hvis det er forår, så bli´r jeg så glad
Torskemund/Linaria har stået grøn hele vinteren
R. Olive blomstrede sidste år 29.2., den er på vej igen
Påskeliljerne i påske bedet titer frem
Fine knopper i påskeklokkerne, i dag har jeg klippet bladene af, der var flere steder i haven, hvor der var store fine knopper, men det var nok lidt endnu inden de blomstrer.
Påskeklokkerne som jeg har taget billedet af står i min klokkehøj, som vi lavede sidst år, for at de skulle være nemme at tage billeder af, de bøjer jo som bekendt hovedet
For alt er desværre ikke lutter forår og idyl, nok pibler det hele op, det er dejligt, men se nu her.
Der er direkte adgang for vandet i søen på marken ved siden af os ind i vores have, så Bents plan er at bygge et dige op her bag ved skur og brænde. For vandet slipper vi nok ikke af med igen, alle drænrør i den mark og markerne omkring er sikkert groet til med rødder, så problemet vil fortsætte i det uendelige, Bent tager sine forholdsregler og laver et dige af jord og stabilgrus. Så mere arbejde til den lille mand. Han mener, at problemet er vores eget, fordi vi ligger lavt og grundvandet står højt.
Sådan så regnvandsbedet ud i går.
Sådan så det ud i morges, Bent pumper og pumper to stk. pumper har han gang i, i formiddags blev han hjemme fra arbejde, for at få det til at fungere. Heldigvis er vandet ved ørkenbedet trukket ned i regnbedet nu.
Grøften er også fuld
Hvis du har lyst til at læse mere om regnbedet, kan du trykke her
I morges øsregnede det og i skrivende stund, regner det igen :(
Og vandet er på vej herind igen, suk
Heldigvis er der flere forårstegn ellers var det da alt for deprimerende.
Her er en rose, der skal jo også være noget kønt at se på. Pat Austin.
Pegasus er en dejlig rose fra Austin
Lidt opmuntring til jer, der gerne vil købe dahlia billigt. her kan man få knolde for 19,- kr. Det er da billigt i forhold til andre steder, jeg har set. Jeg har af og til handlet der, og har altid været tilfreds med det jeg har fået.
Fortsat god dag
Dejligt med de spæde forårstegn som du har fundet under den smeltende sne og is,selvom det stadig kun er januar:)
SvarSletI har godt nok meget vand på grunden, men vel også pga frosten stadig sidder i jorden?
Her er det idag meget forår med ca 16C, sol og let vind, fuglene synger og hygger sig:)
Hej Jan
SletJa det er godt vi har lidt glæder, og I har forår og 16 grader, heldige jer især og fuglene der synger. Det glæder vi os til at høre igen, lige nu pipper de bare.
Ja frosten er stadig i jorden, det gør det ikke bedre.
UHA UHa Lisbeth - nej det ser ikke godt ud. Tror i begge har ret - drænrørene er stoppet til og så ligger i lavt - og nogen steder er der sikkert et frostlag i jorden der hindrer vandet i at trænge ned.
SvarSletMan tænkte ikke langsigtet da man lagde drænrør istedet for at have grøfter.
Godt du kan glæde dig over forårstegnene - dine Erantis ser ud til være lige ved at åbne sig.
Og R. Olive er da imponerende tidlig;-)
Hej Karsten
SletNej vel det ser ikke særligt godt ud. Ja der er også frost i jorden og is under vandet. Vi gik igennem vandet for at se, hvor diget skulle være, jeg kunne ikke forstå, det var så hårdt at træde på, men det var fordi der lå is. Godt jeg ikke faldt :)
Ja det havde været bedre med grøfterne som i gamle dage.
Ja det er dejligt med forårstegnene, de erantis der er billeder af har været der et stykke tid, så det skal nok passe.
Nu håber jeg ikke, frosten skader Olives knopper, sidste år var jeg heldig, den blomstrede uafbrudt en måned, så kom frosten, men da var den afblomstret.
Åh, alle de skønne forårstegn, du viser. Jeg vil også UD og finde dem, men ligger p.t. influenza-ramt under dynen.
SvarSletKan godt se at vandmasserne på frossen jord er lidt af en udfordring ;-(
Hej Ina
SletJa det er dejligt med forårstegn, men hvis du har influenza må du nok vente, vi har lige haft det næsten en måned varede det, inden vi var helt friske igen.
Ja alt det vand er en stor udfordring.
God bedring
Uha Lisbeth altså sikke en masse vand I har fået i haven igen! Men lidt har regnsvandsbedet dog hjulpet. Så at Bent nu vil lave dige, vil sikkert afhjælpe noget af problemet.
SvarSletDet lyder til at vi har haft det samme vejr i dag. Vi fik solskin ved 12:00 tiden og den blev et par timer.
Dejlige forårstegn rundt omkring i din have. Jeg har også fjernet blade fra mine helleborus i dag. Jeg er lidt lun på din klokkehøj. Måske jeg skulle lave sådan en fiks lille bakke og indkøbe lidt flere helleborus'er.
Tænk at have en rhododendron der blomstrer så tidligt! Det er flot!
Hej Bente
SletJa en uhyggelig masse vand igen, men vi vidste jo godt, det ville komme igen. Men du har ret, regnvandsbedet har hjulpet, men de mængder og frossen jord, kan det ikke klare.
Jeg håber også, det hjælper med diget, så vi ikke skal have de bekymringer næste år.
Ja det er smart nok med sådan en klokkehøj, men der er mange trillebørfulde jord i min høj, det kan ikke ses nu, så det skal du regne med.
Ja det er flot med så tidligt blomstrende en rhodo, men det er farligt, det er ikke altid det lykkes, fordi frosten tager knopperne.
Hej Lisbeth.ÅH! tænkte jeg da jeg så billederne med alt det vand i jeres have.
SvarSletOg stakkels Bent.Nu skal han igen igang med at pumpe vand.Og så også et dige.Håber han kan klare alt det hårde arbejde.Men han er jo sej.
Her har det også regnet det meste af dagen.Men kan da se at der er gang i de små skud,og forårsblomsterne.God aften knus Jette
Hej Jette
SletNej det er ikke sjovt med alt det vand i haven, Bent har som sædvanlig nok at se til, godt jyden er stærk og sej, om end han er lille :)
Det er dejligt at gå rundt og se, hvordan det pibler op rundt omkring.
God aften
knus Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletStakkars deg med alt dette vannet! Håper atd ere får demmet det opp med diker og at det holder seg på andre siden av det. Det ser ut som vår hos deg ja, du kan jo alt se løker på vei opp. Jeg får nyte dine inntil det blir vår her også. I dag har det det vært hele 3 plussgrader her, og det har vært så deilig å ha et pusterom fra den evindelige kulden. Ha en god aften!
SvarSletHej Marit
SletJa det er ikke sjovt med alt det vand, jeg håber også vi kan holde det ude med et dige.
Godt du nyder mine billeder og godt I endelig også har plusgrader, så kan det være, I også snart kan se forårstegn.
I lige måde
Ej, hvor er det træls for jer med det vand! Men dejligt at der er noget derude der ligner forår.
SvarSletMange hilsner fra Nana fra Drømmehaven (jeg har bare skiftet navn og billede i Google+)
Hej Nana
SletJa det er rigtig træls med alt det vand, men jeg glæder mig over forårstegnene.
Jeg så dig på fru Pedersens blog, så jeg blev ikke overrasket :)
Det er dejligt, at der er så mange forårsblomster på vej. Så har I da det at glæde Jer over midt i alle problemerne med det alt for meget vand. Er der slet ikke noget at stille op? Er ejeren af marken ikke interesseret i at få lavet den dræning om eller at få gravet en rigtig sø? Ingen af delene er selvfølgelig billige.
SvarSletHej May
SletJa det er skønt med forårstegnene, det nyder jeg, men vandet nyder jeg ikke.
Jeg ved ikke om ejeren får lavet noget dræning, foreløbig skal marken bagved igen sælges, så før der en ny ejer, sker der ikke noget. Det lige bag ved os kunne godt graves ud til en sø, men det er som du siger ikke billigt.
Jeg misunder jer bestemt ikke de oversvømmelser - nej hvor må det være trættende.
SvarSletHvor er det skønt at lyset er på vej tilbage og det mærkes virkelig.
Hej Lisbeth
SletNej de oversvømmelser er ikke værd at være misundelige over, det er som du siger temmeligt trættende. Vi ved jo dårligt, om vi tør tage hjemmefra et døgn.
Det er så dejligt, at det bliver længere og længere lyst, jeg tænkte lige på det i dag 17.15, fantastisk.
vand vand ,,,, hold da op , det er bare for meget , stakkels dig og haven ,,,,, nu kommer der også storm ,,,,
SletLisbeth, snart blir det forår ❤
Hej Jonna
SletJa vand har vi nok af og så storm oveni, men det tørrer vel lidt på det.
Ja det bliver dejligt med forår.
Nu begynder det da at ligne lidt forår, især dine primula giver gode viberationer.
SvarSletMan kan da sige at regnveands bedet lever op til sit navn:-) Vi har sjældent vand i haven, men vi bor også oppe på en bakke.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Hej Lene
SletJa det er dejligt med blomstrende primulaer i haven, så kan man håbe, der er forår i sigte.
Ja vi bor så i et hul, derfor må vi plages med vandet.
Hilsen
Lisbeth
Hej Lisbeth. Det er vel nok nogle gode forårsbilleder du viser med alt det, der er på vej op. Jeg håber I får bugt med vandet, for det er ikke rart så tæt på huset. Tak for tippet med dahliaknoldene.
SvarSletHej Birgitte
SletTak skal du have, det er i hvert fald dejligt at se, at der er forår på vej. Jeg håber også, vi får bugt med vandet, der er lidt for meget af det nu.
Velbekomme håber du kan bruge det, han har mange fine.
Sikke en velsignende masse forårs tegn vi får at se. Hvor dejligt :O)
SvarSletHej Susanne
SletJa er det ikke skønt, jeg glæder mig hver gang jeg ser på dem :)
Jo lidt forår er der i luften nok, men også pokkers megen vand:0(. Alt det hvide er visket væk, så selvfølgelig kan man se lidt grønt hist og pist, men indtrykket er gennemgående mudderfarvet over alt udenfor heromkring...
SvarSletMen sikke vandet driller igen - måske I skal anlægge sø istedet for at lede væk;0) - kunstige søer kan faktisk blive fortryllende, men stakkels Bent sukker nu opgivende vil jeg tro:0)
Kh herfra
Katinka
Hej Katinka
SletJa lidt forår og meget vand, det har du ret i. Der er meget mudderfarvet og brunt af visne blade i bedene lige nu. Jeg havde stor lyst til at rive dem væk, men jeg besindede mig, det var nok godt.
Ja kunstige søer kan være fortryllende, men ikke så tæt på huset vel :) Bent knokler løs, men er da godt nok træt af det.
Kh
Lisbeth
Dejlige billeder af forårsbebuder,
SvarSletHvor er det surt for jer med al den vand i haven.
Træls for Bent med det meget arbejde der følger med.
Ha´ en god aften.
Hej Aase
SletJa det er skønt med forårsbebuderne, men ikke med vandet i haven, det er rigtig træls for Bent.
God dag til dig.
Kære Lisbeth.
SvarSletDet er godt nok træls med al det vand i din have.
Er det sådan hvert år?
Jeg ville da slet ikke turde plante noget, hvis jeg vidste, at der ville komme så meget vand.
Men dejligt med alle dine forårstegn.
Skal man klippe blade af påskeklokkerne???
Din R.Olive er da tidligt på den, håber den klarer frosten.
Hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa det er meget, meget træls med alt det vand. Det har altid været galt i den store have, når vi har fået sne og regn, derfor lavede vi regnvandsbedet, som jo normalt fungerer godt, bare ikke når der er frost i jorden og sneen giver så meget smeltevand.
Til den anden side har vi ikke før haft problemer, det er først i år og kommer så fra grunden ved siden af og markerne, men da vi ligger lavt, skal det ende hos os :(
Ja det er skønt med forårstegnene, godt der er lidt at glæde sig over. Ja det er bedst at klippe blade af påskeklokkerne, da der kan være svamp i dem, som kan smitte de fine nye blade, som snart kommer. De er jo heller ikke pæne mere, så det gør ikke så meget.
Ja vi må håbe, Olive får lov til at blomstre også i år, det er skønt med en blomstrende rhodo så tidligt, men det er jo risikoen ved at have en, som blomstrer så tidligt.
Hilsen Lisbeth
Hvor er jeg ked af at se at I igen skal kæmpe med det vand! Håber I hurtigt får styr på det, nu med pumperne.
SvarSletSkønne forårstegn i haven, det varmer da at have sådanne vækster at glædes over :)
Fortsat rigtig god dag.
Ja det er rigtig træls med alt det vand, jeg har lige lavet et nyt indlæg om situtionen, den er ikke alt for god endnu, men forhåbentlig kommer det. Desværre lover de 7 mm i morgen :(
SletJa det er dejligt med forårstegnene, lige nu går det stærkt, men kun hen til weekenden sikkert.
I lige måde Alice