søndag den 11. maj 2014

Mors dag og R. Gomer Waterer

I dag kommer der en del byger, men vi er også så heldige, at solen skinner mellem bygerne. Der er også en del vind, så jeg har igen igen bundet clematis op, de går til den, og jeg venter spændt på blomster. Der er store flotte knopper i de fleste med beskæringskode 2.
Jeg har igen i år været heldig at få en dejlig gave af mine drenge.
En flot sammenplantning, jeg fik den i fredags, da jeg var på Fyn. Tak drenge den er jeg glad for.
Jeg har været i arkivet for at finde et billede af min R. Gomer Waterer
Hos mig er den nemlig sent blomstrende, først hen i juni måned plejer den at blomstre, men vi kan jo håbe, at den kommer inden d. 24. Ulla, da alt jo er tidligt i år. Grunden til at jeg sætter billedet ind, er selvfølgelig, at der har været lidt skriveri om den på frk. Anemones blog. Synes I, den ligner Ullas?? Ullas kan ses her blandt de mange fine billeder hun satte ind i går.
Så er akelejerne så småt i gang, men de er svære at tage billeder af, når det blæser som i dag.
En fin storkenæb - Renardii
Geum Mai Tai er nu i fuld blomst
Limurt fik jeg fra Malene (Lad romantikken blomstre) sidste år til blogtræf. Malene fik i øvrigt en lille pige Isabella d. 28. marts. Jeg kendte slet ikke den blomst, men jeg synes, den er sød og har en fin farve.
Jeg har flere pileurt, men denne er den eneste, der blomstrer endnu.
Denne prærielilje /Camassia fik jeg også til blogtræf sidste år fra Helle med bloggen Blomsterhatten.
Jeg har kontakt med Helle på facebook, hun kan ikke tåle at sidde så længe ved computeren, så hun blogger ikke så meget mere.
 Så blomstrer syrenerne
Ludwig Späth står sammen med rød paradisæble
 lidt skovkig til den ene side
og  den anden side
 Der er gang i rhodoerne
 både her
og der
 lidt rødlige rhodoer har jeg også :)
Denne her er tilgivet den røde farve, den har det smukkeste løv, og farven blegner hurtigt.
 Denne står i nordbedet
her er mit gyldne skovbed



og her lidt andre farver
R Groenlandicum er lidt anderledes


så er vi i småtingsafdelingen
også her
Denne her er fra sidste år og lige sprunget ud, en af yndlingene med den mørke ganeplet.
Jeg har navne på alle, så sig til hvis en af dem frister :)
Så er R. Sylphides i blomst (der er delte meninger om, hvordan navnet staves)
God søndag aften til jer

42 kommentarer:

  1. Sikke en fin sammenplantning. Det er vist en Dronning Ingrid pelargonie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ane
      Ja den er flot, jeg mener også, at det er en Dronning Ingrid pelargonie.

      Slet
  2. Tillykke med den fine sammenplantning.
    Hvor er dinstorkenæb(uden navn) smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase - ja den sammenplantning er rigtig fin.
      Storkenæb hedder Renardii har jeg fået at vide fra flere, den er rigtig smuk ja.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Fra middag af har vi kun haft nogle lette byger sol og nogen vind også. Det har været rigtig godt plantevejr så jeg har fået plantet lidt forskelligt bla kæmpeverbena og de sidste dahlia og når der kom en byge blev der plantet tomater i drivhuset så det har faktisk været en ok havedag. Flot sammenplantning du har fået den lyserøde pelargonie er min farvorit. Jeg har hvert år en stor krukke med dronning Ingrid. Mon ikke din storkenæb er en renardii. Syntes den ligner min og den har også blomst nu. Derimod har jeg en lille krybene lyserød skønhed der også blomstrer nu. Den har jeg ikke navn på men smuk er den. Hvor er Mai Tai flot nu. Limurt er jeg også ejer af den er jeg rigtig glad for og den breder sig villigt. Det gør prærieliljen tilgengæld ikke jeg har en hvid mener at jeg også har haft en blå men den er gået til. Skønt skovkik du viser og billederne af bedene med rhodoer.
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er det samme her, du har ret i, at det er godt plantevejr i dag. Jeg måtte gå ind nu, det var for koldt derude. Ja den Dronning Ingrid pelargonie er rigtig fin. Jo det er en Renardii, jeg har også fået navnet fra en på facebook. Jeg kan se at Limurt breder sig villigt, så den skal nok snart deles. Jeg "talte" med Helle på facebook, hun skrev, at hun havde den over det hele, derfor hun har delt med mig, det var dejligt. Så må vi se, om den også bliver til mange flere hos mig.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Sikke frodigt det ser ud nu, hvor vi har fået regn. Hvor er din syren flot. Og dejligt at børnene husker mors dag.
    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Ja den regn var livgivende for vores planter. Jeg er glad for, at de husker mors dag, men de kan næsten ikke undgå det, for det står jo alle vegne :)
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Det var godt med regnen - tror hele Danmark har fået i denne omgang!
    Ja, Din Rhodo "Gomer Waterer" ligner den vi finder på nettet!
    Jeg tror jo Ullas er en "dobbelt sport" hvis man kan sige det:)

    Der en nu noget elegant ved de løvfældende Rhodoer - en fin lethed!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja for en gang skyld har alle vist fået regn, det er godt, at ingen skal være misundelige, nu varer det ikke længe inden havefolket plager for sol og varme :)
      Ja det er rigtig, den ligner dem på nettet, men det synes jeg ikke Ullas gør, det kan godt være, at det er en dobbelt sport :)
      Ja de løvfældende rhodoer er meget elegante, i hvert fald mange af dem. Nu skal vi til at nyde dem og iris og træpæoner forhåbentlig.
      Tak i lige måde.

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Dejligt at drengene husker Mor´s dag, det er en flot sammenplantning! Hvor har du mange smukke rhododendron, men jeg synes særlig godt om farven på det 5 billede fra bunden. Hvad hedder den fine lille rhodo? og er den særlig vanskelig?
    Syrenerne er bare så utrolig flotte, godt billede hvor man føler sig helt inde i busken :-)
    Ha´en dejlig aften.
    Kh Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Ja det er dejligt, men man bliver jo også mindet om det overalt :) Ja det er en flot sammenplantning, jeg er glad for den. Den fine lille rhodo hedder R.campylogynum var myrtilloides. Den kan godt være lidt vanskelig, jeg har to af dem, den ene købt hos min rhodopusher, den står i udkanten af skoven og har det ikke godt. Den anden er købt på et plantemarked og står i stenbedet, den har det til gengæld fantastisk kan du se :)
      Ja syrenerne er fine, i aften hvor det har regnet og blæser let, fik vi duften lige ind i hovedet, den dufter skønt.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Hej Alice
      En meget charmerende art for udsøgte granitsten. Vinterhårdførhed 3. Lidt frostfølsom. Vinterdækkes.
      Sådan skriver min rhodo pusher.

      Slet
    3. Tusind Tak for oplysningen om navnet, Lisbeth!
      Jeg googlede den, og blev lidt chokeret over at den kun vokser 20cm på 10 år! Den er umådelig fin på dit billede, og farven er så delikat, men jeg havde indtryk af at den var lidt større!
      Pas på at trædebregnerne ikke kvæler den yndige plante!
      Kh Alice

      Slet
    4. Selv tak - sådan kan billeder snyde, jeg var helt nede med kameraet, det er nok derfor.
      Du har ret, jeg må lige holde øje med de dumme trædebregner.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Det er da en smuk sammenplantning din drenge har givet dig!
    Din renardii er hurtigt ude mine er slet ikke så langt endnu.
    Jeg kom til at tænke på, at nu hvor du også har fået regn, hvordan går det så med sneglene? Jeg synes ikke, at jeg har så mange dræbere i år. Men det kan jeg selvfølgelig nå endnu. Men nu har jeg også lært at kældersneglen, skal jeg værne om. Ligesom jeg nu har fået indført en del vinbjergsnegle, som jo spiser æg også.
    Den er nu smuk den rhodo med det røde i. Så det ville jeg også straks tilgive den!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er en rigtig fin sammenplantning, den er jeg glad for.
      Ja renardiien er nok hurtigt ude, der er nu heller ikke mere end den ene blomst i den endnu. Jeg mener, jeg har en til et andet sted, men den har jeg ikke fundet endnu :) det er en stor omgang at følge med i det hele.
      Jeg har lige været rundt ved alle hostaer og dahlia med ferramol, jeg så ingen snegle, men de er også så små endnu. Ude på vejen ind til huset tog jeg 5 af de store, de små ser vi nok først, når de bliver større, de er der sikkert.
      Ja den røde rhodo er meget smuk, blomsterne har rødgrød farve plejer jeg at sige :) men bladene er meget smukke.

      Slet
  8. Så hyggeligt at følge med hos dig :-)

    SvarSlet
  9. Der er godt gang i rododendronerne, håber da ikke de er færdige til den 24. når jeg kommer over :-)
    Jeg har nu også nogle stykker, der er i blomst, min lille grønlænder er også rigtig fin i år. Den har haft godt af at blive flyttet.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja der er godt gang i rhodoerne, men der er helt sikkert nogen endnu, når I kommer. Du har ikke kontaktet Ulla, men du regner med at komme, kan jeg forstå.
      Rhodoerne er glade for at blive flyttet en gang i mellem, og når de er små er det nemt.

      Slet
    2. Jo jeg har skrevet på hendes indlæg om blogtræf, men hun har sikkert ikke set det. Jeg prøver lige igen.

      Slet
    3. Det var godt, jeg får hende til at kigge der :)

      Slet
  10. Sikke en dejlig sammenplatning du har fået af drengene! Dejlige billeder af vidunderlige rhodoer og hvor er det betagende at se alle de planter du har. Sikke en botanisk have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja den sammenplantning er skøn. Tak skal du have, ja jeg har mange planter, jeg kan næsten ikke følge med :)

      Slet
  11. Sikke en fin morsdagsblomst du fik. Dejligt med betænksomme børn. Dejlige billeder fra din have, der sker så meget nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er en fin blomst, jeg er rigtig glad for, at de er så betænksomme. Ja der sker rigtig meget nu.

      Slet
  12. Gratulerer med morsdagen selv om det er sent på dagen. Vi har vært i fødselsdagsselskap hos min svigerinne i dag, så dagen har bare forsvunnet. Så nydelige dine rhodoer er! Det må være flott å ha så mange vakre av de.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Tak i lige måde :) Ja det er meget flot herude nu, nu mangler vi bare solen.

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Det er en meget smuk sammenplantning du fik. Roserne er rigtig flotte. Hvad er det for et lille træ?
    Limurten kender jeg ikke, men den er rigtig fin. Prærieliljen har en dejlig blå farve. Lidt lige som Jakobstigen, som jeg er glad for.
    Dejlige kig til skovhaven, tak for dem.
    Jeg kan rigtig godt lide din " lidt for røde rhodo", synes det er en meget smuk facon på busken.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så glemte jeg jo Renardii........dén er smuk. Flot løv.
      Vi har også Storkenæb i blomst nu. De trives godt i krukkerne, så vi har efterhånden flere forskellige.
      Er Bent stadig i arbejde?
      Nu kan vi da se en ende på alt det regn. Jeg synes vi har fået meget. God mandag til dig.
      Kærlig hilsen Eliane

      Slet
    2. Kære Eliane
      Ja det var en skøn sammenplantning. Det lille træ er en Salix af en slags, der er ingen skilt ved. Jeg regner med, at den kan plantes ud i regnvandsbedet, de elsker jo våd jord.
      Ja du har ret i, at prærieliljen og jakobsstigen har samme blå farve. R. Hansel den røde rhodo har nemlig en rigtig fin facon, det har du ret i.
      Renardii er en smuk og anderledes storkenæb. Jeg har en del forskellige storkenæb, men jeg er ikke så god til at tage billeder af dem, det kan jo være, jeg har nogen, du kunne tænke dig til dine krukker. Jeg har en del forskellige med lyserøde blomster.
      Ja Bent har arbejde indtil december, så han stresser af sted, men bagefter bliver det jo godt.
      Lad os håbe, de får ret i, at det er slut med regnen på onsdag, så har vi fået lige tilpas.
      Tak i lige måde
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
    3. Jeg har flest blå storkenæb og en enkelt lyserød dobbelt og så "Phoebe Noble", den er meget pink og står sammen med de røde/mørke planter. Det ser meget godt ud.
      Jeg har lige købt en hvid hos Blomsten og Krukken, den hedder Laura.Den er jeg spændt på at se i blomst, den er dobbelt.
      Kh Eliane

      Slet
    4. Jeg har en masse andre, vi må vist lave et kort møde næste gang, vi skal til Fyn, du kan få masser af mig. Det lyder godt med den, du har købt ved Blomsten og Krukken.
      Kh Lisbeth

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Sikke en fin sammenplantning du har fået i anledning af Mors dag - dine drenge ved lige, hvad der glæder deres mor :)
    Også i dag skønne rhodobilleder - er især vild med den andensidste, du viser, som også er en af dine yndlinge - hvad hedder den? Hvor er der bare smukt og frodigt i din have - regnen har gjort godt :) I går var jeg ude det meste af dagen. Jeg troede egentlig, jeg skulle plante nyindkøb, men så langt nåede jeg ikke, for ukrudtet vokser jo også, så der var nok at tage fat på mellem bygerne - mangler lige et træls stykke, der er invaderet af Guldnælde. Mødte også en del snegle og tror, vi får en hård sommer, hvad det angår. Det må gerne snart blive lidt solskinsvejr igen, så man slipper for at ligne "Konen i muddergrøften", når man kommer ind igen ;)
    Ha´en god dag!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det var en fin sammenplantning, men det er nu ikke nemt at give morsdags gave til plantenørder som os :) Min yndlingsrhodo i dag er R. Sapporo, det er så flot med den mørke ganeplet.
      Ja regnen har gjort godt for både planter og ukrudt, jeg synes, det har været for vådt til at gøre noget særligt derude de sidste dage. Fra på onsdag skulle det vel blive sol igen, det vil vi glæde os over, og over at vi har fået tilpas med regn.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  15. Hej Lisbeth.Nu er jeg sikker på at alle i landet har fået den regn de behøver.
    Flot sammenplantning du har fået af drengene.
    Men dagens blomst må da være den lille fine storkenæb Renardi........den er bare SÅ yndig.Fik nogle små fine storkenæb af Nette Nordosum.
    Nu er det ved at være syrentid............og dine lilla er da smukke.
    Vi mangler bare lidt sol så de rigtig kan blomstre.
    Men har lige set at de lover godt vejr fra weekenden............skønt.
    Rigtig god dag knus Jette






    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja når jeg har fået, har alle nok fået, så kan vi begynde at ønske solskin igen :)
      Ja Renardii er en smuk storkenæb, den er jeg meget glad for.
      Ja syrenerne er rigtig smukke lige nu, og fra onsdag lover de bedre vejr, så jeg vil glæde mig over regnen, vi heldigvis fik.
      Også god dag til dig
      Knus

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Jeg kan se at du og Eliane skriver lidt om storkenæb. Laura som Eliane har købt er så fin lidt til den høje side men med lidt støtte går det fint. Jeg har en aflægger af den du må få hvis du ikke har den. Jeg har også aflæggere af Double Jewel og Summer skies.
    God dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja tak til det hele :) det lyder skisme godt.
      Knus

      Slet
  17. Nej, den ligner ikke min, men den er den rette Gomer Waterer og meget smuk.

    Dejligt at du viser så mange flotte rhodo-billeder, forhåbentlig kan de klare regnen.

    Knus Ulla

    SvarSlet
  18. Ekte Kjærlighet Stave Caster Dr. Obodo. Staver for å tiltrekke kjærlighet, Stopp skilsmisse, Ekteskapsstaver, Ta tapt kjærlighet, Penger og velhavende staver, Beskyttelsesformer, fruktbarhetstasting. Kontaktinfo
    (Email: templeofanswer@hotmail.co.uk
    Ring, Viber og whatsapp +2348155425481)

    SvarSlet