mandag den 26. maj 2014

Sådan en aften skulle man være 20 år

Husker I den vise? Erik Paaske sang den så smukt for mange år siden, jeg var 22 år den gang :) I dag vil jeg ikke ønske mig at være 20 år, for alder er fuldstændig ligegyldig, når man går rundt i sin have i aftenskumringen og lytter til fuglesang og fornemmer roen, blomsterne og ikke mindst duftene.
I aftes fik jeg vandet en del af mine rhodoer, Bent hjalp mig heldigvis, det var nemt, fordi vi havde palletanken til de to store bede i den gamle have.
 Når vi gik hen til stenbedet kom vi forbi det nye fuglehus, vi blev enige om, at ingen på Samsø har så flot et fuglehus, som vi har. Endnu en gang tak til Ulla og Malcolm
Her var endda en solsort i gang med dagens menu.
I dag har jeg hjulpet de mange clematis med at få fæste i træerne, de lover nemlig blæsevejr.
Miss Bateman kan nu selv klatre op, den får ingen hjælp. Til jer som forsøger at få clematis op i træerne, fat mod efterhånden som planten bliver ældre går det meget bedre. Mange af mine har godt fat i år, kunne jeg se.
En lidt anderledes akeleje
Der er godt gang i det fine engelsk græs i ørkenbedet
De blå geranier som findes i næsten alle haver er godt i gang nu.
Jeg har mange iris, men ingen navne på dem
 Denne er fra Jan i Spanien
 en af mine gamle
også en af mine gamle
En hvid Jakobsstige
 Kuglekastanien nu i blomst
Lupin som jeg fik for to år siden af Marianne fra Den helbredende have, da hun var til blogtræf her.
Staudebedet
Den første pæon er i blomst Dancing Butterfly
Den står ikke helt godt til R. My Mary, men hvem kunne også vide, at de ville blomstre samtidig :)
My Mary spejler sig flot i spejlbassinet
men hundens farver passer fint til :)
 Seljerøn og rhodoer
Fin udsigt til en rhodo
Her kommer flere:
 R. Alexis
 R. Edelweiss og r. Ida Rubinstein
De tre nedenstående ligner hinanden, det er små azalia
 R. Rosinetta
 R. Rosebud
og R. Schneepearl, alle dobbelte i blomsten
R. Tamarindos forrest til højre og i baggrunden R. Kokardia, den lave foran hedder Elsie Lee
Den første måneblomst i udspring, desværre gik det ikke så godt, den sprang ikke rigtig ud, en eller anden have glemt at vande den :(
Ja men jeg har da også tvillingeblomst i krukke
og mere end en rose i blomst, her er det Mary Rose
Her er lidt af stemningen fra i aftes
Jeg håber, I har fornemmet stemningen og nydt billederne. God mandag

34 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    20 år nej det ønsker jeg mig heller ikke tilbage til. Det år jeg blev 20 flyttede jeg i hus og have var en sur tjans som bare skulle overståes. Idag ville jeg ikke for nogen pris undvære min have. Sådan en aften som igår hvor man kan gå derude til langt ud på aftenen er da fantastisk :-) Ja det fuglehus må absolut være det flotteste på Samsø. Den blå geranie findes også i min have den er fra mit barndomshjem. Den fik jeg da jeg var 20 dengang var det jo bare en blomst nu er det en jeg værner om selv om den er så almindelig. Den blå Iris er da en øjenhænger flot er den. Lupinerne er så flotte når de står halvt udsprungne :-) Spejlbassinet ser fantastisk ud. R Rosinetta og Rosebud er mine farvoritter idag de er da skønne. Du må lige have fat i chefgartneren at glemme at vande krukkerne det går bare ikke håber du reddede måneblomsten :-) I morges var min staudevalmue endelig sprunget ud den er så fin. Jeg tror at det er en Coral Reef så kan du Google den og se hvad du får. Det ser ud til at det bliver en dejlig aften også idag så det kan blive til nogle dejlige timer i det fri efter job SKØNT
    Fortsat en rigtig god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej 20 år det kunne være det samme :) da jeg var 22, købte vi hus med flot have, det holdt ikke længe, at haven var flot, jeg skænkede ikke en tanke, at den også skulle passes :) Ja i dag ser tingene helt anderledes ud. Jeg er ikke kommet tæt nok på R. Schnepearl, den er lige så flot, det må jeg gøre noget ved. Ja det er noget værre noget at glemme at vande. Heldigvis er en ny på vej i en anden plante, den kommer vist i aften, håber jeg, den HAR fået ekstra vand :) Coral Reef ser fine ud, jeg blev ellers lidt betænkelig, da jeg så, at der stod coral, men den er ikke coral farvet.
      Ja stille aftener er skønne, men vinden kommer fra øst, så jeg tror ikke, at det bliver så lunt her i aften, men ud skal jeg selvfølgelig.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Det er ikke den farve jeg kalder coral. Jeg vil mere kalde den varm rosa. Her er dens nærmeste nabo en blå/lilla Baptisa som også er ved at springe ud og de klær hinanden rigtig godt :-)

      Slet
  2. Enig. Jeg ønsker nu heller ikke at være 20 år igen. Hver alder har sin charme.
    Ja jeres ny fuglehus er virkelig smuk.
    Hvor har du altså mange smukke blomster i din have.
    Din hvide jakobsstige har blomster. Jeg må da hvis ha´ kigget efter om også de er så langt fremme her.
    Dejlig aftenstemningsbillede.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Det er nemlig rigtig, hver alder har sin charme. Det er helt sikkert et smukt fuglehus.
      Ja mon ikke også din Jakobsstige blomstrer, med mindre den står i skygge.
      Tak skal du have og selv tak.

      Slet
  3. Kære Lisbeth.
    Tusind tak for alle de dejlige billeder. Din have er helt utrolig frodig.
    Jeg er især begejstret for dine Iris.
    Din tvillingeblomst er rigtig fin. Bilka havde desværre ikke nogen i lørdags. Øv.
    Lægger du nogen gange en kommentar hos Claus Dalby? Så kan du melde dig til en lodtrækning om at komme over og se hans have.
    Vi har i dag fået sat de sidste krukker på plads, det er dejligt og det skal fejres med sushi og et glas hvidvin :)
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eliane.Vil bare lige sige at det var dejligt at hilse på dig hos Tante Grøn.............og har lige viste et rigtig dejligt billede af jer to.Knus Jette

      Slet
    2. Kære Eliane
      Ja som Jette skriver, så jeg jo pludselig et billlede af dig på Jettes blog, det var lidt sjovt.
      Og selv tak for billeder, ja det er en frodig have nu. Iris er du glad for, og jeg har mange.
      Ærgerligt du ikke fik fat i tvillingeblomst, jeg har købt min for en måned siden i Netto, den skal jeg have i krukke, den står så flot hele sæsonen.
      Det er sjældent, jeg lægger en kommentar hos Dalby.
      Ja det må fejres, at I har fået de sidste krukker på plads, så I må hygge jer.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth.Ja!!! nu er jeg igang igen med at kommentere.
    Vasketøj-indkøb og haven har taget min tid.
    Og i morgen skal vi desværre til begravelse for en i familien
    Men dejlige billeder du viser fra din frodige og smukke have.
    Flot fuglehus som Malcolm har lavet til jer,.........det kan han bare.
    Din hvide jakobsstige er SÅ smuk.........og spejlbassinet er flot med spejling.
    Har aldrig oplevet at min have er vokset SÅ stærkt på bare en uge.......så der har været gang i lugningen i dag.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja der er lidt af hvert at se til, når man har været væk en uge, men du er hurtig, så det får du nok snart klaret.
      Ja det er et skønt fuglehus, vi har fået af Ulla og Malcolm, han er dygtig.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Ih, tak for "roserne" - jeg viser dem lige til Malcolm.

      Slet
  5. Den sang siger mig ikke noget - jeg har ellers alderen. Det er bestemt et fint fuglehus. Miss Bateman er en dame, der vil frem i verden. Vores har næsten kvalt en louise Odier, som den deler stativ med. jeg har snart fødselsdag og har bestemt, at schneeperle skal på ønskesedlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det er mærkeligt, du ikke kender den. Uha er hun så voldsom, min gror op i paradisæbletræet, men mon ikke det klarer sig. God idé at ønske dig schneeperle.

      Slet
  6. Hvor fint at fuglehuset er placeret. Der er ikke noget skønnere end når modtageren bliver glad for en gave - fuglehuset ser fint ud der.

    Det var tidligt med den første pæon, men eftersom alting er før på færde end normalt, så kommer pæonerne jo også snart "væltende".

    Fin, din tvillingeblomst - jeg bemærkede den godt forleden.

    God aften - ja, det er himmelsk at være i haven sådan en aften.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja Bent var ikke længe om, at få fuglehuset sat op, vi er glade for det, og det er fuglene også :)
      Ja det var tidligt med pæonen, den er også købt i år, måske er det derfor, den måtte ellers godt have ventet, så jeg var fri for at flytte den. Ja jeg har pæonerne godt på vej, så du har ret, de kommer nok snart væltende :)
      Ja tvillingeblomsten var placeret, så det var svært at undgå at se den :)
      Ja det er det skønneste vejr at være ude i om aftenen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Nei, 20 år ville jeg nok ikke være igjen, men jeg trives godt med å fylle 29 år hvert år... ;-)) Det var et flott fuglehus du har fått deg! Så spesiell den akeleien var, den har jeg ikke sett før. Jeg har nå bestilt meg Rhodoen 'Polar Nacht' Er det den samme som du har som var så mørk lilla?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja men det er jo fint, hvis du kan blive ved at fylde 29, så er det ingen sag. Ja den er lidt speciel den akeleje, den kommer troligt igen hvert år. Jeg har Polarnacht ja, og den er mørk lilla, men har ikke så store blomster.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Dejligt fuglehus I har fået. Min første og eneste pæon er også i blomst.
    Jeg kan meget godt lide den hvide Jakobsstige.
    Den sidste rhodo jeg viste passer fint i farven og har fyldte blomster.
    Har du nogen forslag til, hvad der er for en?
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Ja det er et fint fuglehus, vi har fået, det er vi glade for. Du må have flere pæoner, hvis du har plads.
      Jeg har et bud, viser billede i morgen, når jeg laver indlæg, var bare ikke helt sikker på farven, min er mere lysblå, synes jeg, men vi må se, når jeg får det ud af kameraet.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Visen kender jeg ikke - men en smule 20årig er man vel altid!
    Som 20årig var jeg langt fra hus og have, men i fuld gang med at se verden og dens mangfoldighed - trangen til det har jeg fortsat :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      Nå den kender du ikke, ja måske er man altid en smule 20 årig :)
      Jeg er hjemmefødding så den trang har jeg ikke :)

      Slet
  10. En dejlig, dejlig aften. Lige til at gå en tur i haven med manden under armen og føle sig som 20 igen :-). Selv blev jeg lidt forelsket i din akeleje. Den er da helt vidunderlig.

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det har du ret i :) Den akeleje er også speciel, flere har forelsket sig i den :)

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Sikken et fuglehus - man får jo lyst til selv at flytte ind!

    Og du har ret: Blomstrings-tidspunkterne i år må siges at være temmelig alternative!

    alle pæonerne står på spring!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja er det ikke flot, men du kan nok ikke være der :)
      Ja de er meget alternative blomstrings-tidspunkterne. Alle mine pæoner står også på spring.
      Tak i lige måde.

      Slet
  12. Hej Lisbeth. Hvor er det godt, at dit træf var en succes. Det er jeg glad for at læse. Jeg har været spændt på at følge med om blogtræffet og har også læst Ullas indlæg. Det er en god tradition, du har startet, jeg håber jeg kan være med næste år. Det bliver ikke til noget i år, da jeg skal med Pelargonieklubben Nordjylland, som skal udstille i Haven i Hune den 5.juli.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det var dejligt, og vejret var flot. Jeg håber, det kan blive en tradition, og at du kan være med næste år. Godt du lige skrev, at du ikke kunne være med 5.7., så ved jeg det.

      Slet
  13. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  14. Kære Lisbeth.
    Sikke et fint fuglehus, og i øvrigt mange fine billeder af din have.
    Jeg nød også min have med masser af rhodoer i blomst - og ikke mindst en skøn aften i stilhed så man kunne høre fuglesang.
    Det er en sød akeleje du viser og Tvillingeblomsten er også fin.
    og selvfølgelig dine rhodoer.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er et fint fuglehus, jeg kan sidde her ved computeren og beundre det.
      Dejligt at du fik nogen gode dag ved stranden, det er skønt, når det er stille vejr.
      Ja der er meget skønt nu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Kære Lisbeth
    Jeg husker godt sangen med Erik Påske - min far havde pladen, og den blev ofte spillet :) Da jeg var 20, havde jeg hverken hus eller have. Jeg boede i en lejlighed i byens centrum og nød, at der var liv omkring mig nærmest døgnet rundt. Sådan er det ikke mere - nu betyder hus, have og natur rigtig meget, og jeg vil ikke være 20 igen :) Tamarindos er noteret, og det samme er Alexis. Jeg kan i grunden godt forstå, at du bliver ved med at udvide bestanden af rhodoer, for hvor er de bare flotte! Den anderledes akeleje er virkelig flot - hvad mon det er for en? Sikke et fint fuglehus, Malcolm har lavet - han kunne fint sætte det i produktion :) Jeg har været ude hele aftenen og nyder især min Aicha rose, der blomstrer overdådigt - skønt :)
    Hav en dejlig tirsdag!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Dejligt der var en som huskede sangen, det har altid været en af mine yndlingssange, jeg synes, den er så sød.
      Ja tiderne skifter, nu kunne vi ikke tænke os at bo i en lejlighed med liv omkring os, nej haven det er det, der betyder noget nu. Begge de noterede er skønne. Godt du forstår mig med rhodoerne, for der er hele tiden nye jeg får øje på, som jeg ikke kan leve uden. Har du plads til mange endnu? Jeg ved desværre ikke hvad det er for en akeleje, jeg har vist købt den i Bilka for mange år siden, den kommer heldigvis igen.
      Ja Malcolm kunne godt sætte en produktion i gang af de fuglehuse.
      Min Aicha blomstrer ikke endnu, jeg er spændt på om den kommer sig helt, der er ikke mange knopper i år. Men Frühlingsduft står lige ved siden af, og der er mange knopper.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  16. Så længe vi bare føler os som tyve årige indeni.... ;o)
    Hvor står det flot, din nye fine fugle-gourmet-restaurant. Heldig er du og heldig er alle dine fugle, som kan spise så flot! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er jo det, der betyder noget :)
      Fuglene og vi er glade for den fine restaurant :)

      Slet