søndag den 14. september 2014

Regnvejr på Havens dag

Kan man ønske sig mere på Havens dag, når man bor på Samsø. Det regnede, da vi stod op i morges, og det har regnet godt hele formiddagen. 15 mm er det blevet til, hurra siger jeg, men det er der nok mange af jer andre, der ikke gør.
Her er lidt opmuntrende billeder fra i går:


Der var den mest vidunderlige himmel i går morges, så endnu en gang måtte jeg ud og forevige det.
I dag har det som sagt regnet, men ved 13 tiden var det heldigvis tørvejr, for da kom der en for at købe planter. Mens vi gik rundt derude, kom der min sandten også nogle, som ville se min have, helt uventet på en regnfuld søndag.
Der er rift om drejeblomsterne, men jeg har da nogen endnu
Høstanemonerne var der også bud efter, men det var ikke denne her, for det er en anden slags
 som jeg opdagede, da jeg var inde i skoven for at tage billeder af denne fine hosta
er den ikke fin
Den fligetbladede el er så fin, den er jeg meget glad for.

 Der er ikke mange blomster i mine dahliaer, men de har store flotte hoveder
Dusksalvien kommer flot
 Stormhatten har utroligt mange knopper
Sølvlys er bare smuk
Jeg har været så uforsigtig at lade min invassive asters gro op i nordbedet, men den er jo flot i blomst, så må jeg rykke op, når den er afblomstret

Aster Marina Wolkonsky skal nu ikke rykkes op, den er fantastisk og er ikke invassiv
 græsserne er stadig et af yndlingsmotiverne
 Her kan I se røgen fra grillen i baggrunden
også her er der lidt røg, det blev lidt køligt at grille i aftes, heldigvis kunne vi rykke ind i
Pavillionen - det var også nødvendigt for at holde varmen
Den sidste rhodo blev plantet inde i skoven i går
 Solbrud Helenium blomstrer stadig flot
Det gør Sct. Hans urt Brilliant også
Ulla med bloggen frk. Anemone viste den slags her i en have fra England. Jeg er så heldig, at jeg har fået en pottefuld forærende af en blogbesøgende, nemlig Lisbeth fra Countryliv. Nu er den stillet an her ved indgangsdøren sammen med en lille fin cyclamen.
 Audrey Wilcox
 Eglantyne
 Ghita Renæssance
Queen of Sweden er blevet lidt forrevet af torne fra andre grene
Scepter d´isle
 Odyssey
I dag vil jeg slutte af med den smukke Karen Blixen med dugdråber, desværre har denne rose ingen duft, men smuk er den. Det var den en af tre roser, som var i haven, da vi overtog den.

Fortsat god søndag/Havens dag.



27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Hvor har du meget der stadig blomstre flot. Her er regnen ikke stoppet endnu. Det gør nu heller ikke noget for vi trænger.
    Hvor er det fantastisk at man kan tænde op i grillen og sidde ude og nyde endnu.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja der er en del i blomst endnu, det er dejligt. Vi kunne også bruge mere regn, men det hjælper altsammen, måske kommer der lidt i nat igen, man har da lov at håbe.
      Ja det er fantastisk, men det havde været bedre i fredags, det blæste lidt for meget i går.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. smukke billeder som altid. Her har det også regnet - meget - og det var ikke så godt for vi havde to kræmmermarkeder på programmet.... det kunne vi jo selvfølgelig godt holde til - men det er lidt synd for de stakkels kræmmere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi
      Det var ikke godt for kræmmerne, det var nok heller ikke godt for Havens Dag rundt om i det sydlige Danmark.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    tillykke med den gode regn. Det passer jo fint på "havens dag".
    den vidste jeg slet ikke fandtes - er det haveselskabet der har den?

    Fione billeder fra haven - når det bliver køligt må man søge ind eller som jeg tage lidt ekstra tøj på:)

    Odyssey præsenterer sig som altid flot flot!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak skal du have, det var lige, hvad jeg ønskede mig på Havens dag, jeg skulle alligevel ikke ud og købe noget, så kunne det godt regne. Havens dag har været de sidste par år, jeg tror, det er ligesom Mors Dag, det er for at planteskolerne kan sælge noget :) men helt sikker er jeg ikke.
      Tak skal du have, ja det var dejligt at søge ind i pavillionen, der skulle meget ekstra tøj til.
      Ja Odyssey er skøn, du gik nok glip af Jacqueline i går.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Her har det også regnet, men nu er det klaret op, og det er lunt og sommerligt, så jeg klager ikke!
    Jeg synes det er i underkanten kun at have én havens dag. Der er heldigvis mange dage på et år som foregår i haven ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været gråt hele dagen, men det var ok, bare vi fik regn . Ja det er lidt pjat med kun en dag til havens dag :)

      Slet
  5. Her har det kun småregnet lidt. Var på Solhøj Planter, og de havde jo halv pris. Der kom en del med hjem, og så var det perfekt vejr at plante i. Fik bl. a også købt 2 oktober stormhat. Dine drejeblomster ser fine ud endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Det var da heldigt for arrangementet på Solhøj, jeg ved de havde halv pris, men vi regnede med, at det var svært at blive betjent på sådan en dag. Du fik også gode planter, har jeg set et sted. Ja de drejeblomster, der står der er fine endnu.

      Slet
  6. Dejlige billeder.
    Her har det været gråvejr med lidt regn ind imellem.
    Alle tiders vejr til indendørsmarked. Når vejret er grå og kedelig kan man finde vej til marked.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja men det var for en gang skyld godt med regn hos jer, det er bedst at der kommer folk ind, når man står ved et indendørs marked.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Godt du har smukke billedet på lager. Der har jo ikke været meget at prale af idag på havens dag bortset fra at vi har fået regn til planterne. Vi har været i Odder hele dagen (kørte for Mogens' forældre de kører ikke selv så langt mere) så kunne det jo også bare regne. 8mm har vi fået det er jo ikke overvældende. Dejligt at du har fået lidt din stadig tørkeramt have. Godt at det så lige blev tørvejr til plantesalg og uventet besøg :-) men hvor kører man hen på havens dag på Samsø : Høneballehaven selvfølgelig. Sikken en sød Høstanemone du lige fandt og den Hosta har da nogle fantastiske blade. Irisen er bare så smuk. Det et så flot med alt det der stadig blomstrer hos dig. Her syntes jeg at bedene er begyndt at blive kedelige. Heldigvis holder sommer blomsterne stadig ved. Så fint det er blevet ved indgangsdøren. Hvad hedder den fine plante du har fået? Jeg går ud fra at det er en sukkulent af en art.
    Skønne roser at glædes over på denne grå aften :-)
    Nu er det blevet tørvejr og der er lidt sprækker i skyerne.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var jeg heldig med, for cameraet har ikke været fremme i dag, det har været for kedeligt vejr. Nå I har været tæt på igen, det var en skam, det ikke var næste søndag, så kunne I have kørt til plantemarked i Botanisk Have i Århus.
      Ja herovre er der vist kun min have at tage til på Havens dag. De havde været i museumshaven, men den var kedelig. Desværre talte jeg næsten ikke selv med dem, de var ellers meget interesserede, men jeg havde travlt med at sælge, og da jeg endelig var færdig, var de ved at køre, men Bent tog sig af dem. Da jeg kiggede til roserne i aften, synes jeg også, at nogen af dem var ved at takke af, men det er jo nok regnen, der har gjort det, der er da stadig knopper i dem. Den fine plante hedder noget så svært som Aeonium arboreum var. atropurpureum, har jeg set på Ullas blog. Det er Marie som har givet et tip om navnet.
      Der var ikke mange sprækker her, men hvis de kommer i morgen er det fint.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth. Tillykke med regnvejret her på havens dag og flot at du fik besøg. Det er nogle gode morgenbilleder du viser, jeg er helt vild med dem! Godt at I har pavillonen at trække ind i, det er rart på denne årstid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, jeg var glad for både regn og besøg. Jeg er også vild med morgenbillederne og med at tage dem. Ja i aftes var vi glad for pavillionen.

      Slet
  9. Bellissima l'alba come alcune tue rifioriture molto interessanti!! Complimenti per quel fantastico settembrino viola :)

    Un saluto :)

    SvarSlet
  10. Kære Lisbeth
    Du kunne da næsten ikke fejre Havens dag bedre end med regn til din have :) Her har vi ikke fået noget vand - det har bare været gråt og kedeligt, så det er mest indendørs sysler, der har fyldt her. Smukke, smukke morgenbilleder - hvis vi er heldige, og det passer, det de lover, så bliver der også smukke morgener i den kommende uge. Dejligt med besøg i haven - hvor er de heldige :) Kan godt forstå, de faldt for Drejeblomst - den er så fin og længeblomstrende. Her blomstrer Solbrud også endnu, men Stormhatten står stadig kun med knopper - jeg håber, den når at springe ud. Den invasive asters er smuk i blomst, men hvis den breder sig voldsomt, ja, så er det bedst at komme den til livs - lidt ligesom Gyldenris, der også bare går amok. Meget fin opstilling, du har lavet foran indgangsdøren - det gør glad, når man går ud og ind :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Nej det var stort set det eneste, jeg ønskede mig, det var fedt. Så fik du måske ordnet alt rengøringen, det er heller ikke så tosset. Er I færdige med bedet? Ja det ser ud til, at vi igen får fint vejr, det glæder mig, så må jeg ud med cameraet igen. Ja det var dejligt med besøg i haven, men jeg fik desværre ikke rigtig talt med dem. Jeg håber, din stormhat når det, men det er jo min, der er tidligt på den, hvis det er en oktoberstormhat, så mon ikke den kommer.
      Asters underminerede hele mit staudebed for nogle år siden, så vi måtte grave det hele op, der er stadig nogen tilbage, de er ikke sådan at slippe af med. Ja man kan godt sammenligne dem med gyldenris.
      Ja det er godt med lidt fint at se på, når man går ud og ind.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Du har helt ret - alt er ordnet til den kommende uge :) Huset er rent, der er blomster i et par vaser, vasketøjskurven er tom og strygetøjet er ordnet, så jeg er klar til at nyde sol og have, når jeg får fri - der er jo ikke så mange lyse timer at gøre med mere. Bedet er næsten færdigt - sønnen har lovet at tage resten i morgen - han har haft travlt med sit eget, men det skal nok blive godt :) Han ved også godt, at der er mere arbejde i vente, for det er jo slet ikke gjort med det ene bed :)
      Knus

      Slet
  11. Kære fru Høneballe. Dejligt at Havens dag blev lige som du ønskede dig. :)
    Jeg har lige kigget ind forbi Jettes (mit lille gods) blog, hvor hun jubler over græsserne. Nu sker det samme hos dig og selv er jeg også gået lidt "græssat". Dejlige planter. :)
    Og har du også fået plantesalg? Jeg har jo ikke rigtig fået fulgt med i sommer, så nogle ting er nok gået min næse forbi.... ;)

    SvarSlet
  12. Kære Fru Friis
    Ja du kan tro, jeg var glad for regnen, nu har jeg en fyldt palletank :)
    Ja vi er efterhånden mange, som er gået græssat, godt ord :) de der dejlige her i efteråret.
    Når jeg skal have ryddet op i mine stauder, sælger jeg dem for en 10 er, nogen 20 kr., det er noget billigere end på planteskolerne, og så har jeg lidt at købe for igen.
    Man kan jo ikke være med alle vegne :)

    SvarSlet
  13. Så godt at du fikk litt regn igjen. Du har som alltid skjønne roser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg er glad for, at jeg fik regn igen, det hjælper altsammen.

      Slet
  14. dejligt med regn på Havens dag, som totalt gik min næse forbi... Sjovt at se din husløg på stilk, ja det er rigtigt at jeg viste den mørke slags fra haven Tintinhul, tak for henvisningen, dine sølvlys er umådeligt smukke og græsserne også. Der kommer mere og mere fokus på græsser for tiden.
    fint med plantesalg, så du kan komme på plantemarked:) knus fra den en-armede anemone

    SvarSlet
  15. Hej Ulla
    Der er flere, som ikke har bemærket, at det var Havens dag, jeg tror stadig, at det er for at planteskolerne kan sælge noget mere, at der er noget som hedder sådan. Ja de er da lidt sjove, de husløg på stilk. Jeg skulle vist have lavet en rigtig henvisning til dig, men det fik jeg ikke gjort. Sølvlys og græsser er det der brillierer nu, det er også skønne planter til efteråret. Sidste år var det glasbær i år er det græsser.
    Ja det er godt at få solgt lidt planter, så jeg kan købe andre.
    Håber ikke den enarmede anemone har for mange smerter, men nu ved jeg i hvert fald, at det er overstået.
    Knus

    SvarSlet