På vej hjem kørte vi til Dortes skov, som ligger kun ½ times kørsel fra Hortofilia haven. Vi har været der flere gange, men siden vi var der sidst, er der plantet utallige rhododendron, købt i Rhododendronhaven,
Der er en del sekunda rhododendron, som kan købes til billigere penge, det er disse Dorte har købt, hun har jo rigtig god plads i sin skov.
Her kommer billeder fra Dortes skov taget 17.10. i år, desværre uden navne.
Helwingia chinensisQuercus pontica
Det er nødvendigt med vandingsanlæg til sådan en kæmpesamling rhododendron midt i en skov.
en fin lille sø. Jo der er virkelig tænkt på detaljerne. Det er et stort arbejde at passe det hele, alligevel anskaffer Dorte flere planter, hun køber små planter i Tyskland, de er ikke store, men heller ikke så dyre, så er håbet jo, at de vokser sig store, det bliver spændende at se det næste gang, vi kommer på besøg. Det var lidt svært at tage billeder, da det jo på denne årstid er lidt mørkt i en skov, derfor viser jeg nu nogle billeder fra et af mine tidligere besøg. Det var i juni 2020.
Der er sket rigtig meget siden da, Dorte brænder for sin skov og går der hver aften forår og sommer til langt ud på aftenen.
Der er også løvfældende azalier i skoven, de lyser vældigt op og fangede øjet og kameraet. Tak for denne gang Dorte, det var hyggeligt. I dag er det Dortes fødselsdag, tillykke med dagen.
træerne tabte lidt smågrene, og der faldt mange valnødder ned til stor glæde for Egon, som farer lystigt rundt med nødder i munden og forsøger at gemme dem. Den er svær at få et billede af, men det lykkedes for Bent.
også hjertetræet holder lidt længere på løvet, det ene af dem vi havde på Samsø tabte tidligt bladene
Vi fik endnu en fodblad fra Marie, Spotty Dotty havde det lidt svært med stormvejret.
men sumphibiscussen klarede det fint.
Fantastisk at have sin egen skov til at plante i - et kæmpe arbejde - men strukturen er der jo fra starten, og det må være skønt. Det ser ud som om der er meget at glæde sig til efterhånden som det vokser til, og jeg forstår det må være et dejligt sted at komme for dig Lisbeth.
SvarSletGodt for jer I fik så meget regn! Det var på tide. Jeg har aldrig set et sort egern før, men det er altså Egon! Kan hænde der vokser valnøddetræer op rundt omkring, hvis Egon ikke kan huske alle sine depoter...
Og stormen red I af i fin stil!
Knus fra Ulla
Hej Ulla
SletJa det nyder Dorte i hvert fald, heldigvis har hun hjælp af Peter, men det er helt sikkert et kæmpe arbejde. Desværre ligger det lidt langt væk, for jeg nyder at se det.
Ja heldigvis fik vi endelig regn. Ja Egon er sort og en flot fyr, men han står ikke stille ret længe ad gangen. Der er allerede en del små valnøddetræer, der bliver sikkert flere endnu. Ja vi klarede stormen og er glade for, at vi ikke har bosat os i kystbyer på syd og vestfyn.
Knus
Det var en flott hage, og hun er jo heldig som kan kjøpe billige planter fra Tyskland. Så mørk farge det er på Egon? Et sånt ekorn har jeg aldri sett her. Her er alle røde/ brune. 30 mm med regn må vel være rekord hos deg?
SvarSletKlem
Hej Marit
SletJa det er en rigtig flot have/skov. Ja Dorte kigger meget efter planter i Tyskland. De røde egern er flotte, men vi er nu glade for vores lille sorte Egon. Nej det er ikke helt rekord, vi har været oppe på 50 mm i sommer, det var da det var allermest tørt.
Klem
Sikke dog et arbejde, og det varer vel en del år endnu, inden det rigtig er vokset til? Men det bliver superflot engang 😀
SvarSletHej Ellen
SletJa det er allerede flot, men klart det bliver flottere om et par år.
Hej Lisbeth,
SvarSletSikke en fødselsdags gave at få fra dig, jeg synes det er så sjovt at se min skov, også set gennem andre øjne. Den eg som du forespørger om er Quercus pontica, den anden plante du spørger til er Helwingia chinensis.
Heldigvis slap vi også for væltede træer, men der er en masse nedfaldne grene og blade så det er næsten ikke til at se de fine nye flis stier.
Det var så hyggeligt med jeres besøg, desværre for kort tid.
Et sort egern har jeg heller ikke, kun de røde, de er sjove at se på, de er så adrætte, men lidt nogle røvere. Spotty dotty er en dejlig plante, den er jeg også glad for, og dejligt for jer med regn i lidt størrer mængder, vi fik 15mm men vi trænger ikke.
Jeg vil nyde billederne, rigtig god søndag til jer begge.
Kh
Dorte
Hej Dorte
SletJeg så på fb, at du har fødselsdag i dag, så tænkte jeg, at det var oplagt at give dig et indlæg i gave. Nu har jeg sat navnene på under indlægget.
Godt I slap for væltede træer. her fald også en masse ned, men det er heldigvis til at samle op.
Ja det var ikke lang tid vi var der, der er lang vej, og det er svært at nå to besøg. Vi kommer først igen, når rhodoerne blomstrer og det er længere lyst om.
De sorte egern er også sjove og ikke ret store, vi spejder tit efter dem
Ja jeg var glad for at få en Spotty Dotty mere, ville du ikke også have haft en?
Ja nu må du nyde billederne, måske sender jeg lidt flere på mail.
Kh Lisbeth
Flot med de smukke rhodoer under træerne i skoven. Man kan virkelig se det, når nogen brænder for noget. Godt I ikke blev hårdt ramt af stormen. Heldigt at træerne trods vinden beholdt nogle fine efterårsblade. Dem har vi glædet os til.
SvarSletHej Sydney
SletJa det er rigtigt fint, og Dorte brænder virkelig for sin skov og rhodoerne, ja og alt det andet. Ja heldigvis slap vi nærmest smertefrit fra stormen.
Det er dejlige billeder fra Dortes skov. Det er smukt med rhododendronbuskene under de høje træstammer og med den grønne mos i bunden. Den lille sø er med til at skabe en fortryllende stemning. Jordbunden er sikkert fin til dyrkning af rhododendron.
SvarSletDet glæder mig, at du fik så meget i regnmåleren.
Hilsen Elna
Hej Elna
SletJa det er en fin skov, Dorte har fået lavet. Søen er slet ikke til at stå for, der er mange grantræer, det giver en god surbund, så rhodoerne har det ekstra godt.
Ja det var skønt endelig at få noget mere i regnmåleren, så kan vi lidt igen.
ojoj det er en pragtfuld skovhave i har besøgt. Den er flot, både dine sommer billeder men sandelig osse efterårsbillederne. Og søen er lige prikken over iet.
SvarSletDe sorte egern findes vist kun eller mest på Fyn. Vores Egon er rødbrun, men min bror havde et der var mere mørkt og han sagde det osse virkede større end de røde.
Vi fik osse ca 30 mm. og slap heldigvis med nedblæste smågrene og kviste. Men vi ligger i læ af kroen og øvrige naboer fra den vindretning.
Men de arme folk der ligger langs kysterne uha.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa den er så flot både sommer og vinter, det var bare lidt mørkt, men søen gør underværker.
Ja det er vist kun på Fyn de sorte egern findes, jeg synes, de er små i forhold til de røde.
Godt I også fik 30 mm, vi trænger, men ja de stakler, der bor ved kysterne, det er ikke sjovt.
Hilsen Lisbeth
Det var en god idé at supplere med billeder fra juni, så man får et indtryk af skoven i to årstider. Hatten af for Dorte og det kæmpearbejde, hun har gang i. Din sumphibiskus ser udtil at trives fint i det fynske.
SvarSletHej Marie
SletJa det synes jeg også, ellers kunne jeg ikke rigtigt få det til at hænge sammen, måske skulle jeg også have gjort det ved jeres have. Dorte knokler, så man bliver helt bekymret for hende, hun har i hvert fald viljen, og så har hun heldigvis Peter :)
Ja sumphibiscussen har det rigtig fint, over al forventning.
Hej Lisbeth
SvarSletSå dejligt et besøg I også lige fik med på turen. Sjovt at se hvor forskelligt skoven tager sig ud efterår som sommer.
Der er godt nok mange fine planter i den skov og så flot et vandhuld der også er. Det syntes jeg faktisk tager sig flottest ud her i efterårslyset.
Her var det også bare nogle grene som stormen syntes skulle falde, og et par krukker der væltede, men intet gik i stykker, så vi slap også billigt. Det er frygteligt at se hvordan folk har fået ødelagt alt.
Så hyggeligt at Egon stadig har travlt med nødderne og mon ikke I kan være heldige at fange ham i linsen i hel figur en dag. Det er alligevel et fint billede Bent fik taget, det er da kun et lille blad i vejen :-)
Skønt at I på trods af uvejret fin nogle hyggelige dag med familien og godt der var noget hjælp i køkkenet :-) det er jo immervæk nogle stykker der skulle bespises.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa når vi skal køre så langt, må vi se lidt mere, så det er perfekt, at de bor så tæt på hinanden.
Ja der er mange fine planter i Dortes skov, og der bliver flere og flere.
Ja der er mange, som fik ødelagt noget af stormfloden, det er uhyggeligt at se, godt vi ikke bor tæt ved vandet.
I dag har vi slet ikke set Egon, trods det gode vejr. Vi håber på bedre billede en anden dag.
Ja det var hyggeligt med familiebesøg, Tim er altid god til at hjælpe, han er bedre end sin mor i et køkken. Ja det er temmelig mange at bespise, og børnene spiser efterhånden også en del.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet