tirsdag den 29. november 2022

En skovtur med hundene og en beslutning

 Søndag tog vi til Mårup skov med hundene, det var friskt, gråt og blæsende



men selv i gråvejr er skoven flot
med alle de forskellige stammer
Fyrrebusken er også fin

vi var ikke længe ved vandet, det var koldt. 
Hundene skulle trænes i at køre bil i deres nye kurve. De er ikke så tit med på tur
men nu skal de lære det, de skal jo have nogle ture til Fyn om noget tid. Især Bellis er bange, den er et rystende nervevrag, når vi kører bil. Jeg sidder ved siden af og holder hende i hånden :)
Da vi overtog hende, havde hun været ude for en skræmmende køretur, hvor hendes menneske mor kørte som en gal for at nå til dyrlægen til tiden, hvor vi havde aftalt at mødes. De små hvalpe tumlede rundt i buret, ikke noget at sige til, at Bellis er bange for at køre i bil.
Schippo er mere modig, den sidder jo og hjælper far med at styre. Den hentede vi selv for 8 år siden, den vil gerne køre bil. 
Så blomstrer min Eucalyptus
der er stadig lidt farver i haven
Tja Zebrina fascinerer mig hver gang jeg går forbi den
R. Blauköpfchen
og i blomst 12.5.
R. Simona har store knopper allerede nu
her er den i blomst

Sapporo



En er tæt på at blomstre nu
Der er også et par roser i blomst:
Apricola
Chippendale
Vi har nu udskudt flyttedatoen, da Dorte og Ole vil vente med at overtage huset til den aftalte dato 1.3. Derfor tager vi lige en måned mere, så vi først flytter sidst i januar. Derefter kan de disponere over huset, når vi er ude. Det blev for meget for os at flytte lige før jul, da der heller ikke var grund til det, valgte vi at tage det med ro.
Det var det sidste nye her fra, I må have en god dag.  


18 kommentarer:

  1. GOD beslutning kære Lisbeth 💖 Jeg har tænkt på, at det var noget over ældende for jer. Det hele er jo gået enormt hurtigt HUH. Julen står for døren og skulle I flytte ind i et tomt, rodet hus! Nej da :-(
    Og SÅ FINT, at I øver med hundene, som du siger, de SKAL lære det !
    Så GODT, at I har tid nok til det hele… selv om der stadig er MEGET at gøre!
    Kærlig hilsen og KRAM fra mig til DIG 🙅🏻‍♀️❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja det tror jeg også, at det er. Det er noget overvældende, men vi tager jo derover alligevel, huset er stadig tomt, men det er ikke så stressende.
      Ja hundene skal lære at køre i bil, ellers skal de blive her, det går ikke, de nye er til katte.
      Ja der er stadig meget at gøre, men det skal nok gå det hele.
      Kh og kram <3

      Slet
  2. Det var vist en god beslutning - der er da ingen grund til at stresse sig selv yderligere i en nok i forvejen travl juletid 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Nej det er jo det, vi er ikke så meget til julen, men den skal jo overstås alligevel ;)

      Slet
  3. Flotte stammer i jeres skov. Hundene nød forhåbentlig turen trods bilturen. Mit ene "hundebarnebarn" hadede osse at køre bil, men ved at sørge for at de fleste bilture førte hen til noget godt, besøg hos os, en tur i skoven eller strande, lærte hun det faktisk. Hun elsker det ikke som de to andre, men hun acceptere det roligt, og det er det vigtigste. Jeg håber for lille Bellis at den osse vil lære det. Det er ellers nogle smarte vovsekurve de har fået.
    Det var vist en god beslutning I har taget om flytning. Der ingen grund til at stresse en selv for meget. Så kan I osse nå at få flere ombygnings ting i orden.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er en fin skov. Schippo nyder altid at komme med, den er bare utålmodig, det er noget andet med Bellis. Vi har været for meget hjemme i haven og forsømt at køre ture med dem, jeg tror også, det vil hjælpe med en tur lidt oftere. Ja det er nogle fine kurve, jeg håber de hjælper.
      Jeg mener også, at det er bedre at vente, men jeg er lidt utålmodig efter at komme derover igen. Jeg har kun været der få gange, jeg må jo blive hjemme og passe hundene. Ja vi håber også, at vi når lidt mere, Bent tager derover i morgen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Det er nok en god beslutning å vente. Da får dere mer tid til å pakke ned alt i fred og ro. Hundene dine er så søte.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det tror jeg også, så kan jeg gå rundt og pakke, og bage julesmåkager. Ja de to er ikke til at stå for.
      Klem

      Slet
  5. To sjæle... en skovtur var også mit valg forleden:-) Her er nok ikke helt så fint som i Mårup Skov, men vi har jo alle godt af luften.
    Lyder godt I har udsat flytningen og får julen med på Samsø. Man kan bedre forberede det hele og måske får I trænet hundene op med lidt flere bilture. Det er nogle smarte hundekurve I har skaffet dem!
    Dejlige billeder fra haven hvor så meget er på vej samtidig med at andet lukker ned. Det er jo det der er så dejligt med haver! Der er altid noget at se på og en hel masse at glæde sig til, og det er sikkert også i jeres nye have.
    Her hvor det hele lignede en fodboldbane fra starten, kom der dog alligevel lidt hyggelige vækster op under hækken - f.eks. juleroser, vintergækker og vibeæg - hvilket var helt overraskende.

    Hyg jer!
    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det tænkte jeg også, da jeg så din skovtur, den var da også fin, og luften er nok lige god både hos dig og mig.
      Vi får nu ikke julen på Samsø, men de fleste af vores ting gør. Vi tager over i huset, så jeg også kan få det rigtigt at se og få lov at sove i det, hvis jeg altså kan sove.
      Ja der er mange fine knopper på rhodoerne nu, så kan jeg jo drømme om, hvordan de kommer til at se ud til foråret. Ja det er fine hundekurve, vi håber, de kan vænne sig til dem.
      Der kommer nok også noget i haven derovre ligesom i din, hvis ikke ja så sætter vi noget.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Selv om vejret er lidt trist og til tider også koldt kan man jo godt tage på skovtur, den bliver dog nok lidt kortere end på en skøn sommerdag, men lidt har jo også ret og skoven er da fin nu også. Tænker at hundene nyder turen sommer som vinter :-)
    Nej det er ikke nemt med hunde der ikke er vandt til at køre i bil og hvis man som Bellis ovenikøbet har traumer så er det slet ikke sjovt. Håber det kommer til at gå, så turene til Fyn ikke går hen og bliver nogle meget meget lange ture.
    Så fint du lige når at få en blomstring i Eucalypsusen :-)
    Ja det kan jo være udemærket at udsætte eller strække lidt i flytningen, det er jo en stor omgang at komme igennem og I og måske det er meget godt at I kan nyde julen i ro og mag og måske en sidste jul på Samsø er meget godt for sjælen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  7. Hej Anne
    Ja det var ikke det mest spændende vejr til en skovtur, men vi plejer at tage en tur i november, så jeg kan få lidt mos. Om sommeren kommer vi der ikke, for mange turister og for meget skønt i haven, så bliver vi hjemme.
    Jeg må træne lidt med Bellis, så den kan vænne sig til turene.
    Jeg havde ikke regnet med, at eucalyptusen blomstrede inden vi flytter, men det skal den ikke høre noget for.
    Der bliver ingen jul på Samsø, vi holder den på Fyn - med det store hus er der plads til familien, og Per og Signe har jo deres eget hus at bo i. Men vi orker ikke at flytte møblerne derover lige inden jul samtidig med, vi er en masse mennesker. Så vi tager det stille og roligt, når vi får hjælp til at flytte tingene ud af containeren. Det skal nok gå.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  8. Da Søren og jeg var på Samsø, gik vi også en tur i skoven, men det var vist Brattingsborg. Skovbunden var fyldt med ramsløg på det tidspunkt. Det virker som en god beslutning at udskyde flytningen. I skal have hjertet med i processen, så I får en god start på Fyn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja hvis der var mange ramsløg, var det Brattingsborg skov. Ja jeg tror også, det er bedst at vente med at flytte, og da de nye alligevel ikke var interesseret i at overtage så tidligt, blev vi enige om at tage den med ro. Så får vi forhåbentlig en god start på Fyn.

      Slet
  9. Hej Lisbeth,
    Jeg tror det er en god beslutning at vente til efter jul med at flytte, så kan I tage det stille og roligt. Det er synd for Bellis at hun er bange for at køre bil, håber lidt træning kan gøre hende mere tryg ved det, for der er langt til Fyn med en hund som sidder og ryster og piber, jeg ville nok bede min dyrlæge om lidt beroligende til hende, det brugte vi altid til de unge heste når de skulle transporteres første gang, så fik de en god oplevelse og der var ikke efterfølgende problemer med at læsse dem.
    Jeg var i Feldborg skov i dag og hente lidt til julepyntning og det er rimelig mildt vejr. Har fået gravet de sidste planter op i skoven som er frostfølsomme så nu er de hjemme i tryghed.
    Fantastisk at din eukalyptus blomstrer.
    God aften til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja det er alle vist enige i, jeg har det også fint med den beslutning, selvom jeg godt snart vil derover og kigge, jeg har jo ikke været der ret mange gange, det er lidt frustrerende.
      Jeg har lige købt noget beroligende til Bellis, jeg håber, det hjælper. Ikke nok med at hun ryster, nej hun halser, når hun har det skidt. Schippo piber, det er fordi den er utålmodig.
      Ja du har jo noget erfaring med dyretransport.
      Det har været fint vejr i dag, selvom vi ikke så solen andet end i et enkelt glimt. Dejligt du har fået de sidste frostfølsomme planter op.
      Ja jeg er temmelig imponeret af den eukalyptus, den er meget høj og så med knopper og blomster.
      Tak også god aften til dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. Ja der er skønt både ved skov og strand, og man er så veltilpas en gåtur.
    Hvor er det en smuk blomst, der er på din eukalyptus. Er det normalt for den at blomstre om vinteren?
    Det lyder som en fornuftig beslutning at udskyde flytningen. Der kan blive nok at se til endda i december.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er dejligt med en gå tur, men i dag bliver den vist ekstra kold. Jeg tror slet ikke, det er normalt, at eukalyptus blomstrer her i landet. Du kan læse mere om den i mit nye indlæg. Ja det er fornuftigt, men jeg ser alligevel frem til at få det overstået og komme over og se det hele.
      Hilsen Lisbeth

      Slet