lørdag den 23. juni 2018

Lange arme

får man af at slæbe rundt med vandkander. I aftes fik vi vandet en del rhodoer, men der er et dilemma, for hvilke skal vi vælge at vande, vi kan ikke vande dem alle. I aften er det stenbedet, der skal vandes, det foregår med slange, men i går var det med kander. I øvrigt var det lige så koldt i aftes som aftenen før, så kan man hurtigt gøre sig færdig.
Der kom ellers en front, det så flot ud, men nej der var ikke vand i den, desværre. Sjovt nok er vi på DMI gået fra rød til orange uden vi har fået andet end 1 mm på en uge.
Nok om det vi er ikke de eneste i Dk med det problem. Der er heldigvis stadig mange dejlig farver på planterne i haven
 Summerskies
 den gule vandgran tiltrækker i hvert fald opmærksomheden
 også når man spiser i pavillionen, her får man også musik til fra det nye vindspil
 de nye skud på rhodoerne er også fine sammen med hostaen
R. brachycarpum er i blomst, snart kommer der en mere, men så er det også næsten slut, måske springer de sidste slet ikke ud, det kniber for de løvfældende.
 Liljen Lollipop er lidt bleg i farverne i år
 der er masser af blomster på martagonliljen
 rose, gulerod og hosta i skøn forening
I skoven står Viburnum hilleri Winton og blomstrer, den er stedsegrøn og skyggetålende
 bag Wild Rover
ligger en meget trofast solsort på rede, den holder øje med mig og flytter sig ikke ud af stedet, så det er svært at deadheade der.
Flere roser:
 Alfred Colomb
 Blancefleur blomstrer fantastisk i år
 Comte de Chambord
 Coupe de Hebe
 Frederic Mistral
 General Kleber, en ny mosrose som jeg købte hos Jas sidst jeg var af sted. Jas  bor i Brenderup tæt ved mortorvejen, han vil gerne have besøg, han sælger roser for en flad 50´er og har alt for mange stående. Husk at ringe først.
 Geoff Hamilton
 Ghita og Clair Renæssance passer ikke helt godt sammen i farverne
 Ispahan er meget flittig i år
 Jenny Duval, begge er sommerblomstrende
 Mendoza blev overfaldet af en clematis på grund af den megen blæst.
nu har Bent sørget for ro og orden :)
 Chippendale har imponerende blomster
 Lady Emma Hamilton
 Morning Mist
 Westerland er bare god
her er den tæt på
I samme farvetone endnu et solnedgangsbillede fra i torsdags.
God St. Hans aften uden bål.
Til havebloggere: husk at vi er inviteret til blogtræf hos Susanne og Thorben søndag d. 1.7.

13 kommentarer:

  1. Hi-hi, jeg ser jer for mig med arme der slæber henad jorden ... Ej, det er altså træls med den tørke. Vi havde bestemt at vi ikke vil vande. Der er så meget andet vi skal, og her er intet der er nyplantet. Men i går så jeg til min skræk at vores hæk ud mod vejen simpelt hen er ved at gå ud. Så nu er Søren i gang med at vande. Jeg tror også hans arme er ved at være ret lange ... Endelig har vi en sankthansaften uden regn - og så ønsker man sig en gang god, silende dagsregn ...
    Fortsat god vanding til jer!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja sådan kan det måske ende :) men ikke endnu. Det er rigtig træls med tørken, der er meget her, der hænger, om det så er hostaerne er de begyndt at hænge.
      Til gengæld er der masser af blæst, så det er alligevel ikke en hyggelig St. Hans aften.
      Jo tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Westerland hadde jeg før, og den dufter så godt. Geoff Hamilton er sp fin, og en klassisk Austinrose. Du har så mange fine roser!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja Westerland er en fin velduftende rose. Ja jeg har mange fine roser.
      Klem

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Så blev der ro her, efter en lang men hyggelig dag med gode venner på besøg. Vejret var desværre ikke til at være så meget ude, så havevandringen blev taget i etaper :-)
    Ja det er de lange armes tid og det ser ikke ud til at det bliver meget anderledes den næste tid. Når nu det ikke kan være anderledes så ser det da heldigvis ud til at vinden lægger sig.
    I har da i det mindste læ i pavilionnen og kan sidde der og nyde udsigten og den gule Vandgran er et smukt skue.
    Jeg tror at liljerne bliver lidt anderledes i år, nogle lidt blegere, nogle lavere end normalt og her er en der normalt er dobbelt mere enkel i år, mon ikke det også kan tilskrives tørken.
    Fru solsort har da fundet sig et flot sted at bo.
    Godt at Bent kunne agere fredsmægler mellem rosen og clematis
    Fortsat god aften og en god søndag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Her var det varmt i eftermiddag, vi havde solskin og var i shorts, men til aften blev det som det plejer koldt og det har blæst hele dagen.
      Ja vi vænner os nok til lange arme, regn får vi ikke foreløbig.
      Ja der er dejligt i pavillionen, vi har spist til aften derude to aftener i træk nu, jeg nyder udsigten til den gule vandgran.
      Nogle af roserne har også fået mindre blomster i år, tørken begynder at kunne ses.
      Ja fru solsort har været heldig med bopælen.
      Bent er god til at være fredsmægler :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Good morning dear Lisbeth,
    If I could chosse one favorite rose it would be Morningmist. But I am gratefull that I don't have to choose because I want them all, seing how beatiful they are in your lovely garden. I even did not fertilize my roses because it's no use having no rain. Untill next sunday it will be summertime temperatures overhere. You must have pain in your arms from carrying the watercan's.
    Enjoy this lovely sunday
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      Morning Mist is a lovely rose, but it is difficult to choose. I did not fertilize my roses either, we get no rain and then it is hopeless. Summertime here too next week but no rain, so I still have to water with cans.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  5. Godmorgen Lisbeth

    Nu er det at deadheadde jo mest en kosmetisk ting - så godt solsorten får fred nu den ligger på æg.
    Ja, Morning Mist og Wild Rover præsenterer sig flottest idag:)
    Vandingen begynder også her igen igår var det dog kun squash og denb slags der fik.

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nej det er nu ikke kun en kosmetisk ting, for hvis man ikke deadheader tager det længere tid, inden der kommer nye blomster. Men jeg tager selvfølgelig behørigt hensyn til solsorten :)
      Jeg troede, I fik regn i går?
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Ja I har meget at passe, men roserne ser ud til at være meget tilfredse med tilværelsen i år:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja roserne er glade for sol og varme, men på sigt kommer de nok til at mangle vand, de hænger også hurtigt med hovedet.

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet