torsdag den 9. juli 2015

Efterårsvejr og ros for roser

I går havde jeg som bekendt besøg af Anette, det blev en dejlig eftermiddag. Desværre glemte Bent og jeg fuldstændig at tage billeder, det er vidst ikke sket før. Anette fordybede sig fuldstændigt i haven, og mændene fordybede sig i alt andet end have. Det var ikke lige Kims interesse, men gamle biler havde de til fælles. Til slut skulle der graves mange planter op, ja og så var tiden gået, og der blev ingen billeder.


Jeg fik meget ros for mine smukke roser, derfor er der næsten kun roser i indlægget i dag, desuden var det det eneste, der var i kameraet, og da det både har blæst og regnet i formiddags, har jeg ikke fået taget flere billeder. Så her deler jeg mine roser med jer.
 Rosa Mundi
 Acapella fra Rosertilhaven.dk, det hvide mangler i blomsten, det må jeg lige holde øje med.
 Alkymist
 Big Purple
 Munstead Wood fik jeg sidste år, farven er ikke helt rigtigt gengivet, men her er den så den højt priste rose. Endnu er jeg ikke så imponeret, er jeg ked af at sige til jer, der har anbefalet den.
Måske er det fordi, den står lige ved siden af William Shakespeare, som viser sig fra sin gode side i år. Det har den ikke altid gjort. De ligner hinanden en hel del, måske skal Munstead bare have lidt flere år på bagen og en bedre plads.
 Abraham Darby står mellem Linaria Apricot Beauty, de er fine sammen
Grace
 Molineux blomstrer flot i betragtning af, at jeg fik den i efteråret
 Pegasus
 Summersong er ved at fylde godt i bedet ud mod vejen, den passer ikke i nogen bede, så de tre planter, jeg fik foræret blev plantet helt hernede.
 Heller ikke her er farven helt rigtig
Westerland har også mere glød end billedet viser. Den er nabo til en rød melde.
 Morten Korch er altså bare en darling med en dejlig duft
 Det er Sharifa Ashma også
for ikke at tale om St. Cecilia, som lige har startet sin blomstring. Alle tre har den dejligste duft, men vidt forskellige. Du kan læse mere om den her
Odyssey må også med i dag, bemærk valmuen t.v. som har fået samme farve som roserne, perfekt match.
ja så må vi da lige have lidt flere valmuer med på billedet, de har gjort det godt i år.
 liljen har fået flere udsprungne blomster, bemærk at Summersong ses helt i baggrunden
 Det varer ikke længe, inden der bliver en del billeder af mine hortensier
En god gammeldags daglilje/Hemerocallis, den har så mange knopper, at en galmide ikke kan ødelægge dem alle, det må jeg så glæde mig over.
Martagonliljen hager sig fast til syrenen - god idé i dette stormvejr
Til slut min Peking Syren /Syringa Pekinensis, som netop blomstrer nu.
Nu er det blevet tørvejr, så jeg vil gå ud og se, om jeg kan få taget billeder af andet end roser, helt undgå dem, kan jeg nok ikke :)
Fortsat god dag

24 kommentarer:

  1. Jeg er så enig med deg, for jeg er heller ikke så imponert over Munstead Wood... Men som du sier, kanskje den trenger et år på seg for å vokse seg stor og sterk ;))

    Alle dine besøkende må bare bli helt imponert over rosene dine, for de er så flotte!

    Klem

    SvarSlet
  2. Hej Marit
    Igen er vi enige :) duften er heller ikke særlig mærkbar for mig i hvert fald. Men vi kan håbe, at det bliver bedre :)
    Ja det gør de også
    Klem

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth

    Jeg synes heller ikke at Munstead Woodhar vist det samme i år som vi så sidste eftersommer - måske er det tidspunktet eller måske vejret?

    Med den skal nok komme også SDummer Song . den er umanerlig afbleget også den!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      De første par år er det sjældent, at en ny rose er så flot, men Munstead Wood har en del blomster, jeg synes bare ikke, at den er så fantastisk, som jeg troede.
      Summer Song er meget flot på de nyudsprungen, men åbenbart er kameraet ikke godt nok til at vise de rigtige farver.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth.En hilsen fra en både kold og blæsende ..............for ikke at snakke om en meget våd dag.
    Har lige gået en tur i haven.................og det var et trist syn.Mange af roserne ser sørgelige ud.Og et par knækkede grene er der også.
    Men skønt ser der da ud hos dig og alle de smukke roser.Jeg er sikker på at både dig og Anette nød en god havesnak.
    Håber snart at vejret bliver lidt bedre.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er vel nok koldt og blæsende, regnen stoppede hos os kl. 13, men det blæser helt vildt. Mine roser ligger også på jorden, det er et sørgeligt syn.
      Billederne er jo fra i går, i dag er det knap så flot. Ja Anette og jeg hyggede os.
      Lad os håbe på bedre vejr hurtigst muligt.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Ja, det er godt nok et kedeligt vejr i dag, og så koldt... Rosenbillederne er dejlige at trøste sig med, håber dine klarer skærene i den hårde vind.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja kedeligt og koldt, synd når I har ferie. Godt rosenbillederne kan være en trøst, desværre er mange af dem væltet, så jeg har ikke meget lyst til at gå ud og kigge.
      Knus

      Slet
  6. Flotte rosenbilleder. Jeg synes roser er smukke, men for pokker hvor jeg sjældent har held med dem...lige bortset fra mine Lykkefund, altså ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Tak skal du have, til gengæld har du meget held med dine Lykkefund :)

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Hvor er det dog en nydelse at se alle dine rosenbilleder :-) for der er godt nok ikke meget andet at glædes over idag snarere tværtimod. At Anette var vild med dine roser er forståeligt og godt du har Bent hjemme til at tage sig af de ikke så haveinteresserede mænd som nogle af vi damer slæber med. Det er en opgave han klarer til UG med kryds og slange. Jeg kan da se at jeg skal igang med saksen i weekenden for der er noget derude der ikke står til at rede bla min meterhøje lyserøde Linaria som har lagt sig hen af jorden. New Dawn er blevet til en hænge rose må se hvad jeg kan gøre ved den og så er de fleste at de valmuer der stod tilbage også drattet omkuld. Det er ski en klog martagon du har der. Det lader nu ikke til at liljerne ikke er så sårbare over for blæsevejret. Mine har heldigvis ikke taget skade. Det ville næsten heller ikke været til at bære når det er nu de er begyndt og blomstre. Det er da dejligt med en syren der først blomstrer nu :-)
    Det meste af dagen har det været tørt her bortset fra et par mm som vi fik i formiddags. Så de har haft tørvejr og lidt sol på Nislevgård i aften. I anledning af spillet plejer der at være sat flag op ved indkørslen til byen men det så ud til at være droppet idag.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det glæder mig, for det er nu ret deprimerende at gå rundt derude og fryse, mens man ser på alt det, der er væltet rundt :( Ja Bent er ret god til at underholde mændene og servicere os alle :)
      Jeg har også meget at kigge på af planter der skal klippe, jeg kan klippe mængder af roser ind, fordi planterne er væltet med de tunge hoveder. Det er alle rosennørders hadevejr, når det blæser så meget. Nej Liljerne klarer sig rimeligt i blæsten.
      Vi fik regn i formiddag, men ellers kun lidt sol og meget blæst, det må være helt mærkelig for dem med en aften i tørvejr. Vi håber det varer ved den næste uges tid.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Kære Lisbeth.
    Hvor er det synd at dine roser er væltet og knækket.
    Her blæser det ikke særlig meget, men regnen får det hele til at se lidt sølle ud.
    Min daglilje er magen til den du viser i dag, men den er da også fin.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Ja det er et trist syn med væltede og knækkede roser. Jeg kan da ikke forstå, hvis det ikke blæser særligt meget hos jer, det gør det da også i Otterup, kan jeg forstå på Anne.
      Øv med din daglilje, den stod tæt på den anden, jeg har ikke helt styr på Green Flutter endnu og hvor meget jeg har af den.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth.
      Jeg tror vi ligger i læ af de store træer nede på mosen.
      Det er ok med den daglilje, nu står den ved siden af Crocus Rose og passer fint i farven.
      Kærlig hilsen Eliane

      Slet
    3. Kære Eliane
      Det er I heldige med, det hjælper ikke meget her med alt det læ vi ellers har lavet.
      Det var godt, mine dagliljer er heller ikke så gode i år, der er så mange galmider i, så jeg har slet ikke set Green Flutter endnu.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Rigtig kedeligt vejr i dag. Blæser en halv pelikan og så får vi regnbyger.
    Ødelægger desværre en del.
    Dine roser går det ud over. Her har det ødelagt en af mine ampler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er træls vejr, det må vi sige. Ærgerligt når planter og ampler bliver ødelagt.

      Slet
  10. Jeg er bare helt uenig i vurderingen af Munstead Wood - her er den helt forrygende. I det hele taget synes jeg, det er mange år siden, at roserne generelt har været så sunde og blomsterrige som i år, ja, jeg kan faktisk ikke huske, at de nogensinde har været det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg regner med, at den nok bare skal have nogen år på bagen, så bliver jeg lige så begejstret, det håber jeg i hvert fald. Men du har ret, det er et fantastisk rosenår, desværre bliver de ødelagte i stormen.

      Slet
  11. Hej Lisbeth!
    Og hvor var det dejligt at Bent og Kim kunne finde noget at snakke om, Kim kom også hjem med ny viden om Samsø.
    Tak for skønne rosen billeder, aldrig i mit liv har jeg set noget smukkere!
    Nu ved jeg endelig hvor rosenbedet skal være, og hvordan det kan bygges op så det er lækkert at se på, yin og yang farerne er er super ide, som jeg nok kopiere:-)
    Har lige afsluttet et indlæg fra besøget hos dig, bare hvis du skulle få lyst:-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var skønt, at Bent og Kim også kunne snakke, for vi to kunne få lang tid til at gå med at kigge og snakke.
      Godt du har fået inspiration til hvor rosenbedet skal være og til udformningen. Så må I en tur til Jas, ellers bliver det dyrt, men man kan heldigvis købe dem lidt af gangen.
      Du kan tro, jeg kigger straks ind :)
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Ja den megen blæst har ikke været god ved roserne. Men hold da op, hvor har du virkelignogle flotte nogle. Ville ønske at der kunne komme duft med sådan et dejligt indlæg.
    God dag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lonne
      Nej det er rigtigt slemt for roserne og for vi andre med.
      Ja det er en skam, man ikke kan sende duften med indlægget ud :)
      Tak i lige måde
      Klem Lisbeth

      Slet