Der er rigtig meget vildt i min have, men den er jo også stor. Onsdag tog jeg billeder af alt det vilde i haven, det blev faktisk til ret meget, jeg tror, jeg vil forskåne jer for alle billederne, men nogle af dem kommer her:
midt i vildnisset i skovenstår de skønneste bregnerbag rhodoerne ved bænken i den gamle del af haven er en lille sti, her står tulipaner, og her lever sneglene deres liv mellem al ukrudtetmen der er også akelejer
i skoven er der mængder af geranium, som er fine nu, men de gror fra mig og bliver alt for høje, når de har blomstret
liljekonvallerne har jeg opgivet at styre, de breder sige lige så meget som skvalderkål
så er der alle de dejlige skovmærker, som også breder sig, det må de gerne, i forgrunden martagonliljer, de må også gerne brede sig. Det går langt bedre med dem end med trillium, som ikke sår sig meget.
Storkonvaller har jeg masser af, det er jeg ikke så glad for, de breder sig også
her i det snoede bed er der en masse astilber, de er så fine, når de blomstrer. I midten står en rød kvan
der er også hosta og vilde jordbær, de sidste kan jeg heller ikke komme til livs
så er der alle portulakkerne rundt om i haven
under cypresserne har jeg bl.a plantet hosta og lidt påskeklokker og træpæoner, der er også portulakker
som bunddække i roserne er der skovmærker og Steffensurt, det fungerer fint, måske bliver det lidt for meget for roserne, det får vi at se
her under høstrønnen/Sorbus dodong er der sæbeurt (gisp de er ikke til at slippe af med igen) der er også selvsåede Rudbeckia og som I kan se mængder af senegræs.
i ørkenbedet er der græs, græs og græs, jeg kan ikke nå at ordne det, heldigvis blomstrer azalierne og iris germanica snart
i regnvandsbedet er der mængder af geranium og skvalderkål, det får være, det er da grønt
ind i mellem er der pletter af noget mørkt, her er det Rodgersia, der er også ligularie/nøkketunge
selvsået vortemælk, de er nu meget søde lige nu
Campanula har bredt sig ud over det hele her i stenbedet, dem må jeg også opgive at fjerne
Som I kan se, har jeg ikke en perfekt have, der til er den for stor og jeg for gammel, men jeg har mange rhododendron, roser og sjældne træer og buske, det opvejer alt det vilde, synes jeg selv :)
Det blev til mange vilde billeder, her kommer lidt rhododendron til opmuntring:
R. Blue BellR. Grugaperle (Bent vil gerne have den flyttet, så han kan slå græs langs hegnet.
R. Kenn Janeck
R. luteum står så smukt nu i skoven, den er løvfældende og velduftende
Til sidst R. rex
I går var jeg så heldig, at Dorte havde inviteret os med i Svend Aage Askjærs have, det var en stor oplevelse, jeg var meget glad for den mulighed. Bent var med og tog billeder, men dem får I først til vinter. For en gang skyld kom der ikke meget med hjem, men alligevel en enkelt stor plante
Et stort flot Kinesertræ/Koelreuteria paniculata, vi var kort i Egebjerg Planteskole, hvor den stod og ventede på mig, jeg har et lille en købt hos Arne Jakobsen, men dette her er større.Da jeg kom hjem ved 21 tiden gik jeg en tur i vores egen have. Jeg blev enig med mig selv om, at intet er så smukt som min egen have :))) Den er noget helt særligt, i hvert fald for mig.
Rigtig god weekend til jer, vi håber på solskinsdage nu.
Det er megasmukt med sådan nogle forvildede bede som dine, hvor alt breder sig mellem hinanden. 'Naturen' kan altså noget, vi ikke kan.
SvarSletJeg tror desværre ikke portulakkerne vil gro hos mig. Der er nok for tæt.
Det er en smukt 'bulet' stamme, der er på dit nye kinesertræ. Tillykke med det. Mit er en anelse større og vokser lodret op, så jeg prøver, om jeg kan bukke det lidt, inden det bliver for stort, men rigtig flot kan jeg nok ikke få den.
Dejligt med sol og sommer i dag :-)
Kh Lisbeth
Tak Lisbeth
SletJa det har du ret i, naturen mikser godt.
Vi må prøve igen med portulakkerne, der er rigeligt at tage af.
Ja der kan man bare se, du synes godt om den bulede stamme på kinesertræet, jeg er glad for det. Det er nok svært at bukke stammen på dit nu, men det er et forsøg.
Ja det har været en herlig dag, jeg har gået ude til kl. 21 og nydt det, men nu kunne jeg ikke mere.
Kh Lisbeth
Smukke billeder, Lisbeth! Og det er vel nok dejligt, at du synes bedst om din egen have - det kan jeg godt forstå :-)
SvarSletJeg synes jo, det er skønt med lidt vildskab, når bare vi også har mange rhododendron, roser og buske. Det opvejer nemlig alt det vilde :-) Jeg har også liljekonvaller og vilde jordbær, som jeg slet ikke kan styre.
Håber du har nydt det fine vejr.
Hej Gitte
SletTak skal du have, ja det er jo bedst, at man synes bedst om sin egen have. Her er mange planter og alligevel åbent, i de store rhododendronhaver er der en huleagtig stemning.
Vi er nødt til at synes om vildskaben, for vi kan ikke styre den, enten det så er liljekonvaller, storkonvaller eller vilde jordbær.
Det kan du tro, det har været en dejlig dag :)
Hvor er det godt, at du foretrækker din egen have med vilde afsnit og roser og rhododendron.Ørkenbedet kan jeg godt forstå, at du er træt af - det bliver man, når græsset kommer ud af kontrol. Ellers nyder jeg alle de vilde billeder
SvarSletHej Marie
SletJa det er jo bedst sådan, de store gamle rhododendroner i andre haver gør det hele lidt for huleagtigt. Ørkenbedet er stort set opgivet, jeg nyder bare det, der overlever i bedet og de fine sten. Det var godt.
Det är vackert med vilda partier in emellan och en trädgård med mycket rododendron mår nog bra av lite vilda partier - de klär varann :)
SvarSletKram, Carina
Hej Carina
SletJa det er vackert og svært at undgå, når vi har mange rhododendron.
Kram, Lisbeth
Skønne billeder af både den vilde have og den polerede have - og du har ret, alt behøver ikke være så poleret. Jeg må indrømme at jeg studsede lidt over dit kinesertræ og tænkte "det er jo en bar og bøjet pind.. hvad kan den?", men jeg ved også at jeg endnu har meget at lære, så jeg må vist lige læse lidt om dette finurlige træ og glæde mig til at du poster billeder af træet efterhånden som det vokser til :)
SvarSletHilsen
Janne
Tak Janne
SletDet bliver for kedeligt, hvis alt er poleret, ha det gælder også kinesertræet. Jeg har nogle gange set et stort flot kinesertræ i Arboretet i Hørsholm, det har de smukkeste efterårsfarver, derfor har jeg anskaffet mig et, jeg er meget glad for efterårsfarver. Jeg kan nok ikke lade være med at poste billeder af det.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJa, er det ikke godt at vi har våre egne hager hvor vi trives best? :)
Ugresset vokser bedre enn alt annet, og det må vi bare ta med på kjøpet. Sneglene har likt seg veldig godt i alt regnet, og de ser jeg også rundt her. Det har vært 23 grader her i dag med masse sol. Det har vært så deilig :)
Det var flott å se din ville hage :)
Klem
Hej Marit
SvarSletJa sådan skal det helst være.
Ugresset gror vildt, vi kan ikke komme over det hele, så vi må leve med både det og de lede snegle.
Dejligt at høre at du også har haft sol og varme i stedet for regn.
Godt du synes om at se min vilde have :)
Klem
Que bonito está, se ve maravilloso. Saludos.
SvarSletGracias
SletSaludos
Vilde og “tamme” planter kan sagtens være smukke sammen, og det er dine billeder et godt eksempel på. Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke føler, at man er bagefter med havearbejdet, og ikke kan overkomme at holde haven, men at man selv kan acceptere de vilde planter og se skønheden i dem.
SvarSletHvor er det dejligt at komme hjem fra havetur og gå en runde i egen have og konstatere, at ude er godt, men hjemme bedst.
Hilsen Elna
Hej Elna
SletJa det har du helt ret i, man skal bare lige vænne sig til, at man ikke helt kan kontrollere det, det er nemmere de første år. Der er lige et tidspunkt, hvor det helt løber løbsk, så må man lære at acceptere det.
Ja det er dejligt at være tilfreds med egen have, jeg kan godt lide at komme ud, men er endnu gladere for at komme hjem.
Hilsen Lisbeth
Det er jo sådan det skal være - altså at man bedst kan lide sin egen have. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke samtidig kan beundre andres :-)
SvarSletJeg har også 'arvet' sæbeurt fra de forrige ejere. Jeg kendte dem ikke i starten og lod dem derfor være den første sommer. Det var så i virkeligheden deres femte sæson, hvor de fik frit spil, og nu har jeg en kamp med dem hvert eneste år! De er værre end skvalderkål; fuldstændig umulige at komme til livs, og jeg bander dem langt væk.
Hej Ellen
SletJa det kan man nemlig og samle inspiration i andres, men når man så er tilfreds, når man kommer hjem, kan det ikke være bedre.
Jeg har desværre selv indført sæbeurten, jeg havde den først i et stenbed, bagefter flyttede jeg den herom, men den er stadig for meget. Jeg undrer mig over, at en netplanteskole ikke fortæller lidt om, hvor slem den er. Desværre hjælper det ikke at bande :)))
Nå ja, ude godt - hjemme bedst, Lisbeth, og du er vist en værre hjemmefødning:) Bare rolig, det er ikke så slemt ment. Jeg foretrækker selv at være hjemme.
SvarSletMen når man nu også har fået indrettet sig så dejligt som du har, så er det jo intet under man foretrækker det hjemlige.
Jeg kan godt se dit ørkenbed er gået lidt amok (en frodig ørken) men ellers synes jeg der er rigtig god mening i alt det vilde bunddække, som blander sig smukt med kulturplanterne. Skovmærke og liljekonvaller er jo lige så smukke som martagonliljer og bronzeblad, og kan man bare holde nogle stier åbne med en slåmaskine, er dette vel vejen frem for en rigtig pensionisthave, eller?
Sådan tænker jeg om vores have, som helst i fremtiden skal kunne holde til at vokse ret vildt, når jeg ikke mere orker at kravle gennem bedene. Til den tid bliver det træer og buske der er i fokus, med det bunddække der nu engang kan trives underneden.
Du har taget nogle dejlige billeder af de vilde partier, og jeg har ikke behov for at blive opmuntret af rhodoer, men tak for dem også!
Det nye træ ser livskraftigt ud, så det skal nok blive godt.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SletDu må gerne kalde mig en hjemmefødning, for det er jeg bestemt. Jeg elsker at være hjemme i eget hus og have, men en gang imellem må man ud og se noget nyt.
Ja ørkenbedet er gået amok, men der er heldigvis stadig pæne planter i det. Ja du har ret i, at skovmærker og liljekonvaller er lige så smukke som martagonliljer og blonzeblad, jeg er ikke så vild med planter, der breder sig for meget. Det er vigtigt efterhånden at tænke i pensionisthave, det er jeg bare ikke så god til, og kravle rundt i bedene kan jeg slet ikke mere.
Godt du nød mine billeder :) selvom der også var rhododendron imellem
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSå kunne jeg vågne op, godt du lige holder øje med mig :-)
Vild have er så fin, når man har plads til det. Det vildeste her er ukrudtet :-) bla. Lilje og Stor konval er noget af det der er blevet aflivet her, det er haven alt for lille til.
Jeg har portulak som bunddække i mit ene rosenbed og det fungere fint. Er det nyt med skovmærke og steffensurt i dine? Jeg syntes det er fint med bundække mellem roserne (så slipper vi med at luge) men det skal jo fungere.
Dejligt at blive inviteret med på tur, men ja det er altid dejligt at komme hjem til ens egen have, men det skader jo ikke at komme ud og suge lidt indtryk til sig, for mig har det jo vist sig at nogle af indtrykkene kan gøre sig i min have, ja må sige at især besøgene hos jeg har sat sit indtryk på den :-)
Jeg har lige været ude og finde en stor fuchsia ampel til min mor som vi skal ned med i aften. Hun plejer at få noget til ude til mors dag men vejret har jo ikke rigtig været til det før nu. Kom også til at købe en til mig selv :-)
Fortsat en rigtig god dag
Knus Anne
Hej Anne
SvarSletDet var godt, jeg blev helt flov over at jeg skrev til dig, men jeg vidste jo ikke, at du har arbejdet over.
Det er for sent for mig at holde konvallerne væk.
Jeg har haft skovmærker og steffensurt et par år, men de er godt nok ved at være store nu, du må vurdere, når du kommer, om du synes, det er for meget, jeg er glad for at slippe for at luge der.
Ja det var en fin tur, men det var efterhånden blevet en huleagtig have, det er det ikke her endnu, måske kommer det, men nok ikke i min tid. Han var startet i 1983.
Ja du er blevet noget påvirket af besøgene i min have, så nu er det ikke kun stauder du har, men det er nu Mogens´skyld :)
Ja men det kan vel altid være Mors dag, hun bliver sikkert glad for den, det gør du forhåbentlig også for den, du købte til dig selv :)
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Jamen det er blandingen af det vilde og det tæmmede, der gør haven levende.
SvarSletjeg har osse fået øjene op for bregner. Sidste år købte jeg en rød mangeløv.. Den vil jeg have flere af. Den er så flot.
Jeg plantede sæbeurt for nogle år siden. Men den har da ikke bredt sig synderligt. Jeg må ud og dykke ned i det grønne, for finde den.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa det har du vist ret i. Bregner skal der også være, jeg har vist ikke og kender ikke rød mangeløv, jeg kan knap nok google den.
Du er da heldig, at du har plantet sæbeurt et sted, hvor den ikke breder sig, du må gerne få af mig ;)
Hilsen Lisbeth