torsdag den 8. maj 2014

Ud at spise

I aftes sagde jeg til Bent, at han godt kunne invitere mig ud at spise.
Det gjorde han så, udsigten var skøn, og det var billigt :) Vi sad udenfor ved havebordet, det var det fineste stille vejr.
Derfor sprøjtede vi bagefter roserne med Baymat Ultra. Ja du læste rigtig, det tør jeg nemlig godt bruge, for vores googleguru Karsten (Grønne nedslag) har sagt, at det kan jeg roligt bruge, bare jeg lader være med at bruge Calypso, for det dræber bierne, og dem vil vi rigtig gerne have. På turen rundt med sprøjten fandt vi rigtig mange fine rosenknopper, jeg tror, vi får roser i vores haver inden 1.6. Det er helt utroligt.
Vi fik 1 mm i nat
I morges var det mildt og solen skinnede. Ikke mere regn tænkte jeg. Men de havde jo lovet regn fra kl. 9, sørme om ikke det kom til at passe, så yderligere 4-5 mm kom i palletanken. Nu er vi da oppe på 10 mm siden i forgårs.
 med regndråber
Acer palmatum Bloodgood har en flot form
Der er mange akelejer på vej, men der er kun denne i blomst endnu
min fodblad er dukket op igen, der er også i år knop i den
Troldel Fothergilla major har blomster nu
Der er mange iris i knop, både dem med duft og de almindelige haveiris, og en del af de spanske.
Et kig ind til staudebedet
En anden slags heuchera, den er meget sød, jeg kender ikke navnet.

Den gule Weigela Middendorffiana er blevet mere orange i blomsten nu
 Den spanske scilla blomstrer fint rundt om i haven, jeg delte en stor klump sidste år, desuden fik jeg foræret en del hvide for ikke så længe siden.
Trælupinen er ved at have knopper, det bliver spændende at se, hvor mange blomster, den får
Træpæonerne er ikke eksploderet endnu
Den trillium som står tæt på firblad
2 stk. R. Luteum står og lyser op i skoven nu, det brune er frøstande fra sidste år.
 R. Mary Lou
 Den lyserøde drøm Queen Anns
 R. Sapporo i knop
R. Snehvide
Se en fantastisk nyvækst denne rhodo har, jeg kan godt lide det lodne på stængel og blade
En flok rhodoer med fine knopper
Det er ikke kun i skoven, der er stier, her går en sti om til hegnet, hvor jeg også har inddraget lidt jord.

Til slut lidt tulipaner
Fortsat god torsdag, så er det ved at være weekend igen :)

31 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth.
    Tak for alle de smukke billeder.
    R. Queen Anns er meget smuk. Jeg købte i går en pelargonie i nøjagtig den farve. Det ser ud som om den er et akvarelmaleri.
    Sikke nogle fine lyserøde tulipaner. Så gratiøse.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, dejligt at du kigger med. Ja Queen Anns nyder jeg meget lige nu. Det er rigtig, der findes en pelargonie i næsten samme farve. Ja lidt måske. Ja tulipanerne er meget fine, og så er det godt, at de er sene, så kan jeg nyde dem til sidst.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  2. Kære Lisbeth,
    Tak for endnu en skøn stribe fotos fra dig!

    Hvis du skal rundt på øen i morgen også og ser en flok skoleelever (en 6. klasse) på cykeltur, så hils lige den højste - hun har langt lyst krøllet hår og lystrer navnet Sofie.
    - Min datter er nemlig på lejrskole på jeres skønne ø og har nogle super hyggelige dage hos jer!

    knus fra Skanderborg ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Selv tak :) Jeg skal vist ikke ud på øen i morgen, det skulle du have skrevet noget før, jeg har da set lejrskoler i ugens løb. Hun må da skulle hjem i morgen? Skal du ikke snart en tur herover, der er ikke langt for dig.
      Knus fra Samsø ;)

      Slet
  3. Stor griner7smiler her over det med at blive inviteret ud at spise, jeg sad der og tæknkt øjjjjj:-)))))) skønne billeder, er faldet for det med kig i staudebedet! Mange hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. der skulle være / i stedet for 7

      Slet
    2. Hej Anette
      Ja det var en billig omgang at invitere mig ud at spise, jeg havde selv fundet på det :)
      Der kommer mange skønne kig til staudebedet fra den vinkel, det er et yndet motiv for mig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Nå endelig... det var godt at regnen besluttede sig for, at dryppe lidt hos dig også. Her har det også regnet hele formiddagen, men nu holder det tørt.
    Ud og spise,,,,,det var da en rigtig god ide, det kunne jeg jo også prøve, nåede jeg lige at tænke inden jeg læste videre... Jeg vil sikkert selv komme til at lave maden ;)
    Hvor har du mange spændende ting i vente. Jeg tror også at roserne kommer tidligt i blomst i år, de står med mange store knopper.
    Jeg læste fodblad som fodbad ;), så det var et godt og underholdene indlæg at komme hjem til, efter en lang dag på jobbet... tak for det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja heldigvis har vi fået nogle byger i løbet af dagen.
      Ja det er jo det, det er nemt at invitere os ud og spise på den måde :) Idéen fik jeg endda selv.
      Ja der er flotte knopper i mange af roserne, jeg tror, du kommer først.
      Ha ha ja det var et sjovt sted at tage fodbad, godt jeg kunne underholde dig lidt, selv tak :)

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Nej, Baymat Ultra indeholder ikke nogen gifte mod bier, det aktive stof hedder Tebuconazol - og er en fungicid - altså det dræber gær og svampe organismer. Jeg ville selv nok være meget tilbageholdende med at bruge det, det svarer til at vi bruger penicillin mod lidt ondt i halsen: Kroppen/rosen får ikke opbygget sit eget immunsystem, og mulighedden for at organismerne muterer til noget der er modstandsdygtige mod midlet forøges jo.

    Nå, det en da et flot vækst på fodbladet - jeg har selv 2 nye men de er meget mindre.
    Vi fik iøvrigt en 5mm idag - aprilvejr:)
    Godt for alt - Dine Rhodoer ser ud til at trives!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nå så skulle jeg alligevel have spurgt dig en gang til, men jeg synes nu, det har hjulpet de tidligere år, det er grimt med de bare ben.
      Ja fodbladet er rigtig fin nu, det er gået hurtigt, det er ikke længe siden, jeg så den kom op.
      Ja vi fik kun 4 mm, så I er noget foran, til gengæld har vi solskin :)
      Ja det er godt med noget regn, jeg har ikke opgivet håbet om mere regn til rhodoerne.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Hej Lisbeth Dejligt, at I nåede at komme ud og spise i det grønne! Skønne billeder, er vild med den sidste tulipan. Den er vel nok flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja det var dejligt at spise i det grønne med den fine udsigt.
      Ja den papegøje tulipan er rigtig flot.

      Slet
  7. Det var ellers et positivt indlæg: ude at spise, dejlig regn og masser af smukke blomster. Det kan vel næsten ikke blive bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det hele var bare positivt ja :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Dejligt med en aften i byen. Acer palmatum Bloodgood har både en flot form, og farven er helt fantastisk. Jeg er spændt på at se, om min Troldel Fothergilla major kommer i blomst i år. Den havde det ikke så godt sidste år pga tørke. Jeg troede, at den var gået ud, men det ser ud til at den får blade igen.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Ja byen var så bare haven :) men det var da en skøn udsigt. Ja Bloodgood bliver jeg mere og mere glad for. Godt din troldel ikke var gået ud. Jeg tror ikke, min blomstrede de første år, men efterårsfarverne er skønne.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. ja, han er da ikke uden humor, Bent... Dejligt at I kunne nyde den udendørs spisestue. Kan slet ikke vælge hvad jeg skal kommentere, så jeg vil bare komplimentere dig for de smukke fotos :)

    Ha' endnu en dejlig aften.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej det er han ikke, men jeg måtte hjælpe ham lidt på vej, han var et stort spørgsmålstegn :)Det var rigtig dejligt at nyde maden i haven for første gang i år. Tak for det :)
      Dejlig aften til dig også
      Knus

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Dejligt at Bent hørte efter og inviterede dig ud. Nu var det jo heller ikke Noma du ville på så mon ikke de gjore ham ganske medgørlig :-) Her startede dagen også med solskin. Kl 8.30 begyndte bygerne så alt i alt er det blevet til 6 mm ikke helt hvad vi var lovet men ingen tvivl: planterne har nydt det. Akelejerne er ikke sprunget ud her endnu. Der er en hvid der er lige ved. Ja nu er der ikke så meget bar jord i staudebedene så de begynder at se flotte ud. Spanske Scilla har jeg også en del af. De fleste er også blå men der er en blok hvide og en rosa. Der har været flere men måske de blå er de mest stabile. Hvor er den fin trælupinen. Mine de små har også det lidt grålige løv. Gad vide hvor gamle de skal være inden de blomstrer. To meget forskellige tulipaner du viser men rigtig flotte begge to :-) Jeg har her i aften været igang med at vikle en Passiflora af en bøjle og potte den op. Der er blevet sat bambus stokke i som den så skal gro op af. Lidt af en opgave at styre 2 m ranke uden at skade den men jeg tror det lykkedes. Nu skal den så rekreerer 14 dages tid i drivhuset inden den skal ud til sydgavlen og promenere.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det var nemt og billigt for Bent ja :) Planterne nyder det ja, men de kunne tænke sig meget mere, det er tørt langt ned, lad os nu se, om vi ikke får mere. Rosa scilla har jeg ikke set før, men nu er den set på en blog. Trælupinen var ikke ret stor, da jeg fik den sidste år, den nåede da at sætte 3-4 blomster, så måske får du også blomster i år. Det var da noget af et arbejde med din Passiflora, godt det gik godt.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth. Herligt at I kunne "spise ude". Godt initiativ. Jeg har også den spanske scilla i haven. Den er kommet af sig selv, og den får lov at blive. Dine rhodoer er rigtig fine nu. Ja, det er spændende, hvornår vi får roser, jeg tror også det bliver tidligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det var dejlig, at det var så fint vejr :) Den spanske scilla er skøn i haven, så godt den er kommet af sig selv. Ja der er mange fine rhodoer nu, og snart er der roser, det er helt vildt.

      Slet
  12. Hyggeligt i kunne spise udenfor, og dejlige billeder fra din have :-)

    Her var regnen godt i gang fra morgenstunden, men dog med lidt opklaring mellem bygerne i formiddags. Eftermiddagen var helt fin, men da jeg kom hjem fra arbejde fik vi endnu en byge, så det blev kun til en enkelt time i min egen have i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det var dejligt at spise i så gode omgivelser, tak for det :)
      Ja de byger gave godt, så det var ikke så godt at arbejde i haven bagefter.

      Slet
  13. Så heldig du var som ble invitert på middag! :-) Å sitte ute i sin egen hage er da bare deilig. Så mange flotte knopper du har på dine rhododendron. Du har blomstring i lang tid fremover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Ja jeg var meget heldig, for jeg vil nemlig hellere sidde ude i min have og spise end på restaurant :) Ja der er blomstring i rhodoerne længe endnu.

      Slet
  14. Dejlige billeder fra din smukke have.
    Hyggeligt at kunne spise udenfor.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  15. Kære Lisbeth
    Herligt, sådan at blive inviteret ud af manden, og så behøvede han ikke engang at bestille bord ;) Faktisk kan jeg ikke forestille mig skønnere omgivelser at spise i.
    Vi fik masser af regn i går, og det var også ret koldt, så det blev kun til en kort omgang i haven. Til gengæld blev det til en længere omgang på planteskolen, hvor der blev købt pænt ind til de nye bede - bl.a. klatreroser og klematis, så jeg håber på lidt opholdsvejr i weekenden, så jeg kan få plantet.
    Her er akelejerne også sprunget ud, og natvioler og prydløg er lige på nippet til at gøre det samme - skønt! R Luteum er meget usædvanlig - vidste ikke, man kunne få en rhodo i den farve. Flot, flot kig til dit overdådige staudebed - det ser fantastisk ud :)
    Ha´ en dejlig fredag!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja han var heldig, bordet var lige klar til os, og omgivelserne er jo fantastiske.
      Vi fik ikke så meget regn i går, men i dag har vi fået en del, og det øsregnede, da vi kom hjem kl. 20.45, så jeg kom ikke ud og så, hvad der var sprunget ud i dag, det glæder jeg mig så til i morgen.
      Du fik rigtig shoppet planter, Jaqueline Du Pré har jeg også, jeg glæder mig til at se den blomstre, sidste år tog rådyrene dem.
      Jo da der findes en del gule rhodoer af de løvfældende, nu varer det ikke længe, inden jeg begynder at vise flere af dem.
      Kh Lisbeth

      Slet
  16. PS Købte også Jaqueline du Pré :)))

    SvarSlet