
Smuk rose.
Hej Ulla
SletJa det er hårdt arbejde, og du har den rette forståelse, det skulle overstås :) det blev det heldigvis.
Det her blev heldigvis heller ikke liggende, men himlen ser ud som om, der er mere på vej.
Tak
Så fint altsammen!! Jeg fik startet så småt på at få vandet mit lille surbundsbed op idag, nu det endelig var ved at være fri af snedækket. Og det trænger til vand! Besluttede mig for, at jeg vil gøde på onsdag (de lover regn og lunere vejr torsdag).
SvarSletPå Bornholm har vi haft solskin rigtig meget af dagen og ellers kun skyer og blæst. Ingen nedbør.
Hjerteligst
Hej Zep
SletJeg kan godt lide, du skriver så småt for der skal nok ikke for meget fra start af, jeg håber,jorden er tøet op.
God idé at gøde onsdag, det havde jeg også tænkt på, men så ville jeg gerne have det overstået :)
Det kan nå over til jer endnu, men lad os håbe I slipper, I har været plaget nok.
Lige præcis Lisbeth; Det er tøet op i den ende, jeg har givet nogle kander vand idag :D Har gået og ventet... Vi får sikkert nedbør i nat. Er det slud gør det ikke så meget for mig, for det er jo også en slags vand ;)
SletHjerteligst
Det lyder rigtig godt. I aften virkede det, som om planterne var glade for det, der var kommet ned fra himlen, også selvom det var slud. Jeg tror min sandten tulipanerne var vokset siden i eftermiddags, det så sådan ud :)
SletPas nu på med alt det motion, du skal skal både kunne gå, danse og ikke mindst stadig passe kjolen, når du skal til bryllup om snart. Tænk, hvis den nu ender med være alt for stor..... Ja, vi endte også med noget hvidt, der heldigvis bare sjaskede det sidste sne væk.
SvarSletHej Anne Mette
SletJa jeg skal nok passe på, jeg tvivler nu på, at kjolen bliver for stor, der skal vist mere til.
Jeg tror, det var meget godt med det sidste, der kom, det var som om, det hele var vokset, da jeg var ude for lidt siden.
Åh så fint det hele ser ud og sikke nogle store klaser krokus du har, så fint!
SvarSletDine rodoer ser vildt sunde ud, jeg vil følge dig og få gødet en af dagene og så skal de have mere 'jord', af kokosslagsen.
Du er heldig du kan vande med slange, vi har ikke vand på den side af huset hvor alle rodoerne står, andet end en vandtønde, så det foregår med vandkande :o(
Ha' en dejlig aften!
Hej Vibeke
SletTak skal du have, ja jeg er også selv overrasket over så store klaser med krokus jeg har, dem må jeg se at få delt.
Ja det er hårdt at vande med vandkande. Jeg har fået vandposter rundt om i haven af samme grund, med 200 af slagsen, kan jeg ikke vande med vandkande uden dem, der er tæt på. Det får fra vandtønderne.
I lige måde.
Kære Lisbeth.
SvarSletDejligt du er færdig med at gøde rhodoer - for denne gang.
Hvor er de flotte dem du viser, man kan næsten ikke vente til de ser sådan ud igen.
Her fik vi også en omgang sne her til aften.
Og alle dine Krokus - det er nu en fin forårsblomst.
Ja, Påskeklokken er meget smuk----
Den lille anemone ser spændende ud-- og hvor er dine påskeliljer langt fremme.
Stakkels Bent --- håber da stenene hjælper det nye sted.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa du kan tro, jeg er glad for at være færdig for denne gang, så må jeg på den igen om en måneds tid. Jeg mangler lige fire, der var jorden frosset.
Krokus er rigtigt skønne, nu vi trænger til farver i haven.
Ja påskeklokken er fotogen, som den står der og knejser :)
Har du ikke sådan nogen anemoner, dem må du have fat i.
Ja Bent han knokler, jeg regner med, at det hjælper i renden. Han tænker længe over tingene, men så er der også styr på det. Han er jyde :)
Hilsen Lisbeth
Dejlige billeder. man fornemmer trods alt lidt forår. Tak fordi du nævnte gødning, det havde lige glemt alt om, men har også alt for meget om ørerne :)
SvarSletHej Katy
SletTak skal du have, ja nogen gange er det lidt forårsagtigt. Gødning ja det må du huske, du har gang i noget hele tiden ja :)
Hej Lisbeth
SvarSletDet ser da rigtig godt ud - ja ja året er måske startet lidt langsomt, vi havde næsten vinter idag - men haven ser da ud til at klare også det!
Selv R. olive klarer hård frost og sætter alligevel et par blomster, imponerende!
Nå, jeg må da vist iøvrigt lige få lavet dagens nedslag:)
Hej Karsten
SletTak - ja det har været vinterligt efter klokken 15, men her til aften blev det stille, og det var som om planterne var groet lidt på grund af vandet de fik.
Ja det er imponerende med R. Olive.
Jeg venter spændt på dit nedslag :)
Du er så flink til å stelle dine rhododendron! Det er viktig å gjødsle de ja, for da blomstrer de rikere. Jeg Har ikke vært så flink som deg med spesialgjødsel, for mine har "bare" fått vanlig organisk gjødsel. Men de blomstrer godt likevel. Dine påskeklokker ser flotte ut, og det samme med dine lyseblå krokus. Jeg hygger meg med dine bilder mens jeg venter på mine :-)
SvarSletHej Marit
SletNår man har så mange, er man nødt til at være god ved dem, ellers bliver der mange tomme pladser i haven, det går jo ikke. Hvis dine blomstrer godt alligevel, betyder det nok ikke så meget, måske har du mere naturlig sur jord?
Godt du hygger dig med mine billeder, men du venter :)
Jeg er ikke sikker på, at jorden her er helt tøet op endnu, så den store omgang med gødning og vand må vente lidt endnu. Lidt mere varme og tingene vil vælte op af jorden ovre hos dig.
SvarSletHej Marie
SletJa så er det bedst at vente. Man er ikke i tvivl om den er frosset, jeg har fire, som ikke er gødet og vandet endnu, jeg kan slet ikke stikke ned omkring dem. Jeg har lige set på DMI, at de lover nattefrost igen på lørdag nat :(
hvor er du flittig ,,,,, her har. vi fårt sne til aften
SvarSletHej Jonna
SletJa vi fik også sne til aften, øv.
Godaften Lisbeth.Sikke flittig du har været.Det må være en hård omgang,med både vanding og gødning.
SvarSletJeg plejer at topdresse jorden med lidt spagnum-vande og gøde med Animix.Er det godt nok?
Skønne krokus du har.......der er kun mine
svagt gule der er rigtig fremme.
Kan godt forstå at pumpen ikke kan nå vandet,for det har jo ikke regnet i hele marts måned.
Vi skal ud og købe fliser til vores pergola i morgen.Så jeg håber vejret arter sig.
Rigtig god aften knus Jette
Hej Jette
SletJa jeg har været flittig, nu kan jeg komme i gang med noget andet. F.eks roserne. Det er hårde tider, som Bent plejer at sige :)
Jeg bruger denne specialgødning, fordi jeg så kan vande med almindeligt postevand. De vil jo helst have regnvand, men det har vi ikke noget af endnu, og havde heller ikke nok i forvejen, når vi har så mange rhodoer.
Der kommer nok snart flere krokus hos dig.
Nej det er længe siden, vi har fået regn, men vi har jo søen inde ved siden af, som han prøver at holde ned, derfor brønden.
De lover vist godt vejr i morgen, i hvert fald hos os. Det skal ikke blæse så meget, det er dejligt.
Knus Lisbeth
Hvor i dog arbejder. Her har vi fået flere slud og snebyger i løbet af dagen.
SvarSletSom altid gode billeder.
Håber i har en dejlig søndag aften.
Hej Aase
SletJa vi får lavet lidt, men bygerne begyndte også først her efter kl. 15.
Ja nu er det sengetid for os :) fortsat god aften til dig.
Her hos os var det hvidt da vi stod op, men heldigvis varede det ikke længe før solen kom og smeltede sneen væk.
SvarSletJeg har ikke gødet min rhododendron endnu, men vi plejer at give dem lidt her i foråret. Min mand var ude at sprede gødning i juletræerne og da han var igang fik roserne også deres første gang:-)
Det er lidt specielt med din rhododendron der blomstrer så tidligt.
Masser af dejlige forårs bebudere, nu må det da være på vej.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Hej Lene
SletHer er det hvidt nu, men dog kun af rim, minus 2.2 her til morgen. Solen har heldigvis meget magt, så det forsvinder hurtigt, men det er nu ikke godt for rhodoerne. De får gødning tre gange i løbet af foråret, lige nu trængte de meget.
Der findes en del rhodoer, som blomstrer tidligt, men ofte når de ikke at blomstre på grund af sol og frost, så jeg vil ikke have flere tidligtblomstrende.
Tja de lover nattefrost indtil onsdag og igen lørdag nat :(
God dag til dig
Det var da dejligt at få gødet, så er du jo for alvor i gang. Her havde vi det fineste solskin, mens i havde sne. Vi fik dog lidt regn tidligere på dagen i går.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Hej Anette
SletJa jeg er glad for, at vi fik gødet, selvom det nu igen er frostgrader. Jeg synes tit, det var dårligt vejr, da vi boede i Lemvig, men I har hele tiden bedre vejr end os :) Regn er ok nu, vi trænger.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth. Det var vel nok godt, at du nu fik gødet dine rhodoer. Så må vi håbe, foråret er kommet godt igang, så de også kan få gavn af gødningen. Forhåbentlig går det hurtigt nu. Sikke I arbejder, I er godt nok flittige. Så er sæsonen begyndt!
SvarSletHej Birgitte
SletJa jeg er glad for at jeg fik gødet rhodoerne, selvom det nu igen har frosset. Det er stadig ikke for lovende med det forår. I dag skinner solen, men det bliver vist den bedste dag i denne uge.
Vi forsøger at skyde sæsonen i gang ja, men det er svært.
Hmmm, tak for påmindelsen, mine rhododendron skal vist også have lidt at leve af. :o) Nu lover de regn sidst på ugen, så passer det nok meget godt at få det spredt nu. 12 kg. det var meget, men du har jo også mange af de skønne planter.
SvarSletMange hilsner
Trine
Hej Trine
SletSelv tak ja det er en god idé at gøde, men de skal gennemvandes først skriver min rhodomand. Så måske skal du vente til regner har været der. Ja jeg har jo over 200 rhodoer så der skal noget til :)
Mange hilsener
Lisbeth
Må da nok sige, at foråret sniger sig ind i din have, på trods af sneen. Vi gik heldigvis fri i weekenden og da der sidst gik en snestorm over landet. Den sidste drive forsvandt igår. Men her er stadig koldt. Næsten alt sover endnu. Har lige her til morgen set to Krokusknopper. Men ellers intet tegn på forår.....
SvarSletGod dag.
Lotte
Hej Lotte
SletJa vi er noget længere fremme her ude midt i Kattegat end i er i Nordjylland. Her er også nattefrost, men solen varmer godt nu.
Nu må jeg ud og tage flere billeder til de hungrende bloggere :)
Også god dag til dig
Lisbeth
Dejligt at få gødet dine mange rhodoer. Det er et stort arbejde, at have så mange kan jeg godt høre. Ja, det er i det hele taget et stort arbejde at have en stor have!
SvarSletDen er fin din påskeklokke, og meget fotogen.
Jeg passer barnebarn i denne uge, så det bliver ikke til så meget havearbejde, selvom Freja da synes, at det hyggeligt at hjælpe mormor med at vande i udestuen. Det var nu heller ikke varmt udenfor, så vi lavede alt muligt andet hyggeligt.