fredag den 10. juli 2015

Et skønt indlæg

I dag har Anette udgivet et indlæg om besøget i min have, det kan ses her Jeg håber, at I vil gå ind og kigge, for Anette har på fineste vis beskrevet sit besøg her i billeder og ord. Hun har også formået at sætte ord på min egen oplevelse af mit paradis, mange har skrevet og vist smukke billeder fra min have, jeg nyder hver gang at se haven beskrevet af andre og ikke mindst set gennem en andens linse.
Nogen af Anettes billeder er slørede og drømmeagtige, det klæder haven godt.
Her kommer billeder, jeg selv har taget:
At gå på stien her imellem roserne er en fantastisk oplevelse i form af farver og dufte.
Der er dog også andre dufte, som trænger sig på. R. arborescens er endelig sprunget ud, den dufter forrygende af vanille. Med denne vestenvind når duften hen til roserne.
 De nye skud på rhododendronerne
er en helt speciel smuk oplevelse, især her hvor flere står samlet.
 Ved bænken i bunden af haven står Philadelphus Belle Etoile og sender sin duft ud over den del af haven.
 Clematis Mon Amour klatrer op i det stor fyrretræ
og Sunny Sky op i vandgranen
 Den røde dahlia har overlevet sneglenes massakre, der er hele to blomster og et par knopper i
 Hemerocallis har næsten overlevet blæsten
Leucanthemum Broadway Lights står smukt sammen med den gule katteurt og den fine græs
Blæsten gør billedet lidt utydeligt, men det kan også være en charme, så jeg på Anettes billeder.
 Jeg fik dette fine vindspil i gave fra Anette, det skal nok flyttes, vinden kan ikke rigtigt nå det der. Jeg synes ellers, at det var fint at sidde i hængesofaen og nyde duften af roserne og lyden af vindspillet.
Jeg fik også dette fine hjerte, som nu er sat i krukken fra Tina. La Paloma har en knop lige i midten af hjertet.
 Denne her pæon har klaret sig for stormen, fordi den står midt i blærespireaen
Også i år har sølvlys vokset sig stor. Jeg har købt to mere ved Staudestedet.
 Acapella som den skal se ud - ikke som den på billedet i grå
 Audrey Wilcox kom igen i kameraets søgelys
 Gertrud Jekyll er fyldt med blomster, men der er også tre planter samlet
 Händel er en lille fin sag
 Morten Korch er blevet høj over 1.60
her i nærbillede
 Common Moss i udspring

den er så smuk, jeg håber, den vokser sig stor og stærk, jeg har flyttet den væk fra skyggen hen i solen ved bassinet.
 Claire Austin står godt ved rosenlysthuset
 Hvorimod Crocus Rose vælter rundt i blæsten
 Det er heller ikke for godt med Lady Emma Hamilton
og Summersong

I aftes var der lidt solnedgang
Rigtig god weekend til jer derude, vi håber, at vinden lægger sig til weekenden.







30 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg og smukke billeder Anette har lagt ind fra besøget i din smukke have.
    Tak også god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Smukke billeder fra jer begge to, jeg kan "næsten" dufte roserne, bilder jeg mig ihvertfald selv ind, uhmmmmm.......
    De roser må jeg se engang, måske til næste år, det vil jeg skrive mig bag øret. Nu må vejrguderne godt sende lidt sol og stille vejr, her er den ene af min violfrøstjerne knækket, roser, riddersporer, pæoner, digitalis står i vaser i min stue, da de alle er knækket i den lille storm vi har haft, æv æv. Men heldigvis er der meget tilbage endnu :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Tak skal du have, ja det er en skam vi ikke kan få duften med. Her dufter også som en blomsterbutik af alle de roser, jeg har måttet tage ind. Ja det er godt, vi har meget at tage af :) men ærgerligt er det, når det knækker.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Det var da en ekstra bonus ved Anettes besøg, at det gav dig et mere nuanceret syn på din egen have at opleve den gennem hendes linse. Her synes jeg, at blæsten tager rigelig hårdt fat i de mest udsatte planter, selvom vi som jer har godt med læ. Det er nærmest utroligt, at vinden ikke kunne nå dit nye vindspil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var det nemlig. Her tager vinden også godt fat, så meget er blevet lagt ned, sådan en efterårsstorm skal da vente til efteråret, hvor vi ikke har så meget smukt i haven.
      Ja jeg forstår heller ikke, at vindspillet ikke kan spille der, men det er rigtigt nok.

      Slet
  4. Ih, hvor er dine roser skønne! Jeg iler straks over på Anettes blog for at se mere :-)

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth. Det var et fantastisk indlæg Anette havde lavet og meget spændende at se hendes billeder. Hun har fanget både sjælen og stemningen i din have. Men jeg kan nu også rigtig godt lide din stil, billederne er supergode. Vinden har været hård ved roserne her og det var et sørgeligt syn, der mødte mig, da jeg kom hjem fra ferie i går. Jeg håber godt nok vinden snart lægger sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det var et godt indlæg, det kan jeg kun være tilfreds med :) Hun har nemlig både fanget sjælen og stemningen, det var dejligt. Tak skal du have. Ja jeg har set, at det var en ubehagelig overraskelse at komme hjem til, så ærgerligt.
      Ja nu må vinden da snart lægge sig.

      Slet
  6. Det er jo alltid gøy å se ting gjennom andres øyne! Jeg er sikker på at alle som besøker hagen din blir begeistret! :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det var spændende billeder Anette har taget i min have. Jeg tror også, at de fleste bliver begejstret :)
      Klem

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Ja det er da super at få sådan en respons på sin have!
    Blæsten kører rundt med det hele - noget klarer det bedre end andet må man sige!

    Nu må jeg lige finde billeder af Munstead - synes da også den er noget tam i år!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en rigtig dejlig respons, jeg fik der.
      Det er frygteligt med den blæst, forhåbentlig bliver det bedre igen snart. Planterne ser snart ud som ved vestkysten, alle skæve :)
      Ja den Munstead den må vi holde lidt øje med, den kan nok heller ikke lide blæsten.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. Hej Lisbeth, jeg har ikke tid til at kommenterer så meget for jeg skal ind til Annette, tillykke med dit søde vindspil og hjertet.
    Jeg skal da lige love for Morten Korch kan blive stor, hvor er den smuk :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Det kan jeg godt forstå :) Tak for det.
      Ja Morten Korch er blevet stor, smuk er den, det er rigtigt.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Sjovt at se Høneballe Haven gennem en andens linse. Flot indlæg Anette har lavet. Så idag har jeg været gennem din have hele to gange. Sjovt I begge to har et billede af granitbænken og vidt forskellige er de:-) Skulle ikke tro at det var samme bænk og samme have. Flotte ting du blev begavet med. Du skal nok finde det perfekte sted til vindspillet. Broadway Lights og den gule katteurt er rigtig smukke sammen. Jeg købte jo Broadway Lights sidste år en lidt sølle en til en 10er men den har vokset sig stor og flot :-)
    Jeg syntes også at min Morten Korch er pænt stor taget i betragtning at det er første år. Den når mig til brystet.
    Vi har været en tur ovre ved svigermor i aften og der kunne vi rigtig høre Starlight Express som kun er ca 100 m væk fra hende :-) I aften har nok været den bedste vejrmæssigt indtil nu.
    Kan se at der blir en del der skal hives op og klippes ned efter stormvejret. Det må der kigges på i morgen mon ikke det blir vejr til at gå i haven :-)
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg hyggede mig også med Anettes indlæg, det var fantastisk eller er :) Vi stod begge og beundrede netop det motiv, men da jeg tog det, vidste jeg ikke, at Anette også ville tage billede af det. Ja mon ikke jeg finder et godt sted til vindspillet, det håber jeg. Broadway Lights er nem at have, og den bliver flottere for hvert år, men jeg skulle holde øje med sneglene, de elsker den.
      Ja det er da flot med Morten Korch, at den allerede er så stor.
      Var det slemt med musikken? eller var det til at holde ud? Ja det har da været ok vejr her til aften, men stadig koldt. Storebror var der for at se ham i aften.
      Ja der er nok at se til efter det dumme blæsevejr. Jo lad os håbe, det bliver havevejr i morgen, vi skal grille med gæster, så det skulle gerne blive solskin, men det lover de nu ikke.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Vinden bar musikken over mod min svigermor så det var meget tydeligt og det lød nu ok men jeg vil tro at man skal sidde i parken for at få det fulde udbytte af det. Det lyder til at være et stykke med godt gang i :-)

      Slet
    3. Ja jeg tænkte nu også mere på, om det var meget generende. Jeg tror bestemt, der er godt gang i det stykke :)

      Slet
  10. Anette har lavet et rigtigt fint indlæg, det har jeg også skrevet til hende - jeg forstår godt hendes begejstring, - der er jeg jo også selv - og hvis man ikke har været i din have før i år, så er det fuldt forståeligt at man får tårer i øjnene og bliver slået helt omkuld. Dine roser er så smukke og hele haven er paradisisk. Knib du dig bare i armen, søde :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det har hun bestemt. Første gang I så den, var den nok ikke helt så overdådig, og så var det vidst i rhododendrontiden, men når roserne står i fuldt flor er det vildt. Tak for dine søde ord :) jeg kniber så det gør ondt :)
      Knus

      Slet
  11. Hej Lisbeth!
    Og 1000 tak for at linke til indlæget jeg har lavet, det er dejligt at kunne dele sin glæde. Og godt at se du kunne bruge hjertet, det er jo en hel blogger-sammenplantning:-) Vindspillet bimler ikke helt så meget som dem med snor, men holder til gengæld, da kobbertråden ikke sådan lige slides over. Mon ikke du nok skal finde en god bimleplads:-)
    Som altid skønne billeder, og netop nu er turene du viser i frisk og skøn erindring, havde også rosenstien, dog med for meget vind på. Roser er jeg slet ikke i stand til at vælge nu, for alle er så smukke, men jeg kan da begynde at grave.
    Glemte helt at kommentere jeres gårdsplads da vi var der, den er som alt andet også flottere i virkeligheden.
    Ha en rigtig dejlig dag
    Med vindstille og solrig morgen hilsen og kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Selv tak - selvfølgelig skal jeg linke til dit indlæg, det er jo god reklame for os begge :)
      Ja det blev til en bloggersammenplantning nu :) Du kan tro, jeg skal nok finde en god bimleplads :)
      Ja der var meget vind på, men jeg er glad for, at det var den dag, I kom, for det blev jo kun værre. I dag er det heldigvis stille - meget stille i forhold til de sidste dage. Herligt.
      Tak skal du have, det vil jeg give videre til Bent.
      Tak i lige måde
      Kram Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth Det er i sandhed et skønt indlæg Anette har skrevet. Hun har en vidunderlig havebegejstring som tydeligt går med ud gennem fotolinsen og fingrene når der skrives. Det er vidunderligt. Jeg kan se, at der er kommet meget mere knald på roserne siden jeg var på besøg. Sikke en fest de holder, håber ikke storm og blæst har været for hård. Jeg har i min have måtte binde op og binde op.
    Pt må det vel være yngling plads på bænken under Belle etoile, blot for at blive berust i den skønne duft.
    Hvor passer hjertet sødt i krukken, som jeg havde med. Så mødes Anette og jeg lidt. Håber at møde denne søde pige IRL. God weekend kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det er bestemt et skønt indlæg, Anette har skrevet. Ja det må man sige, hun har virkelig gjort det godt. Ja nu er der gang i roserne, men også mine er faldet lidt til jorden, og det er ikke nemt at få dem op igen.
      Ja der dufter dejligt ved bænken, men Belle Etoile fik desværre brune blomster af blæsten, heldigvis dufter den stadig skønt.
      Ja mon ikke i mødes IRL, jeg vil da forsøge, om jeg kan samle nogen stykker igen. Hjertet passer fantastisk lige der i krukken.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth.Det var da en værre blæst der har ramt vores lille land.
    Og vi er vist mange der har været ud og binde roser op.
    Dejligt indlæg fra Anettes besøg hos dig.
    Lige nu skinner solen .............og ingen blæst. Vi skal ud og prøve at lave et lille miljø rundt om mit spejlbassinmed de flotte sten jeg har fået.
    Håber i må få en dejlig dag på Samsø knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det må man sige, heldigvis er det meget bedre i dag.
      Ja det var et virkelig godt indlæg.
      Det lyder spændende med flotte sten rundt om spejlbassinet, god arbejdslyst.
      Også dejlig dag til jer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Det er en dejlig oplevelse I begge har haft og hvor er det skønt når det sker - at møde en der ser haven som man selv gør er fantastisk dejligt. Og så er det interessant at se forskellen i jeres billeder:-)
    Det ser godt ud med den gule katteurt og Leucanthemum - en rigtig god kombination.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var et rigtig dejligt besøg, vi nød haven sammen, det var skønt, men jeg kan jo godt lide at gå rundt og vise frem, hvis det er rigtigt haveinteresserede. Ja der er vist stor forskel på vores billeder, man ser hver sit.
      Ja det er en heldig kombination, jeg er svært heldig )

      Slet